Italienske borgere har nu ret til at få pengene tilbage for det styresystem, der er installeret på forhånd, når man køber en computer. Den italienske Højesteret har slået fast, at preinstalleret software bryder med forbrugerens frie valg.

Dermed afsluttes en sag som italienske Marco Pieraccioli indledte i 2005 mod computerproducenten HP, fordi han ikke ville betale for det styresystem, virksomheden havde installeret på computeren. I september tabte HP sagen og Pieraccioli fik tilbagebetalt 140 Euro – prisen på det Windows-system og den version af Microsoft Works, han ikke ville have på sin HP-computer – samt alle sagens omkostninger fra it-selskabet.

Det er den dom, som Corte di Cassazione nu har cementeret som principiel. Italienere har derfor fra nu af fri mulighed for at bruge fx Ubuntu, uden først at betale for et styresystem, der skal afinstalleres med det samme. Pieracciolis italienske advokat kalder dommen for en sejr for fri software.

Dommen gælder ikke kun Windows, men alle forhåndsinstallerede operativsystemer.

I praksis betyder det, at italienere, der køber en computer, hvor et operativsystem er installeret, har ret til at få refunderet softwaren, men beholde computeren. Den eneste betingelse er, at man ikke accepterer licensbetingelserne for softwaren.

Den italienske domstol forklarede, at fordi man accepterer computeren og softwaren separat – henholdsvis i butikken og ved opstart af computeren – så skal det ses som to forskellige produkter.

I Danmark har Version2-bloggeren og FreeBSD-udvikleren Poul-Henning Kamp tidligere tabt en lignende retssag mod Lenovo, hvor han krævede, at få refunderet pengene for en Windows Vista-licens på den maskine, han havde købt.

Der er ingen gevinst ved at være det første land med digital kommunikation, mener tidligere formand i Dansk Folkeparti Pia Kjærsgaard. Værdiordføreren vil nu have sparket hele ordningen til hjørne, lyder det i en meddelelse.

»Man har haft så travlt, så travlt med det her. Hvorfor i grunden dette hastværk? Og set i lyset af, at det helt åbenlyst sejler i forhold til implementeringen af Digital Post, så mener jeg, at den eneste farbare vej lige nu er at udskyde det hele,« fastslår Pia Kjærsgaard i en meddelelse.

Kritikken kommer blandt andet i kølvandet på, at Digitaliseringsstyrelsen i sidste uge forklarede, at en fejl, der viser forkerte afsendere på Digital Post, først bliver rettet i 2016.

»Det duer bare ikke, at borgerne ikke tydeligt kan se, hvor mailen er fra. Jeg er sikker på, at det vil skabe forvirring, hvis det for eksempel i emnefeltet er regionen, der står som afsender, selv om mailen egentligt er fra det lokale sygehus. Og det er helt godnat, at Digitaliseringsstyrelsen først vil gøre noget ved problemet i 2016,« lyder det fra ordføreren.

Digitaliseringstyrelsen har gjort det klart over for myndighederne, at den korrekte afsender skal fremgå af emnefeltet, for at undgå tvivl indtil fejlen bliver rettet.

Fra på lørdag vil alle danskere – der ikke er fritaget – modtage post fra det offentlige digitalt.

Googles datacentre er enorme og bruger derfor også enorme mængder energi, hvoraf en stor del går til køling. Derfor er der også mange penge at spare ved at minimere forbruget, og det hjælper neurale netværk med.

Google benytter nu maskinlæring til minimering af energiforbruget i mere end halvdelen af internetgigantens 12 datacentre, efter at datacentret i Singapore nu har indført teknologien, skriver Data Center Dynamics.

Maskinlæringen består af et neuralt netværk, som benytter de store mængder måledata, der indsamles fra sensorer om temperatur og luftfugtighed samt eksempelvis omdrejningstal fra ventilatorer til at modellere datacentret.

Det betyder, at modellen kan bruges til at finde frem til den bedste metode til at ændre konfigurationen af kølesystemet, hvis noget ændrer sig i datacentret. Det kan eksempelvis være en gruppe af servere, som lukkes ned for service.

