Den danske softwarevirksomheder Riidr.com med speciale i en platform for e-bøger, er nu blevet købt af JP/Politikens Hus. Det oplyser JP/Politikens Hus ifølge en pressemeddelelse.

Riidr.com begyndte oprindeligt som en butik for e-bøger i 2010, men valgte senere i samarbejde med det svenske forlag Schibsteds at fokusere mere på den tekniske platform, som kunne ligge under distributionen af e-bøger.

Dermed har Riidrs kunder netop været firmaer som eksempelvis JP/Politikens Hus, som blandt andet sælger bøger og i forvejen også har investeret i Saxo.com.

»Med købet af Riidr.com styrker vi vores position på e-bogsmarkedet, som er et marked, vi har høje forventninger til. Riidr.com giver os en af markedets mest brugervenlige platforme, hvor man nemt og ubesværet kan læse den samme e-bog på mange forskellige devices,« udtaler direktør Stig Ørskov fra JP/Politikens Hus ifølge pressemeddelelsen.

Da Microsoft i juli meldte ud, at virksomheden stod over for at fyre omkring 18.000 medarbejdere globalt, var det uvist, om det også ville ramme medarbejdere i Danmark.

Det viser sig nu at være tilfældet ifølge danske Computerworld, der har erfaret, at omkring 35 stillinger bliver fjernet – primært fra selskabets udviklingsafdeling i Vedbæk. Det svarer til mellem 8 og 10 pct. af hele medarbejderstaben i afdelingen.

Microsoft har kun kommenteret nedskæringerne i uklare vendinger:

»Som en del af den omstrukturering, der blev udmeldt i juli, har Microsoft Development Center Copenhagen været berørt i et vist omfang,« meddeler Charlotte Mark, direktør for udviklingscenteret i Vedbæk, til Computerworld.

Det er endnu ikke klart, præcis hvilke afdelinger og stillinger, der er berørt.

Nedskæringerne er de største i virksomhedens historie og rammer knap 15 pct. af de ansatte på verdensplan. Langt størstedelen af nedskæringerne – 12.500 – rammer tidligere medarbejdere af finske Nokia, der blev opkøbt af Microsoft for 43 mia. kr. sidste år.

Den overordnede strategi var ifølge Microsofts direktør Satya Nadella at modernisere og forenkle organisationen.

Fire måneder efter at den tidligere direktør Morten Bangsgaard pludselig fratrådte, er valget nu faldet på en afløser til posten som leder af brancheforeningen for it-virksomhederne.

Den nye adm. direktør bliver Birgitte Hass, der blandt andet har været adm. direktør for Forsikringens DataCenter og siddet i hovedbestyrelsen for IT-Branchen i snart ni år.

»Hun har en solid baggrund i it-branchen og mange års erfaring i at stå i spidsen for en it-virksomhed. Den erfaring og dybe kommercielle indsigt vil styrke foreningen og komme vores medlemmer til gode, både når vi yder rådgivning, skaber netværk og løfter branchens agendaer politisk,« siger formand for IT-Branchen, Cecilia Bonefeld-Dahl.

Birgitte Hass er uddannet cand.scient. i fysik, matematik og datalogi og har tidligere arbejdet som systemanalytiker samt leder for IBM. Hun har været direktør for Forsikringens DataCenter i 18 år og har også siddet i IT-Branchens forretningsudvalg.

Hendes første opgave som direktør for IT-Branchen bliver at vedtage en ny to-årig strategi for brancheforeningen sammen med bestyrelsen.

»Ud over, at Birgitte er en stærk kommerciel profil fra branchen, har hun samtidigt stor indsigt i både foreningens overordnede strategier, og i den mere daglige drift. Hun har gennem flere år leveret en engageret indsats i foreningen, som mangeårigt bestyrelsesmedlem, i forretningsudvalget og som foreningens repræsentant Hovedstadens Vækstforum,« siger Cecilia Bonefeld-Dahl.

IT-Branchen har i dag over 300 medlemmer af både danske og udenlandske virksomheder, heriblandt TDC, CSC og Dell.

Det har længe været diskuteret, om Google eksempelvis skal have lov til at vise uddrag fra bøger på tjenesten Google Books.

Overtræder søgemaskinerne ophavsretten, når de giver brugerne adgang til gratis at få en forsmag på materiale, der normalt skal købes?

Dette forhold kan ændre sig, når EU gennemfører en planlagt ændring af copyright-reglerne over det næste års tid, som blandt andet kan komme kunstnere, forfattere og forskere til gavn.

Ændringen vil blandt andet omfatte en afgift på fremvisningen af copyright-beskyttet materiale ifølge EU’s nyvalgte it-kommisær, Günther Oettinger. Det skriver tyske Handelsblatt.

