Mobil malware har hærget i 10 år

Mobiltelefonerne er endnu ikke plaget af ubudne gæster i form af ondsindet software i samme omfang, som Windows-platformen har været det. Men malware til mobiltelefonerne kan nu fejre 10 års jubilæum, skriver sikkerhedsfirmaet Sophos.

I 2004 dukkede Bluetooth-ormen Cabir op, som ifølge Sophos var det første eksempel på mobil malware uden for laboratoriet. Den kunne sprede sig mellem Symbian-baserede smartphones via Bluetooth. Den var medvirkende til at få smartphone-brugere til at være mere forsigtige og slå synlig Bluetooth fra som standard.

De tidlige smartphone-orme og andre typer malware fik sikkerhedseksperter til at advare om, at smartphones kunne blive ramt af samme malware-problemer, som pc’erne havde set især kort efter lanceringen af Windows XP.

Da Apple lancerede iPhone i 2007 og senere åbnede for applikationer fra andre leverandører, så det ud til, at der kunne være en platform, som kunne blive malware-bagmændenes favoritmål. På mobiltelefonerne havde det primært været Symbian-styresystemet samt nogle enkelte eksempler til Windows CE og Windows Mobile.

I 2009 dukkede det første eksempel op på malware til iPhone i det fri, men derudover har skaden været begrænset. Trojaneren Ikee fra 2009 gjorde heller ingen anden skade end at ‘Rickrolle’ offeret, og den kunne kun inficere telefoner, der var ‘jailbreaket’.

Symbian er i løbet af de seneste 10 år blevet afløst af Android, når det gælder mobil malware. Android er således lige nu dén mobilplatform, hvor der findes de mest udbredte eksempler på ondsindet malware. Det omfatter eksempelvis malware, der kan låse brugerens Android-enhed og opkræve falske bøder eller true med at slette data, hvis offeret ikke betaler – og dermed udleverer sine kreditkortoplysninger.

Truslen om mobil malware har indtil videre vist sig ikke at være så stor, som sikkerhedseksperterne først advarede om i 2004. Til gengæld peger Sophos på, at smartphone-malware giver mulighed for nye forretningsmodeller for de kriminelle bagmænd, som eksempelvis at undgå bankernes to-faktor-autentificering ved at opsnappe sms-engangskoder.

Posted in computer.

Fusioneret danskerhold satser på top 5 til VM i hacking i Las Vegas

Ambitionen er nu en plads i top 5 for det nyfusionerede hackerhold, der har kvalificeret sig til at deltage i det uofficielle verdensmesterskab i hacking, som finder sted i forbindelse med it-sikkerhedskonferencen Defcon i Las Vegas til august. Det skriver DIKU på instituttets hjemmeside.

Holdet ‘Gallopsled’ består af det tidligere amatørhold Pwnies fra DIKU ved Københavns Universitet og det profesionelle hold European Nopsled Team.

Det usædvanlige holdnavn følger vanlig DIKU-logik, da Pwnies var et ordspil på udtrykket ‘pwn’, der bruges om at overtage et it-system, og ‘bronies’, der refererer til My Little Pony-seriens dedikerede voksne, mandlige fans. Deraf ‘gallop’ som altså er blevet kombineret med Nopsled-holdets ‘slæde’.

Begge hold har tidligere opnået gode resultater i de store hackerkonkurrencer, og efter fusionen satser det nye hold altså på en top 5-placering. Ifølge gruppen vil resultatet dog afhænge af, hvilken arkitektur de kommer op imod i Las Vegas.

Posted in computer.

Hver fjerde skifter mobilselskab

27 procent af danskerne fandt sig en ny mobiludbyder i 2013. Det er en stigning i forhold til 2012, hvor 22 procent valgte at skifte mobilselskab. Det fremgår af en undersøgelse, som Yougov har foretaget på vegne af brancheorganisationen Teleindustrien.

