Vandplanernes formål er at skaffe god økologisk kvalitet i de danske og øvrige europæiske vandområder. Mange ‘flade’ vandløb, som er dækket af de danske vandplaner, har svært ved at leve op til formålet, fordi vandet ganske simpelt løber for langsomt. Den lave strømhastighed betyder, at bunden er blevet blød og mudret, og denne bundtype giver en dårlig økologisk kvalitet. Forklaringen på hvorfor disse blødbundsvandløb er opstået, er først nu dukket op nu, kort før de endelige beslutninger træffes.

Med simple argumenter kan det påvises, at den bløde bund er menneskeskabt, og ikke kan være opstået i naturen. Den bløde bund er fremkommet som følge af de mange modifikationer og reguleringer af vandløbene, der har været foretaget de seneste århundreder. Efter denne hypoteses fremlæggelse har Videncentret for Landbrug i Skyjby med GIS-metoder og digitale terrænmodeller sandsynliggjort dens rigtighed.

Vandløbene er oprindeligt opstået, fordi jordlagenes evne til at transportere nedbøren via grundvandet ud til havet har været utilstrækkelig. Derfor må vandet strømme af på overfladen. På jordoverfladen vil vandet enten strømme hurtigt af i en afgrænset vandløbsseng eller strømme langsomt gennem et vådområde (sø eller mose).

Det afgørende er terrænets hældning. For at strømningen skal danne en egentlig vandløbsseng kræves, at strømningshastigheden er stor nok til at erodere og transportere overfladejorden. Er hastigheden mindre, dannes der ikke en vandløbsseng, men vandet breder sig ud og danner et vådområde.

I det oprindelige landskab er afstrømningen foregået skiftevis gennem vandløb og vådområder alt efter landskabets hældning – i modsætning til i dag, hvor afstrømningen i meget højere grad (med vores hjælp) forløber i vandløb. Derfor forekom der ikke blødbundsvandløb i det oprindelige system, selv om der naturligvis var blød bund i vådområderne på grund af den lave vandhastighed.

Gennem det seneste halve årtusind har man arbejdet på at omdanne så stor en del af vådområderne i Danmark til tørre arealer, der kunne indgå i jordbruget, og det er vanskeligt at finde vandløbssystemer, der ikke har været modificeret i en eller anden grad. Alt efter hvordan det defineres, er det kun ca. 5-10 pct. af alle vandløbsstrækninger, der er helt upåvirkede.

Det direkte formål med disse reguleringer har været at sænke vandspejlet i de enkelte vådområder ved at grave et relativt smalt vandløb gennem vådområdet og samle afstrømningen her, så vandet kan komme hurtigere væk. Selve afstrømningens mængde kan man jo ikke ændre på. Men det kræver en større hældning at få vandet til at strømme hurtigere.

I det oprindelige vådområde var strømningen så langsom, at vandspejlet næsten var vandret. Derfor var det nødvendigt at udnytte noget af den faldhøjde, der var i de vandløbstrækninger, der forbandt vådområderne. Det er her det ømme punkt ligger, fordi det betød, at hældningen og dermed strømhastigheden i disse oprindelige vandløb blev reduceret. Det samlede resultat blev, at der nu var blødbundsforhold i både den nye vandløbsstrækning gennem vådområdet og i den oprindelige vandløbsstrækning, der tidligere forbandt vådområderne.

Sænkningen af grundvandspejlet (støttet af dræningsanlæg) betød desuden, at jorden sank sammen, dels fordi jorden blev tungere, da vandets opdrift forsvandt, dels fordi den mikrobiologiske nedbrydning af det organiske stof gik i gang, da vandet forsvandt, og ilten trængte ind.

Denne lange gradvise omdannelse af det danske naturlandskab til et kulturlandskab har givet en markant og positiv forøgelse af produktionen i jordbruget, men til gengæld har dannelsen af blødbundsvandløbene været en tydelig negativ miljømæssig konsekvens.

Det er det indlysende, at det er umuligt med simple virkemidler at få vandet til igen at løbe hurtigere i de flade blødbundsvandløb og dermed genskabe den gode økologiske kvalitet. Kun ved at indføje større samlede restaureringer med omlægning af vandløb og genetablering af vådområder i Vandplanerne, kan der opnås større strømhastigheder og reelle miljømæssige fremskridt.

