Miljøminister Kirsten Brosbøl kritiserer EU-Kommissionen i skarpe vendinger forud for et møde med EU’s øvrige miljøministre i dag. Hun peger på, at kommissionen har været for dårlig og for langsom til at indføre regler for hormonforstyrrende stoffer.

»Vi har arbejdet i tre år for at få regler, der bestemmer, hvornår et stof er hormonforstyrrende, så vi kan beskytte vores forbrugere og miljøet. Derfor mener jeg, at kommissionen har sovet i timen. De skulle allerede i december 2013 have vedtaget disse regler, men har ikke gjort det endnu. Derfor er vi flere lande, der i dag bringer sagen op for at sende et klart signal til kommissionen om, at det er uacceptabelt,« siger miljøministeren i en pressemeddelelse.

Kritikken retter sig mod, at kommissionen ikke har tilføjet de hormonforstyrrende stoffer til den europæiske kemikalielovgivning, Reach, som i dag omfatter andre miljøskadelige kemikalier. Kritikken bakkes op af miljøorganisationen Det Økologiske Råd, der dog påpeger, at medlemslandene skal bakke hinanden op i kritikken, for at den har effekt.

»Jeg ved, at miljøministeren er oprigtigt bekymret for de sundhedsskadelige kemikalier og ikke mindst de hormonforstyrrende stoffer. Men for at bekymringen kan få en reel effekt og skabe bedre vilkår for befolkningen, kræver det, at EU’s medlemsstater bakker hinanden op. Det sker nu, og det er et helt afgørende skridt i forhold til at få disse kriterier til at komme på plads hurtigst muligt,« siger Lone Mikkelsen, kemikaliefaglig medarbejder i Det Økologiske Råd, i en pressemeddelelse.

EU-Kommissionen skulle have fremlagt den samlede pakke, der kan definere hormonforstyrrende stoffer og inkludere dem i Reach-lovgivningen, senest sidste år. Derfor kritiserer flere lande nu kommissionen for at være passiv i sagen. Sverige er endda gået så langt som til at lægge sag an mod kommissionen ved EU-Domstolen. Miljøminister Kirsten Brosbøl har ikke taget samme skridt, men lover nu at ’øge presset på kommissionen’.

»Jeg er skuffet over, at kommissionen gang på gang udsætter nye initiativer – især med hensyn til at få vedtaget videnskabelige kriterier for, hvornår et stof er hormonforstyrrende, og med at pålægge industrien at teste, om deres stoffer er hormonforstyrrende. Som miljøminister kan jeg ikke forsvare, at processen trækker yderligere ud, og jeg vil derfor sammen med mine kolleger øge presset på kommissionen, for at der sker noget,« siger hun i pressemeddelelsen.

Kinas uslukkelige tørst efter energi skal måske dækkes af gigantiske tidevandskraftværker. Efter tre års studier har den kinesiske regering nu hyret et konsortium af otte hollandske virksomheder til at gennemføre detaljerede økonomiske beregninger af, hvad det vil koste at anlægge verdens største tidevandskraftværk ud for den kinesiske kyst. Det fortæller den hollandske rådgivende ingeniørvirksomhed Arcadis i en pressemeddelelse.

I traditionelle tidevandskraftværker opsamles tidevandet i en sø eller en bugt og driver en række turbiner, når det løber tilbage ud i havet. Men det hollandske koncept udnytter tidevand, der bevæger sig op og ned langs en kyststrækning. Ved at anlægge en kilometerlang dæmning med tusindvis af indbyggede turbiner vinkelret på kysten kan de ‘langsgående’ tidevandsforskelle udnyttes og skabe elektrisk energi til millioner af husstande.

