Besætningen hos formanden for Landbrug & Fødevarer Svineproduktion, Erik Larsen er på listen over de svinefarme, der er ramt af den resistente MRSA-bakterie. Det skriver Berlingske, som refererer et indslag i Radio24syv.

Erik Larsen fik i 2011 foretaget fire prøver i sin svinebesætning. En af prøverne viste sig at være MRSA-positiv.

»Det fik jeg besked om i lørdags. Men jeg har aldrig før fået den besked, – så det er meget overraskende,« siger Erik Larsen til Radio24syv.

Det er meget bekymrende, mener overlæge ved Odense Universitetshospital Hans Jørn Kolmos.

»Det er ubehageligt at vide, at Fødevarestyrelsen har ligget inde med den information. Erik Larsen skulle jo i givet fald have taget forholdsregler, og dem har han ikke haft nogen chance for at tage. Det er et stort svigt fra myndighedernes side. Sandsynligheden for, at Erik Larsen stadig har MRSA på sin gård, er ret stor,« siger han til Radio24syv.

Den bekymring deler Erik Larsen, som heller ikke mener, at det har været muligt for ham at tage de nødvendige forholdregler.

»Det er svært at tage særlige hensyn, når man ikke ved, at man har MRSA,« siger han til Radio24syv.

Fødevarestyrelsen vil ikke forholde sig til den konkrete sag, men oplyser i en mail, at styrelsen ‘i øjeblikket er i gang med at kvalitetssikre analyseresultaterne fra de besætninger, der tidligere er konstateret MRSA-positive’.

Socialdemokratiet vil have undersøgt sagen nærmere.

»Det er dybt beklageligt. Vi vil nu stille spørgsmål til den konkrete sag og undersøge, om der skal reageres prompte,« siger partiets landbrugs- og fødevareordfører, Orla Hav, til Radio24syv.

Prognoserne om trafikken i den kommende Fermen-tunnel er så dårlige, at de ikke kan bruges som beslutningsgrundlag. Sådan lyder kritikken i en ny bog om Femern-forbindelsen skrevet af tidligere vej- og trafikchef i Vejdirektoratet Knud Erik Andersen. Han mener at en ny uafhængig revurdering af projektet er nødvendigt, skriver Jyllands-Posten.

»Jeg er en stor tilhænger af faste forbindelser og en forbedret infrastruktur, men beslutningsprocessen om den faste forbindelse over Femern Bælt er løbet af sporet. Det nuværende beslutningsmateriale er fejlbehæftet på afgørende punkter og derfor utilstrækkeligt og forældet. Politikerne kan naturligvis stadig stemme for det kommende lovforslag, men er det i orden at vedtage et projekt, som risikerer at sende et stort underskud videre til de danske skatteydere,« spørger Knud Erik Andersen i avisen.

Selv har den tidligere trafikchef arbejdet med broer og faste forbindelser i en stor del af sit arbejdsliv. Blandt andet har han været med til det forberedende arbejde på Storebæltsforbindelsen og Øresundsbroen.

I sin nye bog ‘The Femern Belt Fixed Link – made in Denmark’ skyder han med skarpt på to analyser, der ligger til grund for Femern-forbindelsen. Det drejer sig om ‘Finansiel Analyse’ fra 2008 og ‘Samfundsøkonomisk vurdering af en fast forbindelse over Femern Bælt’ fra 2004.

I analyserne bliver der regnet med, at forbindelsen kan skabe 40 procent ekstra trafik med en vækst på 1,7 procent om året. De tal er langt højere, end hvad man reelt kan forvente, lyder kritikken fra Knud Erik Andersen.

»Dette tal er i bedste fald baseret på mere end 10 år gamle beregninger med overvurderede tidsbesparelser som forudsætning – og i værste fald er det mere eller mindre kopieret fra Øresund. Men man kan altså slet ikke sammenligne effekten af en fast forbindelse mellem to store byer i et område med næsten 2 mio. indbyggere med effekten af en tunnel mellem et udkantsområde i Danmark og et udkantsområde i Tyskland. Det siger næsten sig selv. Derfor kunne man heller ikke få private investorer til at tage risikoen, så det i stedet for bliver staten, der i sidste ende er garant for økonomien og de finansielle lån,« siger han til Jyllands-Posten.