Det ser dog ikke ud til at være direkte forbundet med utilfredshed med teleselskaberne, da danskerne ifølge undersøgelsen i stigende grad er tilfredse med deres teleselskab. 75 procent er generelt tilfredse med deres teleselskab mod 67 procent året før. Blot fem procent oplyser, at de er utilfredse med deres teleselskab.

Lidt over halvdelen, nemlig 56 procent, sammenligner aldrig deres teleselskabs priser med konkurrenterne, mens en mindre gruppe tjekker priserne mindst en gang hvert halve år.

Ifølge undersøgelsen er langt størstedelen af danskerne også tilfredse med mobildækningen, men der er dog 14 procent, som svarer, at de er utilfredse med dækningen på deres bopæl, mens 10 procent er utilfredse med dækningen uden for hjemmet.

Posted in computer.

Minecraft får piger til at interesse sig for kodning

I USA kører i øjeblikket en stor kampagne for at gøre skolebørn interesserede i kodning. I spidsen for kampagnen står organisationen Code.org, en organisation som er sponseret af selskaber som Amazon og Google og personer som Bill Gates og Mark Zuckerberg. Ideen er at gøre kodning til en del af skolernes pensum, og det har været så populært, at selv præsidenten har gjort reklame for kampagnen.

Men hverken millioner af dollars eller opbakning fra Barack Obama er nok til at gøre kodning mainstream. Slet ikke hvis pigernes interesse skal vækkes. Det mener i hvert fald den amerikanske blogger og journalist, Nitasha Tiku, som i et indlæg i New York Times opfordrer til at bruge computerspil som motivationsfaktor.

Læs også: Kode-kurser til børn breder sig til hele landet

20.000 amerikanske lærere fra børnehaveklassen til gymnasiet har vedtaget kodning som en del af elevernes pensum. Alligevel planlægger så få som 0,4 procent af de piger, der søger ind på college at tage et fag i datalogi, og antallet af kvindelige dataloger er faldet fra 36 procent i 1984 til 14 procent i 2013. Og ubalancen fortsætter.

Men udfordringen er ikke at få lokket pigerne ind i edb-klassen. Den består i at holde dem der. Natalie Rusk er forsker ved Massachusetts Institute of Technology (MIT), og har blandt andet været med til at designe et open-source program kaldet ‘Scratch’, der giver børn mulighed for at kode spil og animationer og dele tips og tricks med hinanden.

Hun mener, at det handler om møde børnene, der hvor de er. I stedet for at lære dem at programmere i faste rammer, skal de programmere det, de har lyst til. Her kommer det svenske spil Minecraft blandt andet ind i billedet. For mens Code.org er langt fra mainstream, er Minecraft nøjagtigt det modsatte.

Læs også: Minecraft-model skal engagere unge i kommuneplanen

Spillet, som er udviklet i Java, har 100 millioner registrerede brugere, der bygger fiktive verdener i 3D. Nøjagtig som med kodning handler det om at skabe noget, og spilelt er ligeså populært blandt drenge og piger.

Derfor mener Natalie Rusk, at der er en oplagt mulighed for bruge spil som Minecraft til at fange interessen for datalogi og kodning blandt pigerne. Det handler blot om at skabe de rigtige platforme, for når først de er kommet i gang, er interessen også plantet, og så forbliver den ofte, siger hun.

Posted in computer.

Blog: Begejstring som den vigtigste kompetence!

Glemt alt om fokus på kurser, uddannelsesplaner, faglige kompetenceløft mm. Eller i hvert fald næsten…

Jeg var så heldig, at jeg, for ikke så længe siden, havde mulighed for at høre et indlæg af Lars Goldschmidt (Direktør, Dansk Industri) i forbindelse med et industri-event. Temaet for indlægget havde fokus på, hvad og hvem Danmark skal leve af om 10 år. En problemstilling, der bestemt må have vores interesse inden for it-branchen. Og vi kom selvfølgelig bredt rundt i hele manegen; men én sætning gik rent ind. Måske ikke fordi, det var så banebrydende nyt og revolutionerende; men nok snarere fordi det blev så simpelt og så klart formuleret. Budskabet var: ”Begejstring er en kompetence”.

