[media:21518 \ Dagen i gennem blev debatter, oplæg og workshop illustreret med grafik.]

Linux, Opera, Spotify, Skype, Soundcloud, Git, Varnish og Clickview. Klinger navnene svensk, dansk, finsk, norsk eller islandsk i dine ører? Ikke umiddelbart vel. Men det burde de måske gøre. Alle er de eksempler fra en uendelig lang liste over nordisk software, browsere, platforme og andre opfindelser, der har sat Norden på det digitale verdenskort.

Version2 er taget til Nordic Digital Forum: En konference der ifølge invitationen »samler nordiske frontløbere inden for den digitale verden.« Bag arrangementet står Erhvervsstyrelsen og Nordic Innovation – et organ under Nordisk Ministerråd. På deltagerlisten er embedsmænd fra de nordiske lande og større samt mindre aktører inden for den digitale verden.

De skal primært to ting i dag: Definere det nordiske digitale DNA og få ideer til, hvordan Norden yderligere skal manifestere sig som frontløber inden for innovative digitale løsninger. Det sidste skal gerne udmønte sig i ideer til, hvordan man skaber et fælles nordisk marked.

Det hele foregår med flotte ord og store armbevægelser: »Vi stiler måske højere, end vi kan nå,« erkender kommunikationskonsulent i Nordic Innovation, Frederik Waitz. Men det er bedre end at tænke for langsomt, understreger han:

»Vi skal vise de her aktører, at vi kan reagere hurtigt. Når de går herfra i dag, skal de have indtryk af, at det kan lykkes at skabe en fælles nordisk platform.«

Ganske vist er scenen også sat til de store armbevægelser. Konferencen bliver holdt i velvalgte rammer hos Dansk Design Center på H.C Andersens Boulevard. Lokalerne er indrettet med Arne Jacobsens 7’er stole, PH-lamper, brio-børnestole – ja selv lego-klodser er her at finde.Overalt er der eksempler på godt dansk design.

På scenen flimrer og flagrer moderator Andreas Kjerulf rundt. Han er perfekt til lejligheden med sin titel af Chief Happiness Officer og medstifter af firmaet Woohoo (det skal råbes) inc. På trods af at være dansk af nationalitet taler han med en tyk, og ganske overgearet, amerikansk accent. Han har i dag gjort det til sin vigtigste mission at fortælle hvor awesome og cool, det digitale folk i Norden er.

Danmark kan ingenting alene, men det kan et samlet Norden

Heldigvis byder dagens program på andet end luftkasteller. Én af de oplægsholdere som mange af deltagerne glæder sig til at få på scenen, er den danske internet-iværksætter, Thomas Madsen-Mygdal, som siden midt 90’erne har startet og ledet en række it-virksomheder og it-arrangementer. Han er blandt andet manden bag virksomhedernes Facebook-klon, Podio, cloud-video sitet 23 og den tidligere årlige internet-konference, Reboot.

Han kalder Norden for indbegrebet af start-up kultur. Et sted hvor landene hver især er for små til at gøre væsen af sig, men hvor de samlede 25 mio. mennesker kan gøre ting, der er helt ude af skala.

»Danmark er ingenting alene. De andre nordiske lande er ingenting alene. Men samlet er vi. Måske er Silicon Valley på papiret foran, men ingen andre lande har gjort mere end de nordiske i den digitale verden. Bag alle store iværksætter-ideer er der en nordisk historie,« siger han, og giver Facebook som eksempel.

På papiret er Facebook skoleeksemplet på den amerikanske drøm: Ene mand, Mark Zuckerberg, bygger et milliard-imperium op. Sådan ved de fleste nok, at virkeligheden ikke forholder sig, men hvad, de færreste ved, er, at Facebook kører på PHP-kode, som er designet af en dansk software-udvikler. Databasen er blevet til i et svensk/finsk samarbejde. Styresystemet er lavet af en finne. MySQL-databasen, som understøtter Facebooks mange brugere er udviklet i Sverige, og Facebooks logo – det er såmænd designet af to danskere.

Der er altså en nordisk historie. Og den er den Thomas Madsen-Mygdal, såvel som flere af de andre oplægsholdere, opfordrer til, at vi bliver bedre til at fortælle. Lige nu er vi for ydmyge og for dårlige til at tænke os selv ind i en global sammenhæng.

»Der er alt for megen viden i denne region, som ikke bliver tænkt ind globalt, og derfor vokser nordiske it-virksomheder sig for sjældent store,« siger teknisk chef for Microsoft i Norge, Shazad Rana i en debat om, hvorfor/hvorfor ikke Norden er frontløber i digital udvikling.

