Det bliver kapitalfonden Axcel, der skal sætte penge og handling bag de ambitiøse ekspansionsplaner i den netværks-, mobility- og sikkerhedsforhandleren Conscia.

Axcel har netop overtaget 80 procent af aktierne i Conscia. Sælger er dels det ATP-ejede Via Venture Partner, som hidtil har ejet omkring en tredjedel af Conscias aktier. Derudover sælger en række af Conscias ledende medarbejdere ud af deres aktier, men beholder dog tilsammen de resterende 20 procent af ejerskabet.

Parterne oplyser ikke salgsprisen, men partner i Axcel, Christian Bamberger Bro, bekræfter overfor Computerworld, at prisen ligger på den gode side af en halv milliard kroner.

Store vækstrater
Conscia har de seneste år præsteret tocifrede vækstrater og havde i sit seneste regnskab en omsætning på 550 millioner kroner og et overskud på 50 millioner kroner.

Ambitionerne rækker dog ifølge direktør og medejer i Conscia, Mogens Bransholm, meget videre.

Inden for de næste fem år er målet at runde en milliard i omsætning.

Det skal dels ske gennem vækst på det danske marked, men også gennem opkøb i udlandet – fortrinsvis i Skandinavien.

“Vi vil gerne eksportere vores løsninger i samarbejde med virksomheder, som ligner det vi selv var for to-tre år siden. Vi har et mål om at runde en milliard i omsætning indenfor de næste fem år, men oven i skulle der gerne vise sig yderligere ekspansionsmuligheder, og der kigger vi efter internationale virksomheder,” siger Mogens Bransholm, som bakkes op af Christian Bamberger Bro:

“Med vores indtræden (i Conscias ejerkreds, red.) kunne der godt komme et bredere fokus i forhold tilat hvor vi skal ekspandere. Nu har vi ro til at udvikle virksomheden de næste fem år. Det gør, at Conscia stadig vil være i stand til at tiltrække de dygtige medarbejdere, der er nødvendige for at kunne vokse så meget som vi ønsker,” siger Christian Bamberger Bro.

Conscia står stærkt på markedet for netværksløsninger, mobility, sikkerhed og datacenterudelser og har en række store kunder blandt både store private virksomheder og i den offentlige sektor.

Conscia har så sent som i januar købt en mindre svenske virksomhed.

Udover Conscia ejer Axcel også to andre danske it-virksomheder – nemlig EG og Silkeborg Data.

Læs også:

Fokus på it-sikkerhed kan være en guldgrube – men langt fra alle hiver gevinsten hjem

Hædret virksomhed sluger lille dansk it-specialist

Den danske anmeldelses-tjeneste Trustpilot har kronede dage.

Selskabets nuværende ejere, kapitalfondene DFJ Esprit, Index Ventures, Northzone og Seed Capital øser sammen med Vitruvian Partners omkring en halv milliard kroner ind i selskabet.

Størstedelen af beløbet kommer fra Vitruvian Partners, der dermed træder ind som ny stor-investor i det danske selskab og dermed også tager plads i selskabets bestyrelse.

Trustpilot meddeler, at investorer i alt har pumpet 806 millioner kroner ind i selskabet siden etableringen i 2007.

Den nuværende kapitalindsprøjtning er den ubetinget største af slagsen, som har været selskabet til dels.

I en pressemeddelelse siger Lars Andersen fra Seed Capital, der var blandt de tidligere investorer i selskabet, at den nuværende kapitaltilførsel spiller ‘en afgørende rolle’ i selskabets vækststrategi.

Målet er det globale marked.

“Forbrugere i hele verden vil give deres mening til kende, og den tendens vil kun forstærkes i de kommende år,” lyder det fra selskabets direktør, Peter Mühlmann i pressemeddelelsen.

Kapitaltilskuddene er nødvendige, for Trustpilot har endnu ikke været i stand til at tjene penge.