Den lader vi lige stå et øjeblik…

Der er jo ingen tvivl om, at vi i it-branchen nødvendigvis må have et stærkt fokus på kompetencer. Der bliver traditionelt set på de faglige kompetencer. Nye kodesprog, nye teknologier, nye scripts, nye hardware platforme, nye certificeringer mv. Det er trods alt disse faglige færdigheder, der sætter de it-professionelle i stand til at håndtere de løsninger, der står og snurrer rundt omkring – fidusen er bare, at disse faglige færdigheder lader sig forholdsvis let ”kopiere” af off-shore/near-shore it-folk. Og det er her, at begejstring som kompetence kommer ind i billedet som konkurrenceparameter.

Vi kender alle en eller flere i vores professionelle omgangskreds, der bare ”brænder igennem” – hvor man kan mærke, at de bare VIL det, som de laver. Og den form for begejstring er guld værd; men jeg tænker mere, at det er den almindelige glæde og begejstring for det man laver, for de opgaver, der lander på ens bord og for de udfordringer, man får lov at arbejde med, der skal gøre udslaget. Og ligesom det kræver, at der sættes tid af i hverdagen til at udvikle de faglige kompetencer, så skal der vel ligeledes sættes tid af og skabes rammer for, at begejstringen kan vedligeholdes og udvikles.

Hvis man nu tager udgangspunkt i, at Lars Goldschmidt har ret – og det lyder intuitivt rigtigt – hvordan hulen får man så den dimension med, når der lægges kompetenceplaner med it-medarbejdere? Skal det bare eksplicit med i de udviklingssamtaler, der løbende afholdes? For begejstring er vel ikke bare bordfodbold og cola-automater på arbejdspladsen? Som vi jo ellers tit nok får skudt i skoen fra andre brancher, at vi vælter os i her i it-branchen… Næ nej; begejstring skal simpelthen på ”skoleskemaet” i lige så høj grad som sidste e-learning i javascript programmering. Og hvis opgave er det, at være begejstret? Arbejdspladsens eller medarbejderens?

Posted in computer.

Google Chrome går 64 bit på Windows og bliver 25 procent hurtigere

Google er nu klar med testudgaver af Chrome-browseren i 64 bit til Windows 7 og nyere. Det skriver Google på Chromium-bloggen.

Det kræver en 64 bit-udgave af Windows, men det er efterhånden også standard for Windows-installationer, og derfor vil Google nu udnytte mulighederne i 64 bit-software og den underliggende hardware.

Netop hardwaren giver mulighed for at udnytte 64 bit i de nyeste processorer til at sende flere instruktioner på kortere tid gennem processoren takket være de nye instruktionssæt i x64-arkitekturen. Ifølge Google giver det i gennemsnit en hastighedsforbedring på 25 procent.

64 bit giver også mulighed for at udnytte de sikkerhedsfunktioner, der findes i 64 bit-styresystemer, som er bedre beskyttet mod flere af de teknikker, som kan bruges til at udnytte sikkerhedshuller.

Ifølge Google giver 64 bit-udgaverne også større stabilitet i Chrome-browseren med færre nedbrud, som i visse tilfælde kan være næsten halveret i forhold til 32 bit-udgaven.

Posted in computer.

30 millioner små virksomheder på facebook

Antallet af aktive små virksomhedssider på Facebook steget fra 25 millioner i november sidste år til 30 millioner. Det skriver TechCrunch

Det var direktør for Facebooks afdeling for små virksomheder, Dan Levy, der delte tallene på Facebook Fit – et event som fokuserer på små virksomheder.

Ifølge direktøren, har Facebook valgt at satse langt mere på de små virksomheder, hvor de nu forsøger at være proaktive i forhold til tidligere, hvor afdelingen for små virksomheder tidligere kun eksisterede for at godkende annoncer.

