De danske kommuner får nu lov til at stille gratis, trådløst net til rådighed for turister. Det skriver Berlingske.

Et bredt flertal af Folketingets partier har som led i en stor turisme-aftale besluttet at ændre på teleloven, så kommunerne kan stille de trådløse forbindelser gratis til rådighed for udenlandske turister.

Det har der hidtil ikke været hjemmel til i lovgivningen.

“Der er enighed om at ændre teleloven, så der skabes hjemmel til, at kommuner kan udrulle Wi-Fi til sådanne turismeformål, herunder i tilknytning til turistbureauer, seværdigheder og bymidter,” hedder det i aftalen om vækstplan for dansk turisme, som regeringen forleden indgik sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Enhedslisten og De Konservative.

Begrundelsen er, at hvis turister får adgang til gratis internetforbindelse, vil de få nemmere adgang til at bruge de forskellige, digitale tjenester, der er rettet mod turister, uden at der skal betales dyr roamingafgift, skriver avisen.

Telefirmaer: Hold jer væk, kommuner
De danske tele- og internetselskabers brancheforening, Teleindustrien, har tidligere påpeget, at kommuner skal holde sig langt væk fra området.

Telebranchen mener ifølge direktør i Teleindustrien Jakob Willer, at grønt lys for kommunalt Wi-Fi vil bryde med de liberale markedsvilkår, som hele telemarkedet er baseret på.

Statsforvaltningen har da også tidligere slået fast, at det er i strid med kommunalfuldmagten, at kommunen skal kunne levere trådløst net gratis til alle i for eksempel centrale byområder.

Adskillige kommuner – heriblandt Høje-Taastrup, Frederiksberg og København – har i forskelligt omfang afprøvet mulighederne.

Det kan du læse mere om her: Gratis Wi-Fi fra kommunen myldrer frem.

Erhvervs- og Vækstministeriet, som står bag turismeaftalen, vil ifølge Berlingske nu indkalde kommunerne, telebranchen og turistbranchen til drøftelser om at finde en fornuftig løsning.

Der er ikke sat en fast tidsplan op endnu.

Læs også:

Test: Mobilt internet spiller max

Test: Kommunalt Wi-Fi er en begrænset oplevelse

Man kan ikke lave omelet uden at slå æg i stykker.

Sådan lyder den poetiske udgave af budskabet fra elektronikkæden Experts danske direktør og superkøbmand, Jesper Boysen.

Expert har i et stykke tid varmet op til at gøre Elgiganten rangen stridig som den førende butikskæde indenfor forbrugerelektronik og hårde hvidevarer.

Et led i den øvelse er at tvinge de mange små lokale franchise-baserede butikker rundt om i landet til at underlægge sig Experts nye fællesnordiske indkøbspolitik. Det indebærer blandt andet, at varesortiment og ikke mindst priser og avancer bliver centralt styret fra Experts danske hovedkvarter i Hinnerup.

Udspillet fra Expert har ifølge dagbladet Børsen udløst protester fra en stor gruppe små franchise-tagere. De bryder sig ikke om udsigten til at skulle drive deres butikker på betingelser dikteret af Expert.

Ifølge avisen sendte Experts direktør Jesper Boysen i fredags brev til franchisebutikkerne, hvor han udlagde teksten for de små forhandlere. Enten bøjer de nakken og skriver under på en ny kontrakt, eller også kan de se frem til at få konkurrence fra nye butikker, som Expert så vil åbne.

“Vi vil opretholde en stærk kæde og et stærkt brand, og vi lapper huller, hvis nogen ikke vil være med,” skriver Jesper Boysen i sit brev, hvor han direkte skriver, at der om få år kun vil være to markante nordiske kæder tilbage på markedet for forbrugerelektronik. Den ene er angiveligt norske Elkjøp, der driver Elgiganten, og den anden skulle så gerne være Expert.