Med den nye tunnel under Femern Bælt kan rejsetiden med tog fra København til Hamborg mere end halveres. Det vil give op mod en seksdobling af passagertransporten, vurderer Cowi, der har analyseret markedsgrundlaget for kommerciel drift af lyntog mellem Malmø og Hamborg.

Rapporten, som udarbejdet for Green String Corridor-samarbejdet og finansieret af Region Hovedstaden, tager udgangspunkt i, at togene kører 250 km/h.

Der er cirka 350.000 passagerer årligt på strækningen i dag. Cowi skønner at det antal vil stige til cirka 1,9 mio. med åbningen af en fast forbindelse og højhastighedstog. Det dækker over et minimum 1,7 millioner og maksimalt 2,2 millioner passagerer.

Break-even for etableringen af forbindelsen ligger på kun 700.000 passagerer. Derfor vil strækningen hurtigt tjene sig selv hjem for togselskaberne, konkluderer Cowi.

Omkostningsopgørelserne tager udgangspunkt i DSB’s regnskabstal for drift af forskellige typer tog, herunder internationale tog og Intercity Lyn. Den omfatter blandt andet afskrivning på materiel, service på toget, lønomkostninger, vedligeholdelse og baneafgifter.

»Vi mener endda, at Cowis skøn er forholdsvis konservative i forhold til, hvor mange der vil tage toget i stedet for flyet. Også når folk skal på weekendtur til Berlin, vil det være hurtigere med denne tog-forbindelse,« siger Sten Hansen der er infrastrukturstrateg hos Region Skåne, som er en del af Green String Corridor.

»Mange glemmer, at det også tog over fem timer at komme fra København til Aarhus før Storebæltsforbindelsen. Vi mener, at en øget bevægelighed giver større jobmuligheder på tværs af regionerne,« siger Sten Hansen.

Især åbningen af European Spallation Source, ESS, et materialeforskningscenter med en neutronkanon i verdensklasse, vil trække forskere fra hele verden til Lund, når det åbner i 2019-2020. Der ligger et lignende, lidt mindre forskningsanlæg i Hamborg, Desy, og for Region Skåne betyder transportmulighederne derfor rigtig meget.

»Vi advokerer derfor for en trafikplan, hvor man undersøger, hvilke tog der skal købes, hvor mange og hvor ofte de skal køre. Vi ved, at sådanne ting tager lang tid, i hvert fald tre-fire år,« fremhæver Sten Hansen.

Et lyntog mellem København og Hamborg vil kræve samarbejde mellem Deutche Bahn og det danske Transportministerium, som skal udstikke opgaven til DSB. Transportministeriet skal så småt til at forhandle ny kontrakt med DSB, hvis nuværende kontrakt udløber i år.

I Tyskland er det Deutsche Bahn, der står for togdriften på landsplan, hvorimod regionaltrafikken udbydes af delstatsregeringen i den pågældende delstat.

»Det gør det til lidt af et puslespil,« siger Sten Hansen.

»Derfor er det rigtig vigtigt, at et samarbejde mellem Transportministeriet og Deutsche Bahn kommer i gang nu, så man kan få lavet en trafikplan og vise borgere og erhvervsliv, hvilke nye rejsemuligheder de får,« siger Sten Hansen.

Høj faglighed, men ofte begrænset evne til at gå systematisk til en opgave. Sådan lyder beskrivelsen af nutidens unge ingeniører, hvis man spørger Henrik Stiesdal, teknologichef i Siemens Wind Power. Han roser de unge ingeniører for deres teknologiske indsigt, men bemærker også, at de ikke altid tager sig tid til at sætte sig ind i den opgave, der ligger foran dem.

»De unge kaster sig ofte over beregningerne uden først at have fået afklaret det fundamentale spørgsmål: Hvad er det egentlig for en opgave, vi skal løse? Hvad er helt præcist leverancen? De glemmer at få indrammet opgaven, før de går i gang med løsningen,« forklarer Henrik Stiesdal, der begyndte sin karriere i vindmøllebranchen, da han byggede sin første vindmølle på forældrenes gård i 1976 og i 1978 udviklede en ny mølletype, som året efter blev solgt til Vestas.

