Cpr-numre på 1.749 danske børn lå på nettet i syv år




Cpr-numre og navne på 1.749 børn i Rudersdal Kommune har siden 2007 ligget frit tilgængeligt for alle på internettet. Det skriver tv2.dk.

Først i går blev Rudersdal Kommune opmærksom på sikkerhedsbristen.

“Vi beklager dybt, at oplysningerne har været tilgængelige, og vi har i dag (torsdag, red.) gjort alt, hvad der er muligt for at få oplysningerne fjernet,” skriver kommunen i et brev, hvor de over for forældrene til de 1.749 børn beklager fejlen.

Rudersdal Kommune oplyser til tv2.dk, at der er tale om en menneskelig fejl.

Fejlen er ifølge kommunen sket, før man etablerede digitale sikkerhedsprocedurer for personfølsomme oplysninger.

Kommunen oplyser, at man nu har fået fjernet det Excel-dokument, der indeholdt oplysningerne på de 1.749 børn, fra Vedbæk Skoles hjemmeside. Oplysningerne drejer sig om børn født i 1998, 1999, 2000 og 2001.

Kommunen har ligeledes taget kontakt til leverandøren af hjemmesiden for at sikre, at dokumentet er slettet i systemet.

Også Google er blevet kontaktet for at fjerne alle spor i andre søgemaskiner.

Michael Petersen er blandt de berørte forældre. Han siger til tv2.dk, at han både er vred og bekymret over, at hans 13-årige datters cpr-nummer har ligget til offentligt skue i syv år.

“Jeg arbejder selv med it, så jeg ved, hvordan det her kan misbruges. Det er dybt bekymrende at det kan ske. Det eneste der kunne hjælpe i sådan en situation er at give børnene nye cpr-numre,” siger han til tv2.dk.

Læs også:

Ombudsmanden: Alt for mange it-baserede fejl i det offentlige

CPR-numre flyder frit på nettet

Hemmelig rapport: Her er CPR-nummerets afløser



Posted in computer.

Sådan forbereder du dig på cyberangreb




Cyberangreb udgør en trussel mod os alle. Det Hvide Hus bekræftede i marts i år, at amerikanske forbundsagenter i 2013 gjorde flere end 3.000 amerikanske virksomheder opmærksomme på, at deres it-systemer var blevet hacket, oplyser Washington Post.

Samtidig rapporterer Bloomberg, at USA’s børstilsyn, SEC, er i fuld gang med at undersøge den konstante trussel fra cyberangreb mod børser, børsmæglere og andre finansselskaber.

Sådanne angreb kommer til at ske, ligegyldigt hvad du gør.

Derfor får du her fire trin, du som it-chef kan tage for at forberede dig mod cyberangreb og håndtere dem, når de sker.

1 Hav en plan om cyberangreb klar til at offentliggøre
Mange brancher er underlagt regler fra statslige, regionale og kommunale myndigheder blandt andet angående, hvad der skal offentliggøres til forbrugerne i forbindelse med eksempelvis risiko for brud på datasikkerheden.

Det gælder især inden for sundheds- og finanssektorerne, hvor det kan dreje sig personfølsomme oplysninger.

Det kan dog forekomme i kølvandet på et angreb, eller måske endda mens angrebet står på, at usikkerheder ved den specifikke situation resulterer i, at sådanne regler om offentliggørelse bliver brudt – eller i det mindste at processen med offentliggørelse forsinkes eller gennemføres på en rodet facon. Derfor er det vigtigt at udarbejde en handlingsplan forud for en hændelse, der udløser et krav om offentliggørelse.

Her har du nogle vigtige overvejelser i den forbindelse:
Sørg for at kende de gældende regler på området. Alt efter virksomhedstype og branche kan det være forskellige myndigheder, der håndterer det.

Få virksomhedens kommunikationsteam engageret i opgaven. Kommunikationsmedarbejderne har professionelle kontakter blandt medierne og andre eksterne interessenter. De kan hjælpe dig med at styre budskabet i de offentliggørelser, du er nødt til at foretage, og rådgive dig om timing og omfang af udtalelser til for eksempel pressen.

