Knap hver tredje entreprenørvirksomheder ønsker ikke at delagtiggøre offentligheden i den karakterbog, der viser den gennemsnitlige kvalitet, rettidighed og kundetilfredshed, som kunderne har oplevet. Det skriver Ugebrevet A4.

Ifølge loven skal virksomheder, der deltager i statslige og almene byggerier, udlevere nøgletal til bygherren og vælge en evaluator. Når byggeriet er afsluttet, modtager entreprenøren et faktablad med karaktererne for byggeriet. Når virksomheden har modtaget mere end tre faktablade, kan de konverteres til en decideret karakterbog, der viser virksomhedens karaktergennemsnit de seneste tre år.

Nøgletallene indeholder blandt andet oplysninger om virksomhedens evne til at overholde tidsfrister, en opgørelse over fejl og mangler i tidligere byggerier og opgørelser over arbejdsulykker.

Tiltaget blev gjort for at sikre en større kvalitet og sikkerhed i offentlige entrepriser. Samtidig kunne karakterbøgerne fungere som benchmarking og markedsføringsredskab for virksomhederne.

Men entreprenørerne er kun forpligtet til at forevise karakterbogen til kunder, der efterspørger den, men behøver ikke at dele resultaterne med den øvrige offentlighed.

»Det er meget mærkeligt, at vi har et system, der skal sikre åbenhed – og så har virksomheder mulighed for at være anonyme. Det signalerer, at virksomheder, der får dårlige evalueringer, trækker i nødbremsen og ikke vil lægge navn til det, de gør. Det er ikke særligt smart,« mener Henrik L. Bang, direktør i Bygherreforeningen.

Ifølge Ugebrevet A4 er der markant forskel på karaktererne hos de virksomheder, der offentliggør karakterbøgerne, og dem, der ikke gør. Kundetilfredsheden og kundeloyaliteten er lavere hos virksomheder, der forholder sig anonyme.

Ligeledes afleverede de anonyme virksomheder projekter med flere alvorlige fejl, der var dyre at udbedre, og overskred oftere tidsfrister, viser en opgørelse fra Byggeriets Evalueringscenter, der er evaluator på størstedelen af de offentlige projekter.

MT Højgaard og NCC er blandt de mere prominente virksomheder, der ikke lægger deres karakterer frem til offentlig beskuelse. Hos NCC lyder ræsonnementet, at karaktererne bruges som et internt evalueringsredskab, der skal sikre bedre og mere effektive arbejdsgange i fremtiden.

De to store entreprenørvirksomhed understreger dog, at kunder er mere end velkomne til at tage et kig i bøgerne, som de udleverer flere gange om ugen.

Dog viser opgørelsen, som Ugebrevet A4 har analyseret, at også flere virksomheder med topkarakterer ikke har offentliggjort deres karakterbøger. Det kan i mange tilfælde hænge sammen med forglemmelse på grund af travlhed, skriver mediet.

Konkurrencen har været benhård, og dommerne har været på en svær opgave. Men efter mange overvejelser har de nu valgt seks nominerede blandt de 60 kandidater til titlen som Danmarks sejeste ingeniør.

De seks nominerede er:
* David Hansen, seniorkonsulent hos Resonans
* Niels Asger Mortensen, professor hos DTU Fotonik
* Julie Malbaek, head of household care hos Novozymes
* Charlotte Riis, ekspertisechef hos Niras
* Jakob Strømann-Andersen, ledende ingeniør hos Henning Larsen Architects
* Andreas Hougaard Laustsen, ph.d.-studerende og biotek-entreprenør

De to primære kriterier for udvælgelsen har været kandidaternes faglige og personlige resultater.

I de kommende uger vil alle nominerede blive portrætteret, og den endelige vinder kåres i løbet af november ved en begivenhed, som du snart vil kunne læse mere om på ing.dk/etf.

Læs også: 60 dyster om titlen som Danmarks sejeste ingeniør

Tillykke til de nominerede – og tak til de mange stærke kandidater til konkurrencen.

Med en årlig lønpakke, der med bonus og pension kan passere seks millioner kroner, har DSB hentet en af SAS’s topchefer, Flemming Jensen, som ny administrerende direktør fra maj næste år. Dermed når han ikke at tage del i de strategiske, politiske forhandlinger om DSB’s kontrakt fra 2015, som ventes at starte i løbet af efteråret.