Opret et cv på Jobfinder og lad arbejdsgiverne komme til dig

Henrik Stiesdal er indehaver af over 200 patenter inden for vindmølleteknologi og har igennem årene været forbillede for adskillige unge vindmølleentusiaster – både herhjemme og i udlandet.

»Fagligt set kan de unge ingeniører meget mere, end vi andre kunne i deres alder, men det er, som om de har sværere ved at tage problemerne ovenfra og ned. De mangler ofte ‘problem solving skills’,« vurderer Henrik Siemens.

Konsekvensen er ifølge teknologichefen, at de unge ofte ender med at foretage beregninger, der viser sig at være spildt. De arbejder i fejlagtige retninger, og opgaven tager derfor længere tid end nødvendigt.

»I sidste ende går det ud over vores effektivitet og konkurrenceevne,« understreger Henrik Stiesdal.

Han nævner et klassisk eksempel fra sin egen verden, hvor medarbejderne skal analysere svigt af en komponent i en prøvestand. Ifølge Henrik Stiesdal sker det, at de mindre erfarne ingeniører ikke får taget højde for alle sikkerhedsfaktorer i deres endelige rapport, fordi de har glemt at få defineret opgaven klart fra starten og derfor ender med en fejlagtig konklusion.

De unge ingeniører skal lære, at de har initiativpligt til at få opgaven præciseret, forklarer Henrik Stiesdal.

»Når jeg prøver at forklare vigtigheden af at spørge ind, svarer de unge, at de har forstået, men gang på gang må jeg konstatere, at det har de ikke. Måske er det fordi, de ikke vil være til besvær, men det rigtige er hellere at spørge to gange end at bevæge sig i en forkert retning,« understreger han.

Han så gerne, at de tekniske uddannelser klædte deres studerende bedre på i forhold til, hvordan man som ingeniør går til en opgave. Altså undervisning, der fokuserer på arbejdsprocessen, ikke på den tekniske faglighed. Naturvidenskabelig-tekniske kandidater uddannes primært til at frembringe noget, men der burde være mere fokus på selve processen i opgaveløsningen, pointerer Henrik Stiesdal.

»De unge skal forstå, at hver time tæller, og de skal lære at beskrive og strukturere en opgave, så den løses på den mest rationelle og værdiskabende måde,« fastlår han.

Danmark er nu blandt de blot seks lande i EU, som i den kommende sommer bliver nødt til at importere strøm på ugebasis, fordi vi ikke selv har kraftværker til at klare sagerne, når vinden ikke blæser.

Det fremgår af den årlige rapport fra sammenslutningen af europæiske systemansvarlige selskaber, Entsoe. Den har kigget på el-forsyningssituationen i den forgangne vinter og i den kommende sommer.

Andre lande i samme båd som Danmark er Ungarn, Polen og Albanien, og tallene gælder under såkaldt normale forhold uden for eksempel en hedebølge eller lignende til at trække el-forbruget i vejret.

Når vi kommer til disse mere usædvanlige situationer, stiger antallet af lande, der er nødt til at importere el på ugebasis, til 14.

Ifølge rapporten udgør importbehovet i landene dog ikke generelt noget problem, idet der er produktionskapacitet til stede i det europæiske el-system og tilstrækkeligt med kabelforbindelser til at fordele strømmen til de lande, der har behov for den, herunder Danmark.

Når det gælder landendes evne til nedregulere el-forbruget, er Danmark ikke længere med på problemlisten. Det betyder, at vi har tilstrækkelig nedreguleringskapacitet i vores el-system, så vi f.eks. kan eksportere strøm, når vindmøller kører i blæsevejr.

Tirsdag præsenterede Googles ene grundlægger, Sergey Brin, på en konference i Californien, at en ægte Google-bil er på vej. Den bliver selvstyrende, selvkørende og i det hele taget så autonom, som det er muligt at gøre en bil. Den har hverken speeder- eller bremsepedal og heller ikke noget rat.