Selskabet kom i regnskabsåret 2014 ud med et underskud på godt 90 millioner kroner.

I 2013 var underskuddet knap 50 millioner kroner, mens selskabet i 2012 fik et underskud på knap 25 millioner kroner. I 2011var underskud på 12 millioner kroner.

I alt har Trustpilot siden 2010 haft samlet underskud i omegnen af 183 millioner kroner.

Direktør Peter Mühlmann har tidligere forklaret til Computerworld, at det går for langsomt med den nødvendige produktudvikling og opbygning af organisationen, hvis Trustpilot ‘først kan bruge en krone, når vi har tjent den.”

“Så er vi ganske enkelt bange for at blive overhalet,” har han forklaret.

Store forventninger
Denne aggressive tilgang til ekspansion og vækst er med til at gøre, at investorerne har store forventninger til Trustpilots fremtidige muligheder i markedet.

“Der er et kæmpe potentiale for online-brugeranmeldelser. Trustpilot har gode forudsætninger for at nå ud til brugerne på nye markeder,” lyder det fra Ben Johnson fra Vitruvian.

Trustpilot har i dag kunder i 65 lande med kontorer i London, New York og Melbourne foruden hovedkvarteret i København.

Selskabet fik i 2012 tilført 75 milllioner kroner, hvilket du kan læse mere om her: Danske Trustpilot scorer enormt millionbeløb hos udenlandske investorer

Læs også:

Danske [b]Trustpilot vil fortsætte ekspansionen: Klar til at indtage USA

Danske Trustpilot får millioner fra Spotify-investor

Sådan forbedrede QXL sit rygte på Trustpilot

Pengeindsprøjtning skal sende danske [b]Trustpilot ud i Europa

Investorer pumper millioner ind i dansk it-succes – gør klar til børsnotering[/b]
[/b]

Årets CIO: 96 procent af danskerne tager hver uge imod tilbud fra Danmarks Radio.

Det indhold er både produceret og distribueret via den teknologiplatform, som er bygget op omkring etaten i de sidste par år.

“Arbejdet med teknologi i DR er interessant, fordi det er en helt central del af vores forretning. Men digitaliseringen er også en enorm udfordring og konkurrent, fordi den giver alle mulighed for at producere og udgive egne produktioner,” fortæller Mikkel Müller.

Han har siden 2012 været spydspids for it-udviklingen i Danmarks Radio i form af jobbet som CIO.

Han er ligeledes nomineret til Årets CIO i 2015.

Ønsket om digitaliseringen i DR understreges af den nye virksomhedsstrategi, der er formuleret således:

Værd at dele. Stadig original. Mere digital.

“Det er fantastisk at være CIO i en virksomhed, hvor it og teknologi fylder så meget i strategien,” siger Mikkel Müller.

Hele Danmarks prügelknabe
Hvordan har du det med det pres, det er at være udset til at være prügelknabe for millioner af mennesker, hvis det går galt med en X Factor-udsendelse?

“Jeg er selvfølgelig ekstrem eksponeret, for det er noget, alle har en holdning til. Hvis det går galt, er der ligeledes mange, der opdager fejlen, så jeg er selvfølgelig meget på. Det kræver nok lidt is i maven, for selvom der er krav om stor stabilitet, så er der samtidig tit et krav om, at tingene skal gå meget hurtigt.”

Giver det også et ‘kick’ at arbejde under det pres?

“Ja, det er gør helt sikkert. Det at man kan lave ting, som så mange mennesker bruger og interesserer sig for, er en kæmpe motivation.”

I DR er der et fundament i form af en traditionel it-infrastruktur, som skal være på plads. Desuden er der også hele det store digitale produktionsapparat, som også skal drives af it-afdelingen.

Det er eksempelvis studier, biler, radio- og tv-produktionssystemer, men også online-delen, der får større og større fokus.

“It er produktet, der i dag gør det muligt at skabe og sende indhold. Det er en central del af selve indholdsproduktionen i rigtig mange sammenhænge,” fortæller han.

