Print en bagage-seddel, stil din kuffert på et bånd og shop så løs i det toldfri område hurtigere end nogensinde før. Det er idéen bag et nyt danskudviklet bagagesystem til lufthavne.

Systemet hedder Air.Go og bruger den trådløse Radio Frequency Identification (RFID) til at holde styr på kufferterne. RFID kendes blandt andet fra Rejsekort og bliver i stigende grad brugt i lufthavnenes bagagehåndtering.

Niels Marcus Pedersen er direktør for og lægger navn til firmaet Marcus Pedersen, som står bag den nye løsning.

»Det var vigtigt at for os at designe et produkt, der udnytter i forvejen kendt teknologi. RFID er en nem, hurtig og efterhånden billig måde at holde styr på bagage, uden at de rejsende tænker over det. Og så er den langt mere præcis end traditionelle stregkoder,« forklarer direktøren.

Air.Go er indstillet til Ingeniørens Produktpris 2014 i kategorierne ’Globalprisen’, ’Iværksætterprisen’ og ’Innovationsprisen’.

RFID-tag indbygget

Teknologisk set består systemet af, at passageren printer den typiske seddel, som man sætter rundt om håndtaget på kufferten. I den seddel er indbygget et såkaldt RFID-tag, som Air.Go-maskinen opfanger ved hjælp af en RFID-antenne. Direktør Niels Marcus Pedersen kan ikke gå i detaljer med, hvordan antennen eksempelvis undgå at scanne andre kufferter. Men systemet bruges allerede i Aalborg Lufthavn, hvor det sparer tid.

»Mening er jo, at man sætter sin kuffert med bagagesedlen på et bånd. Maskinen spørger så, om man hedder ’Hr. Jensen’. Så trykker man godkend, og af sted ruller kufferten. På den måde har vi forsøgt at arbejde med brugervenligheden,« siger Niels Marcus Pedersen.

Søren Svendsen, der er direktør i Aalborg Lufthavn, ser allerede nu gode udviklingsmuligheder i projektet.

»Vi taler om en proces, der tager godt 13 sekunder, fra man ankommer til båndet, til kufferten er registreret, og den kører væk. Så det går hurtigt, og RFID-teknologien er nem og sikker,« siger han.

Systemet kan også tilpasses til de enkelte lufthavne. Eksempelvis kan charterturister i skrivende stund endnu ikke benytte Air.Go-systemet, fordi der hos de fleste charterselskaber skal være en Boardingpass-scanner. Det har eksempelvis Aalborg Lufthavn ikke fået installeret, men mulighederne er mange.

»Man kan eksempelvis også indbygge en betalingsautomat, som kan bruges, hvis passageren har en for tung kuffert med. Visse lavprisselskaber kræver betaling med det samme, og det kan maskinen også sættes op til. Desuden kan man tilslutte diverse scannere,« forklarer direktøren fra Marcus Pedersen.

Bedre sporing af bagage

Aalborg Lufthavn har brugt RFID-teknologien til at holde styr på de rejsendes bagage i godt to år. Men ved at lade passagerer bruge de automatiske bagagebånd, opnår man et endnu bedre flow. Og fordele stopper ifølge lufthavnsdirektør Søren Svendsen ikke der.

»Med RFID-teknologien bliver det også nemmere at spore tabt bagage. Det kræver blot, at lufthavnen har opstillet RFID-antenner forskellige steder i lufthavnen. På den måde kan man hurtigt sige: Her er din kuffert sidst registreret,« fortæller direktøren.

Lige nu bruges RFID-teknologien i lufthavne som Københavns Lufthavne, Hong Kong, Las Vegas og Lissabon.

Vinderen af Ingeniørens Produktpris 2014 kåres den 28. november.

De nuværende politiske initiativer for at begrænse den globale opvarmning er utilstækkelige, og hvis vi ikke ændrer kurs, stiger temperaturen med 3,6 grader frem til år 2100. Sådan lyder det i en netop offentliggjort rapport fra Det Internationale Energiagentur, IEA.

Rapporten ‘World Energy Outlook’, der udkommer årligt, blev til formiddag præsenteret foran internationale journalister og EU-politikere i London, hvor IEA advarede verdens ledere mod at lade sig distrahere af de nuværende politiske udfordringer omkring den globale energiforsyning. Der er nemlig langt større problemer på vej i fremtiden.