Efter at have undersøgt forskellige placeringer i Kina har de kinesiske myndigheder og det hollandske konsortium fundet frem til, at det bedste sted at teste teknologien er på kyststrækningen mellem byerne Xiamen og Shantou, som ligger omtrent på højde med Taiwan. Her planlægger hollænderne at anlægge en 60-100 km lang dæmning med 4.000 turbiner, der vil have en samlet kapacitet på 15 GW. Ifølge Arcadis er det tilstrækkeligt til at forsyne ti millioner hjem med strøm.

Teknologien er endnu ikke taget i brug andre steder i verden, selv om den blev patenteret i 1997.

Det hidtil største tidevandsanlæg er Shiwa Lake Tidal Power Station i Sydkorea, som har en kapacitet på 245 MW, så der vil være tale om et anlæg i en helt anden skala, hvis det bliver bygget. Foreløbig er anlægsomkostningerne estimeret til 220 mia. kr, så det er ikke givet, at projektet vil blive til noget. Viser det sig imidlertid, at der er økonomi i konceptet, vil anlægget ifølge det hollandske konsortium kunne stå klar i 2020.

Ifølge det hollandske konsortium viser screeninger, at de bedste steder i verden at anlægge tidevandskraftværk af denne type er på de kinesiske og koreanske kyststrækninger langs Det Gule Hav samt i Nordsøen.

Facebook vil bruge informationer fra apps og hjemmesider i brugernes browserhistorik til at målrette reklamer. Det skriver The Verge.

Det betyder, at annoncører får mulighed for at samle information om facebook-brugere i en sådan grad, at et besøg på Elgigantens hjemmeside kan føre til et tilbud på et nyt tv i dit Facebook-feed.

Den form for interessebaseret reklame er ganske vidt vist udbredt på nettet, men Facebook har hidtil kun gemt data fra browserhistorikken af sikkerhedsårsager. Ændringer, som snart bliver rullet ud i USA, betyder, at brugerne aktivt skal fravælge funktionen, en såkaldt opt-out.

Facebook affejer kritikken af den nye reklamestrategi ved samtidig at annoncere forbedrede muligheder for privatindstillinger. I de kommende uger vil de amerikanske brugere opleve, at reklamerne får følgeskab af en drop-down menu, som giver dem mulighed for at sortere annoncer fra – så de for eksempel aldrig behøver at se en reklame for et tv igen.

I første omgang rammer ændringerne som sagt det amerikanske marked, men Facebook forventer at brede det ud på verdensplan i løbet af de kommende måneder.

Det kommer nu endegyldigt til at koste chipgiganten Intel hele 7,5 milliarder kroner at have været for aggressiv over for konkurrenten AMD. Det står klart, efter at EU-Retten nu har afvist Intels appel om at lade sagen gå om eller at reducere bøden.

Retten i Første Instans, som den hedder helt præcist, mente ikke at Intel kom med overbevisende argumenter mod den tidligere afgørelse fra EU’s konkurrencemyndigheder fra 2009. Dermed kan Intel nu kun forsøge at få sagen for EU-Domstolen, men det vil kun kunne handle om det juridiske forløb, skriver The Register.

I afgørelsen, der endnu ikke er kommet i dansk oversættelse, konkluderer Retten, at bøden har en fin størrelse, da den ’kun’ er sat til 4,15 procent af Intels årlige omsætning. Juridisk er der mulighed for at skrue bøden helt op til 10 procent af omsætningen.

Sagen begyndte formelt tilbage i år 2000, da AMD for første gang klagede til EU over Intels fremfærd, men kom for alvor i gang i 2008. I løbet af årene 2002-2007 var der blevet indsamlet eksempler på, at Intel forsøgte at skubbe konkurrenten AMD helt ud af markedet ved at indgå rabataftaler med de store pc-producenter. Kravet fra Intel var typisk, at rabatten var betinget af, at producenterne kun solgte computere med Intel-processorer. En stor tysk elektronikkæde fik direkte betaling fra Intel for at droppe alle AMD-maskiner, ligesom Lenovo blev betalt for at droppe en satsning på bærbare computere med AMD-processorer.

