Den danske PSO-ordning kan stride mod EU-reglerne ved at pålægge gebyrer på el produceret i udlandet, men udelukkende bruge indtægterne til energiprojekter inden for landets grænser.

Det har EU-Kommissionen gjort Klima- Energi- og Bygningsministeriet opmærksom på, fremgår det nu af et notat, som ministeriet har sendt til Folketingets energiudvalg.

‘Det er Kommissionens foreløbige vurdering, at denne finansieringsmekanisme kan være i strid med forbuddet mod diskriminerende afgifter i traktatens artikel 30 og 110’, skriver Klima- Energi- og Bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R) i notatet til Folketinget.

Kan udskyde PSO-ændringer

Kommissionen har kun vurderet PSO-ordningen foreløbigt og vil nu undersøge sagen mere indgående. Derfor vil PSO-finansierede støtteordninger, der er under behandling, sættes i bero, indtil sagen er afgjort. Det gælder blandt andet sol- og vindprojekter, skriver ministeren.

Det samme gælder de stort anlagte ændringer i PSO-afgiften for energitunge virksomheder, der er en del af regeringens vækstaftale.

Ministeren erklærer sig uenig i kritikken og lover at holde forligsparterne orienteret om sagen. Han hæfter sig ved, at PSO-systemet har været forbi EU-Kommissionen tidligere uden problemer:

‘Det bemærkes, at PSO-systemet tidligere har været forelagt Kommissionen i forbindelse med andre sager fra Danmark, hvor Kommissionen ikke har rejst disse indvendinger’, skriver ministeren videre i notatet.

Ud over den danske ordning er også den norske, den svenske og den tyske PSO-ordning blevet kritiseret af EU-Kommissionen.

En enkelt søgning på Google viser, at adskillige danske virksomheder søger efter ’yngre’ ingeniører i deres stillingsannoncer. Men rent faktisk er det ulovligt at annoncere specifikt efter ’yngre’ medarbejdere. Det viser en ny afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet, der slår fast, at brug af betegnelsen ’yngre’ er i strid med diskriminationslovgivningen.

I den konkrete sag havde en virksomhed søgt efter en ‘yngre’ ingeniør til miljøtekniske undersøgelser, men blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet og dømt.

Vil du have gang i karrieren? Tjek Jobfinder.

Når virksomheder bruger begrebet ’yngre’ skyldes det primært uvidenhed, vurderer Julie Gerdes, leder af Arbejds- og Ansættelsesret i KPMG.

»Arbejdsgivere skal vælge deres ord med omhu, når de annoncerer efter nye medarbejdere. Mange ved ikke, at det er ulovligt at annoncere efter yngre kandidater. Men det kan i værste fald koste op mod 25.000 kroner i godtgørelse,« forklarer Julie Gerdes.

På samme vis er det ulovligt at søge efter en ældre medarbejder, fortæller hun. Afgørende er, at alle kandidater uanset alder, køn, religion, race, politisk tilhørsforhold mv skal kunne søge stillingen og ikke må fravælges på grund af disse forhold.

»Har man de rette kvalifikationer, skal man kunne søge stillingen på lige fod med andre,« fastslår Julie Gerdes.

I princippet er det heller ikke lovligt at bruge betegnelsen ’junior’, hvis det dækker over en aldersbegrænsning. I visse brancher bruges betegnelsen junior imidlertid som modsætning til senior i f.eks. junior- og senior-partner. I disse tilfælde vil det ifølge Julie Gerdes være muligt at argumentere for, at begrebet ikke henviser til alder, men i højere grad til erfaringsgrad og derfor ikke er diskriminerende.

Ligebehandlingsnævnet skelner mellem ‘direkte og indirekte’ diskrimination. En betegnelse som ‘nyuddannet’ vil i følge Julie Gerdes med stor sandsynlighed blive betragtet som indirekte diskriminerende, og det betyder, at en saglig begrundelse vil kunne lovliggøre denne indirekte forskelsbehandling.

»En nyuddannet kan jo i princippet være 40 år, hvis vedkommende har påbegyndt sin uddannelse i en sen alder. Den betegnelse vil derfor næppe blive dømt ulovlig,« forklarer Julie Gerdes.

Diskriminationslovgivningen udstikker desuden regler for, hvad der må spørges ind til under selve jobsamtalen.