Koordiner med de relevante afdelinger. De fleste it-chefer koordinerer med de individuelle it-teams, som er ansvarlige for de områder, der er under angreb, med eksterne konsulenter og leverandører, der hjælper med at imødegå truslen – samt med relevante myndigheder.

Det er nødvendigt for at holde planen på sporet med hensyn til offentliggørelse. Identificer på forhånd nøglepersonerne, og sørg for, at de kender deres roller og opgaver, når handlingsplanen skal gennemføres.

2 Forudse, hvilke mål hackerne går efter
Spørgsmålet er ikke, hvornår du vil opleve et cyber-angreb. Hackerne opfinder hele tiden nye måder at gøre tingene på, nu hvor alt efterhånden er forbundet til internettet, og det er lettere og billigere end nogensinde at leje et botnet, der virkelig kan gøre skade. Som it-chef kan du godt gå ud fra, at din virksomhed på et eller andet tidspunkt vil opleve et cyberangreb.

Spørgsmålet er derimod, hvor angrebet vil ske. Traditionelt har cyberangreb været mod lavthængende frugter, såsom tyveri af betalingskortoplysninger eller blot med det formål at lave ravage for eksempel i kraft af distributed denial of service (DDoS).

Mange angreb hidtil har haft politiske motiver eller været relativt simple forsøg på elektronisk svindel ved eksempelvis at høste netbank- eller betalingskortoplysninger.

Mange af fremtidens angreb vil dog muligvis vise sig mere alvorlige med forsøg på at stjæle personfølsomme oplysninger som for eksempel personnumre.

I en paneldebat for nylig under Kaspersky CyberSecurity Summit sagde Steve Adegbite, der er senior vice president of enterprise information security oversight and strategy hos den multinationale bank Wells Fargo, at det meget vel kan være, at hackere nu forsøger at trænge ind der, hvor dataene opbevares – hvilket antyder, at cloud-løsninger, datawarehouses og andre nye teknologier, som store virksomheder har taget til sig, bliver fremtidens hackermål.

Også din virksomheds geografiske placering har dog noget at sige med hensyn til, hvor hackerne slår til. Trusselsprofilen er anderledes i USA end i Europa.

Sæt derfor tid af til sammen med dit team at evaluere, hvor på tværs af hele virksomheden, det er mest sandsynligt, at et cyberangreb rettes mod. Hav fokus på, hvilke områder der på nuværende tidspunkt kan være i forhøjet risiko for angreb, især i forhold til tidligere.


Artiklen fortsætter på næste side…


Posted in computer.

Denne kaffekop (eller ølkrus) er it-folkets våde drøm





Via en app kan man følge sit kalorieindtag eller tilføje nye væsker. Foto: Vessyl.



Foto: Vessyl.


Mange af dagens kalorier findes i den væske, der indtages, og det kan være svært at holde styr på, hvor mange colaer og caffe latter der glider ned.

Men den opgave kan termo-koppen Vessyl klare på egen hånd.

Det er nemlig en kop, der er fyldt med teknologi og indbyggede evner, så den automatisk kan registrere, hvad der fyldes i den.

Herefter beregner koppen dit kalorieforbrug og samler informationerne på din smartphone.

Koppen er opfundet af en studerende fra Queen’s University i Canada.

“Der er mange spændende fitness-gadgets på markedet, men det er faktisk mere interessant at følge sit kalorieindtag fremfor løberesultater,” siger den studerende, Justin Lee, om baggrunden for ideen, der har taget syv år at udvikle til et konkret produkt.

Kalorie-kontrollør
Vessyl ligner til forveksling en almindelig isoleret kop.

Men til forskel fra den kop, du måske allerede har i bilen eller på skrivebordet, ved Vessyl, hvad og hvor meget du hælder op, og så kan den analysere indholdet.

Resultatet sendes til en app på telefonen, så du derved kan holde regnskab med kalorie-, koffein- og væskemængde.

Når du efter fyraften hælder en kølig pilsner i koppen, vil den analysere de gyldne dråber, og der vil stå “Beer” uden på koppen.

Synkroniserer med din trænings-app
Det er selvfølgelig en sjov lille funktion, men du er jo nok allerede godt selv klar over, hvad du drikker.

Den egentlige brugsværdi ligger nok mere i statistikken og de data, der opsamles.