Den nyhed følger i strømmen på Googles indtog på hardware-markedet. Først var det telefonerne fra Motorola, som skulle have et Google-mærkat. I dag har Google sin egen linje af smartphones og tablet under Nexus-brandet. Og selv om Nexus-produkterne ikke er de mest indbringende i koncernen, så har de taget andele på et marked, hvor det er liv eller død, hvis man ikke har et produkt, som rammer de teknologi- og designforvænte kunder.

I januar lagde virksomheden 3,2 mia. dollars for termostatproducenten Nest Labs, og i sidste uge annoncerede Google en softwareplatform, der vil være i stand til at styre nærmest alt teknisk udstyr i dit hjem inklusive varme og lys.

Det stopper dog ikke med forbrugsprodukter. Google vil også ind i selve produktionen og har på kort tid indkøbt otte robotvirksomheder med Boston Dynamics, det er dem med pakæslet BigDog og de futuristiske humanoide gående Atlas-robotter, som det mest markante.

Derfor er tanken om en bil måske ikke så fjern. Google har i årevis eksperimenteret med førerløse biler. Det har dog altid været eksisterende biler – fortrinsvis Toyota Prius – som er blevet ombygget til at være selvkørende.

Skal de eksisterende producenter af biler så være bange? Det er meget muligt, at de ikke behøver at frygte noget lige nu. Google regner ikke med, at den førerløse bil kommer til salg før om en årrække.

Men de skal stramme sig an. For Googles tilgang til hardware er radikalt anderledes end de mere traditionelle virksomheders. Det kunne man allerede fornemme, da Danfoss blev konfronteret med Googles opkøb af Nest.

‘Vi mener, at vi har en gode kundeplatform, og ser ikke Google som en konkurrent foreløbig. Forøvrigt har vi selv et internetbaseret produkt,’ var den gennemgående kommentar.

Eksterne kommentatorer var dog noget mere usikre på Danfoss’ fremtid. De hæfter sig ved Googles ekstreme innovationsevne og udgangspunktet som et hightech-firma fra Silicon Valley. Bare ideen om ikke at have egne fabrikker, noget, Apple i årevis har praktiseret til perfektion, giver en helt anden manøvredygtighed end en virksomhed som Danfoss.

Det er derfor heller ikke særlig sandsynligt, at Google nogensinde selv kommer til at producere en bil. Det er ikke engang særlig sandsynligt, at den fabrik, som til sin tid skal producere Google-bilen, overhovedet ligner en bilfabrik. Men det er temmelig sikkert, at virksomheder som Google vil blive ved med at udfordre den traditionelle måde at udvikle og fremstille hardware på.

Et nyt forsøg på at lede efter spor efter partikler af mørkt stof ved Cern har ikke bragt partiklerne frem i lyset.

Ikke-resultat har dog samtidig gjort det muligt at sætte nye grænser for egenskaber af eventuelle partikler af mørkt stof med lav masse, dvs. op til 10 gange tungere end en proton.

Higgsbosonen, der dannes i Large Hadron Collider ved Cern under sammenstød mellem energirige protoner, giver også partikelfysikere mulighed for at øge deres forståelse af partikler af mørkt stof. Astrofysikere mener, at mørkt stof udgør en langt større del af universets samlede masse end de velkendte partikler, der danner basis for galakser, stjerner og levende organismer.

En analyse af partikelsammenstødene ved LHC i 2011 og 2012 har dog foreløbig ikke indikeret, at partikler af mørkt stof er dannet ved henfald af Higgsbosonen, som det er beskrevet som en mulighed i visse teorier.

Det redegør de mange forskere, der er tilknyttet Atlas-detektoren ved LHC, for i en ny artikel i Physical Review Letters, som er omtalt af internettidsskriftet Physics.

Bevægelesmængde røber tilstedeværelsen af et usynligt henfald

Cern erklærede i 2012 Higgsbosonen for opdaget på baggrund af målinger, der viste, at Higgsbosonen kunne henfalde til to fotoner for gammastråling eller to Z-bosoner. De sidstnævnte er partikler med masse knyttet til den svage kernekraft på samme måde, som masseløse fotoner er knyttet til den elektromagnetiske kraft.