“Forretning og it er smeltet sammen hos os. It og teknologi er vores produktionsapparat.”

På få er år DR gået fra et monopol på udsendelser til en situation, hvor alle med en smartphone og en internetforbindelse kan sende til hele verden.

Public service forpligter teknikken
Den dybe integration af it betyder samtidig, at der åbner sig en masse døre til gavn for brugerne, og så er det samtidig et redskab, der skal sikre, at DR’s indhold præsenteres på en attraktiv måde for brugerne.

“Der er sket en kæmpe forandring i den måde, som vi skal nå brugerne på. Det er kun få år siden, at broadcastere som DR havde monopol på at udsende indhold. I dag kan alle med en smartphone og en internetforbindelse skabe deres egne udsendelser og distribuere dem til hele verden,” fortæller han.

De mange nye muligheder fylder meget i CIO’en på Danmarks Radios tanker.

“Vi skal hele tiden udnytte de muligheder, der er. Vi har desuden en public service-forpligtigelse, der lægger et pres på vores it-systemer. Vi skal nemlig tilbyde vores indhold så bredt som muligt. Vi skal være, hvor brugerne er, og det betyder nu, at vi både skal være på de gamle distributionskanaler og på de nye digitale platforme.”

Kan du give et praktisk eksempel på, hvordan arbejdet har ændret sig i takt med digitaliseringen?

“Tidligere har teknologien været drevet af professionelle tv- og broadcastproducenter.”

“Nu bliver teknologien drevet frem af forbrugerne, og det kommer også til at afspejle sig hos DR. I dag behøver man ikke et kæmpe setup for at optage et nyhedsklip. Det kan gøres med en smartphone, som også kan sende klippet hjem over 3G/4G.”

“Et andet eksempel er Skype og andre IP-baserede tjenester, der kan anvendes til at få lyd og billede direkte fra ind og udland uden en satellit-vogn til millioner af kroner.”

Skarpere personale og teknik
De mange muligheder betyder dog også øget konkurrence.

For at modstå den har DR haft to fokusområder.

“Vi har foretaget en omstilling, der har bestået af både organisatoriske og kulturelle ændringer i teknologiorganisationen og en omlægning af teknologisiden.”

“Vi er blevet mere effektive eksempelvis ved at indføre Lean i organisationen og have et stærkt fokus på mål og resultater. Siden 2012 leverer vi bedre på alle parametre, og har samtidigt vores produktivitet med 20 procent.”

Kan du give et eksempel på den nye måde, I arbejder på?

“Vores streaming-app og -tjeneste er et godt eksempel. Den er udviklet på bare et halvt år, og den giver en langt bedre brugeroplevelse end tidligere.”

“For at få det til at lykkedes, har vi outsourcet selve streaming-delen, så den kører i skyen. Det giver fordele i forbindelse med spidsbelastninger. På en god dag er vi oppe på 80 gigabit per sekund, når der er pres på løsningen. App’en har vi selv udviklet sideløbende,” fortæller Mikkel Müller.

“Det var trykprøvningen af vores nye arbejdsform og organisation, og det er lykkedes godt.”

Digitaliseringen i DR betyder også, at der internt i huset sker en rokering af de traditionelle arbejdsmønstre.

“Vi har været meget præget at siloer, hvor hvert område har varetaget sine egne opgaver og interesser. I de digitale produkter og tjenester skal vi benytte tingene på tværs. Derfor arbejder vi på en fremtidig teknologiplatform, der gør det nemt at bruge indhold fra alle hjørner af DR til forskellige løsninger. Systemer med fleksible interfaces, der kan samles til den tjeneste eller det produkt, man vil lave.”

Er det en svær digital kulturændring for medarbejderne i DR?

“Det er en stor omstilling. For mig handler det meget om at flytte fokus fra teknologi i sig selv, og i stedet se på det man vil opnå med teknologien og resultaterne. Der er også et stort engagement blandt medarbejderne i DR, og det gør altså omstillingen nemmere.”