Sværere at få budskab ud

Dan Levy blev på konferencen flere gange spurgt, hvorvidt det fortsat vil være muligt for små virksomheder at komme i kontakt med deres brugere uden at skulle betale annoncepenge for det. Allerede nu er det sådan, at man når ud til færre brugere, hvis ikke man betaler for annoncering.

Til det svarede Dan Levy, at det er svært at spå om fremtiden, men at Facebook altid vil følge to principper; det vil altid gøre, hvad der er rigtigt for personerne på Facebook, og at tingene fortsat vil ændre sig, så Facebook fortsat vil virke engagerende på folk.

Fokus på mobile sider

Fremadrettet vil Dan Levys team fokuserer på de 19 millioner små virksomheder, som allerede er aktive på mobile enheder. Det vil de gøre, ved at tilføje flere mobile værktøjer til virksomhedernes sider.

Dan Levy havde i løbet af konferencen hørt, hvordan flere små virksomheder overvejede, hvordan de skulle tilpasse sig mobilmarkedet. Til hvilket han svarede:
»Hvis du har en mobiltelefon og du har en facebookside, så har du en mobil marketingstrategi«, lød det tirsdag fra Dan Levy på konferencen Facebook Fit.

Posted in computer.

Færre unge svenskere deler filer

Færre unge svenskere benytter fildelingstjenester som The Pirate Bay, skriver Sverige Televisions Nyheter – SVT.

I en undersøgelse, som forskere hos Lunds Universitet har gennemført med hjælp fra netop The Pirate Bay, er 4000 unge svenskere i alderen 18 til 24 blevet spurgt om deres holdninger og vaner i forhold til fildeling, og tendensen viser, at færre deler filer.

Læs også: Oplysning og dannelse skal mindske internetpirateri i England

Andelen af unge, der dagligt deler filer, er faldet fra 32,8 i 2012 til 29 procent i år, mens andelen af unge, som aldrig deler filer er steget fra 21,6 til 30,2 procent i tidsrummet 2009 til 2013.

Spotify og Netflix får æren

»Det er et lille, men signifikant fald,« siger Måns Svensson, leder af forskningholdet Cybernorms at Lund University til SVT.

Læs også: Pirate Bay-grundlægger arresteret for brud på ophavsret

»Hvis man lytter til, hvad de unge mennesker selv siger, så er det de nye bedre lovlige tjenester, som har været skyld i faldet, mere end det er af respekt for loven. Der har været en trend, hvor alternative legale løsninger som Spotify og Netflix ændrer forbrugermønstrene blandt de unge mennesker,« fortæller Måns Svensson videre.

Mindre respekt for loven

I forbindelse med forskningen har Måns Svensson spurgt de unge, hvorvidt loven spillede ind når de ikke delte filer, og i de fleste unges tilfælde var det langt fra tilfældet.

Læs også: Italienske internetudbydere beordret til at blokere 46 piratsider

Kun 16,9 procent delte i 2013 ikke filer af respekt for loven, hvor det var 24 procent i 2009.

»Hvad der er interessant er, at for første gang har set, at fildeling er gået ned, uden at det har forbindelse til en dom,« siger Måns Svensson.

Posted in computer.

Fagforeninger til kamp mod kæmpe TDC-leverandør




TDC’s milliardaftale med kinesiske Huawei om at opbygge telegigantens nye mobilnetværk bliver fra torsdag morgen ramt af en arbejdskonflikt.

Slagsmålet drejer sig om to af Huaweis underleverandører – det tjekkiske firma Pen Com og det portugisiske Constructel – som nægter at indgå overenskomst med fagforbundet Dansk Metal. De to firmaer har kontrakt med Huawei om blandt andet opstilling af 3.500 nye mobilmaster til TDC’s mobilnetværk.

Dansk Metal har svaret igen med en såkaldt sympatikonflikt for at tvinge Huaweis underleverandører til at skrive under på en overenskomst.

