De mest udbredte typer af sprøjtegifte på verdensplan er til skade for en lang række organismer i økosystemet. Det konkluderer en meta-analyse af 800 videnskabelige studier, som står foran udgivelse i tidsskriftet Environmental Science and Pollution Research.

Analysen sker på initiativ fra miljøorganisationen IUCN, der i 2011 samlede et hold af uafhængige internationale forskere for at få undersøgt betydningen af brugen af såkaldte systemiske pesticider: neonicotinoider og fiproniler.

Disse kemikalier bliver brugt som plantebeskyttelse mod insekter i landbruget og virker som en nervegift. De kan både virke øjeblikkeligt dødbringende og være skadelige for dyr selv ved lavt eksponeringsniveau over lang tid.

Kroniske skader kan være nedsat lugtesans, hukommelse eller frugtbarhed, større modtagelighed for sygdomme, besvær ved at flyve, adfærdsændringer og mindre indtagelse af føde.

En af de ledende forfattere af analysen, Dr. Jean-Marc Bonmatin fra det franske National Centre for Scientific Research, siger i en pressemeddelelse, at beviserne for skadelige effekter er klare:
Vi er vidne til en trussel mod produktiviteten både i naturen og i det opdyrkede miljø.

»Langt fra at virke som beskyttelse for fødevareproduktionen truer brugen af disse midler den infrastruktur, som overhovedet gør produktionen mulig – nemlig forstøverne af planterne, levestedernes ingeniører og de naturlige sygdomsbekæmpere, som er selve hjertet i et velfungerende økosystem,« siger Jean-Marc Bonmatin.

De hårdest ramte grupper er hvirvelløse landdyr såsom regnorme, som er højt udsatte særligt gennem jord og planter. Derefter kommer gruppen af bestøvere som bier og sommerfugle, som er udsat for høj forurening både gennem luft, planter og vand.

Også fuglene er ifølge forskerne i fare, når de spiser afgrøder sprøjtet med de neorotoksiske stoffer, ligesom bestanden af krybdyr er faldet, fordi der er færre insekter til dem at leve af.

Lederen af forskergruppen bag meta-analysen, Maarten Bijleveld van Lexmond siger i pressemeddelelsen, at fundene er alvorligt bekymrende.

»Det står nu klart, at neonicotinoider og fiproniler udgør en risiko for økosystemerne, der rækker ud over bekymring for bare en enkelt art. Det må virkelig vække regeringers regulative opmærksomhed,« siger han.

Neonicotinoider vakte allerede sidste år EU-Kommissionens opmærksomhed, da den besluttede at forbyde brugen af tre pesticider af denne type, som var mistænkt for at være skyld i nedgangen af bi-bestanden i Europa.

Det gav anledning til protester fra pesticidproducenterne. Denne nye meta-analyse møder da også kritik fra brancheorganisationen The European Crop Protection Association. Ifølge BBC News, beskylder de forfatterne for at være selektive i deres udvælgelse af studier til analysen.

»Vi respekterer de forskere, som står bag denne undersøgelse. Men det ser ud som om, de er en del af en bevægelse, der har bragt nogle akademikere og NGO’er sammen, hvis eneste mål er at regulere eller forbyde neonicotinoid teknologi, uanset hvad videnskabelige resultater viser,« siger en talsperson fra organisationen til BBC News.

De neurotoksiske pesticider er ifølge forskerne bag analysen verdens mest anvendte insektbekæmpelsesmiddel. Disse pesticider udgør 40 procent af det globale marked, og indbragte i 2011 salg for mere end 2,63 milliarder amerikanske dollars.

Se video på 11 minutter om forskerholdet The Task Force on Systemic Pesticides resultater i meta-analysen:

En tysk familie var heldigvis ikke hjemme, da en vildfaren raket opsendt af studerende fra det tekniske universitet Braunschweig i den tyske delstat Niedersachsen i søndags slog ned gennem taget i en villa, hvorefter den endte i børneværelset. Det skriver Norddeutscher Rundfunk (NDR).

Den 1,6 m lange og otte kg tunge raket, der var drevet af fast raketbrændstof, havde fløjet to tidligere ture uden problemer og er designet til at kunne flyve op til én km op og højst 800 meter væk fra opsendelsesstedet, en flyvestation. Derfor forsøger universitetet nu at finde ud af hvad der fik raketten til at flyve en hel kilometer væk fra opsendelsesstedet, hvor den uheldige villa ligger.