Redmond-giganten Microsoft har fundet sminken frem fra gemmerne for at lægge et nyt lag på den populære Outlook-mailtjeneste.

Opgraderingen, der i første omgang kun rulles ud til en udvalgt gruppe brugere, skal ifølge Microsoft gøre det lettere at nå mere på kortere tid.

Det skriver firmaet i dette indlæg på Office-bloggen.

Blandt nyhederne kommer Outlook.com med en tunet indbakke til dine mails. Det gøres blandt andet i form af en ny tjeneste, der automatisk skal sortere i dine beskeder.

Funktionen kaldes Clutter, og du kan træne den til at genkende den type post, du er interesseret i at læse.

En anden synlig ændring er de 13 nye baggrundstemaer, der giver lidt flere personlige tilpasningsmuligheder til postkassen.

Ligeledes kan du lægge billeder ind i meddelelserne på netop den plads, som du ønsker. 

Genkender dine fraser 
Microsoft introducerer også de såkaldte add-ins, der er applikationer, der bygges ind i Outlook-tjenesten.

Det fungerer blandt andet ved, at en applikation kan genkende fraser, som du skriver eller læser i mails, og som så kan aktivere direkte assistance på den ene eller anden måde.

Et konkret eksempel er, når du skriver en adresse ind i Outlook, vil den automatisk blive vist på Bing Maps.

I forbindelse med disse add-ins samarbejder Microsoft med en stribe tredjepart-leverandører, blandt andre taxi-tjenesten Uber og betalingstjenesten PayPal.

Microsoft beskriver i dette blog-indlæg, hvordan Uber eksempelvis kan kobles sammen med kalenderen i Outlook.

Skype og OneDrive justeres
Meningen med ændringerne i Outlook er naturligvis, at alt kan samles på et sted, så brugeren ikke bliver fristet af andre tjenester eller applikationer.

Derfor har Microsoft også finpudset Skype til kommunikation og OneDrive til deling og opbevaring af indhold.

I den nye version kan du bare vedlægge filen, du vil dele i en mail og herefter konvertere den til en delt OneDrive-fil med et enkelt klik.

Derved undgår du at gå en omvej med at uploade og derefter give venner eller kollegaer adgang til filen.

I videoen nedenfor kan du se Microsofts egen præsentation af firmaets nye Outlook-tjeneste.

I sensommeren 2008 skød online-markedspladsen til udlejning af værelser, lejligheder, huse og sågar slotte, Airbnb, op på nettet.

Siden er virksomheden vokset sig stor og stærk med en markedsværdi på 133 milliarder kroner, efter millionvis af kunder og udlejere er tjekket ind på virksomhedens udlejningshjemmeside.

Sidste år hyrede Airbnb så den tidligere strateg bag Coca Colas verdensomspændende reklamestrategi, Jonathan Mildenhall, for at sætte yderligere blus under marketing-kedlerne af det efterhånden berømte udlejningssite.

Trods opblomstringen af Airbnb og lignende sites som Roomorama og Homeaway lyder det enstemmigt fra to af Danmarks største hotel-brancheforeninger, Horesta og Dansk Erhverv, at Airbnb og de andre da skal være så velkommen på markedet.

“Grundlæggende er der jo ikke noget nyt i det, som Airbnb gør med at leje et værelse og en seng ud. Selv Lille-Per har jo lejet feriehytter hos private mennesker i Far til Fire-filmene,” siger relationschef i Horesta, Christoffer Susé, til Computerworld.

“Der er naturligvis sket en kæmpe omvæltning på den teknologiske front, hvilket er fantastisk. Et site som Airbnb gør det muligt for Danmark at tiltrække turister, som ellers ikke ville være kommet. Så Airbnb er med til at gøre kagen større for alle i turistbranchen,” fortsætter han.