Konflikten betyder, at medlemmer af Dansk Metal samt en stribe andre LO-forbund ikke må tage arbejde for de to firmaer, ligesom andre firmaer med overenskomst ikke må udføre arbejde for de to udenlandske underleverandører.

Formanden for Dansk Metals Tele Øst, John Schwartzbach, fortæller, at Huawei har oplyst, at medarbejderne hos underleverandørerne er ansat under ordnede forhold.

Men samtidig har fagforeningen fra flere af sine medlemmer fået tip om, at det tjekkiske og det tyske firma betaler lønninger, der ligger på mellem 2.500 og 3.000 euro om måneden, hvilket er klart under satserne i overenskomsten. Flere ansatte hos de to underleverandører er angiveligt også henvist til at overnatte på deres arbejdsplads.

De to underleverandører har afvist beskyldningerne fra Dansk Metal, men har ikke kunnet fremlægge ansættelsesbeviser eller lønsedler for deres ansatte.

Det er fagforeningen nu ved at undersøge nærmere, og John Schwartbach understreger, at oplysningerne indtil videre ikke kan dokumenteres.

“Vi vil gerne sikre ordentlige løn- og arbejdsforhold for de folk, der skal arbejde for Huaweis underleverandører. Men dialogen har indtil nu været meget dårlig, og derfor kræver vi, at der bliver indgået en overenskomst. Det vil de ikke, og derfor indleder vi i første omgang konflikt mod de to firmaer,” siger John Schwartzbach.

Huaweis underleverandører har tidligere været i søgelyset for overtrædelse af blandt andet arbejdsmiljølovgivningen. I marts måtte Pen Com ifølge Dansk Metal standse en opgave på Bornholm, fordi firmaets medarbejdere arbejdede med højspændingsanlæg uden at have de nødvendige certificeringer.

I et andet tilfælde har Arbejdstilsynet grebet ind, fordi firmaet Pen Coms medarbejdere ikke overholdt hygiejnereglerne på et vandværk, hvor man var ved at opsætte en mobilmast.

Computerworld arbejder på at få en kommentar til sagen fra Huawei.

Læs også:

TDC indgår milliardkontrakt med omstridt it-firma

TDC’s masterplan: Derfor er medarbejderne i farezonen



Posted in computer.

Test: BMW X5M – en uge i luksusraketten til 2,1 millioner





I efteråret 2013 testkørte vi en Tesla Model S og blev bare en lille smule forelskede i bilen – ikke mindst i den store centrale touch-skærm. Men hvor langt er de traditionelle bilproducenter kommet? BMW’s svar på det spørgsmål var en X5M.


En kollega sætter mig af foran BMW-forhandleren Jan Nygaard. Han venter ikke, men suser afsted i sin Skoda Citigo. Nok uvillig til at konfrontere den bil, som han ved venter på mig et sted på den BMW-fyldte parkeringsplads. En bil der koster det samme som 21 basis-modeller af VW Up-klonen, Citigo.

For jeg er på vej ind for at hente en BMW X5M. En bil til 2.129.962 kroner ifølge de papirer som BMWs hjælpsomme pressekontakt har mailet mig et par dage tidligere.

Det er egentlig det amerikanske elbils-firma Teslas skyld, at jeg er på vej ind til BMW.

I fjor lånte jeg en Tesla Model S P85+. Med en 17 tommer touchskærm. 3G forbindelse. Google Maps- og Garmin-baseret navigation. Og et interface som var både intuitivt og informativt.

Det tog flere uger at få smilet af mit fjæs efter en lille uge i Tesla S-bilen.

Fra novice til veteran
Men hvis en novice blandt bilfabrikker med udgangspunkt i moderne teknologi kan bygge en så velkørende bil, hvor langt kan et hæderkronet prestigemærke så komme, hvis firmaet tager den modsatte rejse – og putter teknologi ind i dens omfattende bilviden?



M-mærkaten med dens fartstriber er det, som adskiller vores test-bil fra alle de andre firhjulstrækkere, som triller rundt på gaderne.