Stop for raketter

Universitetet havde sammen med flere myndigheder givet tilladelse til opsendelsen. Politiet undersøger nu hvorfor de studerende fik tilladelse til at opsende deres raket så tæt på et bebygget område. Teknisk Universitet Braunschweig opsender ikke flere raketter, før sagen er opklaret, oplyser universitetet til NDR.

Ud over børneværelset blev flere andre rum i huset beskadiget. Reparationsarbejdet er i gang, men det er stadig uklart, hvem der skal erstatte de omfattende skader på huset.

Se billeder fra raketnedslaget hos NDR

Vi praler af at vi i Danmark er langt fremme på bølgen af it-brug og -udvikling, antallet af smartphone-brugere er bl.a. et af verdens højeste. De offentlige myndigheder har endvidere defineret en strategi for digitalisering også kaldet fællesoffentlig digitaliseringsstrategi (FODS).

Men hvordan går det med det offentliges evne til at standardisere sagsforløb, processer og spare tid og ressourcer, som digitalisering jo egentlig går ud på? I pressen hører offentligheden typisk om fatale projekter såsom POLSAG eller Amanda. POLSAG, som er en af de seneste skandalesager, var politiets sagssystem, som efter seks år og over 500 mio. kr. blev lukket.

Amanda var et it-system i Arbejdsmarkedsstyrelsen, og navnet Amanda er efterfølgende blevet synonym for it-skandaler. Projektet blev underskrevet i 1996 og efter forsinket igangsættelse og klarmelding, blev det lukket ned igen i 2008 med den begrundelse, at det var besværligt at anvende og ustabilt. Amanda har kostet mindst en milliard kroner.

Alt sammen for skatteydernes penge og uden nogen form for gevinstrealisering, som Statens IT-projektråd kalder de fordele og besparelser, som projektet skulle høste.

Men på trods af skandalesager gennemføres der fortsat en mængde it-projekter i offentlig regi, som offentligheden ikke hører så meget om. Disse gennemføres typisk i et samarbejde mellem offentlige myndigheder (udbyder, kunde og bruger) og private udviklere (leverandører). Formålet med disse er typisk forenkling af processer, understøttelse af sagsgange, afskaffelse af fysiske papirblanketter osv.

Det handler om mennesker, fælles forståelse for arbejdsopgaver og faglighed

It-systemet er blot et middel til at nå et mål. Derfor er det vigtigt, at offentlige myndigheder gør sig klart, hvad det er for gevinster, man ønsker at få ud af digitaliseringen. Et konkret eksempel på gevinster er Digital Post fra det offentlige. Alle virksomheder i Danmark fik et krav pr. 1. november 2014 om at oprette en digital postkasse således, at det offentlige kan kommunikere med virksomhederne elektronisk og dermed spare portoen, papiret osv. En gevinst for det offentlige der er til at tage at føle på.

Men når det kommer til gevinster for offentlige projekter som ”Fællesoffentlig Datafordeler” eller ”PDE -Digitalisering af miljøgodkendelser og tilsyn” kan det være sværere for almindelige borgere og virksomheder at gennemskue gevinsterne.

Begge projekttitler signalerer en vis kompleksitet, som alle it-projekter indeholder en eller anden form af. I min optik handler det om mennesker og fælles forståelse for arbejdsopgaver og faglighed. Jeg har oplevet samarbejder og haft kontakt med en række offentlige myndigheder igennem mange år og min erfaring fra samarbejdet med offentlige myndigheder er, at før projekter kan gennemføres til tiden, holde budget og leveres i rette kvalitet, skal de mennesker, der skal bruge løsningerne, involveres, have fælles forståelse af hvordan arbejdsopgaver positivt påvirkes, og have mulighed for at bruge deres faglighed på det pågældende område.

Jeg har i et konkret tilfælde, hvor kommunerne skulle blive enig om en ny digital sagsgang på miljøområdet oplevet, at det, som først forventedes løst af et stort komplekst it-projekt, viste sig at kunne blive løst af få relative enkle tilføjelser til et eksisterende system.

Ved at fokusere på hvilke ”need-to-have” faglige løsninger, der var behov for, viste det sig at dette kunne løse brugernes behov uden at skulle implementere de oprindelige ”nice-to-have”-løsninger. Generelt når f.eks. kommuner spredt over hele Danmark skal blive enige om nye sagsgange og om den ”fagligt rigtige måde” at behandle ”sagen”, er der tale om en meget stor forandringsopgave, som en fælles digitalisering af processen skal understøtte. Min erfaring er, at dette skal det offentlige gøre sig klart og sikre, at målet er enkelt og tydeligt for alle projektets brugere inden (komplekse) projekter indledes. Min erfaring på tidligere nævnte område er jo et godt eksempel på dette.