Vækst i danske hotelsenge
Christoffer Susé påpeger desuden, at de flere turister skyldes, at vi som rejsende har vidt forskellige ønsker til vores bopæl på destinationen, fordi vi rejser mere end tidligere og i flere forskellige roller.

“Når du er på forretningsrejse, så ønsker du måske et firestjernet hotel, hvor der er styr på rengøring og morgenmad. Når du rejser privat, har du måske mere lyst til en mere autentisk lejlighed eller sommerhus hos en privat udlejer,” forklarer Horestas relationschef.

Han fortæller, at siden Airbnb’s opblomstring fra 2008 er antallet af solgte værelse frem mod 2013 steget med 13,1 procent i hele Danmark.

Kapaciteten for hoteller forventes at stige med 22,2 procent målt fra 2008 til 2016 for hele Danmark, lyder det fra Horesta.

“Vi har ikke tal, der viser, om den danske hotelbranche taber gæster til Airbnb og andre udlejningsvirksomheder. Dog kan vi se, at overnatninger i blandt andet København slår alle rekorder,” forklarer Christoffer Susé fra Horesta.

Vi kan ikke stoppe udviklingen
Også hos Dansk Erhvervs brancheforening for turisme og oplevelsesøkonomi byder man spillere som Airbnb velkomne.

“Vores holdning er, at vi har fået en ny konkurrent, og vi går ind for konkurrence,” siger chef for turisme og oplevelsesøkonomi hos Dansk Erhverv, Susanne Nordenbæk, til Computerworld.

Dansk Erhverv har blandt andet hotelkæder som Scandic, Comwell og Cabinn under vingerne, og brancheforeningen peger på, at priserne på hotelværelser stiger i eksempelvis et velbesøgt turistområde som København.

“Vi kan ikke stoppe den teknologiske udvikling, men vi er nødt til at analysere på, hvordan Airbnb og andre lignende foretagender spiller med og mod markedsvilkårene,” forklarer Susanne Nordenbæk fra Dansk Erhverv.

Hvorvidt Airbnb spiller mod og med hotelbranchen omhandler blandt andet indberetning af overnatningstal, da hoteller på dansk grund med over 40 senge eksempelvis har pligt til at melde om deres overnatningstal.

Også beskatning af indtægter ved overnatning er et område, som Dansk Erhverv ønsker skal være lige for alle, hvilket altså gælder hoteller og udlejningsportaler som Airbnb.

Samtidig forklarer Susanne Nordenbæk, at danske borgere/udlejere har bopælspligt, så de ikke kan opkøbe flere ejendomme og leje deres værelser ud.

Den slags har man set flere eksempler på i byer som New York og Barcelona, hvor myndighederne forsøger at gribe ind over for disse private og noget lyssky udlejningsvirksomheder.

Knas med hotelportalerne
Udover den potentielle trussel fra Airbnb har Dansk Erhverv for snart to år siden bedt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om at kigge nærmere på, om online-bookingportaler som Hotels.com i sømmene.

Det skyldes, at booking-portalerne er en vigtig del af fødekæden af kunder til hotellerne.

Samtidig har disse hotelbooking-portaler i flere tilfælde vist sig at binde hotellerne til prisklausuler, der fastfryser værelsespriserne for det enkelte hotel.

Så når eksempelvis et dansk hotel angiver en pris på 1.000 kroner for en overnatning på et af sine værelser, har flere af hotelbooking-portalerne forlangt, at denne pris ikke må variere på hotellets egen hjemmeside eller hos konkurrenterne.

“Det er imod den frie konkurrence, og det er netop det, som vi ønsker, at de danske konkurrencemyndigheder skal undersøge,” understreger Susanne Nordenbæk.

“For på den ene side er vi jo mægtigt glade for den internationale eksponering, et dansk hotel kan opnå på disse portaler. På den anden side skal vi have kigget på prisklausulerne,” fortsætter hun.

Blandt andet i Tyskland har flere domstole forbudt prisklausuler for virksomheden HRS. 

