Mobiltelefonerne er endnu ikke plaget af ubudne gæster i form af ondsindet software i samme omfang, som Windows-platformen har været det. Men malware til mobiltelefonerne kan nu fejre 10 års jubilæum, skriver sikkerhedsfirmaet Sophos.

I 2004 dukkede Bluetooth-ormen Cabir op, som ifølge Sophos var det første eksempel på mobil malware uden for laboratoriet. Den kunne sprede sig mellem Symbian-baserede smartphones via Bluetooth. Den var medvirkende til at få smartphone-brugere til at være mere forsigtige og slå synlig Bluetooth fra som standard.

De tidlige smartphone-orme og andre typer malware fik sikkerhedseksperter til at advare om, at smartphones kunne blive ramt af samme malware-problemer, som pc’erne havde set især kort efter lanceringen af Windows XP.

Da Apple lancerede iPhone i 2007 og senere åbnede for applikationer fra andre leverandører, så det ud til, at der kunne være en platform, som kunne blive malware-bagmændenes favoritmål. På mobiltelefonerne havde det primært været Symbian-styresystemet samt nogle enkelte eksempler til Windows CE og Windows Mobile.

I 2009 dukkede det første eksempel op på malware til iPhone i det fri, men derudover har skaden været begrænset. Trojaneren Ikee fra 2009 gjorde heller ingen anden skade end at ‘Rickrolle’ offeret, og den kunne kun inficere telefoner, der var ‘jailbreaket’.

Symbian er i løbet af de seneste 10 år blevet afløst af Android, når det gælder mobil malware. Android er således lige nu dén mobilplatform, hvor der findes de mest udbredte eksempler på ondsindet malware. Det omfatter eksempelvis malware, der kan låse brugerens Android-enhed og opkræve falske bøder eller true med at slette data, hvis offeret ikke betaler – og dermed udleverer sine kreditkortoplysninger.

Truslen om mobil malware har indtil videre vist sig ikke at være så stor, som sikkerhedseksperterne først advarede om i 2004. Til gengæld peger Sophos på, at smartphone-malware giver mulighed for nye forretningsmodeller for de kriminelle bagmænd, som eksempelvis at undgå bankernes to-faktor-autentificering ved at opsnappe sms-engangskoder.

Ambitionen er nu en plads i top 5 for det nyfusionerede hackerhold, der har kvalificeret sig til at deltage i det uofficielle verdensmesterskab i hacking, som finder sted i forbindelse med it-sikkerhedskonferencen Defcon i Las Vegas til august. Det skriver DIKU på instituttets hjemmeside.

Holdet ‘Gallopsled’ består af det tidligere amatørhold Pwnies fra DIKU ved Københavns Universitet og det profesionelle hold European Nopsled Team.

Det usædvanlige holdnavn følger vanlig DIKU-logik, da Pwnies var et ordspil på udtrykket ‘pwn’, der bruges om at overtage et it-system, og ‘bronies’, der refererer til My Little Pony-seriens dedikerede voksne, mandlige fans. Deraf ‘gallop’ som altså er blevet kombineret med Nopsled-holdets ‘slæde’.

Begge hold har tidligere opnået gode resultater i de store hackerkonkurrencer, og efter fusionen satser det nye hold altså på en top 5-placering. Ifølge gruppen vil resultatet dog afhænge af, hvilken arkitektur de kommer op imod i Las Vegas.

27 procent af danskerne fandt sig en ny mobiludbyder i 2013. Det er en stigning i forhold til 2012, hvor 22 procent valgte at skifte mobilselskab. Det fremgår af en undersøgelse, som Yougov har foretaget på vegne af brancheorganisationen Teleindustrien.

Det ser dog ikke ud til at være direkte forbundet med utilfredshed med teleselskaberne, da danskerne ifølge undersøgelsen i stigende grad er tilfredse med deres teleselskab. 75 procent er generelt tilfredse med deres teleselskab mod 67 procent året før. Blot fem procent oplyser, at de er utilfredse med deres teleselskab.

Lidt over halvdelen, nemlig 56 procent, sammenligner aldrig deres teleselskabs priser med konkurrenterne, mens en mindre gruppe tjekker priserne mindst en gang hvert halve år.

Ifølge undersøgelsen er langt størstedelen af danskerne også tilfredse med mobildækningen, men der er dog 14 procent, som svarer, at de er utilfredse med dækningen på deres bopæl, mens 10 procent er utilfredse med dækningen uden for hjemmet.

I USA kører i øjeblikket en stor kampagne for at gøre skolebørn interesserede i kodning. I spidsen for kampagnen står organisationen Code.org, en organisation som er sponseret af selskaber som Amazon og Google og personer som Bill Gates og Mark Zuckerberg. Ideen er at gøre kodning til en del af skolernes pensum, og det har været så populært, at selv præsidenten har gjort reklame for kampagnen.