Intel har tidligere også måtte indgå et forlig med AMD, hvor Intel betalte seks milliarder kroner til konkurrenten.

I juli måned vil 40.000 eksemplarer af Oculus Rift Developer Kit 2 bliver afskibet og sendt afsted til udviklere over hele verden, som har forudbestilt en ’skærmbrille’. Så meget er sikkert, men derudover er tidsplanerne ikke lagt ret fast.

Det fortæller direktøren for Oculus Rift Brendan Iribe i et interview med Ars Technica, hvor han mest af alt har travlt med at nedtone forventningerne til salget af de første udgaver af den af mange længe ventede Oculus Rift-brille, der giver virtual reality nyt liv.

Når den første forbrugerrettede udgave af Oculus Rift kommer på markedet, vil den nok sælge lige over én million eksemplarer, lyder hans spådom, selvom Facebooks opkøb og pengetank vil gøre det muligt at sælge hardwaren med tab.

Det vil tage noget tid, måske to år, før der virkelig er kommet et gennembrud på markedet, med det helt rigtige spil eller andet indhold, der vil få salget af Oculus Rift til at brage derudaf, lyder vurderingen. Og til den tid har Oculus Rift version 2 klar til forbrugerne.

Mens firmaet tidligere har skullet kæmpe med en hel stribe tekniske vanskeligheder, før de var klar til at sende noget på markedet, er de fleste nu blevet ordnet, og nu er den store udfordring at få skabt et økosystem omkring Oculus Rift, lyder meldingen.

Hvornår den første udgave af Oculus Rift til forbrugerne kommer på gaden er også et åbent spørgsmål. Tidligere har firmaet sagt slutningen af 2014 eller starten af 2015, mens der i dag ikke er en tidsramme. Men sker det ikke i løbet af 2015, vil det være en skuffelse, siger Oculus Rift-direktøren.

Tanken er nu, at udviklerne med den nye, forbedrede udvikler-version af brillen i hånden vil begynde at udvikle med Oculus Rift i tankerne, og så vil det derefter tage måske et år eller halvandet, før der er nok indhold til, at det giver mening at sende en forbruger-version på markedet, forklarer han.

Forsøg på at lave virtual reality-briller er ikke noget nyt, men Oculus Rift er blevet udnævnt til at være det bedste bud på en brugbar brille i mange år. Firmaet opstår, da en meget ung opfinder, den i dag 21-årige Palmer Luckey, stædigt på egen hånd forsøgte at forbedre konceptet og med tiden fik vakt interessen hos spil-pioneren John Carmack, kendt som manden bag de første gode 3D-spil som Wolfenstein. De fik banket en virksomhed op, som i foråret 2014 blev købt af Facebook for to milliarder dollars, omkring 11 milliarder kroner.

Som den første virksomhed i Danmark investerer Rambøll i lynhurtig, strømbesparende “all flash”-teknologi og opgraderer sit datacenter. Det giver svartider i millisekund-klassen og sparer 80% på elregningen, oplyser Rambøll i en meddelelse.

Løsningen er leveret af Cloudiio, der har hjulpet Rambøll med flytningen af de ca 450 virtuelle systemer, med mere 80 terabyte forretningskritiske data, herunder dele af Rambølls globale Oracle ERP-system, Exchange, web og filservere. I alt vil ca. 10.000 medarbejdere trække på det nye datacenter, heraf ca. 3.000 i Danmark.

Ifølge Christian Peters, der er datacenterchef hos Rambøll, krævede opgraderingen af datacenteret enten en investering i den eksisterende storage eller et teknologistrategisk skifte. Det blev til et skift og ’all flash’ teknologien fra Pure Storage trak det lange strå.

»Valget faldt på fremtidens teknologi, som vil forenkle administrationen betydeligt, løfte performance med faktor 10-15 og spare 80 pct. på strømregningen,« udtaler Christian Peters.