Flemming Jensen, der kommer fra en stilling som koncerndirektør og talsmand for SAS i Danmark, er 55 år og begyndte sin karriere i SAS i 1989. Siden 2008 har han bestridt en række ledende stillinger i flyselskabet.

I perioden 2002–2008 var han chefpilot, inden da pilot, og han er uddannet i Det Danske Flyvevåben.

Flemming Jensen er medlem af forretningsudvalget og hovedbestyrelsen i Dansk Industri og medlem af bestyrelsen i Industriens Arbejdsgivere i København.

Bestyrelsesformand for DSB Peter Schütze er glad for sin nye administrerende direktør:

»Med sine erfaringer fra SAS har Flemming Jensen den helt rette ballast til at drive DSB videre og til at føre virksomhedens nye strategi ud i livet.«

Flemming Jensen selv ser også frem til at stå i spidsen for DSB:

»DSB er en fantastisk virksomhed, der i de seneste år har gennemgået store forandringer og nu har en sund økonomi og fokus på togdriften. Der er skabt en ny og tydelig strategi for selskabet, og jeg glæder mig til sammen med alle kollegerne i DSB at komme i gang med opgaven.«

»Men det har ikke været en let beslutning. Jeg er lykkelig for at arbejde i SAS, der er et spændende selskab med dejlige mennesker. Men jobbet som topchef hos DSB er en udfordring, jeg ikke kunne modstå,« siger Flemming Jensen

DSB’s nuværende administrerende direktør Jesper Lok fortsætter i sit job frem til 1. december og vil stå til rådighed for bestyrelsen, indtil han tiltræder i ny stilling 1. januar 2015.

Det svenske firma BAE Systems Bofors har for det svenske Försvarsmakten udviklet et nyt testvåben, som kan ødelægge elektronik via mikrobølger. Det skriver Nyteknik.se.

Udviklingen af våbnet, som kaldes Bofors HPM Blackout, begyndte i 2004, og nu er det klar til at blive vist frem.

Selve våbnet er to meter langt. De første cirka halvanden meter ligner en stålcylinder med en diameter på én meter, mens den sidste del er formet som en stor tragt.

En kondensator oplader en mikrobølgekilde, der kan sende mikrobølgepulser i L- og S-båndet, hvilket vil sige 1-4 GHz. For at kunne ødelægge elektronik er effekten helt oppe i GW-området. Pulserne er cirka 400 ns, og antennen er i stand til at forstærke signalet med 10-25 dBi.

Hidtil har denne type mikrobølgesendere været stationære, men BAE Systems har gjort enheden mobil og batteridrevet. Dermed kan den bruges ude i felten.

Selv siger firmaet, at enheden ikke direkte er tænkt som et våben, men som en enhed, der er i stand til at teste, hvad der sker, når elektronikken pludselig sætter ud på grund af et angreb med mikrobølger:

»Det handler om at opbygge kompetencer og se, hvilket trusselsbillede der eksisterer,« siger Magnus Karlsson, der er chef for forskning og udvikling hos BAE Systems.

Der er ingen oplysninger om rækkevidden af systemet, men der spekuleres i en ødelæggende virkning i en afstand på op til én kilometer.

Et nyt lovforslag skal forsøge at lappe hullet i den underskudsramte statskasse i Ungarn. Forslaget blev stillet i det ungarske parlament tirsdag, og går ud på at beskatte internetudbyderne for den trafik, der går igennem dem. Det skriver Reuters.

Prisen lyder på 150 ungarske forint pr. gigabyte data, hvilket svarer til godt og vel 3,5 kr.

Samlet forventer regeringen, at forslaget vil indbringe staten omkring en halv mia. kr. om året, men ifølge konsulentfirmaet eNet vil tallet være meget højere. Med den nuværende mængde af internettrafik i Ungarn, vil forslaget kunne ramme internetudbyderne for mere end fem mia. kr. årligt.

Forslaget har fået mere end 100.000 mennesker til at samles i en Facebookgruppe i protest, og der er planlagt demonstrationer på søndag foran økonomiministeriet ifølge Reuters.

Forslaget er det seneste i en lang række særlige skatter, som den ungarske regering har indført i blandt andet bank-, handel-, og energisektorerne, såvel som hos teleudbyderne.