Via app’en kan du også selv lægge nye væsker ind i hukommelsen manuelt, så de efterfølgende kan genkendes.

Du kan også synkronisere koppen med diverse sundheds- og trænings-apps, herunder også Apples kommende HealthKit-funktion.

Den medfølgende app kommer i både en Android- og iOS-version. Opladningen af koppen sker via en kabelfri oplader.

Vi har ikke selv afprøvet koppen, og vi ved derfor ikke, hvor sikker den er til at vurdere forskellige væsker. Til gengæld ved vi, at prisen er i den tunge ende af skalaen.

Koppen kan forudbestilles for 99 dollar, svarende til cirka 550 kroner, uden fragt og moms.

I videoen kan du se, hvordan den fungerer i praksis.


Læs også:
JJJAAA eller NNEEEJJJ? VM i fodbold indfører ny teknologi

Nu kommer en helt ny type smart ur

Verdens vildeste cykellås bygger digitalt skjold

Hvis du er både festabe og nørd – så se lige med her



Posted in computer.

Kæmpefusion: Gigantisk dansk fiberselskab ser dagens lys




Danmarks største selskab inden for fiberbredbånd ser dagens lys, når østjyske NRGi og vest-sjællandske Seas-NVE i dag fusionerer, skriver Børsen.

Det nye sammenlagt selskab kommer til at hedde Fibia. Det får adresse i Seas-NVE’s nuværende hovedkvarter i Svinninge på Sjælland.

NRGi skyder fibernet for en milliard kroner i det nye selskab, mens Seas-NVE skyder fibernet for to milliarder kroner ind.

SEAS-NVE kommer til at eje 65,5 procent af aktierne i første omgang, men parterne er åbne for flere fusioner.

“Vi byder andre velkommen i fusionen, og det er mit klare mål, at vi er en håndfuld selskaber i Fibia inden for et år. Allerede nu har vi samtaler med andre selskaber,” siger Jesper Hjulmand, administrerende direktør i Seas-NVE og kommende bestyrelsesformand i Fibia.

Ifølge parterne, der har forhandlet om fusionen i et år, er det klare mål at reducere omkostningerne, hæve indtjeningen samt at skabe ny vækst.

Stort selskab
Med sammenlægningen af de to selskabers fiberforretning opstår et fiberselskab med 70.000 kunder, 260 ansatte samt en årlig omsætning på omkring 300 millioner kroner, skriver Børsen.

Energibranchens fiber-eventyr har gennem årene kostet dem dyrt.

Både Seas-NVE og NRGi har tidligere nedskrevet deres fiber-investeringer med meget store beløb og altså dermed vinket farvel til store dele af deres milliard-investeringer.

Det kan du læse mere om her: Elselskaber taber milliarder på fiber.

En af hovedkonkurrenterne bliver nu TDC.

Her siger topchef Carsten Dilling til Børsen, at en konsolidering af de to selskabers fiber-netværk bør kunne føre til en bedre udnyttelse af netværket.

På den anden side får man ‘ikke nødvendigvis noget ud af, at to syge går i seng sammen,” siger han til avisen.

Også andre har tidligere rumlet med planer om at konsolidere sig på det danske fibermarked.



Posted in computer.

Nu kommer det: Apple klar til at sende millioner af iWatches på gaden




Apple starter produktionen af det længe ventede iWatch i næste måned, og i løbet af det første år forventer den californiske virksomhed at sælge intet mindre end 50 millioner eksemplarer af det intelligente armbåndsur. 

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge Reuters vil Apples iWatch blive præsenteret til oktober, hvilket vil betyde, at uret lander midt i Apples travle efterår, hvor virksomheden også forventes at lancere en ny og større iPhone samt en opdateret iPad. 

En lancering i oktober vil være i overensstemmelse med informationer, som det normalt velinformerede tech-medie Re/code tidligere har offentliggjort. Tidligere på måneden skrev Re/code, at Apple arbejder med en målsætning om en oktober-lancering, men at planerne stadigvæk kan nå at ændre sig. 