Det spurgte jeg BMW om. De har bygget biler siden 1928. Og deres svar var: BMW X5M.

Hos forhandleren er min kontakt gået hjem med influenza. Så efter tre-fire minutter med at udfylde papirer og fremvise kørekort får jeg udleveret min BMW X5M.

Og før du tænker: “En BMW X5, no big deal – sådan en kørte enhver malermester med respekt for sig selv rundt i lige op til finanskrisen”, så bemærk lige “M”-mærkaten.


Det er det mærke, som BMW sætter på deres fabrikstunede biler. På biler som den absurd hurtige, men forholdsvis anonyme M5.

Det lille M betyder, at X5M´eren kommer med 381 hestekræfter leveret gennem 3 turboer på den 6-cylindrede 3 liters dieselmotor. Og at den leveres med adaptiv undervogn, særlige sportssæder, ændret aerodynamik og store, lækre fælge.

Kort sagt, alt det som gør, at standardprisen begynder ved 1.877.875 kroner, hvorefter vores testeksemplar har fået panorama-tag, navigation, bakkamera, ratvarme, metallak, head-up display og så mange andre lækre detaljer, at ekstraudstyrslisten løber op i yderligere 248.407 kroner ifølge BMW’s prisliste.

Eller i alt 2.129.962 gode danske kroner. Så stort et beløb, at alene afgiftsdelen af prisen kan holde et par folkeskolelærere i job.  

Det er altså ikke en standard firehjulstrukken Hellerup-traktor, som au-pairen bruger til at fragte Clara-Sofie til ridning eller golf – og sandsynligvis heller ikke den version, som håndsværksmesteren bruger til at fragte malingrester og Metro-indkøb rundt i.

Det er i stedet en vaskeægte køremaskine. Og da jeg går fra receptionen og ud på pladsen for at finde X5M mellem alle de andre sorte BMW’er, glæder jeg mig som et lille barn. Jeg kan næsten ikke vente.

Men det kræver, at man kan starte den.

Det er velkendt, at for begyndere kan entusiasmen få dem til at toppe hurtigere, end godt er.

Det er ikke tilfældet her.

I stedet sidder jeg, 5 minutter efter at jeg har låst mig ind i bilen, stadig og fumler med knapperne. Og BMW’en holder stille. Helt stille.

Det begynder at blive pinligt.

Ok, nu er det pinligt.



Der mangler ikke knapper i moderne biler. I X5M er der så mange, at jeg havde svært ved at finde knappen, som starter bilen.


Jeg er barn af informationsalderen. Jeg har bygget mine egne pc’er siden 286-tiden. Jeg er chef for et it-magasin. Jeg har renoveret en ældre bil. Jeg har sågar samlet – næsten – alle mine IKEA-møbler, uden at nærtstående familiemedlemmer har lidt nævneværdig overlast.  

Men jeg holder stadig stille.

Der er så mange dippedutter og knapper på rattet, under rattet, til højre for rattet, til venstre for rattet, i midterkonsollen og under forruden, at jeg stirrer mig blind på dem.

Til sidst finder jeg knappen til motoren og bliver belønnet med en vellydende snerren fra diesel række-6′eren ude foran. Og med automatgearet i D lister jeg mig ud gennem labyrinten af sorte BMW’er hos forhandleren, parat til en uge i den ultimative luksusraket spækket med BMW nyeste bil-gadgets.

Magien i en X5M
På mange måder deler en moderne luksus-SUV, som en BMW X5 eller en Range Rover, skæbne med en velfungerende it-afdeling: Det bedste sker under overfladen, når problemer bliver opdaget, analyseret og løst, uden at resten af virksomheden opdager det.



BMW X5M kan være både rå og tæmmet – og med vælgeren på normal ville selv min mor kunne svæve gennem byen højt hævet over andre. Bogstaveligt talt, for selv om køreegenskaberne er sporty, er X5-modellen ret stor. Her er den sammen med den storsælgende VW Up.