Baggrunden for det nye skatteforslag er ifølge landets økonomiminister Mihaly Varga, at kommunikationsteknologien har ændret den måde folk bruger tjenesterne på, og at der derfor er behov for en ændring af skatten.

I alt nåede internettrafikken i Ungarn 1,15 mia. gigabyte på fastnetlinjerne i 2013, mens mobilforbruget nåede op på 18 mio. gigabyte.

Der vil dog være en maksimumgrænse for, hvor meget man som person eller virksomhed skal betale i internetskat i det nye lovforslag. Grænsen lyder på knap 20 kr. om måneden for personer og ca. 120 kr. for virksomheder.

Der var ikke mange formildende ord til overs for de offentlige myndigheders behandling af borgernes personfølsomme oplysninger.

Onsdag var der høring i Retsudvalget i Folketinget, hvor en særligt nedsat arbejdsgruppe om datasikkerhed havde indkaldt en række sikkerhedseksperter til at tage bestik af it-sikkerheden i det offentlige. Og resultatet var ikke til at tage fejl af.

Især står det grelt til med medarbejdernes daglige håndtering af borgernes personfølsomme oplysninger ifølge Datatilsynet.

Gentagne gange havde Datatilsynet taget medarbejdere i at sende ukrypterede mails med borgeres personfølsomme oplysninger, der også i nogle tilfælde havnede i hænderne hos forkerte modtagere. Og det på trods af, at alle myndighederne har mindst en løsning til at sende krypteret post ifølge Datatilsynet.

»Det må kunne gøres bedre. Vi har mange gange været nødt til at gøre opmærksom på, at der er behov for mere instruktion af medarbejdere. Og jeg frygter at de steder, hvor vi har set problemer, ikke er de eneste,« sagde kontorchef i Datatilsynet Lena Andersen under høringen.

Dette billede blev bekræftet af Steen Bernt Jensen, der er chefkonsulent hos Rigsrevisionen:

»Hvis man ser på de statslige myndigheder generelt, så er der rigtig mange virksomheder, som behandler personlige data som om, de ikke var personlige data«

Rigsrevisionen lavede i 2013 et sikkerhedstjek af en række offentlige virksomheder, hvor den fandt, at stort set ingen levede op til bare tre helt basale sikringstiltag.

Blandt andet var der ikke nogen af virksomhederne, der havde begrænset download af programmer fra internettet. Der var heller ikke nogle, der havde begrænset brugen af lokale administratorer. Nogle enkelte havde sat procedurer for at opdatere programmerne op, men de programmer, der skulle have været opdaterede, viste sig ikke at være det endnu.

Der var desuden heller ikke nogle af virksomhederne, som havde overvejet risikoen for hackerangreb.

»Vi fandt, at de data, som virksomhederne havde ansvar for, ikke var tilstrækkeligt beskyttet. Med det sikkerhedsniveau var der en ret stor risiko for hackerangreb og misbrug af data,« sagde Steen Bernt Jensen.

Manglende stikprøver i borgerservicecentre

Blandt myndighedernes eksterne databehandlere, er der også problemer med at få givet de rette sikkerhedsinstrukser til medarbejderne ifølge Datatilsynet.

»På nogle inspektioner har vi konstateret, at der manglede kendskab til, hvordan meget følsomme oplysninger om børn var beskyttet. Og man vidste heller ikke, hvilket firma der håndterede oplysningerne i det daglige,« sagde Lena Andersen.

Hun løftede ikke sløret for, hvilke konkrete myndigheder og leverandører, der var mål for kritikken, men Datatilsynets har tidligere offentliggjort, hvordan blandt andet Rebild Kommune har forbrudt sig mod persondataloven ved at sende personfølsomme oplysninger ud via ukrypteret mail.
Det sidste års tid har Datatilsynet lavet inspektioner af borgerservicecentre rundt i landets kommuner, hvor der i flere tilfælde heller ikke blev levet op til sikkerhedskravene.

Det er en del af myndighedernes ansvar at have tilsyn med deres databehandlere, heriblandt at føre stikprøvekontrol med loggen.

»Alligevel viser det sig, at den stikprøvekontrol ikke sker. Nu vil vi ud og se på det i andre kommuner,« siger Lena Andersen.