Konflikten mellem Expert-koncernen og de små franchisetagere bliver ikke mindre pikant af, at Expert-koncernen planlægger at åbne en række mega-stores rundt om i landet, som vil kunne presse de mindre franchise-tagere i konkurrencen om kunderne.

Ifølge Børsen kan op mod 50 forhandlere nu være på vej ud af Expert-samarbejdet som konsekvens af det hårde udspil fra moderskibet.

Jesper Boysen fortæller til avisen, at han ikke har en oversigt over antallet af butikker, der har skrevet under på den nye kontrakt. Men han mener, at den nye kontrakt også giver fordele for de mindre Expert-butikker.

“Vi kan lige så godt udnytte de synergier, vi kan få ved at købe stort ind, og det kommer i høj grad også vores mindre butikker til gode,” siger han.

Læs også:

Sådan overlever de små it-butikker

Få historien: It-butikkernes vilde rutsjetur

Elgigantens gulddreng har første arbejdsdag – hos Expert

Augmented reality rykker nu ind på et område, der ellers er forbundet med total frihed og kørsel på naturens betingelser.

Det sker i form af en digitaliseret hovedskal til motorcykelmanden. Styrthjelmfabrikanten Skully har nemlig kombineret data fra den fysiske verden med virtuelle data.

Ved at bruge elementer som grafik, GPS-data og lyd kan du få et ekstra lag af informationer direkte på din kværn, præsenteret på en skærm, der er placeret på indersiden af hjelmens visir.

Ved at fylde den hårde skal med it-elektronik gør virksomheden det således muligt for køreren at være online, mens vedkommende er ‘on the road’.

Internetforbindelsen opretholdes via en smartphone, der er koblet til hjelmen via Bluetooth.

Trafikpropper og kærestesnak
Den indbyggede skærm kan anvendes som rutevejleder helt på linje med den GPS, du allerede kender.

Displayet giver dog også en stribe andre muligheder, som gør motorcykelturen mere komfortabel.

Du kan eksempelvis blive informeret om vejrudsigten, før du drager afsted, eller blive advaret om trafikpropper i bytrafikken.

Via stemmestyring kan du vælge, hvilken musik hjelmen skal fyldes med, eller ringe til kæresten derhjemme.

Under hele forløbet kan du ligeledes se, hvad der sker bag dig via den video, som hjelmens indbyggede kamera sender til det lille display.

Funktionerne giver uden diskussion masser af muligheder for at få samtalen i gang med vennerne i motorcykelklubben, men om det gavner trafiksikkerheden, er nok lidt mere tvivlsomt.

I denne video præsenterer Skully selv mulighederne i firmaets nye produkt.

Læs også:
JJJAAA eller NNEEEJJJ? VM i fodbold indfører ny teknologi
Nu kommer en helt ny type smart ur

Verdens vildeste cykellås bygger digitalt skjold

Hvis du er både festabe og nørd – så se lige med her

Denne kaffekop (eller ølkrus) er it-folkets våde drøm

Google-selskabet Nest er klar med dets længe ventede API, som nu stilles til rådighed for tredje-parts selskaber, der ønsker at forbinde deres teknologi med Google Nests små termostater.

Google betalte i januar flere milliarder kroner for det lille termostat-selskab, der står bag den intelligente termostat Nest, som kan lære at skrue op og ned for varmen i et hus på bestemte tidspunkter.

Du kan læse mere om planerne med opkøbet her: Derfor vil Google betale milliarder for lille termostat-firma

Lærer af dine vaner
Googles vision med det meget dyre opkøb begynder nu at tegne sig.

Bil-producenten Mercedes-Benz har eksempelvis taget Nest-API’en til sig.

Det betyder, at en Mercedes via DriveStyle-app’en kan fortælle Nest-termostaterne, hvornår bil-ejeren efter alt at dømme vil ankomme derhjemme – og indrette temperaturen herefter.

Mercedes-ejeren kan dermed forvente, at huset er enten tilpas opvarmet eller tilpas afkølet, når han drejer bilen ind i indkørslen – men uden at huset har stået og forbrugt unødig energi på at holde temperaturen, mens han har været væk.