Så stort bliver et iWatch
Ifølge Reuters kilder vil uret få en rektangulær og let kurvet skærm på 2,5 tommer. Det er samme størrelse som Apples iPod Nano, hvilket vil være en relativt stor skærm til et smartwatch.

Til sammenligning har Samsungs smartwatch Galaxy Gear en skærm på 1,63 tommer.

Reuters skriver desuden, at uret vil blive udstyret med trådløs opladning samt en pulsmåler. Tidligere rygter peger desuden på, at sundhedsfunktioner skal spille en væsentlig rolle i et iWatch, der ud over en pulsmåler også forventes at kunne anvendes som en fitness-tracker, der kan måle brugerens aktivitetsniveau i løbet af en dag.

Ny producent
Apples iPhones og iPads bliver produceret i Kina af taiwanesiske Hon Hoi, der også er kendt under navnet Foxconn, men det ser ud ud til, at Apple satser på en anden leverandør til det kommende smartwatch.

Ifølge Reuters skal det taiwanesiske firma Quanta Computer stå for størstedelen af produktionen. Quanta Computer, der i forvejen producerer en del af Apples Mac-computere og iPods, vurderes til at være verdens største producent af bærbare computere, og virksomheden har angiveligt modtaget en ordre på intet mindre end 50 millioner ure, der skal leveres i løbet af det næste års tid.

Til sammenligning har Apple ifølge Apple-bloggen 9to5Mac solgt 71 millioner iPad i løbet af det seneste år, mens der i løbet af de første 12 måneder af iPad’ens levetid “kun” blev solgt 14,8 millioner eksemplarer af Apples tablet-computer. 

Opdatering: Den amerikanske finansavis Wall Street Journal skriver nu, at Apples forventninger til iWatch-salget ligger i størrelsesordenen 10-15 millioner inden årets udgang. 

Wall Street Journal kan tillige oplyse, at Apples iWatch formodentligt vil komme i forskellige skærmstørrelser og vil indeholde intet mindre end 10 forskellige sensorer.



Posted in computer.

Salget af grafikkort styrtdykker – vil priserne følge med?




De nye og kraftige grafikkort er dyre, men nu ser det ud til, at priserne får et solidt nøk nedad, fordi de store producenter er ved at brænde inde med store partier af skærmkort på deres lagre.

Grafikkortselskaberne har haft gode tider de seneste par år, dels på grund af nye processorer og spændende produkter, dels fordi internettet har oplevet en ny guldgravertid, efter at folk fik øjnene op for spekulation i internetvalutaen Bitcoin.

De digitale penge graves op af internettets muld gennem regnekraft, og den opgave løses meget elegant af de kraftige processorer, der sidder på de moderne kort.

Det har ført til en meget høj efterspørgsel på de nye skærmkort, hvilket har betydet unormalt høje priser i butikkerne.

Kort som Radeon R9 290X er faktisk blevet solgt til priser, der ligger tæt på det dobbelte af den vejledende udsalgspris.

Det skriver Hardware.no

Interessen for at bruge skærmkort som Bitcoin-gravemaskiner er dog kølet gevaldigt af efter den gigantiske nedtur for valutaen sidste år, hvor Bitcoin kom i frit fald, og værdien høvlede ned.

Læs også: Bitcoins kunne have gjort dig til millionær – kan du nå det endnu?

Samtidig har det vist sig at være mere effektivt at benytte specialiseret hardware til beregningerne, og det kan nu mærkes på grafikkortmarkedet.

Svigtende købelyst og mange brugte kort til salg, i kombination med, at der ikke er sket de store spændende landvindinger i grafikteknologien i år, sender salget i bund.

Ifølge websiden DigiTimes ligger nedgangen i salget et sted mellem 30 og 40 procent.

Lavere priser?
Vi kender naturligvis ikke producenternes prisstrategi, men det er ofte en logisk konsekvens, at lav efterspørgsel giver lavere priser.

AMD har da også allerede taget hul på en prissænkning i midten af maj måned, hvor prisen på Radeon-kortene blev reguleret.

Hvis dette kvartal igen viser et dårligt salg, vil der også være en del butikker, som brænder inde med store kort-beholdninger på deres lagre. De kan blive skudt af gennem rabatter på skærmkort.