Han oplyser, at trods svartider under et millisekund matcher “all flash”-løsningen prisen på almindelige, højtydende harddiske. Det skyldes ifølge Rambøll Pure Storages software til såkaldt in-line deduplikering, hvor mængden af fysiske data i Rambølls store virtuelle miljø kan reduceres med faktor 5 til 1.

Først blev det normalt at kunne få en musiktjeneste med i sit telefonabonnement, men nu åbner Telmore for alvor for godteposen i en ny satsning, hvor kunderne kan få en hel masse forskellige abonnementer med i pakken, til en fast, samlet pris.

Ved at betale 99 kroner ekstra om måneden over telefonregningen, kan telekunderne fremover få adgang til alt fra tv til livstilsmagasiner over nettet. Det skriver Berlingske Business.

Målet er at få tiltrukket et sekscifret antal nye kunder med tilbuddet frem til årskiftet, ifølge Telmores direktør Rasmus Busk. Telmore har været ejet af TDC i ti år, og der har også været fokus på ikke at kannibalisere for meget på TDC-kunder. Men omvendt er der også mange andre kunder i dag hos TDC-koncernens konkurrenter, som det nye tilbud måske kan lokke over hos Telmore.

For de 99 kroner om måneden får man adgang til at se tv og film fra HBO Nordic, TV2 Play, CMore og børneportalen MinBio, streame musik fra Telmore Musik og høre e-bøger hos Mofibo. Dertil kommer digitalt abonnement på Politiken og Ekstra Bladet, og på magasinerne Euroman, Eurowoman, Gastro og Rum.

Det er både en juridisk og en teknisk udfordring for den europæiske cyberpolitienhed European Cybercrime Center at forfølge kriminalitet begået via internettet. Sådan lød et af hovedbudskaberne fra den danske leder af centeret Troels Ørting, under sit indlæg på konferencen Copenhagen Cybercrime Conference, der finder sted i dag hos revisionsfirmaet PWC i København.

»Jeg har arbejdet i politiet i 34 år, altid i mit eget land (Danmark, red.). Når en forbrydelse bliver begået i landet, så er der et link fra gerningsstedet til gerningsmanden. Nu kan de kriminelle angribe enhver, når som helst, hvor som helst, uden at bevæge sig en tomme,« sagde Troels Ørting.

Og i den forbindelse – eksempelvis i forbindelse med at hackerangreb – kan det være en udfordring med sikkerhed at udpege gerningsmanden. Og skulle det lykkedes at identificere personen eller personerne, som står bag, så kan det være svært efterfølgende at få dem udleverede, forklarede Troels Ørting.

Særligt er det en juridisk udfordring at få udleveret cyberforbrydere, der befinder sig uden for EU, men som begår forbrydelser inden for EU’s grænser i eksempelvis Rusland, fortalte han.

Udover de juridiske udfordringer, så har tidens fokus på dataopsamling og overvågning heller ikke gjort det lettere at få adgang til at indsamle data, som kan bidrage til at opklare cyber-forbrydelser, medgav han.

»Og jeg vil gerne indrømme, at Snowden ikke har styrket ordensmagtens sag,« sagde Troels Ørting.

Han gav dog også udtryk for, at der er tale om en balancegang, hvor frihedskæmpere, journalister og andre har behov for at kunne kommunikere sikkert og frit, mens kriminelle, der kan bruge de samme sikre kanaler, skal kunne fanges.

Troels Ørting kunne også løfte sløret for nogle af de tiltag European Cybercrime Center har taget, mens han venter på, at lovgivningen gør det lettere at opklare den grænseoverskridende cyberkriminalitet.

Centeret har eksempelvis ansat flere russisktalende personer, der, som Troels Ørting udtrykte det, ikke bare taler russisk, men også forstår russisk cyberslang og cybersikkerhedssprog.