Ifølge dansk lov er det i princippet arbejdsgiveren, der suverænt afgør, hvilken ansøger der er den bedst kvalificerede. Arbejdsgivere må dog ikke spørge ind til forhold, der ikke har væsentlig relevans for det aktuelle job, forklarer Julie Gerdes. For eksempel er det ulovligt at spørge, om kandidaten planlægger at blive gravid, eller hvor mange sygedage ansøger havde ved sin tidligere arbejdsgiver.

»Det vil være i strid med helbredsoplysningsloven og går for tæt på ansøgerens privatsfære,« pointerer Julie Gerdes.

Sidste år blev der indberettet 1136 tilfælde af salmonellainfektioner hos danskere, og det er det laveste antal, siden handlingsplaner til bekæmpelse af salmonella blev indført i 1990’erne.

Det viser den årlige rapport over forekomsten af sygdomme, der kan smitte fra dyr og fødevarer til mennesker, som er udarbejdet af Zoonosecentret i DTU Fødevareinstituttet i samarbejde med Statens Serum Institut og Fødevarestyrelsen.

Godt halvdelen af de salmonella-syge blev smittet på en tur til udlandet. De fleste danskere – 31 procent – der vendte hjem med en rejserelateret infektion, havde været i Tyrkiet. Her var der samtidig i 2013 et stort udbrud af salmonella Enteritidis.

I Thailand hentede 13 procent af de salmonella-syge danske deres infektion, 8 procent fik den fra en tur i Ægypten, og 6 procent tog den med hjem fra Spanien.

For tredje år i træk kunne ingen salmonellatilfælde kædes sammen med dansk kyllingekød. Det skyldes ifølge specialkonsulent Birgitte Helwigh fra DTU Fødevareinstituttet, at Danmark har været et foregangsland i forhold til at bekæmpe salmonella i i kyllingekød og æg.

»Når vi ser på tallene fra de seneste tre år, er det helt tydeligt, at den fælles indsats som producenter, myndigheder og forskere har ydet for at gøre fersk salmonellafrit, har givet resultater,« siger hun i en pressemeddelelse.

På den anden side steg antallet af salmonellatilfælde relateret til dansk produceret svinekød sidste år. Blandt de tilfælde, som ikke var forbundet med udlandsrejser, var dansk svinekød i 2013 den fødevarekilde, der gav flest infektioner.

Mere præcist stod svinekødet for 12 procent af de indberettede salmonellatilfælde blandt danskere, hvilket er en stigning fra 2012, hvor antallet var 8 procent.

»Stigningen skyldes primært, at vi sidste år havde både et landsdækkende og et lokalt udbrud, hvor dansk produceret svinekød var smittekilden,« siger Birgitte Helwigh.

Importeret svinekød var årsag til 2,6 procent af salmonellatilfældene. Omkring 25 procent af tilfældene af salmonellainfektioner i Danmark kan ikke tilskrives en specifik fødevarekilde eller udlandsrejse.

I 2019 skal en 230 meter høj skyskraber knejse i Gøteborg og dermed overgå det 190 meter høje Turning Torso i Malmø. Men allerede i dag kan danske ingeniører og arkitekter knejse med nakken, for der kommer nemlig til at være betydelige danske fingeraftryk på det nye højhus. Vinderen af arkitektkonkurrencen er nemlig de amerikanske højhusspecialister fra Skidmore, Owings & Merrill (SOM), som har taget den danske tegnestue Entasis og ingeniører fra Cowi med på holdet.

»Vi er særdeles stolte over at være en del af vinderholdet, som skal give Gøteborg et nyt varetegn. Nu ser vi frem til, at projekteringen skal starte,« siger Cowis højhusspecialist, Jens Fussing, i en pressemeddelelse.

Bygningen, der skal opføres i beton, stål og glas, har fået navnet ‘Polstjärnen’. Den skal både rumme forskellige typer lejligheder, en lounge for beboere, en restaurant, et fitnesscenter, en tagterrasse og et udsigtspunkt med offentlig adgang. Højhuset bliver en del af et nyudviklet blandet byområde på 200.000 etagemeter.

SOM har designet seks af verdens 15 højeste bygninger – herunder det 826 meter høje Burj Khalifa. Cowi har stået for fundering, boligbyggeri, installationsteknik, trafikplanlægning og brandsikring.

De øvrige fem hold i konkurrencen talte blandt andet Wingårdhs Arkitektkontor og verdensberømte Zaha Hadid Architects, som havde hyret Rambøll som ingeniør.