Vi skal bruge vores data

En af de ting, som vi har været særlige dygtige til i Norden, og som flere af dagens debattører mener, at vi er nødt til at tænke ind i den globale sammenhæng, er indsamling af data.

Ingen andre steder i verden findes der så mange registre som i de nordiske lande, og de data ska vi åbne op for, mener blandt andet Shazad Rana. Det vil gøre os til evig frontløber i en sektor, hvor innovationen knap er sparket i gang endnu.

»Netop fordi vores lande er så homogene i forhold til alt fra velfærd til kultur og politiske mål, har vi de ideelle betingelser for at samle de data og skabe en fælles nordisk platform,« siger Mette Freisner, kommunikationsrådgiver på vegne af Nordic Innovation.

Nordisk rimer på Claus Meyer

Vi har et specielt brand i Norden, som ikke blot strækker sig over design, cuisine, byggeri og bæredygtighed. Vi er kendt som de gladeste mennesker på jorden – også når det kommer til arbejdsglæde, et ord som nærmest kun eksisterer i de nordiske ordbøger.

Vi er kendt for tillid, høj kvalitet, minimalisme og effektivitet. Egenskaber som blandt andet er personificeret med Noma og Claus Meyer. En mand der har været med til at sætte Norden på verdenskortet, og som de fleste nikker genkendende til, da han træder op på scenen, hvad end de er finske eller islandske.

Noma har forenet folk på tværs af de nordiske lande, og i dag forener Claus Meyer med sin sin store passion de omkring 100 konferencedeltagere. Fortæl den nordiske historie til verden er også hans budskab – udover at der skal mere vand og mindre gær i dejen, hvis brødet skal blive godt.

Claus Meyer har genopfundet den nordiske madkultur, nu skal it-verdenen genopfinde Norden i en digital kontekst, mener Thomas Madsen-Mygdal.

Og Norden er et godt sted at investere, lyder det fra den finske investor og start-up rådgiver, Jaako Salminen.

»Start-up scene boomer overalt i Norden. Folk her tager initiativ. Især de studerende som har masser skøre ideer, der fostrer de lovende start-ups.«

»Det er ved at ske på start-up scenen,« siger Thomas Madsen-Mygdal: ‘Norden tiltrækker omkring en femtedel af al venturekapital i Europa, selvom vi kun udgør 4-5 procent af den samlede befolkning.’

Nordic Innovation-programmet løber frem til 2017. Ambitionen er, at der til den tid er lavet en fælles nordisk digital platform med udgangspunkt i Nordens Big Data.

Personalet i Københavns Lufthavn i Kastrup har afprøvet Googles specielle briller, Google Glass, som redskab til at give bedre kundeservice, og lufthavnen ser lovende potentiale i teknologien ifølge en pressemeddelelse.

Der var (meget passende for en lufthavn) tale om et pilotprojekt, hvor lufthavnspersonalet i Kastrup var de første i branchen til at bruge Googles briller med indbygget skærm og talegenkendelse til kundeservicefunktioner.

Brillerne kunne blandt andet bruges til at hjælpe med oversættelser for passagerer, der hverken taler dansk eller engelsk, ligesom personalet kunne hente information frem fra systemerne uden at skulle gå hen til en ledig computer.

»Brillerne er brugervenlige, og det er rigtig vigtigt for vores personale, at de kan betjenes håndfrit. De bærer dagligt rundt på dokumenter, telefoner, radioer og mange andre ting, så at have deres hænder frie og al information tilgængelig fra en lille computer som Google Glass gør dem i stand til bedre at interagere med passagererne,« udtaler kundeservicedirektør Marie-Louise Lotz.

Lufthavnen konkluderer på baggrund af pilotforsøget, at teknologien er lovende, og lufthavnen vil se på, om brillerne vil kunne udnyttes endnu bedre med en app, der er udviklet specifikt til lufthavnens behov.

Et af de største og mest sofistikerede distributed denial of service (DDoS) angreb har ramt det kontroversielle online meningsmålingssite, popvote.hk, og sendt opinionen om Hong Kongs fremtidige valg i gulvet. Det skriver The Register

Hen over weekenden har 680.000 personer stemt i en uofficiel meningsmåling, som tilbød beboere, at fremhæve deres foretrukne politiske repræsentanter.

Kandidaterne bliver officielt valgt af en 1200-personer stor komite, som bliver betragtet som havende stor sympati for Beijing, hvilket betyder, at borgerne i Hong Kong ikke har noget at skulle have sagt i forhold til valget, men via popvote.hk giver de alligevel deres mening til kende.

Angreb med 300Gbps

Sikkerhedsgruppen CloudFlare fortæller, at de stadig bekæmpede DDoS-angrebet mandag morgen, længe efter meningsmålingerne lukkede.