Værdien i de offentlige it-projekter skabes ved fagmedarbejdernes fælles accept af standarder

Processen kræver, at der er nok tid, kompetencer og ressourcer til stede i projektet, således at der kan opnås enighed om, hvad der er ”godt nok”. Og her kommer vi til, efter min erfaring, med endnu en af udfordringerne i det offentlige; det er ikke sikkert, at der kan opnås entydig enighed om kravene, hvilket betyder, at leverandøren ikke entydigt kan udvikle det, som brugerne har behov for. Læg dertil at leverandøren har sine egne (typisk økonomiske) mål med projektet, og så begynder det at være en farlig cocktail.

Værdien i de offentlige it-projekter skabes ved fælles accept af standarder; dvs. standarder for samarbejde, sagsbehandling, behandling og godkendelse af grænseværdier på samme måde hos forskellige myndigheder osv. Det er derfor altafgørende, at de offentlige myndigheder, ledelsen, og de faglige medarbejdere, der skal bruge systemerne, er afklarede, inden der sættes strøm til processerne!

Begge tidligere nævnte projekter ”Fællesoffentlig Datafordeler” og ”PDE-Digitalisering af miljøgodkendelser og tilsyn” fremgår af Statens IT-projektråds seneste statusrapportering, og begge projekter er væsentligt forsinkede med hhv. 22 og 19 måneder ift. planlagte slutdato. Hvis begge disse projekter indeholdt behov for standardisering, dvs. fagmedarbejdernes fælles accept af standarder, og disse ikke er adresseret, er dette måske årsagen til forsinkelsen?

Virksomheder, som skulle oprette en ny NemID-signatur, har ikke fået lov mandag og tirsdag. Java-koden fra Nets er nemlig ikke blevet opdateret, som den skulle.

Det opdagede en Version2-læser, som blev ramt af problemet og kiggede nærmere på koden i appletten, man downloader for at få en ny virksomhedssignatur eller funktionssignatur.

Den nye udstedelsesadresse – https://www.medarbejdersignatur.dk/issue_certificate.html – er ikke tilladt ifølge Java-appletten, som kun tillader bestemte adresser.

»Dermed kan deres Java-applet ikke bruge deres egen adresse. Det tog os næsten 10 minutter at finde fejlen i deres Java. Gad vide hvor længe det tager Nets at finde den?« skriver læseren.

Hos Nets bekræfter kommunikationskonsulent Ulrik Marschall, at fejlen skyldtes en forkert adresse i koden.

»Vi har skiftet fra en Nets-DanID-platform til en Nets.eu-platform, og problemet relaterer sig til udstedelsesadressen. Det har vi åbenbart ikke været opmærksomme på, men nu er det blevet rettet,« siger han til Version2.

Rettelsen blev kodet i dag tirsdag og bliver implementeret i produktionskoden i løbet af natten til onsdag.

Der bliver udstedt 10 nye virksomhedssignaturer om dagen i gennemsnit, oplyser Nets, så det har ikke været et problem, som har ført til storm på telefonerne i kundeservice.

Den senere tid har adskillige politikere ufrivilligt fået offentliggjort deres personnumre af såkaldte aktivister. Senest er forløbet kulmineret med, at en tidligere politimand er blevet anholdt, blandt andet for at have offentliggjort forsvarsminister Nicolai Wammens (S) og statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) CPR-numre.

Men hvad er CPR-nummeret egentlig for en størrelse? Jo, først og fremmest er det ikke en følsom personoplysning, som eksempelvis etnisk baggrund er det jf. persondataloven. CPR skal derimod betragtes som en unik nøgle, der kan bruges til entydigt at identificere enkeltpersoner i et it-system, forklarer chef for CPR-kontoret under økonomi- og indenrigsministeriet Carsten Grage:

»Personnummeret er en god måde at fremsøge en person på. Hvis man fjernede det, vil man i stedet kunne søge på eksempelvis navn og adresse. Det er ikke nødvendigvis entydigt, og så ville man pludseligt kunne stå i en situation, hvor man måske kan komme til at sagsbehandle den forkerte person.«

Han peger på, det er vigtigt ikke at bruge CPR-nummeret som bekræftelse af, hvem en person er. Blandt andet fordi, nummeret bliver bredt anvendt og derfor også er kendt i en lang række sammenhænge.