Men hverken millioner af dollars eller opbakning fra Barack Obama er nok til at gøre kodning mainstream. Slet ikke hvis pigernes interesse skal vækkes. Det mener i hvert fald den amerikanske blogger og journalist, Nitasha Tiku, som i et indlæg i New York Times opfordrer til at bruge computerspil som motivationsfaktor.

20.000 amerikanske lærere fra børnehaveklassen til gymnasiet har vedtaget kodning som en del af elevernes pensum. Alligevel planlægger så få som 0,4 procent af de piger, der søger ind på college at tage et fag i datalogi, og antallet af kvindelige dataloger er faldet fra 36 procent i 1984 til 14 procent i 2013. Og ubalancen fortsætter.

Men udfordringen er ikke at få lokket pigerne ind i edb-klassen. Den består i at holde dem der. Natalie Rusk er forsker ved Massachusetts Institute of Technology (MIT), og har blandt andet været med til at designe et open-source program kaldet ‘Scratch’, der giver børn mulighed for at kode spil og animationer og dele tips og tricks med hinanden.

Hun mener, at det handler om møde børnene, der hvor de er. I stedet for at lære dem at programmere i faste rammer, skal de programmere det, de har lyst til. Her kommer det svenske spil Minecraft blandt andet ind i billedet. For mens Code.org er langt fra mainstream, er Minecraft nøjagtigt det modsatte.

Spillet, som er udviklet i Java, har 100 millioner registrerede brugere, der bygger fiktive verdener i 3D. Nøjagtig som med kodning handler det om at skabe noget, og spilelt er ligeså populært blandt drenge og piger.

Derfor mener Natalie Rusk, at der er en oplagt mulighed for bruge spil som Minecraft til at fange interessen for datalogi og kodning blandt pigerne. Det handler blot om at skabe de rigtige platforme, for når først de er kommet i gang, er interessen også plantet, og så forbliver den ofte, siger hun.

Glemt alt om fokus på kurser, uddannelsesplaner, faglige kompetenceløft mm. Eller i hvert fald næsten…

Jeg var så heldig, at jeg, for ikke så længe siden, havde mulighed for at høre et indlæg af Lars Goldschmidt (Direktør, Dansk Industri) i forbindelse med et industri-event. Temaet for indlægget havde fokus på, hvad og hvem Danmark skal leve af om 10 år. En problemstilling, der bestemt må have vores interesse inden for it-branchen. Og vi kom selvfølgelig bredt rundt i hele manegen; men én sætning gik rent ind. Måske ikke fordi, det var så banebrydende nyt og revolutionerende; men nok snarere fordi det blev så simpelt og så klart formuleret. Budskabet var: ”Begejstring er en kompetence”.

Den lader vi lige stå et øjeblik…

Der er jo ingen tvivl om, at vi i it-branchen nødvendigvis må have et stærkt fokus på kompetencer. Der bliver traditionelt set på de faglige kompetencer. Nye kodesprog, nye teknologier, nye scripts, nye hardware platforme, nye certificeringer mv. Det er trods alt disse faglige færdigheder, der sætter de it-professionelle i stand til at håndtere de løsninger, der står og snurrer rundt omkring – fidusen er bare, at disse faglige færdigheder lader sig forholdsvis let ”kopiere” af off-shore/near-shore it-folk. Og det er her, at begejstring som kompetence kommer ind i billedet som konkurrenceparameter.

Vi kender alle en eller flere i vores professionelle omgangskreds, der bare ”brænder igennem” – hvor man kan mærke, at de bare VIL det, som de laver. Og den form for begejstring er guld værd; men jeg tænker mere, at det er den almindelige glæde og begejstring for det man laver, for de opgaver, der lander på ens bord og for de udfordringer, man får lov at arbejde med, der skal gøre udslaget. Og ligesom det kræver, at der sættes tid af i hverdagen til at udvikle de faglige kompetencer, så skal der vel ligeledes sættes tid af og skabes rammer for, at begejstringen kan vedligeholdes og udvikles.

Hvis man nu tager udgangspunkt i, at Lars Goldschmidt har ret – og det lyder intuitivt rigtigt – hvordan hulen får man så den dimension med, når der lægges kompetenceplaner med it-medarbejdere? Skal det bare eksplicit med i de udviklingssamtaler, der løbende afholdes? For begejstring er vel ikke bare bordfodbold og cola-automater på arbejdspladsen? Som vi jo ellers tit nok får skudt i skoen fra andre brancher, at vi vælter os i her i it-branchen… Næ nej; begejstring skal simpelthen på ”skoleskemaet” i lige så høj grad som sidste e-learning i javascript programmering. Og hvis opgave er det, at være begejstret? Arbejdspladsens eller medarbejderens?