Og så har centeret indgået et samarbejde med virksomheder som Google, Apple, McAfee og Kaspersky. Det gik Troels Ørting dog ikke videre i detaljer omkring, andet end at understrege:

»De udleverer ikke noget til mig, som de ikke har lov til.«

Beth Andres-Beck er programmør og ordblind og skrev i et blog-indlæg om hvilke udfordringer det medfører, men også hvilke styrker hun mener, det har givet i rollen som programmør.

To pointer, hun laver, er at auto-fuldførelse/øjeblikkelig respons på visse fejl i IDE’er, samt syntaksfremhævning, er absolut kritiske for hende, mens de bare er belejlige for mange af os andre. Det synes jeg er interessant, når man tænker på de argumenter som ofte gives både imod brugen af IDE’er og imod brugen af syntaksfremhævning.

Jeg har altid brugt syntaksfremhævning, men jeg har kun brugt IDE’er når jeg har kodet C# og Java og aldrig til andre sprog, givetvis fordi kode i disse sprog fylder meget. Jeg begyndte først at bruge run-time debuggere i forbindelse med IDE’er, og jeg synes at de hjælper mig med at holde styr på klassehierarkier; det at auto-fuldføre på standardbiblioteket eller på ens egen gigantiske kodebase kan trods alt være meget nyttigt.

Det får mig til at tænke på tre ting:

1) Forsømmer vi en mængde af studerende i starten af deres it-uddannelser ved enten at sige at farvelægning af kode er farligt, eller ved at fratage dem IDE’en fordi den ifølge nogle er alt for avanceret?

2) Hvis syntaksfremhævning gavner ordblinde programmører, er semantisk fremhævning så et bedre alternativ? Semantisk fremhævning kan forstås på flere måder, fx ved at farvelægge hver variabel unikt, eller ved at farvelægge på basis af virkefelter (scopes), i modsætning til fx farvelægning af keywords, literals mv. i sproget.

3) Hvis brugen af IDE’er er en symptom på designproblemer i et sprog, har ordblinde programmører så nemmere ved at lære sprog som nemt kodes uden brug af IDE’er?

“Diskrimination” er et hårdt ord at bruge, men jeg følte selv et behov for at rette dette indlæg igennem for ikke at sige, at jeg følte mig doven og glemsom når jeg bruger en IDE – en mand med krykker er vel sjældent “doven i benene”.

Er du ordblind programmør, og hvad synes du gavner mest når du arbejder?

Chrome-brugerne får lov at beholde deres udsigt til hele webadressen som standard på Googles desktop-browser. Et forsøgsprojekt, der ville skjule URL’en, er nemlig nu tilsyneladende blevet sat på hold. Det skriver Cnet.com.

Historien er baseret på en kommentar fra det åbne udviklingsarbejde bag Chrome, hvor Origin Chip, som projektet blev døbt, nu til dels er blevet sat på stand-by. Funktionen var ellers blevet implementeret i ’kanariefuglsversionen’ af Chrome, altså den mest eksperimentelle, og kan også hentes frem i den normale udgave af Chrome på Windows med en ekstra kommando.

Hvorfor Chrome-udviklerne ikke fortsætter for fuld kraft med Origin Chip står ikke klart, men der har været en blandet modtagelse af konceptet, som kun viser brugeren det domæne, man befinder sig på, altså for eksempel ‘version2.dk’, i stedet for at vise hele webadressen. Den ville så kunne klikkes frem.

I stedet for et adressefelt i hele vinduets bredde, skulle der så være en søgeboks. Fordelene ville være – udover måske at spare noget plads – at få gjort det endnu tydeligere, hvilken webside du er på, for eksempel for at forhindre phishing-angreb.

De færreste taster også i dag lange links ind for at finde en side, men bruger i stedet en søgemaskine eller links. Alligevel er mange glade for at kunne se hele adressen, da det især for lidt webkyndige giver en del information.

Du kan afprøve funktionen ved at taste “chrome://flags/#origin-chip-in-omnibox” i adresselinjen i Chrome til Windows og så aktivere Origin Chip-funktionen.