Fotonerne kan detekteres direkte i Atlas. Det samme kan henfaldet af Z-bosonen til elektroner og myoner.

Det er dog også muligt, at kollisionerne i LHC kan producere en Z-boson og en Higgsboson, og at den sidste henfalder på en måde, som detektorerne ikke kan opfange. Det kan være til neutrinoer eller partikler af mørkt stof. Det kaldes derfor for usynligt henfald.

En analyse af data viste, at henfaldet af Higgsbosonen i 75 procent af tilfældene var usynligt. Forskerne identificerede henfaldene ud fra målinger af de par af elektroner eller myoner, som skyldes henfaldet af Z-bosonen, og den manglende bevægelsesmængde, som derved måtte være tilgået Higgsbosonen.

Dette resultat var dog helt konsistent med den standardmodel for partikelfysikken, som ikke inkluderer tilstedeværelsen af partikler af mørkt stof. Det var altså lige efter bogen.

En lang række helt andre forsøg andre steder på at påvise eksistensen af mørkt stof har heller ikke haft succes.

Det er dog værd at notere sig det velkendte udtryk ‘Absence of evidence is not evidence of absence’, så eftersøgningen efter mørkt stof fortsætter.

Vejrudsigten lover tørvejr, let vind, og delvist overskyet. Altså næsten perfekt til raketopsendelser, og denne gang skal det lykkes, lyder det fra formanden for raketforeningen Danish Space Challenge (DSC), Jeppe Locht.

Fredag mellem 11 og 15 vil DSC sammen med den tyske forening Forschungsgemeinschaft Alternative Raumfahrt (FAR) gøre et tredje forsøg på at opsende to raketter fra Holmsland Klit ved Nymindegab i Ringkjøbing-Skjern og Varde Kommuner.

DSC vil opsende sin 16 centimeter tykke og 3,5 meter lange fastbrændstofraket, SSRV2.2A, der medbringer en nyttelast bygget af elever fra Aalborg Katedralskole sammen med Aalborg Universitet. Tyskerne medbringer deres lignende fastbrændstofraket, Arguna 4.

Tidligere forsøg på opsendelser blev forhindret af et utal af problemer med affyringsrampen, sand i kølesystemet på en af foreningens både og udfordringer med at transportere ting ud i det sandede klitområde.

»Vi har haft et hav af udfordringer og er jo altså kun en frivillig organisation. Men nu er vi klar med en masse udstyr,« siger Jeppe Locht.

I år medbringer foreningen en affyringsrampe bygget på baggrund af en personlift, en såkaldt Omme-lift, som håndværkere ofte står på og arbejder. Rampen er bygget med en såkaldt underslung-skinne, så raketten hænger i en glideskinne.

DSC medbringer også to større biler, hvoraf den ene er en ombygget brandbil, rum til kontrolcenter, en militær strømgenerator, to speedbåde på syv meter til at bjærge nedfaldne raketter samt tre ATV’er til at køre rundt i klitterne.

Nymindegab er et nyt område, som raketfolkene har fået adgang til, og det ændrer deres højdebegrænsning fra fem til ni kilometer. DSC forventer dog, at deres raket maksimalt når fire kilometer. Brændstoffet er nemlig ikke det mest effektive, men til gengæld er det billigt og trygt at arbejde med. Det består af smeltet sorbitol, som er en sukkeralkohol, iblandet støv af kaliumnitrat.

Rørformet grain af sorbitol

Under størkning bliver brændstoffet holdt sammenpresset af stålfjedre, der fjerner hulrum, som kan give en ujævn forbrænding. Brændstoffet bliver støbt omkring en rundstok af teflon, som sikrer en ensartet brændstofstruktur, når teflonstokken bliver fjernet. Efter støbning står DSC tilbage med en tyk rørformet brændstofblok, såkaldt grain.

Ved tænding af raketten vil brændstofblokken både brænde fra ydersiden og fra indersiden. Denne metode vil sikre en mere ensartet forbrænding gennem flyvningen i modsætning til f.eks. klassiske stjerneformede grains, der giver en højere acceleration i starten.