CloudFlares grundlægger og CEO Matthew Prince siger, at angrebet er det mest sofistikerede angreb endnu set. »Vi så 300Gbps da angrebet var på sit højeste, men det er sandsynligt at det var signifikant større end det,« siger Matthew Prince til The Register.

»Det her kan være det største angreb, som vi og nogen andre nogensinde har set. Det var helt klart det mest sofistikerede,« siger han.

Kinesisk valgsabotage?

Mens gerningsmændene endnu ikke er nævnt, så fremgår det, at popvote.hk var en tydelig trussel mod Beijing, som tidligst vil introducere universel valgret for Hong Kong fra 2017.

CloudFlare siger, at de var blevet tippet omkring angrebene, og at de derfor havde sat en række DNS-huller op, som sørgede for, at angrebstrafikken aldrig ramte CloudFlare og popvote.hk.

»Siden vi havde fået en avanceret advarsel om at angrebet ville komme, iværksatte vi foranstaltninger til “sinkhole traffic”, så det aldrig ramte vores netværk,« siger Matthew Prince.

Tal er altid sjove, og det mener de også hos News Telegram, hvor de har sat sig for at undersøge en række internet-tal.

Blandt andet har de forsøgt at finde ud af, hvor mange internetsider, der er. En svær opgave, da tallet hele tiden ændrer sig.

»Da vi tjekkede Google for fem minutter siden, lige før vi begyndte på denne klumme, så vi, at Google havde søgt på 644 millioner sider. Da vi spurgte igen fem minutter senere, rapporterede Google, at de havde søgt på 672 millioner websider. De tilføjede sider til deres egen søgemaskine, mens websider på samme tid blev kreeret over hele verden,« skriver News Telegram i klummen,

Næsten en milliard sider

Men Google søger ikke på alle websider. Det samlede antal tilgængelige websider ligger på 982 millioner websider, altså næsten en milliard, og tallet stiger hele tiden.

»Vi så på, mens websider kom online med en rate på omkring ti per sekund. Nogle gange hoppede tallet, og kom i klumper,« skriver News Telegram.

Tallene har de fået fra InternetLiveStats.com, hvor tællerne konstant snurrer på skærmen.

Besøg den første side

Den første hjemmeside gik online 6. august 1991, hvor den britiske fysiker Tim Berners-Lee, som arbejdede på CERN lagde siden http://info.cern.ch/ op. Den er der stadig, som et online monument for internettets fødsel.

»Han satte nærmest alle de features vi i dag kender fra nettet sammen. Og i stedet for at tage patent på det, lod han opfindelsen forblive fri til resten af verden,« skriver de.

Det lyder nok bekendt: Et stort it-projekt bliver sat i søen, gennem en tung udbudsrunde med tommetykke kravspecifikationer, hvorefter opgaven lander hos en af de store, internationale it-koncerner, som skriver en kontrakt på flere hundrede millioner kroner.

Men da systemet, efter flere forsinkelser og budgetoverskridelser, bliver leveret og skal tages i brug, er der massevis af problemer. Måske må hele systemet skrottes, og skattekroner nok til at drive et lille hospital er dermed gået op i røg.

Den slags skandaler har Danmark haft masser af, men også Storbritannien har været plaget af enorme it-skandaler gennem årene. Derfor valgte den britiske stat at ryste posen grundigt for to år siden, og et af midlerne til at undgå fejlslagne projekter og enorme regninger har været at åbne for alverdens små leverandører.

Det fortalte Liam Maxwell, teknisk direktør i Government Digital Services (GDS) – briternes svar på Digitaliseringsstyrelsen – da han besøgte Danmark i maj måned.

»Tidligere brugte vi rigtig mange kræfter på indkøbsprocessen og ikke så mange kræfter på det rigtige design af et system. Og så gik hele opgaven til en af de store leverandører. Problemet er, at du mister kontrollen over systemet, og at 90-95 procent af prisen reelt er overhead. Og når du gør det på den måde, har mindre firmaer ikke mulighed for at være med,« forklarede han til Version2.

Løsningen har været at ændre indkøbsprocessen fuldstændigt, så også små firmaer kunne byde ind, og at gå over til agile projekter, som staten selv har fuld kontrol over. Tilsammen har det sparet skatteborgerne for milliarder af kroner.

»Det har givet os utroligt store besparelser. Sidste år sparede vi omkring 500 millioner pund (cirka 4,7 milliarder kroner), og i år er det nok tættere på én milliard pund, vi vil spare (9,3 milliarder kroner),« sagde Liam Maxwell.

EU-regler er ikke en undskyldning

I Danmark lyder forklaringen på de tunge udbudsprocesser – hvor det i nogle tilfælde kan koste millioner af kroner at byde på en opgave – at vi er nødt til at følge EU-reglerne. Men man kan sagtens ændre på de tunge indkøbstraditioner og stadig leve op til reglerne, forklarede englænderen.