Google er nu klar med testudgaver af Chrome-browseren i 64 bit til Windows 7 og nyere. Det skriver Google på Chromium-bloggen.

Det kræver en 64 bit-udgave af Windows, men det er efterhånden også standard for Windows-installationer, og derfor vil Google nu udnytte mulighederne i 64 bit-software og den underliggende hardware.

Netop hardwaren giver mulighed for at udnytte 64 bit i de nyeste processorer til at sende flere instruktioner på kortere tid gennem processoren takket være de nye instruktionssæt i x64-arkitekturen. Ifølge Google giver det i gennemsnit en hastighedsforbedring på 25 procent.

64 bit giver også mulighed for at udnytte de sikkerhedsfunktioner, der findes i 64 bit-styresystemer, som er bedre beskyttet mod flere af de teknikker, som kan bruges til at udnytte sikkerhedshuller.

Ifølge Google giver 64 bit-udgaverne også større stabilitet i Chrome-browseren med færre nedbrud, som i visse tilfælde kan være næsten halveret i forhold til 32 bit-udgaven.

Antallet af aktive små virksomhedssider på Facebook steget fra 25 millioner i november sidste år til 30 millioner. Det skriver TechCrunch

Det var direktør for Facebooks afdeling for små virksomheder, Dan Levy, der delte tallene på Facebook Fit – et event som fokuserer på små virksomheder.

Ifølge direktøren, har Facebook valgt at satse langt mere på de små virksomheder, hvor de nu forsøger at være proaktive i forhold til tidligere, hvor afdelingen for små virksomheder tidligere kun eksisterede for at godkende annoncer.

Sværere at få budskab ud

Dan Levy blev på konferencen flere gange spurgt, hvorvidt det fortsat vil være muligt for små virksomheder at komme i kontakt med deres brugere uden at skulle betale annoncepenge for det. Allerede nu er det sådan, at man når ud til færre brugere, hvis ikke man betaler for annoncering.

Til det svarede Dan Levy, at det er svært at spå om fremtiden, men at Facebook altid vil følge to principper; det vil altid gøre, hvad der er rigtigt for personerne på Facebook, og at tingene fortsat vil ændre sig, så Facebook fortsat vil virke engagerende på folk.

Fokus på mobile sider

Fremadrettet vil Dan Levys team fokuserer på de 19 millioner små virksomheder, som allerede er aktive på mobile enheder. Det vil de gøre, ved at tilføje flere mobile værktøjer til virksomhedernes sider.

Dan Levy havde i løbet af konferencen hørt, hvordan flere små virksomheder overvejede, hvordan de skulle tilpasse sig mobilmarkedet. Til hvilket han svarede:
»Hvis du har en mobiltelefon og du har en facebookside, så har du en mobil marketingstrategi«, lød det tirsdag fra Dan Levy på konferencen Facebook Fit.

Færre unge svenskere benytter fildelingstjenester som The Pirate Bay, skriver Sverige Televisions Nyheter – SVT.

I en undersøgelse, som forskere hos Lunds Universitet har gennemført med hjælp fra netop The Pirate Bay, er 4000 unge svenskere i alderen 18 til 24 blevet spurgt om deres holdninger og vaner i forhold til fildeling, og tendensen viser, at færre deler filer.

Andelen af unge, der dagligt deler filer, er faldet fra 32,8 i 2012 til 29 procent i år, mens andelen af unge, som aldrig deler filer er steget fra 21,6 til 30,2 procent i tidsrummet 2009 til 2013.

Spotify og Netflix får æren

»Det er et lille, men signifikant fald,« siger Måns Svensson, leder af forskningholdet Cybernorms at Lund University til SVT.

»Hvis man lytter til, hvad de unge mennesker selv siger, så er det de nye bedre lovlige tjenester, som har været skyld i faldet, mere end det er af respekt for loven. Der har været en trend, hvor alternative legale løsninger som Spotify og Netflix ændrer forbrugermønstrene blandt de unge mennesker,« fortæller Måns Svensson videre.

Mindre respekt for loven

I forbindelse med forskningen har Måns Svensson spurgt de unge, hvorvidt loven spillede ind når de ikke delte filer, og i de fleste unges tilfælde var det langt fra tilfældet.

Kun 16,9 procent delte i 2013 ikke filer af respekt for loven, hvor det var 24 procent i 2009.

»Hvad der er interessant er, at for første gang har set, at fildeling er gået ned, uden at det har forbindelse til en dom,« siger Måns Svensson.