Derudover er en af forudsætninger for forbindelsen, at færgeruten lukker.

»Færgerne sejler hurtigere i dag end dengang og har mulighed for at sænke priserne ganske gevaldigt. Ligesom det skete med Helsingør-Helsingborg-overfarten, som fastholdt en meget stor andel af især de lastbiler. Og man har slet ikke taget højde for folks tunnelskræk. At køre i en 18 km lang tunnel dybt under havoverfladen er for mange rigtig ubehageligt,« siger Knud Erik Andersen til Jyllands-Posten.

I en norsk undersøgelse viser det sig, at 15 pct. er bange for at køre i tunneller, mens 20 pct. er ængstelige. 30 pct. finder det farligt at køre i lange tunneler.

Trafikforsker Per Homann Jespersen fra Roskilde Universitetscenter slutter op om kritikken af Femern-forbindelsen.

»Jeg er helt enig i kritikken. Deres prognoser er ikke særlig troværdige, og vi mangler stadig et ordentligt grundlag at diskutere ud fra,« siger han til Jyllands-Posten.

»Analysen fra 2004 er forældet, og det er helt ude i skoven, at man går ud fra, at færgerne forsvinder. Det så vi også ved Dover-Calais, hvor man også troede, at færgerne ville forsvinde, men det er som bekendt gået anderledes, og en række banker har haft store tab på tunnelen. Jeg ville personligt ikke sætte mine sparepenge i projektet, men det har min regering så gjort,« tilføjer transportforskeren.

Regeringens nye vækstplan vil koste vindmøllebranchen mere end 6.000 arbejdspladser frem mod 2020. Det skyldes at regeringen sammen med Venstre vil finansiere vækstinitiativerne ved at udskyde havmølleparken Krigers Flak i to år, samtidig med at udbuddet af kystnære vindmøller bliver reduceret. Det viser beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd foretaget for Børsen.

»Man var enige om, at det ville være enormt skadeligt at pille ved energiaftalen fra 2012. Men ikke desto mindre har man nu valgt at gøre det. Nu er min største appel, at man sætter alle ressourcer ind på at skabe tillid til den nye plan. Og det er ikke gjort alene ved at vedtage en ny aftale – i særdeleshed ikke over for udenlandske investorer,« siger Jan Hylleberg, administrerende direktør i Vindmølleindustrien, til Berlingske.

Selvom han glæder sig over, at branchen nu har langsigtede, politiske målsætninger at indrette sig efter, understreger Jan Hylleberg, at branchen vil miste arbejdspladser. Blandt andet virksomheden GEO, som står for jordbundsundersøgelser i forbindelse med opsætning af havmøller.

»Hele branchen har i årevis kunnet læse, at der kom så og så meget i udbud. Den har forberedt sig på den her situation, og nu slækker regeringen så på ambitionerne. Det er et stort problem, når man stopper ting og siger, at man lige skyder dem et par år,« siger GEO’s administrerende direktør, Kim Sillemann, til Børsen.

Når vindmølleindustrien har dårligere vilkår i sigte, skyldes det, at den nye vækstplan lægger op til at lempe PSO-afgiften med 13,2 milliarder kroner frem mod 2020. Det bliver blandt andet finansieret ved at reducere udbuddet af kystnære vindmøller fra 500 til 400 megawatt. Alene den reducering vil koste industrien 1.500 arbejdspladser. Heraf vil omkring 300 arbejdspladser være at finde blandt fagforeningen 3F’s medlemmer.

»Det er brandærgerligt, at der bliver mindre arbejde til vores medlemmer. Vi må håbe, at den lavere PSO-afgift så i stedet kan kaste nogle job af sig på landets gartnerier,« siger miljøkonsulent miljøkonsulent Jesper Lund Larsen, 3F, til Børsen.

Ifølge beregningerne fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er der 9.000 arbejdspladser på spil i forbindelse med havmølleparken på Kriegers Flak. Her vil små 5.000 af arbejdspladserne gå tabt frem mod 2020, men vil så komme igen efter 2020, når projektet er godt på vej.