Der findes allerede en lignende regel i Tyskland, hvor kommercielle søgemaskiner og nyhedsaggregatorer ikke uden videre må gengive copyright-beskyttet materiale som eksempelvis nyhedsartikler op til et år efter udgivelsen.

Nu søger it-kommisæren at udligne forskellene mellem EU-landene:

»Jeg bliver nødt til at finde en balance mellem brugernes interesser og ejerne af de intellektuelle rettigheder og kunstneriske værdier,« siger Günther Oettinger til Handelsblatt og fortsætter:

»Det er en svær opgave, så jeg har brug for i hvert fald hele næste år til den.«

800 nuværende og tidligere ansatte hos it-virksomheden CSC har i denne måned fået sig en glædelig overraskelse: I alt har arbejdsgiveren udbetalt 13-15 mio. kr. til medarbejderne.

Udbetalingen sætter foreløbigt punktum i en længere konflikt mellem CSC og de ansattes tidligere fagforening Prosa.

Medarbejderen havde i 2011 fået varslet en lønstigning på 2,3 pct. i henhold til overenskomsten med Prosa. Den fik de dog aldrig, da CSC valgte at indgå en overenskomst med HK/Samdata og flytte alle Prosa-medlemmerne over på den nye overenskomst.

Det endte i en faglig voldgift, som blev truffet i maj i år, hvor CSC indvilgede i at regulere lønnen til de ansatte med tilbagevirkende kraft.

Afgørelsen fastslog, at CSC ikke havde fornyet overenskomsten i tide, og at medarbejderne derfor havde ret til lønstigningen fra den oprindelige Prosa-overenskomst.

CSC valgte at lade lønstigningen gælde for 10 måneder, hvilket nu kan forlænge konflikten yderligere.

Virksomheden varslede nemlig aldrig en nedgang i lønnen, og derfor mener Prosa nu, at medarbejderne fortsat er berettigede til lønstigningen.

Den fortsættende faglige voldgift forventes at blive indgået i 2015, hvor det således bliver afgjort, om CSC skal til at punge yderligere ud til medarbejderne.

Det bliver sværere at vælge papir og blyant frem for computeren i folkeskolen. Digitaler prøver skal blive obligatoriske i skolen og eleverne skal i højere grad kunne bruge internettet under afgangsprøverne.

Sådan fremgår det af et nyt politisk udspil til afgangsprøver i folkeskolen ifølge Berlingske. Udspillet bliver præsenteret i dag af undervisningsminister Christine Antorini (S).

I første omgang skal eleverne kun få adgang til at bruge internettet som hjælpemiddel under prøverne i dansk, men der vil sideløbende blive holdt forsøg med prøverne i både fransk, engelsk og tysk.

Gymnasieeleverne har siden 2010 haft adgang til internettet under den skriftlige eksamen, men nu ser det således ud til, at turen er kommet til folkeskolen.

»En afgangsprøve skal altid være så tidssvarende som muligt, for man skal afprøve eleverne i det, de skal kunne anvende i den virkelige verden uden for skolen. Det betyder også, at vi nu åbner for brug af internettet i langt højere grad,« siger Christine Antorini til Berlingske og fortsætter:

»Uanset hvilken uddannelse eller arbejdsplads, de unge kommer ud på efter skolen, er nettet en integreret del af deres værktøj. Biblioteket er rykket ind på vores iPads og computere, og når børnene laver opgaver i det daglige, bruger de jo nettet som informationskilde,« siger hun.

Under forsøg med at bruge internettet under afgangsprøverne kom det blandt andet frem, at især fagligt svage elever havde svært ved at vælge ud i mængden af information på nettet

»Det er helt klart en udfordring for lærerne. Nogle elever vil få udfordringer ved denne eksamensform, hvis de ikke på forhånd er blevet grundigt undervist i korrekt informationssøgning. Men de udfordringer ville eleverne under alle omstændigheder få mangefold ude i det virkelige liv efter skolen,« siger lektor Jeppe Bundsgaard fra Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet til Berlingske.

Samtidig med at internettet bliver en del af prøveformen, så vil det ikke længere være muligt for skolerne at blive fritaget den digitale prøveafholdelse fra sommeren 2016 ifølge udspillet.

Den ungarske premierminister Viktor Orban er ellers ikke kendt for at bøje sig, men presset blev alligevel for meget.

Efter store demonstrationer tirsdag den 28. oktober, har den ungarske regering valgt at trække et lovforslag tilbage, der skulle beskatte internettrafikken i landet. Det skriver engelske BBC.

»Skatten kan ikke blive til noget i dens nuværende form,« sagde Viktor Orban fredag i radioen.

»Hvis folket ikke bare er utilfredse over noget, men også anser det som ufornuftigt, så skal det ikke gennemføres.«

Omkring 100.000 personer var samlet under demonstrationerne, hvor der blandt andet blev smidt med gamle computerdele mod regeringspartiets hovedkvarter.