Sådan er det med X5M. For trods det næsten absurde drejningsmoment på 740 nanometer, en vægt på over 2,2 tons og næsten 400 hestekræfter ville min mor kunne køre bilen uden at skulle tænke nærmere over det.

Højt hævet over den øvrige trafik ville hun svæve gennem byen, og selv hvis der skulle komme lidt for meget tryk på i svingene, griber elektronikken hurtigt ind og sikrer, at både pensionist, jordbærkager og børnebørn kommer sikkert frem. 

Men X5M er alt for underholdende til at udsætte for min mor. Den skal køres.

For bag ved de mange – måske for mange – dippedutter og indstillinger er der bare mere køreglæde og traditionel bil over X5M end Teslaen. Det er ikke en kritik af Tesla, men en konstatering af, at det er to meget forskellige verdener, som mødes på asfalten.

Tesla er et teknologifirma, som har bygget en bil. BMW er et bilfirma. som har fyldt en bil med teknologi.

Herlig teknologi, som spiller sammen og får den store, tunge bil til at flyve lavt.

Teknologi med en snert af Windows 8
Specielt Heads-Up Displayet (HUD) er fantastisk og en af den slags ting, som du ikke vidste, at du havde behov for, før det kommer ind i dit liv.



HUD-displayet i BMW´en er en af de ting, som man ikke vidste, man ikke kunne leve uden. Det viser den aktuelle hastighed og navigationsinstrukser svævende ude over køleren. Det fungerer, uden at du skal pille ved alt muligt, og i biler uden griber man sig hurtigt i at spejde efter den smarte funktion.


Det bedste er, at det ikke kræver nogen særlig tilpasning. Alt du skal gøre er at starte BMW’en og trille afsted.

Når du så kigger ud af forruden, hænger din aktuelle hastighed og svæver, lidt over der hvor kølerhjelmen slutter. Og har du navigationssystemet koblet til, viser en pil og lidt ekstra info, hvor du skal dreje af næste gang.


Det lyder af lir, og det koster en halv bondegård, men er samtidig en så indlysende god idé, at fraværet af HUD i min normale bil pludselig mærkes.  

Men på trods af alle de lækre detaljer i BMW’en er det, som om der mangler en overordnet plan. Som om BMW har fået hjælp fra holdet bag Windows 8-designet.

Jeg er faktisk glad for Windows 8. Det er hurtigt, og det er sikkert. Men det er samtidig også mystisk inkonsekvent. Der er både et skrivebord og den nye Metro-startflade. Der er traditionelle programmer, og der er fuldskærmsapps – og du ved aldrig helt, hvor du ender, når du dobbeltklikker på en fil.

Sådan er BMW’s topmodel også.

Meget af det er uden tvivl et spørgsmål om tilvænning. Om at finde ud af knapperne, som sidder på rattet, under rattet, i midterkonsollen, bag gearvælgeren og alle de andre steder, hvor de tyske ingeniører fra BMW har kunnet klemme en knap ind. Der er, ifølge vores hurtige optælling, over 50 knapper og kontakter, som chaufføren kan nå, når man tager radio og klimaanlæg med.

Men måske ligger skylden i virkeligheden hos den store skærm i midterkonsollen.

Sammen med displayet på den traditionelle placering mellem speedometeret og omdrejningstælleren er infoskærmen i midten af bilen livsnerven, når det kommer til informationer – og alt det ekstra.



Overraskende nok er den centrale skærm i midterpanelet ikke touch.



I stedet for touch betjener du de mange menuer på skærmen med et tredimensionelt joystick, som er placeret ved siden af automatgearet. Det tager lidt tid at vænne sig til, men det virker. Alligevel sad jeg tit og trykkede på skærmen af ren og skær vane.


Men på trods af, at den sidder der, hvor du nemt med højre hånd ville kunne trykke dig rundt, er skærmen ikke en touchskærm.