Fly forurener med drivhusgassen CO2, men de bidrager også til den menneskeskabte globale opvarmning gennem de kondensstriber, som de indimellem efterlader på himlen.

Under visse atmosfæriske forhold kan de tynde flystriberne sprede sig og danne større cirrusskyer, der godt nok forhindrer en del af solens stråler i at nå Jordens overflade, men også hindrer varme fra jordoverfladen i at stråle ud i verdensrummet. Nettoeffekten er en øget opvarmning.

Men hvis man kan flyve uden om de områder, hvor kondensstriberne dannes, så kan den globale opvarmning dæmpes en smule. Det har forskere fra University of Reading i England fundet ud af, og de har skrevet om deres resultater i en artikel i tidsskriftet Environmental Research Letters.

http://iopscience.iop.org/1748-9326/9/6/064021/article

Cirka syv procent af den distance, som verdens fly tilsammen tilbagelægger, flyves i kold og fugtig luft, hvor kondensstriber dannes og bliver hængende.

Hvis det kan lade sig gøre at forudsige, hvor kondensstriberne dannes, kan flyene dirigeres uden om disse atmosfæriske zoner, og så kan en del af den negative effekt undgås.

Forskerne har regnet ud, at det for et lille fly rent klimamæssigt kan betale sig at tage en omvej på ti gange den længde, som flystriben eller ville have haft. Hvis man kan undgå en kondensstribe på ti kilometer, kan det altså retfærdiggøre en omvej på 100 kilometer, når det øgede CO2-udslip medregnes.

For større fly, der frigiver større mængder CO2, er gevinsten ved at omlægge ruten mindre. Her kan det kun betale sig at tage en omvej, der er tre gange så lang som den kondensstribe, flyet ellers ville efterlade.

Briternes arbejde lægger sig i forlængelse af to tyske forskeres forskning, der i 2011 udmøntede sig i en artikel i Nature Climate. Her fandt forskerne ud af, at kondensstriberne bidrager ganske meget til den globale opvarmning, især i forhold til effekten af CO2-udledningen fra flyene.

Guglielmo Tino fra Università di Firenze i Italien har benyttet en smart teknik til at foretage en nøjagtig bestemmelse af en de dårligst bestemte naturkonstanter: Newtons gravitationskonstant.

I en artikel i Nature skriver Tino og hans fire medforfattere, at de har bestemt gravitationskonstanten til at være (6,67191 +/- 0,00099) x 10^-11 kubikmeter pr. kilogram pr. sekund kvadreret.

Tinos teknik består i at måle, hvordan et rubiumatom tiltrækkes af en en masse på 516 kg bestående af 24 cylindre af en wolframlegering (se boks for yderligere uddybning).

En sky af ca. en milliard rubidiumatomer afkøles til ca. 4 mikrokelvin og holdes på plads i en magnetooptisk fælde. Med en laser tilføres atomerne en bevægelsesmængde, der får dem til bevæge sig opad for siden at falde nedad under tyngdekraftens påvirkning.

Forskerne måler accelerationen atomerne er udsat for, henholdsvis når en masse på 516 kg er placeret oven over atomskyen og neden under atomskyen.

Det gøres med stor nøjagtighed ved at udnytte en kvanteeffekt, hvor atomerne befinder sig i en superposition af to tilstande. Et sådant system udgør et såkaldt atominterferometer.

Forskellen mellem de to accelerationer kan direkte omregnes til en værdi for gravitationskonstanten, når man kender massen med høj præcision og afstanden mellem masse og rubidiumatomer.

For yderligere at gardere sig mod indflydelsen af Solen og Månens tiltrækning benytter man i praksis to atominterferometre, der er placeret oven over hinanden, og to masser, der enten placeres mellem de to interferometre eller med den ene oven over det øvre interferometer og den anden under det nedre interferometer.

Traditionelt har man bestemt gravitationskonstanten G med på en mere simpel måde med en torsionsvægt. Henry Cavendish var den første til at bestemme G på denne måde i 1798.