Typisk vil sådan en ændring ikke være stor nok til, at det kan betale sig at justere manuelt på kølesystemet, så derfor kan man leve med, at der bliver spildt noget energi under service, men på Googles skala kan det være store beløb, der flyver af elmåleren. Med computermodellen er det muligt at justere i næsten realtid og holde energiforbruget nede.

Googles datacentre har overordnet set en PUE på 1,13, hvilket er næsten uhørt lavt. Tallet indikerer, hvor meget energi der bliver brugt til køling, strømforsyning og andet i datacentret i forhold til, hvor meget energi selve serverne, storage og netværket forbruger.

Den amerikanske it-shop, der står bag den dominerende e-reader Kindle, kan ikke få solgt sin smartphone Fire Phone. Nu afskriver selskabet en forventet indtjening på 170 millioner dollars svarende til næsten en milliard danske kroner. Det skriver The Guardian.

Fire Phone blev lanceret i juli, men havde efter en måned kun solgt 35.000 enheder. Ifølge det britiske medie har succesfulde telefoner typisk et salg på en million i samme periode.

På Amazon selv får telefonen en rating på 2.1 ud af 5 stjerner. Mange brugere har klaget over, at mange apps som Google Maps og YouTube ikke kan køre, fordi telefonen bruger en afart af Android, der ikke er Googles egen.

Det dårlige salg har ledt til den større prisreduktion for Fire Phone. Hvor telefonen før kostede 200 dollars med et bindende abonnement, kan man nu få samme aftale for bare en enkelt dollar.

The Guardian vurderer, at Amazon ligger inde med omkring 775.000 usolgte telefoner.

Italienske lovgivere har foreslået at opføre gratis wi-fi-internet på tusinder af offentlige pladser, for på den måde at lukke hullet op til andre europæiske lande, når det kommer til adgangen til bredbåndsinternet. Det skriver Reuters.

I Italien er internet ikke slået så voldsomt igennem, som i resten af Europa, og forslagsstillerne mener, at man ved at gøre internettet mere tilgængeligt vil kunne få gang i den stillestående økonomi.

Planen går ud på, at store butikker, taxaer, lufthavne, retsbygninger og andre offentlige steder skal sætte en wi-fi-forbindelse op, som kan benyttes gratis og uden password. Forslaget er allerede blevet præsenteret i parlamentet, og har allerede mere end 100 støtter, og de regner med, at parlamentet vil tage den endelige beslutning i midten af 2015.

»Vi er virkeligt dårligt placeret når det kommer til internetadgang,« siger Sergio Boccadutri, medlem af det regerende Demokratiske Parti og støtte af forslaget til Reuters.

»Gratis wi-fi vil have en stor kulturel virkning og hjælpe vores økonomi med at gendanne sig, statende med industrier som turisme,« siger han.

Planen er at øremærke 5 millioner euro over tre år, som skal bruges til at købe udstyr for.

Ifølge en rapport fra Universitetet i Milano er høje priser og mangel på adgangsgivende infrastruktur hovedårsagerne til at husholdningerne i Italien ikke benytter internet.

Data fra studet viser samtidig at kun en procent af italienerne har adgang til bredbånd med hastigheder på 30 megabit per secund og derover, hvor det europæiske gennemsnit ligger på seks procent.

Google har tilsyneladende blokeret links genereret af URL-forkorteren Bitly gennem deres Safe-browsing anti-malware service. Det skriver The Sunday Times.

»The site ahead contains malware«, står der i advarslen, som længere nede beskriver, at angribere på bit.ly kan forsøge at installere farlige programmer på ens enhed, som vil stjæle eller slette informationer på ens computer, tablet eller telefon.

Brugere af Chrome og Firefox har reporteret at have fået disse malware-advarsler, når de har forsøgt at benytte links fra bitly fra sidst på eftermiddagen lørdag.

Google har på deres ”Safe Browsing”-side for Bitly skrevet, at der har været mistænkelige aktiviteter på siden 31 gange over de seneste 90 dage. Sådan står den stadig. Samtidig beskriver Google, at der sidst blev fundet mistænkeligt software på siden søndag.