Så hvis du er på jagt efter et nyt grafikkort, kan det give god mening at holde øjnene åbne i den kommende tid, for der er en rimelig god chance for, at du kan få et godt tilbud op under neglene i løbet af sommeren.

Læs også: Nvidias mobile Android-konsol kommer i juni



Posted in computer.

Bjergtop i Chile sprænges i aften

Kl. 19 i aften, kl. 14 lokal tid, vil lyden af dynamit og sprængt stenmasse lyde gennem et af de tørreste områder i verden, Atacama-ørkenen i Chile i Sydamerika.

Lyden er startskuddet til opførelsen af verdens hidtil største teleskop, European Extremely Large Telescope, E-ELT. Det vil tage ti år at bygge på toppen af det 3.000 meter høje bjerg Cerro Armazones.

Teleskopet vil kunne se selv det svageste lys fra de yngste stjerner og endda opsnappe liv fra planeter langt fra vores solsystem. Det skriver The Guardian.

Det er det europæiske samarbejde, European Southern Observatory, ESO, der rejser teleskopet med et primær-spejl på 40 meter i diameter. Danmark er også med i projektet, og Folketinget har bevilliget 63 mio. kroner til det.

Læs også: Danmark bevilger 63 millioner kr. til verdens største teleskop

»Jeg kan ikke engang forestille mig, hvad der vil blive opdaget med denne facilitet,« siger programmanager Roberto Tamai til The Guardian fra sit kontor i den chilenske ørken.

»Jeg er spændt. Vi åbner en motorvej for den fremtidige viden om astronomi,« siger han.

Teleskopet, der i alt vil koste over otte milliarder kroner, vil få optimale betingelser på toppen af Cerro Armazones, når de øverste 18 meter bjergtop er sprængt væk, og omkring en halv million ton sten er fjernet.

Se sprængningen live mellem kl. 19 og 21 HER

Livebillederne bliver filmet på afstand. Billeder tæt på eksplosionen vil være tilgængelige efter et par dage.

Posted in computer.

Private elkunder kan glemme alt om lavere priser

Private elforbrugere, der havde set frem til en billigere elregning med den kommende lempelse af PSO-afgiften, kan godt slukke julelysene i øjnene. De er nemlig slet ikke omfattet af lempelsen, selv om det ellers fremgik af de fleste avisers omtale af sagen onsdag.

Læs også: Regeringen og Venstre: Nu sætter vi den forhadte PSO-afgift ned

Lempelsen af den grønne PSO-afgift er et væsentligt element i regeringens og Venstres nye aftale om en vækstpakke, men af aftalens bilag fremgår det, at elafgiften for private i stedet forhøjes med cirka 5 øre pr. kWh, således at den modsvarer den del af PSO-betalingen til grøn strøm, som private elforbrugere før har bidraget med.

For dem, der tænker, hvorfor man så ikke bare opretholdt PSO-afgiften for private, kan det oplyses, at man ikke må forskelsbehandle på et gebyr, der lægges på de samme ydelse, og derfor er man altså nødt til at gå omvejen omkring en afgift.

Ikke en reel merudgift

For private elforbrugere har den stigende PSO-udgift ikke været en reel merudgift, da den modsvares af lavere elmarkedspriser, som samlet set har give lavere udgifter til strøm.

For hele perioden udgør private elforbrugeres PSO-bidrag 3.660 mio. kroner, og det bringer hermed den reelle lempelse af PSO’en ned på 9,5 mia. kroner, som altså først og fremmest kommer virksomhederne til gode.

Selv om den samlede, annoncerede lempelse på de 9,5 mia. kroner ser ud af meget, så resterer der dog stadig en PSO-regning for grøn strøm på 31,1 mia. kroner fra 2015 til 2020 – eller 5,2 mia. kroner om året i gennemsnit.

Afgiften bør kunne justeres

Hos elsektorens brancheforening, Dansk Energi, accepterer adm. direktør Lars Aagaard den nye elafgift, fordi den ikke overordnet ændrer på den samlede beskatning:

»Men jeg er da spændt på, om man så husker at justere den nye el-afgift ind efter elprisen, sådan som mekanismen er ved PSO-betalingen. Ellers er der jo bare tale om en ekstra afgift på el, som i forvejen er hårdt beskattet i forhold til andre energikilder,« siger han.