»Vi har ikke haft brug for høj acceleration, måske før nu, hvor vi har fået tilladelse til højere flyvninger. Sorbitol-brændstoffet er egentlig ikke særlig interessant for os, men er bare en god arbejdshest,« siger Jeppe Locht.

Flyver med knap 1000 km/t

Når SSRV2.2A forlader startrampen, vil luftrummet være spærret af militæret. Raketten vil accelerere til en hastighed på knap 1000 km/t og ved toppunktet, det såkaldte apogee, vil en pyroteknisk ladning skille raketten i to dele og trække en faldskærm ud. Raketten vil lande i vandet mellem en til to kilometer fra kysten, og to GPS-modtagere samt en sender om bord skal gøre det muligt at finde den igen.

Næsekeglen på 70 centimeter er også lukket hermetisk og flyder. En del af raketten indeholder flamingo. Derudover indeholder næsekeglen et DY-80 sensorboard med 10 DOF (3 akset accelerometer, gyroskop, magnetsensor plus tryk- og temperaturmåler), og en Openlog-datalogger. Data sendes til jorden ved hjælp af et APC-220-radiomodul med fejlkorrigerende koder.

Næste raket bliver med flydende brændstof

Til næste affyring satser DSC på at bygge en raket med flydende brændstof. Den vil blive markant større, da rørføringer, ventiler og tanke er nemmere at få plads til i større udgaver.

»Hvornår vi opsender en væskeraket, tør jeg ikke sige. Det er stort set umuligt at sætte mål i en frivillig organisation, og øger vi raketternes størrelse, skal vi også have ny rampe, køretøjer osv. Men vores ambition er helt klart en væskemotor,« siger Jeppe Locht.

De australske myndigheder kortlægger netop nu 60.000 km2 havbund i jagten på det forsvundne fly fra Malaysia Airlines. Disse data bliver offentligt tilgængelige, og forskere opfordrer nu til, at der også indsamles dybdedata andre steder i verdenshavene, skriver BBC.

»De dybdemålingsdata, der indsamles i forbindelse med eftersøgningen af MH370, vil komme til at tilhøre den australske stat. Deres betydning gør, at de bliver offentligt tilgængelige via både australske og internationale databaser,« oplyser de australske myndigheders koordinerende enhed i eftersøgningen på MH370 til BBC.

De dårlige data om havbunden vest for Australien viste sig blandt andet ved, at en af eftersøgningens robot-ubåde uventet nåede sin dybdegrænse på 4.500 meter. Nogle steder viste havet i området sig at være over 7.800 meter dybt.

To forskere fra den amerikanske myndighed for hav- og atmosfæreforhold, Noaa, har i en artikel undersøgt de tilgængelige dybdedata fra området.

»Vidensniveauet om havbunden i MH370’s eftersøgningsområde er dårligt, men typisk for de fleste af Jordens have, særligt på den sydlige halvkugle,« skriver de ifølge BBC.

Kortlægningen af havbunden er ifølge forskerne så ringe, at kortlægningen af Mars er 250 gange bedre på den lodrette akse og 15 gange bedre på den vandrette akse.

»I mange fjerne havområder er hovedparten af de tilgængelige data stjernenavigerede, analoge målinger, fordi systematisk udforskning af havbunden lader til at være standset i starten af 1970’erne,« skriver de ifølge BBC i en artikel i American Geophysical Unions blad. Forskerne sammenligner de gamle målingers dækning af havbunden med, hvordan det amerikanske motorvejsnet dækker USA.

De nye data vil blandt andet kunne hjælpe forskere, der søger viden om fiskearters levesteder eller leder efter mineralressourcer på havbunden.

Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingssystem, Proask, kommer aldrig til at virke efter hensigten. Derfor bliver hele projektet nu skrottet efter en samlet udgift på 283 millioner kroner. Det oplyser Arbejdsskadestyrelsen ifølge en pressemeddelelse.

»Proask understøtter ikke Arbejdsskadestyrelsens behov og vil ikke komme til at gøre det. Det er meget beklageligt. Systemet er blevet analyseret grundigt af Deloitte, og styregruppen har haft mange tilbundsgående drøftelser om systemet. Beslutningen om at lukke helt ned for Proask hviler derfor på et entydigt og solidt grundlag,« udtaler direktør i Arbejdsskadestyrelsen Anne-Marie Rasmussen.