I Jens Fussings øjne er der tale om en stor sejr for virksomheden.

»Det, at vi har vundet en international konkurrence over skarpe internationale konkurrenter, beviser, at vi har evnerne til at projektere den højeste bygning i Norden, når vi forener vores kompetencer.«

Hvad gemmer der sig egentligt i Googles bugnende app-markedsplads Google Play? Det satte to amerikanske it-forskere fra Columbia University sig for at undersøge, og et af resultaterne blev, at de opdagede en dumdristig praksis blandt mange Android-udviklere.

I mange apps blev login-oplysninger ikke gemt forsvarligt, men lå i koden og blev gemt lokalt. Det gjaldt også nogle apps fra kendte firmaer eller fra såkaldte ’topudviklere’ i Google Play, fortæller de to forskere, Jason Nieh og Nicolas Viennot, til universitetets eget nyhedssite.

Det drejede sig mere præcist om autentifikations-tokens, som bliver brugt til at logge på andre tjenester, for eksempel hvis en app skulle koble på Amazons cloud-tjeneste for at hente data eller logge på Facebook. Men den slags fortrolige oplysninger skal ikke gemmes lokalt – de skal under løs og slå på en server under udviklernes fulde kontrol, lyder rådet.

Ved hjælp af en hjemmelavet crawler downloadede forskerne alle gratis apps i Google Play og dekompilerede alle 880.000 styk, i perioden marts til november 2013. Den samling af kode blev brugt til at undersøge Androids-applikationerne for sikkerhedshuller, men også mange andre ting. For eksempel fandt de frem til, at hver fjerde gratis applikation på Google Play er en kopi af en anden app.

Men sikkerhedshullet var det mest kritiske, og forskerne gik til Google, Amazon, Facebook og andre, der driver en populær service, for at få stoppet den praksis. Resultatet blev blandt andet, at Google fik noget af deres software til at scanne alle applikationer for gemte adgangs-tokens, før de kommer online på Google Play.

Læs hele deres videnskabelige artikel om forskningen

Har man fulgt debatten om NSA’s massive, globale overvågning, har man nok også hørt den danske regerings standardsvar på alle spørgsmål, der kunne kaste lys over, om også dansk kommunikation bliver overvåget af amerikanerne:

»Der er ikke grundlag for at tro, at amerikanske efterretningstjenester har ulovlige efterretningsaktiviteter rettet mod Danmark og danske interesser.«

De nøje valgte ord – som bliver gentaget næsten ordret hver gang – har ført til spekulationer om, at NSA har et samarbejde med Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), og den mistanke bliver i høj grad bekræftet nu, med Informations afsløring af dokumenter om, hvordan FE tapper internettets fiberkabler i samarbejde med NSA.

Og at det ikke skulle være ulovlige aktiviteter, bliver underbygget af, at FE faktisk har ganske vide beføjelser i loven til den slags samarbejder. Det skriver Information.

»Vi har givet FE meget brede kompetencer. Efter loven er det sådan, at så længe FE overordnet fokuserer på forhold i udlandet, kan de også indhente oplysninger om danskere, så længe indhentningen ikke er målrettet mod dem,« siger Jens Elo Rytter, professor i jura på Københavns Universitet, til Information.

I loven og de tilhørende bemærkninger fremgår det, at FE kan indhente oplysninger elektronisk, altså for eksempel at tappe al kommunikation via et af internettets fiberkabler, så længe det ’som altovervejende hovedregel’ er rettet mod forhold i udlandet, som har betydning for Danmark.

Men hvis det er ikke-behandlede ’rådata’, gælder der ikke samme krav. De kan videregives til andre, for eksempel NSA, hvis det ’antages at have betydning’ for FE’s arbejde. Nogle undtagelser er ført ind, for at beskytte persondata om danske borgere, men de gælder kun, hvis FE har filtreret data og opdaget, at det er danske data. Så i praksis har FE med de brede formuleringer fri bane til at opsnappe al data-kommunikation fra aflytningsposterne og sende dem videre som rådata til NSA, lyder konklusionen fra to juridiske eksperter.

Ifølge dokumenterne fra NSA, som er fra Edward Snowdens læk, har NSA nogle spilleregler for den slags partnerskaber med andre lande, primært at USA ikke må bruge for eksempel data fra Danmark til at spionere mod danskere.