Ønske om straf til de ansvarlige bag sikkerhedsbrister

Budskabet fra Kommunernes Landsforening (KL) var dog mere optimistisk under høringen:

»Jeg mener, at kommunerne gør det rigtig godt. Vi sætter en stor ære i at passe på borgernes data,« sagde Henrik Brix, der blandt andet er medlem af KL’s it-kontaktudvalg og formand for kommunernes IT-Arkitekturråd, under høringen.

»Det er ikke de helt store sager, der har været. Og fordi der er fodfejl, er det ikke ensbetydende med, at data er blevet kompromitteret,« sagde han.

Det er i dag begrænset, hvor mange myndigheder Datatilsynet holder stikprøver hos. Datatilsynet vælger et område som fx borgerservicecentre ud og fokuserer således på dem. Og i de tilfælde, hvor datatilsynet opdager noget kritisabelt, kan det maksimalt udløse en løftet pegefinger.

Derfor pegede Lena Andersen også på muligheden for at udvide Datatilsynet og at undersøge muligheden for at kunne straffe de myndigheder, der overtræder persondataloven.

Dette sidste synspunkt blev understøttet af freeBSD-udvikleren og Version2-bloggeren Poul-Henning Kamp, der også deltog i høringen.

»Det er kun et spørgsmål om tid, før computere begynder at slå folk ihjel. Og det rejser så spørgsmålet om, hvem der er ansvarlig for den computer, der slår folk ihjel. Måden man løser uløselige problemer i jura er, at man gør det til nogens problem,« sagde han under høringen.

Der er dog også andre måder at styrke it-sikkerheden på ifølge Rådet for Digital Sikkerhed.

Eksempelvis ved at bringe it-sikkerhed ind i virksomhedernes risikoanalyser og skrive krav til sikkerheden ind i det offentlige udbudsmateriale.

»Vi laver risikoanalyser på mange måder i dag, så vi skal bare have it-sikkerheden med ind i det. For så vil det være et naturligt incitament til at øge sikkerheden,« sagde formanden for Rådet for Digital Sikkerhed, Birgitte Kofod Olsen, under høringen.

Hun påpegede også behovet for en whistleblower-løsning, så it-medarbejdere har mulighed for at afsløre sikkerhedsbrister uden at frygte repressalier fra arbejdsgiverne.

Rigsrevisionen er i øjeblikket ved at lægge sidste hånd på en systematisk undersøgelse af otte store virksomheder, og hvordan de lever op til sikkerhedsbekendtgørelsen. Undersøgelsen bliver taget op af statsrevisorerne den 12. november i år.

Se høringen på Folketingets tv-kanal.

Der er væsentlige sårbarheder i beskyttelsen af politiets netværk. Sådan lyder en af pointerne i Rigsrevisionens gennemgang af Rigspolitiets Koncern IT i rapporten »Beretning om revision af statsregnskabet for 2013«.

Revisionen viser, at mange systemopdateringer ikke er blevet installeret ordentligt. I andre tilfælde er de slet ikke installeret. Sløseriet er en potentiel alvorlig sikkerhedsrisiko.

»Fx er der risiko for, at hackere og skadeligt software kan udnytte programsvagheder og inficere computere og servere, hvis politiet bliver udsat for hackerangreb,« lyder det i rapporten.

Politiet har desuden ikke ført kontrol med, hvilke medarbejder, der er tildelt administratorrettigheder. Det giver ifølge Rigsrevisionen en øget risiko for, at systemet kompromitteres, fordi brugeren – bevidst eller ubevidst – kan lække eller slette data.

»En hacker eller skadelig software kan også udnytte medarbejderens administratorrettigheder til at tilgå, ændre eller ødelægge data, hvis en medarbejders administratorkonto kompromitteres.«

Endelig afslører rapporten, at ikke alle medarbejdere i Koncern IT er bekendt med sikkerhedsreglerne for eksempel omkring skift af password.

»Rigsrevisionen finder, at it-sikkerheden hos politiet ikke er tilfredsstillende,« lyder konklusionen.

Politiet er ikke alene om at få kritik for sin it-sikkerhed. Også Udlændingestyrelsen klandres for utilstrækkelig beskyttelse af personfølsomme oplysninger, mens Bygningsstyrelsen ikke har styr på brugernes adgangsrettigheder.