Samtidig har et trekløver bestående af Sverige, Italien og Frankrig indgået et kompromis med hotelbooking-portalerne anført af Booking.com.

Kompromisset går ud på, at de lokale landes konkurrencemyndigheder accepterer, at et hotels værelsespris kan variere på flere hotelportaler, mens prisen på hotellets egen hjemmeside låses fast i forhold til den udstukne pris på portalerne.

“Det er ikke kun i disse lande og i Danmark, at der kører lignende sager. Det sker i hele Europa, og jeg vil ikke udelukke, at EU på et tidspunkt vil blande sig, så vi kan få en fair konkurrence over hele linjen,” afrunder Susanne Nordenbæk fra Dansk Erhverv.

Læs også:

Har tabt til e-mailen: Post Danmark omlægger sin forretning

Danske startups lærer af Airbnb: Nu skal du sende pakker og leje biler på en helt ny måde

Succes rimer på simpelt: Sådan tager du ved lære af AirBnB og Uber

Valg 2015: Engang var valgkamp lig med plakater, forsamlingshusmøder og højtråbende retorik fra toppen af ølkasser.

I dag handler det i langt højere grad om big data, spindoktorer på sociale medier, vælgeranalyser og søgemaskineoptimering.

It-platformen er nemlig langt mere effektiv end ølkassen.

It har gennemsyret politikernes liv og virke. Ikke mindst Twitter og Facebook anvendes som platforme for at bringe de politiske budskaber direkte i spil uden om journalister og nyhedstationer.

Tidligere miljøminister Ida Auken (R) fortæller eksempelvis, at de sociale medier bringer tusindvis af danskere til at sætte deres kryds ud for netop hende.

Analyser af hvem du er, hvor du bor og forventes at stemme på, er ligeledes hevet ind i kampen om krydserne.

Og analyserne rammer faktisk skræmmende præcist.

Her har vi samlet historier om de danske politikeres digitale kampe for at hive dit kryds indenbords ved valget den 18. juni.

Godt valg.

Forpremiere på folketingsvalget: Hvad stemmer du den 18. juni?
Den 18. juni skal du sætte dit kryds til folketingsvalget. På Computerworld tager vi forskud på de demokratiske glæder med en prøveafstemning. Her kan du være med til at bestemme farven på den regering, som den danske it-branche ønsker sig.

Ida Auken: Jeg får tusindvis af vælgere fra de sociale medier
Interview: Tidligere miljøminister Ida Auken (R) er en særdeles rutineret bruger på de sociale medier, hvor hun vurderer, der kan høstes vælgere i tusindvis. Læs her, hvordan hun benytter Twitter til at lægge pres på andre politikere.

Sådan ved politikerne, hvor du (nok) sætter dit kryds
Langt de fleste partier anvender massevis af data om befolkningen, når vælgerne skal kapres. Se hvordan dataanalyse skaber et indsigtsfuldt portræt af danskerne, og fortæller politikerne hvilken profil beboerne i et område har.

Sådan vil politikerne manipulere online med dig op til folketingsvalget
De sociale medier kommer til at gløde både rødt og blåt op til det kommende folketingsvalg. Læs her, hvordan politikerne vil forsøge at råbe dig op i de kommende uger.

Alle partierne dumper med et brag i SEO: Partiernes websider er helt usynlige i søgemaskinerne
Der er masser af indhold på de politiske partiers websider, men det er nærmest umuligt at finde det. Partierne snakker i et sprog – vælgerne søger i et andet. Her er et lynkursus i SEO.

Før valget: Sådan gejler partierne hinanden op på Facebook, Twitter og Instagram
De politiske partier arbejder hårdt med Facebook, Twitter og Instagram for at kapre netop dit kryds i stemmeboksen. Læs her, hvordan Enhedslisten og Liberal Alliance når ud til hundredetusindvis af vælgere med simple midler.