Men da NSA har den slags samarbejde med flere lande i Europa, kan data fra tyske internetkabler for eksempel bruges til at overvåge danskerne, og omvendt, uden at reglerne bliver brudt. Det har Edward Snowden tidligere forklaret politikere fra Europa-Parlamentet.

På et samråd i april forsøgte politikere fra især Enhedslisten og Liberal Alliance at få svar ud af justitsminister Karen Hækkerup og forsvarsminister Nicolai Wammen, men uden meget held.

Hvordan sådan en overvågning rent teknisk kunne foregå, og hvad det ville kræve af udstyr, har Version2-blogger Henrik Kramshøj tidligere skrevet om. Her tager han udgangspunkt i et ønske om at gemme al trafik, der går igennem den danske internet exchange DIX’en, hvor teleselskaber kan udveksle trafik.

TDC har nu endegyldigt tabt den juridiske kamp, som teleselskabet har kæmpet siden 2010 for at undgå at skulle bekoste gravearbejdet, hvis konkurrenter vil have adgang til TDC’s fibernetværk.

Sagen, som først har været igennem Teleklagenævnet og Østre Landsret, blev torsdag afsluttet af EU-Domstolen, som gav de danske telemyndigheder helt ret: TDC er ifølge loven forpligtet til at grave en stikledning ind til en kunde, hvis en konkurrent gerne vil have kunden koblet på TDC’s fibernetværk. Det skriver Ritzau.

Som Danmarks helt dominerende spiller på telemarkedet er TDC nemlig underlagt en særlig regulering, der skal sikre, at også TDC’s konkurrenter kan bruge TDC’s omfattende net af kabler i den danske muld.

Da TDC købte Dongs fibernetværk for 245 millioner kroner i 2009, blev også disse fiberkabler i hovedstadsområdet omfattet af reglerne. Men kun de færreste huse, som kablerne passerede, var koblet til, så en potentiel kunde skulle betale for at få gravet en stikledning ned, før det var muligt at få internetforbindelse via fiberen.

Den barriere ophævede den daværende IT- og Telestyrelse med en afgørelse i 2010, som tvang TDC til at stå for gravearbejdet, da stikledningen blev anset som en integreret del af netværket og omfattet af kravet om adgang. Det er denne afgørelse, som TDC altså har forsøgt at få annulleret, men som EU-Domstolen nu har stadfæstet.

TDC har ’…en forpligtelse til efter anmodning fra konkurrerende udbydere at etablere stikledninger af en længde på op til 30 meter mellem fordelingspunktet i et accessnet og nettermineringspunktet hos slutbrugeren’, fremgår det af EU-dommen.

Dommen stiller omvendt også krav til de danske myndigheder om, at disse omkostninger til at grave stikledninger ned, skal regnes med i den samlede regulering af, hvad TDC må tages sig betalt, når konkurrenter ønsker adgang til fiberen.

Sagen bliver nu sendt tilbage til Østre Landsret, som mere præcist skal definere, hvornår TDC kan blive pålagt at køre gravemaskinerne i stilling.

TDC ejer i forvejen de gamle kobberkabler, som siden telefonens fremkomst i Danmark er blevet ført ud til hver husstand, og derfor har TDC ikke haft travlt med at tilbyde privatkunder en direkte fiberforbindelse, men vil hellere sælge bredbånd via kobberen eller gennem Yousees kabel-tv-netværk, som kan levere op til 100 megabit/s.

Til gengæld bruger TDC den indkøbte fiber fra Dongs store fibersatsning til at gøre længden af kobberforbindelsen mindre, så hastigheden kan skrues op, ved at føre fiber ud til teknikskabe tæt på en husstand.

Hej igen,

Så er vi midt i juni måned, og der er sket lidt af hvert, specielt i den sidste måned eller to.

Egentlig gik det stille og roligt deruda’ og vi lå stabilt på syv M/K, men lige pludselig vælter det ind:

1. Vi er pludselig i den initielle fase af et Big Data-projekt hos et stort firma, og har hyret en projektleder ind til at lave de indledende manøvrer og forstå biksen, men er klar til at rampe op. Hvis det går godt skal vi bruge en håndfuld folk mere over det næste års tid bare til det…

2. Jeg er kommet i noget der ligner hæderligt, rigtigt arbejde i en biks, der vil revolutionere mange ting, heriblandt strikning. Og har hyret en freelance-koder i Verdensklasse ind – og snakker med den næste i morgen fredag.

