Studiebloggen på Version2 har indtil nu været stærkt kørende med Mark, Simon, Michael og Kræn ved tasterne.

Men studerende bliver på et tidspunkt færdige med deres studier, så vi søger nu to nye bloggere i form af it-studerende, der har lyst til at deltage i dialogen på Version2 og indgå i Version2′s bloggernetværk.

Som it-studerende skal du gerne blogge om studielivet – det kan handle om udfordringer, oplevelser og generelle tanker fra it-studiemiljøet.

Vi kan tilbyde dig at indgå i et bloggernetværk, hvor du vil få berøring med en række af branchens mest markante it-professionelle og blive knyttet tæt til Version2′s redaktion.

Så er du god til at skrive, kan du lide at indgå i dialogen med andre it-professionelle, og tør du komme med dine personlige holdninger og synspunkter – så skriv til os.

Du kan kontakte community builder Caroline Rutter på [email protected] og her fortælle om, hvad du gerne vil byde ind med som studieblogger.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Fire markante teknologitrends i dette årti vil stille enorme krav til virksomhedernes infrastruktur, og det hele står og falder med storage. Hvad der var tidssvarende i går, kan blive en klods om benet i morgen. Er din virksomhed klar til at imødegå udfordringerne?

I dag bruger de fleste store virksomheder allerede teknologier som cloud, mobilitet, sociale netværk og Big Data til at følge med udviklingen og holde sig på toppen. It-analysefirmaet IDC har udpeget disse områder som de fire grundpiller inden for informationsteknologi i dette årti – og IDC spår, at disse områder vil tegne sig for 80 procent af al vækst inden for it-forbrug frem mod 2020.

Hårdt pres på infrastrukturen
Den hastige digitale udvikling stiller helt nye krav til it-infrastrukturen i de fleste store virksomheder – især når det gælder storage-arkitekturen. Mange virksomheder sidder fast i en håbløst forældet arkitektur, som oprindeligt blev udviklet til at understøtte de traditionelle harddiskbaserede storagesystemer (HDD). Men i takt med at de nye teknologier bliver implementeret på stor skala i virksomhederne, skal der helt andre muskler til i deres storage-infrastruktur.

Nogle af de største storage-udfordringer, som mange virksomheder mærker i dag, er:
* Data er bundet til bestemt hardware
* Krav om betydelig ledig kapacitet for at overholde betingelserne i serviceaftaler
* Storage-infrastrukturen er ikke optimeret til det overordnede datacenter/cloud-økosystem

Det er især vigtigt at sikre, at man bruger flash-storage (som også kaldes SSD – Solid-State Drive) som supplement til HDD-drev. På den måde kan man eliminere problemer med forretningskritiske applikationer som e-handel, virtualisering, cloud og Big Data, der fungerer bedst med denne storage-arkitektur.

Vigtige krav til ny løsning
Og hvad skal virksomhederne så gå efter, når de beslutter sig for at tage skridtet og modernisere deres storage-infrastruktur? Der er nogle vigtige krav, som virksomhedernes nye løsning skal give dem mulighed for:
* Købe, implementere og udvide deres storagekapacitet efter behov
* Tilpasse sig til deres skiftende forretningsmæssige behov uden ændringer
* Håndtere deres data intelligent for at sikre, at virksomheden er på forkant med udviklingen

Seks gode råd til it-chefen
Når it-chefen skal i gang med at kigge på en ny løsning, er der seks elementer, som bør indgå i overvejelserne:

1. Flash-storage: Flash er den eneste teknologi, der kan levere den nødvendige hastighed til de mange belastninger og applikationer.

2. Udnyt og optimer din storage: Selvom Flash bør være en vigtig del af den nye storage-strategi, kan man sagtens bruge andre teknologier. Din arkitektur bør kunne understøtte rene flashdrev, hybriddrev og ældre harddiskdrev i en og samme løsning.

3. Fleksibilitet: Teknologien bliver mere og mere avanceret, og det går stærkt. Derfor skal du sikre, at din arkitektur er fleksibel nok til at understøtte nye løsninger, uden at det er nødvendigt med løbende og dyre opdateringer.

4. Hold styr på omkostningerne: Hvis du ikke har den rigtige storage-arkitektur, kan omkostningerne hurtigt løbe løbsk. Flash kan være en dyr fornøjelse, så du skal sikre, at din flash-løsning giver dig god værdi for pengene. Samtidig kan du sagtens bruge ældre storage-teknologier til data, der ikke kræver samme hastighed som flash.