Også armbånds-firmaet Jawbone har taget Nest-API’en til sig.

Armbåndet ‘Up24′ registrerer brugerens bevægelser, og når det er forbundet til Nest-termostaterne, vil huset blive opvarmet/afkølet præcis i tide til, at temperaturen er passende, når brugeren slår dynen til side om morgenen.

Google Nest håber, at der inden alt for længe vil komme mange flere af denne type applikationer, der forbindes med Nest-termostaterne.

Visionen er at få opbygget et stort øko-system af software og enheder, der er forbundet på kryds og tværs i hjemmet – og som samtidig får mulighed for at indsamle og lære af de data om eksempelvis energi-forbrug, som termostaterne indsamler.

Allerede til efteråret vil Nest-termostaterne eksempelvis blive forbundet med Googles egne apps, så man via Google-apps’ene kan justere og indstille temperaturen i sit hjem.

Flere på spring
Der står allerede en del firmaer på spring til at tage API’en til sig.

En af dem er vaskemaskine-producenten Whirlpool, der vil anvende Nest til at registrere, hvornår husstanden anvender meget strøm, og udsætte starten af maskinerne til perioder med lavere – og dermed billigere – strømforbrug.

API’en kan anvendes af udviklere på både iOS, Android og web.

Google Nest har netop købt kameraproducenten Dropcam, hvis produkter skal indgå i det store øko-system som er under oparbejdning.

Det kan du læse mere om her: Google køber kamera-producent for vildt beløb: Her er planen

Du finder Google Nest API’en her.

Han kender den digitale udvikling bedre end de fleste, svenske Rikard Steiber.

Han er administrerende direktør i MTGx og Viaplay, der er den del af Modern Times Group, der er dedikeret til fremtidens underholdnings-løsninger.

Allerede i 1995 var han leder af en multimedieafdeling i TeliaSonera og senere medstifter af det, der hed Scandinavia Online.

Før han tog føringen med streaming-tjenesten Viaplay, var han seks år i Googles hovedkvarter i Californien, hvor han blandt andet bar titlen Global Marketing Director – Mobile & Social Advertising.

“Mit job er at tage vores tv-kanaler og gøre dem til digitale tjenester og at starte nye tjenester, som vi ikke har i dag. Vi går fra broadcasting til pure digital,” forklarer Rikard Steiber om den nuværende mission, han er på, som CEO i MTGx og Viaplay.

Virksomhederne er en del af Viasat og leverer blandt andet Champions League, Premier League, Superliga og Formel 1 som streaming sammen med et hav af film fra eksempelvis Fox og Warner Brothers og serier fra eksempelvis TV3 og TV3 Plus.

Viaplay i kamp mod Netflix
Men i modsætning til dengang han var hos Google, der var dominerende på sit marked, så er Viaplay udfordreren.

Hovedkonkurrenten hedder Netflix, for det er den tjeneste, der for alvor har fået danskerne til at hive kreditkortet frem og købe abonnement til videostreaming.

Ifølge tal fra Kulturstyrelsen/TNS Gallup, så er YouTube den mest populære streaming-tjeneste herhjemme, da den i 39 procent af de danske husstande jævnligt bliver brugt.

Dernæst kommer DR med 23 procent og Netflix med 22 procent.

Viaplay bliver ifølge Kulturstyrelsens tal jævnligt brugt i syv procent af de danske husstande, hvilket også gælder TDC Play. 

Hvor vil Viaplay fokusere?
Der er mange spillere, og de kæmper en stadig hårdere kamp om kunderne. Hvad bliver den afgørende faktor? Pris, indhold, den tekniske løsning – hvor skal vægtningen være?

“Jeg tror, at det handler om at have det rigtige indhold og den rigtige brugeroplevelse,” siger Rikard Steiber, da Computerworld møder ham i København.