Gennem årene har man forfinet denne målemetode og er derved kommet frem til G = 6,67384 +/- 0,00080 m^3 kg^-1 s^-2 – uden at de mange målinger gennem tiderne har konvergeret mod en bestemt værdi.

Selv med alle usikkerhedsfaktorer indregnet ligger Tonis måling under denne officielle værdi, og det bidrager til forvirringen om den sande værdi for gravitationskonstanten.

Samarbejde er vejen frem

En lang række andre målinger gennemført de seneste ca. tyve år adskiller sig også markant fra hinanden. Det fik en lang række eksperter til på et møde i London i februar at diskutere, hvordan man skulle komme til en bedre afklaring af værdien for G.

Konklusionen på mødet var, at man næppe kunne komme videre ved at forskellige grupper rundt omkring i verden arbejder videre uafhængigt af hinanden.

I stedet for at blive ved blot at lave yderligere målinger, konkluderede Terry Quinn, forhenværende direktør for Bureau International des Poids et Mesures (BIPM) i Paris, at der var behov for at oprette en rådgivende international komite, så man kunne diskutere metoder og måleprincipper og fortolkningen af data.

Både ud fra et måleteknisk synspunkt og for gravitationskonstantens betydning inden for kosmologi, astrofysik og partikelfysik er det vigtigt, at den nuværende situation, som er er helt uhørt, når det gælder størrelsen af en fundamental naturkonstant, bliver afklaret.

Amerikanske National Institute of Standards and Technology (NIST) har på den baggrund indkaldt til en ny konference til oktober med henblik på oprette en sådan rådgivende komite, der bl.a. skal sørge for, at to eller flere laboratorier rundt omkring i verden laver en måling af G med fuldstændigt identisk apparatur.

En tysk hacker har genereret for mere end 620.000 dollar kryptovaluta ved at kapre et ukendt antal netværks lagringsenheder og lave dem til digitale slaver for at mine Dogecoin, lyder det fra researchere ifølge computerworld.com.

Ifølge en af researcherne fra Dell antitrusselsenhed, som computerworld.com har talt med, har han aldrig set en malware-installation så stor før.

Angiveligt skulle hackeren have udnyttet en sårbarhed i såkaldte network-attached storage-systemer (NAS), som produceres af det Taiwan-baserede firma Synology, hvor han derefter har placeret en kryptovaluta-miner på flere forskellige devices, der alle har minet valutaen for ham.

Synology var ellers bekendt med sikkerhedshullet, som skulle være blevet fikset med en patch, der udkom i september sidste år. De kaprede NAS-systemer var dog ikke blevet opdateret.

Kryptovaluta har længe været et fokusområde for hackere og andre IT-kriminelle, mens indbruddene som regel har kredset om at få adgang og stjæle allerede eksisterende valuta som Bitcoins, der kunne findes i digitale punge.

Den tyske hackers metode med at kapre computere og devices og indstille dem til at generere valuta for ham er dog en helt ny udvikling, lyder det ifølge computerworld.com.

Hackeren fik 500 millioner Doge ud af anstrengelserne, hvilket svarer til godt 3,4 mio. kroner.

Onsdag blev dagen, hvor Amazon’s Jeff Bezos stolt kunne løfte sløret for selskabets store nye satsning, deres Fire Phone, skrev flere internationale medier, heriblandt Washington Post.

Med det nye udvidede fokus håber Amazon at kunne stjæle markedsandele fra Apple og Samsung, der lige nu tegner sig for 50 pct. af markedet for smartphones, og dette skal ske med en række nytænkende features.

Den ene af dem kan tænkes at vende op og ned på, hvordan det moderne menneske handler, og udfordre den traditionelle detailhandel.

Telefonen har nemlig en lovende genkendelsesfunktion. Som man kender det fra apps, der kan genkende musik, kan Fire Phone ifølge Washington Post genkende film, TV-serier og i øvrigt alt, der findes i Amazons webbutik.

Angiveligt kan telefonens kamera genkende 100 millioner forskellige objekter og produkter.

Tager folket Fire Phone til sig kan dette blive næste skridt inden for e-handel. Officielt har Amazon og Jeff Bezos ikke luftet nogen tanker omkring det, mens den store idé bag funktionen vil være, at det skal blive muligt at handle nærmest alt, så længe det findes hos Amazon, via sin Fire Phone.