5. Vælg en dokumenteret løsning: Mange storage-leverandører har ikke erfaring med store virksomheder, og de har ikke nødvendigvis føling med alle de faktorer, der danner grundlag for strategiske beslutninger i virksomheder. Din storage-arkitektur skal være dokumenteret til at virke i store virksomheder, hvilket vil sige, at den skal være langtidsholdbar, pålidelig og robust – ligesom din eksisterende NAS- eller SAN-arkitektur.

6. Avanceret funktionalitet: Den vigtigste funktionalitet er automatiseret niveaudeling, så storage-løsningen kan optimere alle diske i infrastrukturen og sikre, at du får det maksimale ud af din investering.

Det ligger fast, at storage er en meget vigtig og ofte undervurderet del af de store virksomheders manøvredygtighed fremover. Husk at kigge nærmere på, om I er klar til fremtiden.

Der er ikke noget ulovligt i, at Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) giver NSA adgang til rådata tappet direkte fra fiberkabler på dansk grund, har flere juridiske eksperter vurderet, for loven, der regulerer FE, giver meget brede beføjelser.

Men den mulighed kommer som en overraskelse for de politikere, som var med til at vedtage loven sidste år. Det skriver Information, som gennem en række artikler har dokumenteret et tæt samarbejde mellem FE og NSA, der efter alt at dømme involverer NSA-adgang til ufiltrerede data fra danske internetkabler.

Flere af ordførerne, som stemte ja til loven sidste år, vidste ikke, at beføjelserne til Forsvarets Efterretningstjeneste blev så brede. Det var heller ikke noget, der var fokus på under lovarbejdet, fortæller politikerne fra blandt andet SF, Socialdemokraterne og Liberal Alliance.

»Jeg tror ikke, der har været tilstrækkelig opmærksomhed omkring det,« siger Jonas Dahl til Information.

Hos Dansk Folkeparti er det heller ikke grund til bekymring, at NSA får så bred adgang til danskindsamlede data, for partiet har tillid til FE’s samarbejdspartnere, svarer forsvarsordfører Marie Krarup.

Enhedslisten stemte som eneste parti imod loven, men forsvarsordfører Pernille Skipper husker heller ikke, at der var nogen debat om, hvor brede beføjelser lovteksten faktisk gav Forsvarets Efterretningstjeneste.

Lene Espersen fra det Konservative Folkeparti ønsker ikke at udtale sig, mens Troels Lund Poulsen fra Venstre ikke var til at træffe.

Forsvarsminister Nicolai Wammen (S) mener omvendt ikke, at det bør være nogen overraskelse, hvad man stemmer for, når man som folketingsmedlem trykker på knappen. Han siger til Politiken, at FE indsamler data fra ‘alle former for kilder’, i både ind- og udland, samt at samarbejde med andre landes efterretningstjenester er meget vigtige og blandt andet førte til, at man kunne afværge et planlagt terrorangreb mod Jyllands-Posten i København. Men FE’s arbejde er rettet mod udlandet og omfatter ikke masseovervågning af danskere, pointerer ministeren.

Sidste år ansatte it-virksomheden SDC 100 nye medarbejdere, i løbet af foråret er der kommet knap 50 til, og efter sommerferien forventer den 500 mand store virksomhed at hyre endnu 25-30 stykker.

Det voldsomme rekrutteringsbehov skyldes dels, at SDC har fået mange nye kunder blandt nordiske pengeinstitutter, dels at der er brug for at udvikle nye teknologiske løsninger, så bankernes kunder kan ’komme i banken’ når som helst og hvor som helst, forklarer Tine Skov Madsen, områdedirektør for HR i SDC.

Få overblik over de senest opslåede job i it-branchen på Jobfinder.

»I dag forventer man at kunne betale sine regninger på et hotel i Tokyo og betale i iskiosken med sin iPhone eller syv andre forskellige devices. Det har rigtig sat gang i biksen, for vores kunder skal kunne dække deres kunders behov,« forklarer hun.