Når man som borger skriver under på, at kommunen kan give ens personlige oplysninger videre til andre virksomheder, kan der være grund til at være på vagt.

Flere kommuner overholder nemlig ikke en række helt basale krav til datasikkerheden, som det står beskrevet i persondataloven.

Det viser en stikprøveundersøgelse, som Version2 har foretaget, og som afslører en række lovbrud i kommunerne i deres forhold til jobcentrenes eksterne leverandører i beskæftigelsesindsatsen.

To kommuner, Glostrup og Brøndby kommuner, har ikke indgået lovpligtige databehandleraftaler og foretaget revision af it-sikkerheden hos alle deres eksterne leverandører til jobcentrene. Dermed kan kommunerne ikke vide sig sikre på, om borgernes oplysninger bliver opbevaret og behandlet sikkert hos leverandørerne.

»Det er et essentielt krav, at man som offentlig myndighed skal have styr på sine databehandlere, ellers mister man kontrollen af sine data, og det kan man ikke have – især ikke i det offentlige,« siger it-advokat hos Bird & Bird Nis Peter Dall til Version2.

»Det er alarmerende, når det roder så meget på det kommunale område. Vi skal som borgere have tillid til, at vores personlige oplysninger bliver håndteret på en god og ansvarlig måde, og det synes jeg ikke, det her vidner om,« siger SF’s retsordfører, Karina Lorentzen.

De pågældende leverandører hjælper jobcentrene med specialiserede forløb til borgere i aktivering og har derfor i nogle tilfælde adgang til personfølsomme oplysninger om borgerne af forskellig grad som eksempelvis sygdomme og sociale problemer.

Databehandleraftalerne skal sammen med it-revisionen være med til at sikre, at leverandørerne har truffet de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger for at forhindre misbrug af borgernes oplysninger. Men det er ikke altid, at kommunerne gør brug af de lovpligtige tiltag.

»Vi har brugt databehandleraftaler tidligere, men gør det ikke længere. Med størrelsen på vores jobcenter overstiger administrationen gevinsten ved at bruge dem,« siger jobcenterchef i Brøndby Bjarne Bo Larsen og forklarer, at da jobcenteret skiftede en række leverandører ud, troede man ikke længere, at det var nødvendigt at have databehandleraftaler for de resterende leverandører.

»Vi har enkelte meget individuelt orienterede indsatsforløb, så jeg tør slet ikke tænke på, hvad det ville kræve af ressourcer at lave databehandleraftaler med alle leverandørerne,« siger han.

Manglende indberetninger til Datatilsynet

En stor del af de kommuner, som Version2 har undersøgt, forsømmer desuden deres pligt til at indberette alle deres databehandlere til Datatilsynet.

Det gælder blandt andet Høje Taastrup, Glostrup, Brøndby og Københavns kommuner, men da der kun er tale om en stikprøve, kan der være tale om langt flere kommuner, som ikke overholder kravene i persondataloven. I alt har seks kommuner svaret på Version2′s henvendelse. Fire af dem bryder persondataloven ved ikke at indberette deres databehandlere, mens to af dem ikke er omfattet af reglerne.

Når kommunerne overgiver borgeres oplysninger til private samarbejdspartnere i beskæftigelsesindsatsen, skal kommunen ifølge persondataloven melde alle disse databehandlere til Datatilsynet. Og det har nogle af kommunerne undladt.

»Det er en overtrædelse af persondataloven. De vil sandsynligvis få en påtale og blive bedt om at få det bragt i orden ganske snart,« siger Nis Peter Dall og påpeger, at kommunerne skal indberette databehandlerne, så Datatilsynet har mulighed for at komme med bemærkninger.

»Man kan kun opfordre Datatilsynet til at have opmærksomhed på det her,« siger Karina Lorentzen, der vil bede beskæftigelsesministeren om at redegøre for, om der er behov for en nærmere undersøgelse af kommunerne.

»Jeg er godt klar over, at det er at stikke hånden ned i en hvepserede og åbne pandoras æske, for der vil nok vælte mange skeletter ud af skabet. Men det er den bedste forudsætning for at lave præcise tiltag,« siger Karina Lorentzen.