»Vores største udfordring har været den iboende tro på, at man skal igennem et stort udbud, og dermed vælge store firmaer, for at leve op til EU-reglerne. Men vi har skabt en platform, en slags Ebay-auktion over opgaver, hvor både store og små firmaer kan byde ind på opgaverne. Og så har vi insourcet kontrollen over projekterne, hvor vores egne it-folk styrer opgaven, og vi gør alting agilt. Du begynder i det små og kan løbende teste og forbedre. Det kræver ikke en stor udbudsproces – du skal bare gå i gang,« sagde han.

I samarbejde med det britiske Finansministerium har GDS fået regler på plads, der gør det muligt at kombinere agile projekter med politisk bestemte bevillinger – en kombination, der ellers kan være svær.

»Finansministeriet har gjort et fantastisk stykke arbejde, for det er også nyt og svært for dem. Nu kan du bruge 750.000 pund uden at skulle gå i udbud og starte processen med det budget. Hvis du holder det simpelt og designer med brugeren i centrum, kan du nå langt med det beløb,« sagde Liam Maxwell.

Ved at gøre det lettere for små virksomheder at byde ind, er omkostningerne også faldet markant.

»Før var der en massiv barriere for små virksomheder. Nu hvor vi har langt bedre konkurrence, kan vi se, hvor forskellige priserne kan være. Et firma krævede for eksempel 5 millioner pund (47 millioner kroner) for en hostingopgave, men så kom der andre tilbud, og vi endte med at betale 54.000 pund (godt en halv million kroner). På den måde kan vi finde den bedste leverandør af en it-service og kun betale for denne service, og ikke for et stort overhead. Hvorfor betale alt for meget?« spurgte han.

Ændringerne har givet lidt røre blandt de store, etablerede leverandører, som tidligere levede godt af de store kontrakter med staten. Nu er de tvunget til at slanke sig og bevise deres værd, i konkurrence med mange flere leverandører, også nogle fra andre lande.

»For mange af dem har det været svært, og for nogle af dem har det været meget spændende, fordi de virkelig har set på, hvordan de kan levere it-services på en anden måde. Tidligere tjente de rigtig gode penge – men det var ikke fordi, de gjorde noget forkert eller udnyttede systemet, men fordi vi i staten insisterede på et system, der var designet til det resultat. Nogle har gennem årene bygget store organisationer op, der passede til den gamle måde at købe på, men som nu giver dem meget høje omkostninger,« sagde han.

Leverandører fra udlandet byder også ind

Med den nye indkøbsmodel er hosting-opgaven af briternes svar på Borger.dk, nemlig www.gov.uk lagt ud til et selskab med under 50 ansatte. Og leverandører fra andre lande med et særligt godt produkt eller særlige evner melder sig også med tilbud. Lige nu kigger de statslige indkøbere i Storbritannien for eksempel i retning af danske Tradeshift, som har en elegant løsning til at betale regninger digitalt.

Har I oplevet nogle ulemper ved at have fået mange små leverandører? Er der nogle, der er gået konkurs undervejs, for eksempel?

»Nej – men jeg har oplevet mange store leverandører med problemer. Det er meningsløst at tro, at ’size matters’. Vi havde faktisk en lidt ironisk situation, hvor et mindre firma fik problemer, og det viste sig, at det var på grund af en underleverandør, som var et stort firma,« sagde Liam Maxwell.

Det er absolut ingen garanti mod problemer at være en stor organisation, så store firmaer begår også fejl og kan sagtens gå konkurs med kort varsel, pointerer han og nævner, at mange af statens leverandører er firmaer, der er under tre år gamle.

»Det kræver ikke store resurser at starte et firma, der leverer it-services. Man kan købe solid hosting i skyen med sit kreditkort. Og statslige it-services er mindre, end folk tror. Det er ikke noget problem i dag at have 28 millioner brugere. Det komplekse opstår, når du skal have 23 forskellige services til dem,« sagde han og nævnte også, hvordan små og mellemstore virksomheder i dag kan drive noget så avanceret som rumfartsprogrammer.

Hele tranformationen har handlet om at få skabt fair konkurrence og et velfungerende marked, understregede han. Hvilket slags firma, der leverer, er ham ligegyldigt, så længe det er de bedste til prisen.

»Vi foretrækker ikke enten små eller store firmaer. Vi vil bare have den bedste løsning. Som statslige indkøbere er det vores opgave at skabe vilkår, så vi kan få de bedste til opgaven. Og ved at fjerne barriererne får vi langt flere leverandører at vælge imellem, vi får mere innovation og bedre løsninger, og vi får det for langt færre penge,« sagde han.