Valgforsker: Ingen politiske partier kan vinde vælgere på Facebook
De sociale medier er efterhånden blevet en bydende nødvendighed for folketingspolitikerne at boltre sig på op til et folketingsvalg. Om alle anstrengelserne så også bærer frugt, er derimod meget tvivlsomt, mener valg-ekspert.

Politiker efter terror: Lad os kigge på centraliseret videoovervågning
Meningerne på Christiansborg er stærkt delte om, hvorvidt danskerne skal overvåges mere i kølvandet på weekendens terror

Data bliver i stigende omfang et afgørende grundlag for virksomheder, der også i fremtiden vil være konkurrencedygtige.

Men overgangen til at være ‘data-driven’ kan være hård, overskuelig og svær for virksomheder, der er bygget op på værdier fra tiden før den digitale tilgang for alvor begyndte at vinde indpas.

Især ét element står i vejen: Kulturen i virksomheden.

Sådan lød det onsdag formiddag på den store ‘Beyond Data’-konference, som Computerworld står bag sammen med Berlingske Business med direkte henvisning til det mulige udbytte af data i virksomhederne.

Væk med siloerne
Mange virksomheder er i dag opbygget af en række siloer, der opererer mere eller mindre selvstændigt men dog (helst) mod samme mål. Kontakten mellem dem er ofte sat i system med møder, snitflader og forskellige andre berørings-flader i en fast struktur.

Det er en klassisk virksomheds-opbygning, som engang var effektiv, men som i dag kan blive et problem, hvis man som virksomhed ønsker at høste værdi på de mange data, der flyder i virksomheden.

“Skal man have high performance-teams, er det helt afgørende, at alle har de samme kort at navigere efter,” lyder det fra Jens-Jacob T. Aarup, der er direktør i Inspari.

Selskabet stod i fjor bag en stor undersøgelse blandt en række danske virksomheder om ‘den ægte’ værdi i big data og data-drevne virksomheds-projekter.

Airbnb’s nordiske chef, Aja Guldhammer, understreger på Beyond Data-konferencen, at Airbnbn ikke er et datafirma, og at det ikke er ‘data, der driver væksten, men derimod de historier, som vores værter fortæller deres venner.

Konklusionen var klar: Den klart største gevinst ved succesfuld implementering af en data-dreven strategi ligger i den voldsomme forøgelse af transparens, der følger med.

Den gør nemlig, at siloerne kan nedbrydes, så samarbejdet mellem afdelingerne øges, ny viden bliver tilgængelig og kursen langt nemmere kan ensrettes mellem afdelingerne.

Kulturændringen rykker
“Den største effekt får man ved at fjerne en kultur, hvor medarbejderne alene samarbejder i egne afdelinger. Så det er sådan set ikke it og indførelsen af nye værktøjer, der rykker mest og gør den største forskel, men derimod den kultur-ændring, der følger med, som gør, at medarbejderne og afdelingerne begynder at samarbejde og viden-dele,” siger Jens-Jacob T. Aarup.

Ifølge Jens-Jacob T. Aarup er det ‘relativt skræmmende’ at se, hvor mange virksomheder, der reelt ikke har viden om, hvordan det går i virksomheden, hvis man går blot et enkelt spadestik ned under den polerede kvartals-regnskabs-overflade.

“Hvad går godt? Og hvad går skidt? Gennemsigtigheden kan skabe en fælles forståelse for, hvordan det går i virksomheden, og man kan skabe et fælles overblik, ” siger han.

Ifølge Jens-Jacob T. Aarup er mange af de nye internet-virksomheder i modsætning til de gamle virksomheder bygget op om en kultur, der betyder, at alting skal være gennemsigtigt og agilt.

De er ofte bygget op omkring en fælles dataplatform, som alle afdelinger og ansatte ‘suger fra.’ Og det giver dem straks en konkurrencefordel i forhold til de gamle virksomheder med mere gumpetunge strukturer.