»Det er i hele samfundet, så derfor er det virkeligt at gøre sig selv en bjørnetjeneste, hvis man betragter personnummeret som noget helt unikt, der skal beskyttes, som var det en pinkode eller lignende. Det vil også være med til skabe et billede af, at personnummeret kan bruges til at autentificere en person. Det kan man ikke, og det må man ikke kunne,« siger Carsten Grage og fortsætter:

»Det er en skrøne at bare fordi, man opfanger en andens personnummer, så kan man eksempelvis lige gå ind i en bank og hæve penge.«

Carsten Grage vil ikke afvise, at der kan være enkelte situationer, hvor et CPR-nummer i dag giver adgang til mere end det burde. Men så er der tale om en fejlagtig brug af nummeret.

»Man må ikke kunne bruge alene det, at man en andens personnummer til noget. Og det mener jeg sådan set også er tilfældet langt hen ad vejen i dag. Det vil altid være muligt at finde tilfælde, hvor det alligevel har været muligt at bruge personnummeret, men så er der tale om en sikkerhedsbrist,« siger han.

Men hvis CPR-nummeret bare er en entydig nøgle i forbindelse med opslag i et it-system, hvad er så problemet ved at det er offentlig kendt vil nogen måske spørge sig selv. Det har Datatilsynet, som også sendte et brev til den tidligere politimand og aktivist med krav om at fjerne de to ministres CPR-numre fra sin hjemmeside, et svar på.

»CPR-nummeret er ikke en følsom personoplysning, men det er en oplysning, der nyder en høj beskyttelse i persondataloven. Og som man skal have sikkerhedsforanstaltninger omkring,« forklarer kontorchef i Datatilsynet Lena Andersen.

Når CPR-nummeret ikke bliver betragtet som en følsom oplysning, så hænger det sammen med, at det ikke bliver nævnt i de paragraffer i persondataloven, som omhandler følsomme personoplysninger. Eksempelvis etnisk baggrund eller seksuelle forhold.

»Når vi taler om følsomme oplysninger, er det de særlige oplysninger, som er nævnt i persondatalovens paragraf 7 og 8. Og grunden til, at CPR-nummer ikke er en følsom personoplysning er ganske enkelt, at det ikke er omfattet af paragraf 7 eller 8,« forklarer Lena Andersen.

Men alligevel nyder CPR-nummeret altså særlig beskyttelse i henhold til persondataloven. Det fremgår af paragraf 11, hvor der blandt andet står, at et personnummer ikke må offentliggøres uden udtrykkeligt samtykke.

Endvidere er der paragraf 41 som stiller krav til dataansvarlige og databehandlere om at træffe de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod at oplysninger komme til uvedkommendes kendskab.

»Generelt kan man sige, at hvis nogen bevidst offentliggør CPR-numre, så er det paragraf 11, vi kigger på. Hvis en kommune eller en virksomhed som følge af fejl og utilstrækkelig sikkerhed kommer til at offentliggøre CPR-numre, så er det paragraf 41,« siger Lena Andersen

Og i øvrigt er der i persondataloven slet ikke noget, der hedder personfølsomme oplysninger, selvom vendingen ofte bliver brugt, påpeger kontorchefen.

»Personfølsom er ikke et ord, der bruges i persondataloven eller Datatilsynets praksis. Og når vi støder på det i høringer mv., fraråder vi, at det anvendes, da der ikke findes en definition af, hvad det dækker,« siger Lena Andersen og tilføjer:

»I persondataloven er et samlet begreb, der hedder personoplysninger. Det dækker alle typer af oplysninger om personer, både følsomme og ikke-følsomme oplysninger.«

Det bliver snart muligt at købe en samlet internetpakke hos Google, inklusive et domæne til at binde det hele sammen. Google gør nemlig klar til at gå i konkurrence med verdens mange domæneregistranter.

Det skriver internetgiganten i et blogindlæg, som foreløbigt annoncerer domænesalg som en lukket beta for folk med invitationer.

Indtil nu har Google tilbudt køb af domæner gennem partnerskaber med kendte domæneregistranter, men nu går Google altså egne veje. Når tjenesten er klar til at blive endeligt lanceret, vil det være med en række værktøjer til at bygge egen webside og håndtere domænet. Hosting vil Google dog ikke selv tilbyde, men her har Google indgået samarbejder med en række partnere.

Køber du et domæne hos Google, kan du oprette op til 100 e-mail-adresser og 100 subdomæner. Tjenesten vil bruge Googles egen navneserver, som skulle sikre hurtige svartider på det meste af kloden. Der er inkluderet 100 millioner opslag pr. domæne, mens priserne for at købe domæner ikke er oplyst.

Læs mere på Google Domains-siden, hvor du kan bede om en invitation til betatesten ved at klikke ’Manage my domains’ i øverste højre hjørne.