Vi er en frisk og dynamisk virksomhed, og det skal vores omgivelser og adfærd viser – helt ned til en lille banal ting som, at vi ikke serverer stegt flæsk med persillesovs, men sund mad i kantinen.
Tine Skov Madsen, områdedirektør HR, SDC

De kompetencer, virksomheden er på udkig efter, er blandt andet projektledelse, test, datawarehouse og BI (business intelligence). Sidstnævnte er et område i stor vækst, forklarer Tine Skov Madsen:

»BI minder lidt om Big Data, fordi man ud fra den måde, kunderne agerer på, kan sige noget om, hvilken rådgivning de har brug for. Hvis et par skiller deres konti, er der måske en forestående skilsmisse på vej – og så har de måske brug for råd om salg og køb af hus,« siger hun.

Netop BI er sammen med projektledelse de områder, hvor det kniber mest med at få de rigtige profiler:

»Markedet er lidt snævert og trangt på ressourcerne, så det kan være lidt vanskeligt at finde de rette. Det samme gør sig gældende med projektledere. Vi har derfor haft bureauer til at hjælpe os,« forklarer Tine Skov Madsen.

Det er dog ikke alle jobtyper, der har voldt lige mange kvaler. Når det gælder juniorudviklere og testere, har ganske almindelige jobannoncer været nok til at besætte de ledige stillinger.

I dag står SDC for Skandinavisk Datacenter, men virksomheden blev født som Sparekassernes Datacenter. Og den historie giver firmaet et image, de gerne vil ryste af sig i kampen om de bedste folk, forklarer Tine Skov Madsen.

»Hvis folk overhovedet kender os, er det som ‘noget med banker’, og at vi vist er ‘lidt støvede’. Så vi er i fuld gang med at børste støvet af os rent imagemæssigt,« siger hun.

De teknologiske løsninger, som SDC står bag, er ifølge Tine Skov Madsen nemlig ikke det mindste støvede:

»Vi har f.eks. lige rykket vore væsentligste systemer over på .net, og det er vi nogle af de første i finansverdenen, der har gjort,« siger hun.

Netop nu er virksomheden i gang med en større omorganisering, som også afspejler sig i de fysiske rammer. Receptionsområdet, mødelokalerne og kantinen er som det første blevet peppet op:

»Vi vil sende et signal til både medarbejdere og kunder om, at vi er en frisk og dynamisk virksomhed, og det skal vores omgivelser og adfærd vise – helt ned til en lille banal ting som, at vi ikke serverer stegt flæsk med persillesovs, men sund mad i kantinen,« siger Tine Skov Madsen.

Der er snart ikke nogen undskyldninger for ikke at have sine filer liggende i skyen, som backup eller som primært lager, for nu sænker også Microsoft priserne markant for lagerplads, efter Google indledte priskrigen i marts måned.

I et blogindlæg om Onedrive-tjenesten skriver Microsoft, at man nu kan få 15 gigabyte at boltre sig med gratis, mod tidligere 7 gigabyte. Den nye tildeling skulle ifølge Microsofts undersøgelser dække behovet hos 3 ud af 4 computerbrugere.

Er det ikke nok, kan man købe sig til mere, og 100 gigabyte vil fremover koste 1,99 dollars om måneden, altså cirka 11 kroner, mod tidligere 7,49 dollars. Der er ikke mængderabat, hvis man har brug for mere plads, så 200 gigabyte koster altså omkring 22 kroner om måneden.

Samtidig kan Microsoft Office-abonnementer glæde sig over, at der nu følger én gratis terabyte med, hvis man betaler til Office 365 hver måned. Bruger man Office 365 Home, som op til fem brugere kan dele, får man én terabyte til hver bruger.

Med Googles prisfald i marts, og Microsofts modtræk med at vælge de samme priser, bliver det spændende at se, om Dropbox bliver nødt til at følge efter. Nu koster 100 gigabyte lagerplads 132 kroner om året hos Microsoft og Google, mens Dropbox med rabat for at betale for et år ad gangen vil have 740 kroner (99 euro) hos europæiske kunder.

Også på mængden af gratis lagerplads er Dropbox nu et stykke efter konkurrenterne. Nu giver både Google og Microsoft 15 gigabyte ud gratis – hos Google bliver de dog også brugt til for eksempel Gmail-opbevaring – mens Dropbox som standard kun tildeler dig 2 gigabyte gratis lagerplads.

Arbejder du med Android, er der god grund til at spidse ører de næste par dage. Google holder nemlig den store, årlige konference I/O, hvor der normalt bliver annonceret nyt om Android og mange andre Google-projekter.