Rikard Steiber peger på behovet for både at have indhold, som de andre tjenester ikke har, og at man skal kunne levere nyt premiere-indhold med jævne mellemrum til brugerne, om det så er serier, film eller reality-shows.

Han har også opskriften på, hvordan Viaplay kan give Netflix kamp til stregen.

“Vi har film, serier, sport og et område for børn, hvor de kan navigere,” siger han og medgiver samtidig, at Netflix har haft stor betydning, ikke mindst her i Danmark.

“Det interessante er, at markedet vokser så hurtigt. Alle taler nu om on demand.”

Danskerne har et godt øje til streaming
Der er ingen tvivl om, at der i disse år foregår en bevægelse på tv-markedet, hvor stadig flere forbrugere overvejer, om den traditionelle kabel-tv-pakke nu også er nødvendig, og hvor streaming-tjenestenerne oplever voldsomt vækst.

Viaplay, der hører under Viasat, har lidt et ben i begge lejre, da tv-kanalerne fra koncernen også indgår i kabel-tv-pakkerne.

Rikard Steiber mener derfor heller ikke overraskende, at begge koncepter har en fremtid.

“Jeg tror ikke, at det vil være enten-eller. Jeg tror, at det vil være både-og. Der er mange, som vil have kabel eller satellit som i dag. Jeg tror, at det vil være et supplement, så du eksempelvis kan tage det med på din mobiltelefon.”

Tror du også det gælder de nye, unge brugere, der får deres egen bolig for første gang?

“Nej, jeg tror, at de vil gå direkte til online video. Men det vigtige er, at det handler om indholdet og om brugeroplevelsen,” forklarer Rikard Steiber.

Med brugeroplevelsen mener han blandt andet de automatiske anbefalinger til brugerne, navigationen, de sociale funktioner og muligheden for at downloade indhold i en afgrænset periode til offline-brug, som er noget af det, Viaplay satser på.

Artiklen fortsætter på næste side…

Det seneste års mange og store sager om datalæk og sikkerhedshuller har skabt en helt ny og anderledes opmærksomhed om betydningen af datasikkerhed.

Og det skal vi være glade for, for det er på høje tid, at vi strammer op på vores omgang med data, lyder det fra Morten Boel Sigurdsson, direktør og stifter af it-sikkerhedsvirksomheden Omada.

Man kan kalde det skandaler eller afsløringer.

Men sagerne om whistlebloweren Edward Snowden og Se og Hørs overvågning af kendte menneskers meget private liv har sendt spørgsmålet om datasikkerhed meget højt op på dagsordenen i virksomheder både herhjemme og i udlandet. Så der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget.

Men Morten Boel Sigurdsson mener dog, at danskerne har brug for at ændre dele af vores kultur, hvis vi skal operere sikkert og effektivt i en globaliseret og digitaliseret verden.

“Danmark er sådan et tillidsland, hvor man grundlæggende stoler på hinandens gode hensigter. Det ligger dybt i vores kultur. Der er den der landsbymentalitet. Når alle kender alle, snyder man ikke hinanden. Problemet er bare, at i en globaliseret verden kender alle ikke alle,” siger han.

“Vi bryster os af, at vi er gode til at samarbejde på tværs. Men det er også en svaghed, som kan blive rigtig dyr for en virksomhed. Det handler om at finde den rigtige balance, så man ikke bare åbner, så alle i en virksomhed har adgang til alt. Og så er det ikke et spørgsmål, om det går galt, men hvornår det går galt. Der må man som virksomhed være løsningsorienteret i forhold til, hvordan man kan minimere den risiko.”

Flere og større udfordringer
De aktuelle sager, som har været fremme i offentligheden, har langt hen ad vejen handlet om personfølsomme data. Men Omada-direktøren peger på, at også virksomheder i dag står over for en stribe udfordringer omkring datasikkerhed, som kan have store konsekvenser for virksomheden.

Det har også påvirket holdningen til sikkerhed blandt Omadas kunder.