Frem mod 2040 stiger den globale efterspørgsel på energi ifølge IEA’s såkaldt ‘centrale scenarie’ med 37 procent, og til den tid vil energiproduktion være omtrent ligeligt fordelt mellem olie, gas, kul og vedvarende energi. Det betyder, at vi stadig udleder al for megen CO2 fra fossile kilder. Faktisk så meget, at vi allerede i 2040 har opbrugt den CO2-kvote, FN har fastsat som grænse for, hvor meget vi kan udlede, hvis vi skal holde en temperaturstigning på to grader i år 2100. Kvoten lyder på 2900 gigaton frem til 2100. De 1900 gigaton har vi allerede brugt – og halvdelen af det de sidste 40 år.

Tallene skriger ifølge IEA på behov for politiske indgreb på energieffektiviseringfronten, som er det vigtigste redskab i kampen for at lette presset på energisektoren. Uden gennemgribende indgreb fra politisk hold bliver det umuligt at holde temperaturstigningen på de to grader, som ifølge FN er smertegrænsen for de menneskeskabte klimaforandringer.

Regeringen blev tirsdag aften enig med Enhedslisten og SF aftale på sundhedsområdet, som er en del af finansloven. Sundhedsområdet får tilført 6,5 milliarder kroner over kommende fire år – 1,5 milliard mere end i regeringens oprindelige udspil.

et af de mange indsatsområder, der får et økonomisk løft, er forskning inden for sammenhængen mellem hormonforstyrrende stoffer og reproduktion ‘med videre’, som det hedder i delaftalen.

Konkret vil pengene gå til Rigshospitalets Afdeling for Vækst og Reproduktion og det nyoprettede internationale Center for Forskning i Hormonforstyrrelser. De to forksningsenheder får tilsammen ti millioner kroner årligt i 2015 og 2016, hvorefter bevillingen stiger til 15 millioner i de to efterfølgende år.

I alt afsættes der altså 50 millioner til området over de næste fire år, og det er på høje tid, at der sættes fokus på det herhjemme, mener SF’s formand Pia Olsen Dyhr, der har været bannerfører for initiativet:

»Danskerne har verdensrekord i testikelkræft. Det er ikke nogen køn rekord at have, og derfor skal vi tage kampen mod hormonforstyrrende stoffer langt mere alvorlig, end vi gør lige nu. Det er det, vi sætter på landkortet i den her finanslov, og det, synes jeg, er stort,« siger hun til Politiken.

Aftalen vækker også glæde hos professor og overlæge Anders Juul fra Rigshospitalet. Han har selv forsket i emnet og påpeger, at vores viden på feltet er alt for mangelfuld.

»Der er så mange ting, vi ikke ved endnu – blandt andet hvordan hormonerne virker i kombination med hinanden. Det kræver langt mere forskning,« siger han til Politiken.

Efter en afstemning i Europaparlamentets miljøudvalg tirsdag får de enkelte EU-lande et mere solidt juridisk grundlag for at sige nej til at dyrke gensplejsede afgrøder med henvisning til miljøet.

Med beslutningen sikrede udvalget hvert land en reel ret til at afvise genmodificerede afgrøder, GMO’er, også selv om den pågældende afgrøde er godkendt i resten af EU.

Dermed bliver det sværere for biotekindustrien at få underkendt et nationalt GMO-forbud ved domstolene. Ifølge miljøorganisationer skabte et forslag fra EU’s miljøministre i juli en masse juridiske huller, som nu bliver lukket. Det er Greenpeace godt tilfreds med.

»Det er glædeligt, at Europa-Parlamentets miljøudvalg i dag forbedrer forslaget, så det sikrer muligheden for et GMO-frit landbrug i EU,« siger politisk rådgiver Jan Søndergård.

Han vurderer, at miljøudvalget har gjort det langt sværere for biotekindustrien at trække medlemslandene i retten.

Europæisk forskning i fare

Til gengæld mener 21 førende europæiske planteforskere med professor Stefan Jansson fra Umeå Universitet i Sverige i spidsen, at Europa nu er i fare for at miste sin forskningsmæssige førerposition.

I et åbent brev advarer forskerne om, at Europa risikerer ikke at kunne udføre forskning på topniveau og bl.a. udvikle planter, der er modstandsdygtige over for klimaændringer, hvis ikke politikerne udvikler en mere pro-videnskabelig tilgang.

Brevskriverne vurderer, at politikerne ‘baseret på politiske og ikke videnskabelige argumenter’ blokerer for transgene eksperimenter i marken, dvs. med indbygget genetisk materiale fra en anden art, .