Lovforslaget gik ud på at beskatte internettrafikken med omkring 3,5 kr. pr. gigabyte. Tidligere protester fik dog den ungarske regering til at lægge et loft på afgiften, så private maksimalt skulle betale omkring 20 kr. om måneden, og virksomheder ca. 120 kr.

Skatten ville ifølge regeringen have indbragt statskassen omkring 500 mio kr. om året, men ifølge andre kilder, ville beløbet være omkring ti gange højere med den nuværende internettrafik i landet.

Unicef er ved at etablere to mobile løsninger, som skal være med til at standse spredningen af ebola i Liberia. Den ene skal kortlægge spredningen og dødsfald. Den anden skal lære de unge om symptomer og smitning på deres eget slang-sprog. Det skriver Digi.no.

Begge løsninger er enkle sms-baserede løsninger bygget på en åben kildekode.

Hidtil har arbejdet med at registrere spredning, dødsfald og smittetilfælde foregået med papirskemaer, hvilket kan tage op til en uge fra de bliver registreret til sundhedsmyndigederne har modtaget dem. Med sms-løsningen lægges informationen direkte ind i et register.

Det er Unicefs egen sms-løsning, som er prøvet i en hel del andre katastrofeområder, som er blevet tilpasset til Liberia, hvor den er blevet oversat til de unges egne slang.

»Det kræver tilpasninger i hvert land med hensyn til sprog, mobilnetværk og det enkelte register«, siger kommikationsrådgiver hos Unicef Norge, Helene Sandbu Ryeng.

Det er sundhedsarbejderne ude i felten, som taster oplysningerne ind, hvorefter de via et kortnummer sender dem til et register. Det giver mulighed for at danne sig et nu-billede af situationen.

Den samme løsning bruges til at skaffe sundhedsarbejderne de forsyninger, som de mangler ude i felten, som handsker og andet udstyr.

Den anden sms-løsning kaldes U-report og er en informationstjeneste for unge mennesker. Her generes en række korte beskeder til de unge med symptomer man skal være obs på. Sms’er som er skrevet på de unges eget sprog.

»Mandag fik vi hjælp af seks lokale unge til at formulere meldinger med slang-udtryk, som de selv bruger i det daglige,« siger Chris Fabian, leder af innovationsafdelingen ved Unicefs hovedkontor i New York.

De har med vilje benyttet sig af sms’er, da de kun skal bruge almindelig gsm-kapacitet og enkle mobiltelefoner, hvilket er vidt udbredt i Liberia. Der findes 3G og 4G i flere områder, men Unicef har valgt at holde sig til løsninger, som ikke riskerer at gå til grunde fordi kapaciteten ikke kan følge med. Samtidig forhandler Unicef med mobilselskaberne i landet om at deres service skal være gratis at benytte.

Anonymitet gennem Tor-netværket – brug af Facebook. To ting, som ikke umiddelbart kan sammenlignes, medmindre det bruges som yderpoler på en skala. Men nu har Facebook gjort det muligt for brugere af Tor-netværket at bruge servicen uden at blive kompromitteret. Det skriver Ars Technica.

Facebook begyndte fredag at tilbyde Tor-brugerne en metode, hvorpå de kan komme på det sociale medie uden at løbe ind i Facebooks sporingsalgoritmer.

Facebook annoncerede nemlig, at de havde tilføjet en skjult .onion-adresse – som giver Tor-brugeren lov til at beskytte deres data og identitet hele vejen ind i Facebooks datacentre.

Adressen er facebookcorewwwi.onion, og den kan kun benyttes af Tor-aktiverede browsere.

Det betyder, at brugere af Tor nu – ifølge Facebook – kan surfe sikkert på Facebook. Ifølge Ars Technica får Facebook det ud af tilføjelsen, at de lettere kan filtrere ondsindede tilslutninger fra Tor-netværket fra.

Flere og flere malware-producenter udnytter Tor til at sprede deres programmer, hvilket gør det meget sværere at identificere kompromitterede systemer. Af samme grund har Facebook allerede implementeret en række andre sikkerhedsforanstaltninger over hele deres apparatur.

Hidden Services – som Facebook med deres Tor-aktivet er blevet en del af – har længe været associeret med kriminelle forhold, som handel med stoffer og lignende, men den anonymiserede funktion betyder, at der foregår flere og flere legitime ting. Fora for dissidenter, og en service for at holde kilder anonyme i forskellige medier er nogle af formålene det bliver brugt til.

Der stilles dog spørgsmål ved fordelene ved at tilslutte sig Facebook via Tor-netværket. Matthew Green, assistrende forskningsprofessor i datalogi ved John Hopkins Universitet, summer det op i et tweet.