Både Glostrup og Københavns kommuner har efter Version2’s afsløringer meldt tilbage, at man fremover vil melde databehandlerne til Datatilsynet. Glostrup Kommune oplyser desuden, at den vil lave databehandleraftaler med leverandørerne og føre fast tilsyn med dem i fremtiden.

Brøndby og Høje Taastrup kommuner, der mangler at indberette nogle af deres databehandlere til Datatilsynet, oplyser begge, at de ikke var klar over kravene på forhånd:

»Vi gør en stor indsats for at gøre det her rigtigt. Det er derfor, vi har lavet databehandleraftaler, fordi vi troede, at de opfyldte kriterierne. Hvis det viser sig, at det ikke er korrekt, skal vi have rettet det hurtigst muligt,« siger Jeanette Teglgaard, der er afdelingsleder i Jobcenter Høje Taastrup.

Datatilsynet: Vi bruger ikke oplysningerne til noget

Datatilsynet vil ikke kommentere på de konkrete kommuners brud på persondataloven og oplyser, at de ikke var bekendt med de manglende indberetninger fra kommunerne.

»Det er jeg ikke klar over på stående fod, men det ville ikke undre mig, hvis der var nogen, der havde glemt at indberette nogle databehandlere,« siger kontorchef hos Datatilsynet Lena Andersen og fortæller, at de pågældende kommuner vil kunne forvente en løftet pegefinger fra Datatilsynet.

»Det, vi interesserer os for, når vi kommer ud på kontrolbesøg, er, om kommunerne har databehandleraftaler, og om de sørger for, at sikkerheden er i orden hos databehandlerne,« siger Lena Andersen og forholder sig mere køligt til de manglende indberetninger til Datatilsynet:

»Vi bruger ikke oplysningerne til noget – vi bruger oplysningerne, vi får på stedet under tilsynet. Jeg ved ikke, om det vil blive opdaget, hvis indberetningerne mangler.«

Hvorfor skal I så have de her indberetninger af kommunernes databehandlere?

»Det er jo bare noget, der står i loven. Der skal man spørge politikerne om, hvorfor de har lavet bestemmelserne, som de har.«

Datatilsynet er i øjeblikket ved at foretage stikprøver af datasikkerheden blandt borgerservicecentrene, men har ifølge Lena Andersen endnu ikke planlagt nogen kontrol af jobcentrene på beskæftigelsesområdet.

I en høring i Folketingets Retsudvalg om offentlige myndigheders behandling af personoplysninger i sidste uge foreslog Lena Andersen politikerne, at man undersøgte mulighederne for at straffe de myndigheder, der overtræder persondataloven.

I øjeblikket er en løftet pegefinger Datatilsynets hårdeste sanktionsmiddel mod de myndigheder, der måtte overtræde persondataloven, og det bør der ændres på, hvis det står til SF:

»Jeg synes, at Datatilsynet skal have mulighed for at udskrive nogle bøder, som kan forstås og mærkes,« siger Karina Lorentzen og uddyber:

»Det kan ikke nytte noget, at man på EU-plan arbejder for, at man ikke skal kunne straffe kommuner og resten af det offentlige lige så hårdt som det private. Det er først og fremmest i det offentlige, at hovedparten af de personfølsomme oplysninger håndteres.«

Fakta om personfølsomme oplysninger i det offentlige

Det forpligter kommunerne sig til ifølge persondataloven:

• Når borgernes oplysninger bliver behandlet af private virksomheder, skal kommunen melde virksomhederne til Datatilsynet som databehandlere. Det kan eksempelvis være virksomheder, der hjælper jobcentrene med specialiserede tilbud til borgere i aktivering.*

• For at sikre, at borgernes oplysninger bliver behandlet sikkert hos de eksterne leverandører, skal kommunerne også lave databehandleraftaler med deres databehandlere.*

• Kommunen skal desuden årligt kræve en revisionserklæring om it-sikkerheden hos databehandlerne for at sikre, at virksomhederne lever op til en række krav til blandt andet sikkerhedsprocedurer.*