I stedet styres den – og de utallige indstillinger – via et joystick placeret ved siden af automatgearet.

Det er her, du styrer eller ser alt fra fordelingen af træk på for- og bagaksel, farven på kabinelyset, antal kilometer til næste olieskift og alt – alt! – hvad hjertet kan begære af informationer om bilen. Specielt familiens yngre medlemmer var vilde med muligheden for at skifte farve på det indvendige LED-kabinelys, sådan at vi den ene dag kørte rundt med rød belysning og den anden en kombination af blåt og hvidt lys. Nuvel, et eller andet skal man have for sine 2,1 millioner kroner.

Først og fremmest en bil
Men på trods af teknologierne i kabinen er X5M først og fremmest en køremaskine. En luksusraket hvor du omgivet af huden fra en hel flok døde køer kan bevæge dig hastigt fremad.

Dieselmotoren kan, via knapper i midterkonsollen, indstilles i 4 trin alt efter din kørestil. De rækker sig fra den noget misvisende Eco Pro-indstilling, som åbenbart er målrettet professionelle økologer med en hemmelig svaghed for luksusfirhjulstrækkere, til Sport+, som fjerner de fleste af de elektroniske barnepiger, der normalt passer på dig.

Har du et afslappet forhold til begreber som kilometer pr. liter diesel, er Sport+ indstillingen uden tvivl din ven. Det er her, at turbotøven – hvor accelerationen først kommer, lidt efter at speederen er trykket ned – forsvinder helt, og hele bilen strammes op. Og laver larm.  

For med Sport+ kommer der lyd i kabinen. En berusende og helt klart designet lyd, når den sekscylindrede turbodiesel kommer op i omdrejninger og snerrer heftigt.



I X5M kan du vælge mellem en mere grøn kørestil og så den aggressive Sport+. Vi tilbragte mest tid i Sport eller Sport+ indstillingerne – for det er her, at den store tunge bil for alvor vågner op.


På trods af dens absurde bundtræk skal man virkelig give den gas i sving, før hjulene bare skrider en lille smule. Det skyldes både de brede 19 tommer vinterdæk som vores test-udgave er udstyret med, men også at BMW’s xDrive lynhurtigt flytter kraften mellem alle fire hjul for at sikre bedst muligt vejgreb. Det sker heldigvis helt automatisk og uden behov for joystick eller de mange knapper.

Kan du, som undertegnede, lide at køre de såkaldte sport utility vechicles, eller bare SUV, fås det ikke bedre. Basta.

Det skulle da lige være i den nye og lidt mindre Porsche Macan, hvor turbo-udgaven med 400 heste for nylig fik undertegnede til at sidde tilbage med et manisk smil efter adskillige omgange på Sjællandsringen ved Roskilde. 

Men selv om køreegenskaberne er suveræne for en SUV, understreger kabinens indretning samtidig også, hvad der sker, når du lader ingeniørerne få frit spil: Knapper og kontakter overalt.



BMW’s joystick er lidt nostalgisk – og minder om en svunden tid på drengeværelset sammen med Commodore 64. Til gengæld er der næsten uendelige tilpasningsmuligheder i BMW’s menuer.


Alt sammen noget du kan vænne dig til, og jeg ville bestemt ikke sige nej til en uge mere i en X5M, men hvor Tesla Model S satte til i køreoplevelsen, halter X5M lidt, så snart det ikke handler om netop køreoplevelsen.

Ikke at X5M på nogen måde er ringe. Det er bare, som om menneske-maskine-interaktionen ikke er lige så gennemført som de mekaniske dele af bilen.

Det er forståeligt, for Tesla er et teknologifirma med en bil, mens BMW er en bilproducent der langsomt introducerer stadig mere teknologi for chaufføren. Og den arv trækker tilsyneladende lange skygger.

Men bed mig ikke om at vælge mellem dem. For jeg vil bare have en af hver.

Læs også: Tesla Model S er køreglæde og gadget i én og samme pakke

Posted in computer.