Airbnb er et godt eksempel
Et godt eksempel er hotel-tjenesten Airbnb, der siden etableringen i 2008 har gået sin sejrsgang over hele verden

Tjenesten, der sætter private udlejere og feriegæster i forbindelse med hinanden, findes i dag 190 lande (som er stort set alle verdens lande) og koordinerede sidste år omkring en million overnatninger om måneden.

Selskabets nordiske chef, Aja Guldhammer, understreger på Beyond Data-konferencen, at Airbnbn ikke er et datafirma, og at det ikke er ‘data, der driver væksten, men derimod de historier, som vores værter fortæller deres venner.”

Alligevel spiller data en væsentlig rolle for selskabet som et samlet omdrejningspunkt, som forretningsudvikling, satsninger, fokus-områder og alt muligt andet løbende justeres efter.

For som internet-baseret selskab indsamles data på en naturlig måde, når kunderne køber overnatning samt når udlejerne melder sig til tjenesterne.

“Vi kan for eksempel se, at mange gæster leder efter overnatning i et bestemt område i Amsterdam, hvor der er få udlejere. Så skal vi jo have gjort noget ved det og have skaffet nogle flere udlejere,” siger Aja Guldhammer.

Airbnb kan også med et snuptag få overblik over de byer, hvor udlejerne får de bedste ratings, hvilke byer, der opfattes som de mest gæstfrie, hvilke bydele, der især er søgte og så videre.

Alt sammen anvendes til at forbedre og optimere forretningen.

“Vi forsøger at bruge så mange datapunkter som muligt til at skabe det bedste produkt,” siger hun.

Data er det mest fantastiske i verden
For Jens-Jacob T. Aarup er det netop hele ideen med at overgå til en data-drevet forretningsmodel:

“Data er det mest fantastiske i hele verden. Med data kan vi tage det endelige opgør med mavefornemmelsen og i stedet handle ud fra fakta. Det hele handler jo om at bruge data til at træffe bedre beslutninger, end vi gjorde i går,” siger han.

Rød og blå garneret med gule breaking news-skilte.

Det er formentlig de farver, der kommer til at præge mediebilledet i de kommende uger, efter statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i dag har udskrevet folketingsvalg.

Statsministeren bekendtgjorde, at danskerne skal sætte deres krydser i stemmebokse over hele landet den 18. juni.

Men her på Computerworld tager vi forskud på demokratiets glæder og lader vores læsere afgive deres digitale kryds i en prøveafstemning.

Liste I klar vinder i 2011
Indtil videre er 10 partier opstillingsberettigede til folketingsvalget, og du afgiver din stemme ved at klikke ud for det partinavn, som du støtter i det rigtige folketingsvalg.

Computerworld vil op mod folketingsvalget afsløre, hvordan læser-stemmerne har fordelt sig.

Ved sidste folketingsvalg i 2011 løb det dengang relativt nydannede parti Liberal Alliance (I), der med udelukkende Computerworld-læsernes stemmer i ryggen ville kapre 42 mandater.

Til sammenligning har Venstre og Socialdemokraterne i dag hver 47 mandater i det nuværende folketing.

Blå blok vandt klart
Computerworlds 2011-afstemning afslørede samtidigt, at i 2011 ville blå blok med Venstre, Konservative, Liberal Alliance, Kristeligt Folkeparti og Dansk Folkeparti ville få i alt 58,64 procent af stemmerne, hvis kun it-branchen kunne stemme.

Til gengæld kunne den røde blok med de nu regeringsbærende partier Socialdemokraterne og Radikale Venstre blot mønstre 41,36 procent af stemmerne.

Men hvordan kommer resultatet til at se ud i år?

Du er med til at bestemme ved at sætte dit ‘kryds’ i stemmeboksen til venstre for denne artikel.

Læs også:
Før valget: Sådan gejler partierne hinanden op på Facebook, Twitter og Instagram

Sådan ved politikerne, hvor du (nok) sætter dit kryds