Han henviser til, at i PSO-systemet giver højere elpriser en lavere PSO-betaling – og omvendt.

Ifølge fakta-ark fra Vækstpakken udgør den reelle reduktion af udgifterne til PSO cirka 3,47 mia. kroner i perioden frem til 2020 og består af en udskudt havmøllepark og andre reduktioner i vind-aktiviteterne samt af afskaffelse af PSO for gas.

Finansiering af resten af lempelsen på 7,5 mia. kroner for hele perioden bliver klaret via ubrugte puljer og tilskud, der omposteres.

Læs også: Regeringen inddrager millioner fra grøn teknologi for at betale vækstpakke

Posted in computer.

Havarikommissionen: Vi ved ikke, hvorfor IC4 ikke bremser

Det er svært at sige, hvorfor bremserne svigtede på det IC4-tog, der i december sidste år kolliderede med et stillestående tog på Esbjerg Station. Ifølge Havarikommissionen, der har undersøgt hændelsen grundigt, er det faktisk ikke muligt at dokumentere, hvad der ligger til grund for den forringede bremseevne.

»Nej, det kan man ikke dokumentere, og det er også det, vi påpeger i rapporten. Mange har måske deres antagelser, men vi har været inde og tjekke for glatte skinner. Vi har ikke kunnet dokumentere noget unormalt, som ikke skulle være der, og vi har tjekket så godt, som man kan,« siger Bo Haaning, kontorchef i Havarikommissionen.


Skaderne på togene blev fanget af Ingeniøren-læser Jens Sundall

De to tog stødte sammen, da bremseevnen i det kørende IC4-tog svigtede i en grad, der gjorde, at toget ikke kunne bringes til standsning over en distance på 121,5 meter – selv om det kun kørte 30 km/h. Ifølge Havarikommissionens rapport, der blev offentliggjort for lidt over en uge siden, havde lokomotivføreren ikke oplevet glatte skinner på ruten inden hændelsen. Og som Bo Haaning i dag bekræfter, har kommissionens undersøgelsesarbejde altså ikke kunnet dokumentere glatte skinner.

Læs også: Havarikommission: Hjulblokering bag IC4-sammenstød i Esbjerg

Alligevel har rapporten ikke vakt bekymring hos Trafikstyrelsen, der er statens organ for sikkerhed på jernbaneområdet. Styrelsen meldte efter rapportens udgivelse ud, at den ikke gav anledning til at foretage sig noget nyt, da man har fuld tiltro til, at DSB tager togene ud af drift, hvis de ikke kan bremse.

I 2011 blev alle IC4-togene taget ud af drift, da to tog ikke kunne standse ved et rødt stopsignal. I 2012 udstedte Trafikstyrelsen en midlertidigt tilladelse til at tage IC4-togene i brug igen, og sidste år blev tilladelsen permanent, da styrelsen vurderede, at togets bremseevne under normale forhold er fuldt dokumenteret.

Læs også: Trafikstyrelsen: Vi har styr på IC4′s bremser

Posted in computer.

Kronik: Vandindvinding truer nationalpark

Naturen kommer til at betale prisen for billigt vand til københavnerne, hvis Hovedstadens Forsyningsselskab (Hofor) som ventet får forlænget tilladelsen til at indvinde drikkevand i Nationalpark Roskilde – Lejre.

Formålet med nationalparken, som forligskredsen bag de danske nationalparker i Folketinget sagde ja til at etablere i december 2012 er ‘at skabe og sikre større sammenhængende naturområder og landskaber af national og international betydning – og – bevare og styrke naturens kvalitet og mangfoldighed’.

Men København indvinder store mængder grundvand i samme område, og selv om Hofors tilladelse til vandindvinding udløb i 2010, forventes Miljøministeriet snart at give en ny tilladelse. Nye tilladelser skal være i overensstemmelse med Miljømålsloven (Vandrammedirektivet), således at grundvandsstanden ikke må påvirkes så meget, at tilknyttede vandområder ikke kan opnå deres miljømål. Imidlertid har Hofor ansøgt om at fastholde de nuværende kildepladser på trods af den store skadevirkning på vandmiljøet.