“Helt grundlæggende stiger datamængden massivt. Og ofte ved folk ikke, hvor deres data egentlig ligger henne. Der sker en øget udveksling af data på tværs af juridiske enheder (virksomheder, red.), og der er en øget brug af big data. Så der er nogle massive drivere både i markedet og i teknologien, som lige nu skaber “The perfect storm ” for os som leverandør af løsninger på det her område.”

Artiklen fortsætter på næste side…

Teknologier og trends som virtualisering og bring your own device-bølgen har været med til at komplicere danske virksomheders software-kontrakter.

Den slags kontrakter er ellers komplekse nok i forvejen.

Det mener it-advokat Martin von Haller Grønbæk fra advokatfirmaet Bird & Bird.

Han peger på, at antallet af henvendelser til advokaterne omkring usikkerheder i og spørgsmål om software-kontrakterne er steget markant i det seneste år.

Også selv om den helt traditionelle software-licens har fået konkurrence fra blandt andet open source- og cloudmarkedet.

Tre årsager til kompleksitet
Martin von Haller Grønbæk forklarer den generelt stigende advokat-konsultation med tre ting:

Først og fremmest er kontrakterne blevet langt mere komplekse at finde rundt i end tidligere. Sekundært har kunderne i dag et mere avanceret it-setup, og for det tredje kaster finanskrisen stadig lange skygger ind over it-selskabernes indtjening.

“I kontrakternes uoverskuelighed ligger der en forsikring for it-leverandørernes manglende salg, når blandt andet store offentlige virksomheder skal spare på licenserne,” siger Martin von Haller Grønbæk.

Denne forsikring skal forstås som it-selskabernes mulighed for at foretage licens-audits hos en kunde, hvor den konkrete software-brug bliver gennemgået, og som i nogle tilfælde kan ende med en ekstra-regning hos kunden.

Du navigerer i et minefelt
Martin von Haller Grønbæk eksemplificerer uoverskueligheden med, at en kontrakt for et ERP-system kan være på 30 til 40 tætskrevne sider, mens der samtidig følger underbilag med i en størrelsesorden på op til flere ringbind i telefonbogs-størrelse.

Og det er netop moppedrengene i form af underbilags-ringbindene, som en virksomhed i flere tilfælde skal følge særdeles godt med i.

“Tingene i ringbindene bliver udskiftet løbende, og det skal kunden altså holde øje med, inden software-selskabet kommer på licens-audit. For der er lagt miner i kontrakterne, som it-leverandørerne kan aktivere, når der er finanskrise, og den offentlige sektor skal spare,” fortæller Martin von Haller Grønbæk.

Artiklen fortsætter på næste side…

Kodefabrikken fra Redmond har valgt at sende ældre udgaver af kommunikationsprogrammet Skype på pension.

Det skriver firmaet på denne blog.

Det handler om versionerne fra 6.13 og ældre til Windows samt 6.14 og ældre ufgaver til Mac.

På Skype-bloggen peger Microsoft på, at den nye version har en række forbedringer, blandt andet muligheden for at sende og modtage beskeder selv om man er offline.

Nøjagtig hvornår de gamle versioner sendes i graven siger virksomheden ikke noget om, men skriver, at udskiftningen vil ske i løbet af de kommende måneder.

Video: Se hvordan Skypes simultanoversætter virker i praksis

Den danske klient
Herhjemme kan vi bryste os af, at det populære program egentlig stammer fra Danmark – eller i det mindste halvt fra Danmark, i form af Janus Friis – og halvt fra Sverige, da den anden del af ide-duoen stammer fra broderlandet, og hedder Niklas Zennström.

Tjenesten blev solgt til auktionshuset eBay i september 2005 for cirka 15 milliarder kroner og siden solgt videre til Microsoft for 45 milliarder kroner i 2011.

Den nye version af Skype kan hentes her.

Læs også:

Officielt: Microsoft køber Skype for gigant-beløb

Skype indfører Star Trek-teknologi: Sådan kan du tale kinesisk

Det danske sprog er truet af digital udryddelse