Ars Technica har set på, hvad man kan forvente at høre fra Google-scenen de kommende dage. Og mest ventet er nyt om Android Wear, der er Googles bud på et styresystem til ’wearables’, altså kropsbårne gadgets. Samsung har allerede forsøgt sig med ure baseret på et Samsung-udviklet styresystem, uden den store succes. Men med Android Wear får man meget foræret som udvikler, lyder vurderingen. Skriver man en app til Android Wear, fungerer den også med Android-telefoner, så den for eksempel nemt kan vise alle notifikationer fra telefonen.

Normalt får alle deltagere på Google I/O et stykke hardware med hjem, og alt tyder på, at det bliver et smart ur, så alle kan gå hjem og begynde at udvikle apps på livet løs til den nye platform.

Google forventes også at fortælle om den nye motor i Android, Android RunTime (ART), som skal afløse Dalvik. Om Dalvik bliver pensioneret helt, sammen med lancering af en ny udgave af Android, er uvist, men Google har allerede varmet op og installeret ART i Android 4.4 Kitkat som en frivillig mulighed. Forskellen på Dalvik og ART er især hastighed, for hvor Dalvik har just-in-time-kompilering, så koden bliver kompileret, når en app bliver åbnet, vil ART kun kompilere koden én gang, nemlig når app’en bliver installeret. Dalvik var nemlig designet til at spare på pladsen – et levn fra Androids barndom – mens ART i dag kan bruge mere lagerplads og til gengæld speede processen op og bruge mindre processorkraft og dermed batteri.

Der er mange andre bud på, hvad Google vil sætte på dagsordenen til I/O-konference i Ars Technicas gennemgang af programmet, blandt andet at Google nu indfører 64-bit arkitektur i Android, ligesom Apple gjorde det i iOS og lancerede iPhone 5s med en 64-bit-processor.

Men der er også mulighed for at få en smag af konferencen uden billet og en flyvetur til San Francisco. I Aalborg er en række virksomheder nemlig gået sammen om at afholde Google I/O Extended Aalborg, hvor der vil være live-streaming fra konferencen, men også mulighed for lidt mere lokale aktiviteter.

Blandt andet vil Googles danske udviklingsafdeling i Aarhus komme forbi og fortælle om programmeringssproget Dart, ligesom der bliver afholdt et programmeringsværksted med fokus på Google.

Det danske arrangement finder sted onsdag den 25. juni fra klokken 14 til 21 med plads til cirka 200 deltagere med den aalborgensiske it-virksomhed MapsPeople som vært.

Rygter om den næste iPhone er aldrig en mangelvare – men nu begynder de at få mere kød på, frem til den forventede lancering af iPhone 6 i september.

Den respekterede erhvervsavis Bloomberg skriver således, at Apple er lige ved at kunne sætte gang i storproduktion af den kommende iPhone på fabrikkerne i Kina. I juli vil samlebåndene begynde at bugne af den største udgave af Apples telefon nogensinde, nemlig med en 4,7-tommer skærm. Til sammenligning har iPhone 5s en skærm på fire tommer.

Men 4,7-tommer bliver ifølge Bloomberg ikke den største udgave af iPhone, for der er også en 5,5-tommer-version på vej, lyder brancherygterne. Designet, som Apple har valgt, volder dog lidt produktionsmæssige problemer, så den er Apple ikke klar til at producere i store mængder endnu.

Telefonerne bliver rundere og tyndere end den nuværende iPhone 5s, lyder meldingen, og de store skærme får bedre sensorer, som kan registrere forskellige grader af tryk på skærmen.

Der er fortsat mere end 300.000 servere, som er sårbare over for det alvorlige sikkerhedshul i OpenSSL, som tidligere på året blev afsløret og fik tilnavnet ‘Heartbleed’. Det rapporterer sikkerhedsfirmaet Errata Security.

Da firmaet i begyndelsen af april, samtidig med afsløringen, foretog en scanning, blev der fundet lidt over 600.000 servere, som var sårbare. Det var dog ud af cirka 28 millioner servere.

En måned senere i begyndelsen af maj var antallet halveret, men siden da er der stort set ikke sket nogen ændringer ifølge Errata Securitys opgørelse.

Heartbleed-sårbarheden fandtes i nyere udgaver af OpenSSL, som understøttede en særlig heartbeat-funktion, der imidlertid var implementeret på en sådan måde, at den kunne udnyttes til at få serveren til at svare med data fra hukommelsen, som kunne indeholde fortrolige oplysninger såsom kreditkortoplysninger eller adgangskoder.