3. Jeg blev spurgt af en kendt mand forleden, om jeg evt. kunne være i et meget fjernt og varmt land hver 3. uge i det næste års tid :-).

4. En anden stor biks (meget stor) vil snakke med os om Big Data næste fredag…

5. Vi er blevet Big Data Guldpartner hos mit gamle moderskib Oracle, partner for MongoDB i Danmark, måske snart også for Cloudera….

Med andre ord: Pludselig er der gang i en masse ting, som jeg ikke lige havde set for mig, da jeg for præcist et år siden blev fyret fra Miracle :-).

Vi blev smidt ud af vores kontor, fordi ejeren mente vi (jeg) ville larme for meget, og siden har vi ikke haft kontor. Første gang jeg starter en biks op uden serverrum eller kontor :-). Men det fungerer nu meget fint, eftersom vi er ude hos kunderne og endnu ikke har noget fast overhead, og ingen savner et egentlig kontor endnu.

Det er ikke så ringe, det er heller ikke så svært endnu – så der må snart ske noget ganske uventet for os :-).

Mvh Mogens

Ganske små samlinger af kulstofatomer arrangeret i et hønsenetlignende mønster kan holde på elektriske ladninger, og derfor kan de bruges til flash-hukommelse. Det har sydkoreanske forskere fra Kyung Hee University fundet ud af, skriver webmediet Phys.org.

Flash-hukommelse bruges i stor stil i elektroniske enheder, ikke mindst til datalagring i smartphones. I dag er flash-hukommelse baseret på silicium, men de uhyre små kvantepunkter af grafen kan måske give hukommelse, hvor data kan pakkes tættere, og som er mere pålidelig.

Små defekter i det polykrystallinske silicium, der normalt bruges til flash-hukommelse, kan få de elektriske ladninger til at vandre og medføre fejl, og det problem kan man komme udenom ved i stedet at lade de diskrete kvantepunkter holde på ladningerne.

Forskerne forsøgte sig med kvantepunkter i tre forskellige størrelser, nemlig 6, 12 og 27 nanometer. Til sammenligning er afstanden mellem kulstofatomerne i grafen 0,142 nanometer.

Kvantepunkterne på 12 nanometer var dem, der hurtigst kunne forsynes med en ladning, mens dem på 27 nanometer var de hurtigste, når det gjaldt om at fjerne ladningen igen. De største kvantepunkter var også de mest stabile.

Det er første gang, at grafen-kvantepunkter er blevet brugt til elektronik, der er praktisk anvendeligt, fortæller Suk-Ho Choi fra forskergruppen til Phys.org.

Flash-hukommelsen baseret på kvantepunkter kan endnu ikke konkurrere med almindelig flash-hukommelse, men forskningen på området er også kun lige begyndt.

En videnskabelig artikel om forskningsresultatet er publiceret i tidsskriftet Nanotechnology.

Juristerne hos Google har fået endnu en sag, de skal forholde sig til. Et portugisisk firma, som driver en Android-markedsplads, har nu sendt en formel klage til EU’s konkurrencemyndigheder over Google, som ifølge den portugisiske konkurrent gør livet svært for alle andre markedspladser end Googles egen. Det skriver Wall Street Journal.

Google har med Android fået over 80 procent af verdens smartphone-marked, og med den position følger særlige krav om ikke at udnytte den høje markedsandel til at promovere egne produkter på andre områder. Og det mener portugisiske Aptoide altså, at Google gør. Ifølge firmaet er det gennem årene blevet gjort sværere og sværere at få lov at installere applikationer fra andre kilder end Google Play.

I et forsøg med en fokusgruppe, der blev bedt om at installere Aptoides app-store på en Android-telefon med Android 4.0, var det således kun en ud af fem, som gennemførte opgaven, mens det var fire ud af fem, der kunne gør det på en gammel Android 2.1-telefon.

Google er tidligere blevet anklaget for at tryne konkurrenterne i Google søgemaskine, fordi Googles egne tjenester fik en bedre placering end konkurrenternes. Den sag førte til, at Google måtte ændre på præsentationen af søgeresultaterne.

Sidste år klagede en alliance af Google-konkurrenter, med Microsoft, Nokia og Oracle i spidsen, også over Googles fremfærd med Android, hvor telefonproducenterne er tvunget til at installere apps til Googles øvrige services, hvis de vil have den fulde udgave af Android. Den sag har EU-myndighederne endnu ikke formelt åbnet, men de indledende undersøgelser er på vej, lyder meldingen.