Til det siger Liz O’Neill, direktør i græsrodsorganisationen, GM Freeze, at »sociale, politiske, juridiske og etiske argumenter er fuldt gyldige overvejelser i fødevare- og landbrugspolitik«.

Varm kartoffel længe

GMO har i en række år været en varm kartoffel i EU. Det var José Manuel Barroso, EU-Kommissionens netop afgåede formand, der i 2010 foreslog, at EU-landene selv skal kunne bestemme, om de vil acceptere genmodificerede afgrøder.

Hidtil er godkendelsen af GMO i foder og fødevarer sket inden for det europæiske samarbejde. Det har betydet, at der først bliver gennemført en sundheds- og miljømæssig risikovurdering af det konkrete produkt, der bliver søgt godkendt. På det grundlag bliver det besluttet, om den pågældende GMO kan godkendes.

I de kommende uger skal EU-Parlamentet forhandle med EU-Kommissionen og regeringerne for at færdiggøre den ny lov.

I Danmark og de øvrige EU-lande er det lovligt at sælge og købe godkendte GMO-fødevarer, men produkterne skal være GMO-mærkede, så forbrugerne har mulighed for at vælge GMO-fødevarer fra. Det betyder i praksis, at der stort set kun bliver solgt GMO til foder i Europa.

Det er langt vanskeligere at få lov til at dyrke GM-afgrøder end at importere dem til foder.

I juli kom en medarbejder på rensningsanlægget Mølleåværket i Lyngby-Taarbæk Kommune til at åbne for et skot mellem den gamle og den nye del af anlægget. Det betød, at tusindvis af fem-krone-store plastikstykker kaldet biocarriers eller bærelegemer fra efterdenitrifikationstankene i den nye del af anlægget blev skyllet over i efterklaringstankene og derfra videre ud i Øresund.

Det er forklaringen bag de store mængder plastikstykker, der er skyllet op på strandene og har skvulpet rundt i havnene på den sjællandske østkyst de seneste par måneder. Det fortæller direktør Per Plannthin fra Lyngby-Taarbæk Forsyning.

»Der skete en menneskelig fejl, da vi var i gang med en omlægning fra det gamle til det nye anlæg. Da det gik op for os, hvad der var sket, lukkede vi straks anlægget ned og begyndte oprydningen. Desuden kontaktede vi myndighederne i form af kommunen og Naturstyrelsen.«

Oprindelsen til udslippet blev først rapporteret af TV2 Lorry tirsdag aften.

Mølleåværket er efter en udvidelse med et MBR-anlæg og et MBBR-anlæg et af landets mest avancerede og et af de bedste til at rense kvælstof ud af spildevandet. Det udleder det rensede spildevand til Mølleå-systemet og direkte ud i Øresund – ca. 500 meter fra strandlinjen.

I første omgang var der ikke noget af se på strandene. Ifølge forsyningens hjemmeside var der cirka 200 m3 bærelegemer i efterdenitrifikationstankene, men forsyningen vidste ikke – og ved stadig ikke – hvor meget der slap ud, forklarer Per Plannthin.

»Det er meget svært at vurdere, når man kigger ned i tankene,« siger han.

Men to uger efter udslippet gjorde en borger forsyningen opmærksom på, at der var begyndt at skylle plastikstykkerne op på strandene, så lige siden har medarbejdere fra forsyningen jævnligt været ude på strandene og i havnene langs Øresund og rydde op.

Udover at rydde op har forsyningen nu etableret et ekstra skot mellem efterdenitrifikationstankene og den gamle del af anlægget.

»Vi har selvfølgelig sikret, at den samme fejl ikke kan ske igen. De to skotter kan ikke åbnes samtidig, så vi vil ikke kunne få et tilbageløb på samme måde. Desuden har vi sat nogle specielle riste, så plastikstykkerne ikke kan komme ud af anlægget, hvis der igen skulle ske en eller anden fejl.«

Både kommunen og Naturstyrelsen har ifølge Per Plannthin stillet sig tilfreds med den redegørelse om uheldet og de tiltag, som forsyningen har gjort for at forhindre en gentagelse.

Helt opklaret er mysteriet om plastikstykkerne dog ikke. For i tv-udsendelserne, der er lavet om dem, er der også vist plastikstykker af typer, som Lyngby-Taarbæk Forsyning ikke bruger, siger Per Plannthin.