”På den ene side, cool! På den anden, minder det lidt om at tage et bad for efterfølgende at rulle sig i mudder, skriver han og tilføjer:

”Ok, al kynisme til side, virksomheder som giver direkte Tor-link er et ubetinget gode. Bliv ved Facebook! Nu kan Twitter måske gå med, skriver han.

Glostrup og Brøndby kommuner har fået en bestemt besked fra Datatilsynet: Redegør for, hvordan I holder tilsyn med borgernes personfølsomme oplysninger.

Datatilsynets henvendelse kommer, efter at Version2 afslørede, at begge kommuner overtræder persondataloven ved ikke at indgå databehandleraftaler og kræve it-revision af sikkerheden hos en række private firmaer, der samarbejder med jobcentrene.

Disse eksterne leverandører laver specialiserede forløb til borgere i aktivering og har derfor adgang til borgernes personfølsomme oplysninger. Når kommunerne ikke holder tilstrækkeligt tilsyn med leverandørerne, kan de i princippet heller ikke vide, om borgernes oplysninger bliver behandlet sikkert.

»Hvis kommunerne vil give private virksomheder adgang til oplysninger om borgerne, så er de nødt til at have et setup, der sikrer, at oplysningerne ikke bliver prisgivet,« siger kontorchef i Datatilsynet Lena Andersen til Version2.

Egen drift sager efter Version2 artikel om at kommuner bryder loven http://t.co/PDW85Tez5w

— Lena Andersen (@Lenand) October 31, 2014

Flere inspektioner kan være på vej

Det er sandsynligt, at langt flere kommuner ikke fører tilstrækkelig kontrol med it-sikkerheden hos de private firmaer, der har adgang til borgernes personfølsomme oplysninger.

Version2’s afsløring baserer sig kun på en stikprøve, hvor syv kommuner svarede. Og der vil sandsynligvis være flere tilfælde blandt andre kommuner ifølge formanden for Foreningen af Kommunale it-chefer, KIT@, Henrik Brix.

Datatilsynet vil derfor ikke udelukke yderligere undersøgelser.

»Det kan sagtens være, at vi tager flere lignende sager op med andre kommuner,« siger Lena Andersen.

Flere kommuner, heriblandt Københavns Kommune, bryder desuden persondataloven ved ikke at oplyse alle de private leverandører til Datatilsynet, som de ellers er forpligtede til.

Men det får ikke Datatilsynet til at reagere, der tidligere har oplyst til Version2, at den ikke bruger disse indberetninger til noget.

»Vores primære fokus er, at kommunerne har aftaler med deres leverandører og sørger for, at der er tilstrækkelig sikkerhed omkring oplysningerne om borgerne,« siger Lena Andersen.

Kommuner risikerer kun en løftet pegefinger

I første omgang vil Datatilsynet bekræfte, at Brøndby og Glostrup kommuner ikke har indgået databehandleraftaler og ikke fører kontrol med sikkerheden hos leverandørerne.

Kommunerne risikerer dog ikke andet end en løftet pegefinger. Det er nemlig alt, hvad Datatilsynet har myndighed til at gøre.

»De vil risikere at få kritik, hvis det viser sig, at de ikke lever op til persondataloven,« siger Lena Andersen.

Hun har tidligere i en høring i Folketinget sagt, at det bør undersøges, om Datatilsynet skal være i stand til at uddele hårdere straffe til myndigheder, som ikke overholder loven, eksempelvis i form af bøder.

SF bakker også op om forslaget, mens Venstre ikke vil komme med en klar udmelding om, hvad Datatilsynet skal have bemyndigelse til.

»Jeg synes, at Datatilsynet skal have mulighed for at udskrive nogle bøder, som kan forstås og mærkes,« sagde Karina Lorentzen tidligere til Version2.

Kommuner: For meget administration at overholde loven

Glostrup Kommune har efter Version2’s afsløring sagt, at den fremover vil lave databehandleraftaler og føre kontrol med it-sikkerheden hos sine samarbejdspartnere.
Begge kommuner oplyser, at de ikke var klar over kravene på forhånd.

Flere kommuner har samarbejdsaftaler med mange små leverandører, der i nogle tilfælde kun har forløb med enkelte borgere i aktivering. Derfor klager kommunerne over, at det vil kræve for meget administration at overholde loven og holde styr på sikkerheden hos alle disse små virksomheder.

»Hvis man forestiller sig, at alle 98 kommuner skulle ud og lave databehandleraftaler på alle de små og store leverandører, så er det en kæmpe ressourcemæssig opgave,« sagde Henrik Brix tidligere til Version2.

»Der er mere behov for at ændre loven eller vejledningen til den end at ændre praksis. Det er spild af tid, at vi skal lave særskilte aftaler. Der kunne man jo sige, at når man leverede databehandling til det offentlige, var man i stedet automatisk forpligtet til at leve op til sikkerhedskravene i loven,« siger han.