Telefonen har desuden også en række andre spændende features. På telefonens front sidder fire infrarøde kameraer, der kan holde øje med dit ansigts bevægelser, hvilket skaber billeder på telefonen med 3D-effekter, hvor det bliver muligt at se ‘dybt’ i billeder, ligesom det skulle give muligheden for at kigge rundt om digitale hjørner i spil til telefonen.

Telefonen bliver i første omgang kun tilgængelig gennem teleselskabet AT&T, og prisen starter på 199.99 amerikanske dollar for en 32 GB model med en to års kontrakt. Skal telefonen være uden kontrakt løber prisen op i 650 dollar – eller godt 3.500 kroner.

Telefonen skulle være til rådighed fra 25. juli hos Amazon.

»Hele cpr-systemet skriger åbenlyst på et serviceeftersyn.«

Sådan lyder det fra professor i digital forvaltning ved CBS, Kim Normann Andersen, efter flere politikeres cpr-numre den seneste uge er blevet blotlagt af aktivister via den digitale tingslysnings hjemmeside.

Når det har vist sig at være så nemt, at man blot ved hjælpe af fødselsdato kan finde frem til en liste over mulige kandidater til et cpr-nummer, burde myndighederne simpelthen have opdaget hullet noget før.

»Jeg tvivler på, at det her er den eneste offentlige hjemmeside, hvor det kan lade sig gøre. Det er et stort problem, at den offentlige sektor ikke gør nok for sikkerheden,« siger han til Version2.

Ifølge Kim Normann Andersen er det yderst alvorligt, hvis persondata ikke er beskyttet ordentligt. Ikke så meget af hensyn til den enkelte person, men mere af bekymring til hele det system, vores velfærdssamfund er bundet op omkring:

»Jeg kalder dem Bermuda-trekanten: CVR-, BBR- og CPR-registret. De tre har udgjort grundpillen i det danske velfærdssamfund siden 60’erne. Dem ændrer man ikke bare på. Alt for mange offentlige services er bundet op på dem.«

Han mener derfor ikke, at der bør være så meget tale om at ændre på cpr-systemet, i stedet bør afsløringerne være et wake up-call:

»Vi skal ikke afskaffe cpr-numre. I stedet skal vi stramme op på kravene omkring de manuelle rutiner med cpr-numre og se på lovgivningen – der er masser at vinde.«

Samme melding lyder fra Forbrugerrådet Tænk, som på trods regeringens initiativer om blandt andet at ændre cpr-validering i nethandlen til fordel for NemID og oprette det såkaldte Cyber Crime Center, stadig ser med bekymrede øjne på tilgængeligheden af danskernes cpr-numre.
Især set i lyset af de mange tilfælde der har været med hacking af databaser i 2013 og 2014.

»Uanset hvor meget, der bliver ryddet op i sikkerheden omkring cpr-numre, er det et problem, hvis de ligger offentligt tilgængelige. Cpr-numre er nøglen til vores liv og hovedadgangen til personfølsomme oplysninger hos eksempelvis Skat eller forsikringsselskabet,« siger Anette Høyrup, seniorjurist i Forbrugerrådet Tænk til Version2.

Derfor mener hun, at det er vigtigt, at problemets omfang bliver kortlagt, samtidig med at myndigheder gennemtjekker offentlige it-systemer for sikkerhedsrisici.

Både Kim Normann Andersen og Anette Høyrup tilkendegiver, at det er svært at skaffe sig et overblik over, hvad et cpr-nummer i dag kan udnyttes til, men Kim Normann nævner blandt andet muligheden for at oplyse en andens cpr-nummer, hvis man står overfor en bøde i den kollektive trafik.

Version2 har været i kontakt med vicepolitiinspektør fra politiets enhed mod it-kriminalitet, Johnny Lundberg, som oplyser, at politiet ikke fører statistik på sager, hvor cpr-numre er blevet misbrugt, da det hører ind under bedragerisager. Han har heller ikke noget kvalificeret skøn på, hvorvidt cpr-misbrug er et stigende eller faldende problem.