»I fjernsynsudsendelserne bliver der i hvert fald vist plastikstykker, som ikke stammer fra vores anlæg, og som vi ikke er stødt på, når vi har været ude og rydde op,« siger han.

Ifølge direktøren er der ikke andre anlæg i Danmark, der bruger bærelegemer til kvælstof-rensning, så det er stadig uvist, hvor disse plastikstykker stammer fra.

Når Dansk Meteorologisk Institut (DMI) skal have installeret en ny supercomputer til at forudsige vejret fra næste år, kommer den ikke til at stå ved instituttets nuværende placering på Lyngbyvej i København. Den får i stedet plads nær det Islandske Meteorologiske Institut (IMO) ved Reykjavik i Island.

Det giver både adgang til billigere køling og 100 pct. CO2-neutral energi ifølge DMI, der regner med at bruge de sparede penge på at gøre computeren endnu hurtigere.

Den nye High Performance Computer (HPC) kommer til at være omtrent ti gange hurtigere end DMI’s nuværende computer og kan blandt andet simulere nye vejrmodeller, som kan forudsige vejret langt mere præcist end hidtil.

Placeringen i Island vil årligt spare instituttet for 440 MWh om året, hvilket svarer til omkring 100 husstandes elforbrug. Det skyldes, at vejret på Island generelt er køligere året rundt end i Danmark. Samtidig kommer den islandske elektricitet fra vedvarende energikilder som vandkraft og geotermisk energi.

I den oprindelige HPC-løsning skulle halvdelen af budgettet bruges på computeren og halvdelen på strøm, køling og vedligeholdelse. Ved at placere den i Island kan DMI bruge op mod 75 pct. af budgettet på selve computeren.

Vi kan forvente de nye og mere præcise vejrprognoser fra fjerde kvartal næste år, hvor HPC’en efter planen skal sættes i drift.

DMI opgraderer hvert sjette år dets vejrcomputer for at kunne håndtere de stigende datamængder. De seneste gange har computerne kostet omkring 40 mio. kr.

Hvaler og fisk kunne i 2012 få sig noget af en overraskelse i havet omkring Antarktis. Her svømmede to gule, torpedoformede robotter rundt i seks måneder og målte temperatur, ilt- og saltindholdet i vandet.

Formålet med målingerne var at få en bedre forståelse for, hvordan varmt og saltholdigt vand fordeler sig mellem bund og overflade, og hvordan det forandre sig over tid. Det forklarer lektor Andrew Thompson til Caltech News:

»Når man har en smeltende iskappe, så kan den enten smelte, fordi atmosfæren bliver varmere, eller den kan smelte nedefra, fordi havet bliver varmere. Al vores evidens peger på, at opvarmningen af havet er den vigtigste faktor, som påvirker isranden. Derfor ville vi bedre forstå fysikken bag, hvordan det varme vand kommer derhen,« siger Andrew Thompson.

Normalt ville sådan en undersøgelse foregår med et skib, som trækker måleinstrumenter efter sig. Men det er meget kostbart, og målingerne ville kun give et øjebliksbillede af forholdene.

Ved at bruge autonome robotter, som for øvrigt er udviklet af den norske virksomhed Kongsberg, var forskerne i stand til at indsamle data over en lang periode i mange forskellige dybder.

Robotterne, som er cirka to meter lange, er indrettet, så de ved hjælp af en lille pumpe bevæger sig op og ned i vandsøjlen. Når pumpen sender vand ind i en lille beholder, bliver robotten tungere end det omgivende vand, og den vil glide nedad – cirka én kilometer. Når vandet pumpes ud, bliver den lettere og glider opad. Med et par timers mellemrum vil den glide op i overfladen og sende data til forskerne via en satellit-opkobling.

Data viser foreløbig, at varmetransporten i vandet omkring Antarktis er meget kompleks, og at især de såkaldte ‘Eddies’ har betydning for, hvor det varme vand befinder sig. Eddies er kraftige strømhvirvler under overfladen. De kan ifølge Andrew Thompson sammenlignes med storme i atmosfæren.

Næste test af undervandsrobotter bliver til december, hvor havstrømmene mellem spidsen af Sydamerika og toppen Antarktis, kaldet Drake-passagen, skal måles ved hjælp af en overfladerobot. I Drake-passagen bliver det varme vand t fra dybt nede ‘ventileret’ og sendt op til overfladen. På den måde kan forskerne få informationer om overfladevandet og atmosfæren på én gang.

Se her, hvordan robotterne ‘svømmer’.