Niels Schrøder er docent ved Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring (ENSPAC), Roskilde Universitet

Den hidtidige indvinding fra Lejreværket kan nemlig ikke leve op til miljømålene. Tværtimod er de eksisterende boringer konsekvent lagt langs åerne, i områder hvor grundvandet naturligt vil strømme op. Hvis indvindingsboringerne i stedet lå i nedsivningsområder, ville indvindingen i langt mindre grad påvirke vådområderne og ville samtidig inducere en øget grundvandsdannelse.

Men i sit udkast til VVM-tilladelse for Hofor Vands regionale vandindvinding, juni 2013 indstiller Naturstyrelsen, at HOFORs vandindvindingsret i Lejre-Roskilde-området fornyes således, at kildepladser bliver på deres nuværende sted.

Envidere har Naturstyrelsen indstillet, at undtagelsesbestemmelserne anvendes til at give fristforlængelse, således at miljømålene for vandløbene først skal nås i 2027. Samtidig indstilles det at: ‘de økonomiske konsekvenser af alternativer skal vurderes og sammenholdes med konsekvenserne af den eksisterende indvinding. Den økonomiske konsekvensvurdering og vurdering af, om omkostningerne er disproportionale, vil kunne foretages forud for næste vandplan. I forlængelse heraf kan vurderes, om der er grundlag for at lempe målsætninger for vandløb.’

Naturstyrelsen begrunder sine indstillinger på nedenstående argumenter:

  1. I de overudnyttede grundvandsforekomster mangler der tilstrækkelig viden omkring effekt på overfladevandforekomster.

  2. Der er utilstrækkelig kendskab til den hydrauliske kontakt mellem grundvand og overfladevand samt manglende beregningsmetoder til præcist at kunne redegøre for påvirkningerne.

  3. Omstrukturering af vandindvindingen er en økonomisk tung og teknisk vanskelig proces.

På Center for Natur- og Nationalparkforsknings hjemmeside har jeg i artiklen ‘Naturgenopretning i Nationalpark Roskilde – Lejre, og Hofors vandforsyningsløsninger’ udførligt tilbagevist Naturstyrelsens argumenter. Her skal blot nævnes, at vandindvindingen fra Lejreværket i mere end 75 år ikke har kunnet leve op til de miljøkrav, der blev fastsat i 1936. Det til trods for, at det siden Vandbalanceudvalget under ATV i 1952 afsluttede sit arbejde, har været kendt, at de meget store undersøske kilder i området vil kunne udnyttes, uden at vandløb og kilder på land vil blive påvirket.

Man vil yderligere kunne forøge indvindingen på Roskildes kildepladser, uden at vandløb vil tage skade, således at man fuldstændigt kan nedlægge Hofors anlæg langs åerne. Endelig er det økonomisk og teknisk overkommeligt, at omstrukturere vandindvindingen i området, da ny teknik og geologisk viden vil betyde, at de nuværende ca. 100 boringer kan erstattes af ca. 15 nye.


Pejleserier fra Ramsø og Lavringe kildepladser (udskrift fra GEUS Jupiter database viser, at Lejreværket har haft meget svært ved at overholde de i vandindvindingstilladelsen fra 1936 bestemte minimumsværdier for grundvandskoter (vist med blå linie).

Det økonomiske problem ved en omstrukturering er, at København ved salg af vand til omegnskommunerne ikke fremover vil kunne regne med en årlig indtægt på mange mio. kr. for forentning af anlæg, der forlængst burde være afskrevet.

Hvis Miljøministeren/Miljøministeriet i stedet holder fast i miljømålene, vil Nationalpark Roskilde – Lejre kunne udvikles til en showcase, der kan vise, hvordan dansk vand knowhow kan sikre vand til storbyen, samtidig med at enestående kildefelter og de tilknyttede biotoper kan genoprettes. Desuden vil spildevandsbehandlingen og naturforvaltningen i Roskilde og Lejre kommuner kunne forbedres væsentligt med de samme udgifter.

Endelig vil Hofor kunne få mulighed for at leve op til sin egen vision: ‘at skabe bæredygtige byer baseret på klima- og miljørigtige forsyningsløsninger’.

Posted in computer.