Meldingen om, at det ambitiøse sagsbehandlingssystem stod over for en lukning, kom allerede i januar, efter at styrelsen i mere end et år havde forsøgt at få det på papiret færdigudviklede system til at fungere.

Imidlertid har styrelsen måttet arbejde videre i et 23 år gammelt system, hvor mange af delene ikke længere supporteres eller opdateres af leverandørerne. Dette system vil nu skulle fortsætte med at understøtte sagsbehandlingen, indtil et nyt system er på plads.

Arbejdsskadestyrelsen skal nu i gang med at finde et helt nyt system. Ifølge tidligere konsulentrapporter er risikoen ved et nyt system angiveligt mindre, fordi markedet har ændret sig siden 2008, hvor Proask blev sendt i udbud med flere uprøvede teknologier.

Der skal mere konkurrence på det kabel-tv-netværk, som TDC gennem datterselskabet Yousee råder over.

Sådan lyder et nyt forslag fra Erhvervsstyrelsen, som mere præcist vil indføre, at konkurrenterne ikke bare kan få lov at sælge internet gennem coax-kablerne til kabel-tv, men også samtidigt må sælge adgang til tv-pakker, som er Yousees hovedforretning.

Det skriver Erhvervsstyrelsen, som nu har sendt forslaget til høring i branchen.

TDC er på grund af sin dominerende position på det danske telemarked underlagt særlige regler, som gør det muligt for andre selskaber at leje sig ind på TDC’s infrastruktur, efter regler som Erhvervsstyrelsen fastlægger.

Men reguleringen sker fra produkt til produkt og skal løbende forsøge at følge med den tekniske udvikling på området og styrkepositionerne mellem teleselskaberne.

Selvom konkurrenterne siden 2009 har haft adgang til at sælge internet via Yousees kabel-tv-netværk, er det ikke sket, og derfor vil styrelsen nu udvide reguleringen, så konkurrenterne ligesom Yousee kan få lov at tilbyde pakker med både tv-kanaler og internet.

»Erhvervsstyrelsens nye tiltag over for TDC skal ses i lyset af de konkurrencemæssige udfordringer, der er på bredbåndsmarkedet. Slutbrugerne efterspørger i stigende grad bredbånd kombineret med en tv-tjeneste. Derfor er det vigtigt, at TDC’s konkurrenter har samme muligheder på markedet som TDC. Denne konkurrencemæssige udfordring løser Erhvervsstyrelsen ved at give bedre muligheder for at matche de produkter, TDC i dag leverer på kabel-tv-nettet,« skriver styrelsen i en pressemelding.

Som forholdene er i dag, skal en kabel-tv-kunde af tekniske grunde have en tv-pakke for at kunne købe internet via de samme kabler. Men dermed skal man som kunde hos en konkurrent først købe en tv-pakke hos Yousee og derefter en internetforbindelse hos den konkurrerende leverandør – og det bøvl er en af hovedårsagerne til, at der ikke er kommet konkurrence på TDC’s kabel-tv-net, lyder Erhvervsstyrelsens vurdering.

Det er ifølge en ekstern undersøgelse ikke muligt at kræve, at man kan få internet via kabel-tv uden også at betale for en tv-pakke, så den bedste løsning her og nu er derfor at lade konkurrenterne levere færdigkøbte tv-pakker fra TDC/Yousee som en del af et kombineret produkt, skriver Erhvervsstyrelsen.

Kabel-tv er ved at blive Danmarks nye internet-motorvej, for coax-kablerne giver nu mulighed for høje internethastigheder på 100 megabit pr. sekund. Man kan også vælge en forbindelse med høj upload-hastighed, for eksempel 60 megabit upload og 60 megabit download pr. sekund.

Men hvor der i dag er masser af konkurrence på kobbernettet, hvor TDC har monopol på kablerne, har reglerne om at leje sig ind på kabel-tv-nettet altså ikke indtil videre indbudt konkurrenter til at forsøge sig, bortset fra ét firma, som kun har to aktive linjer og ikke en kommerciel forretning.

Der er sidste frist for kommentarer til forslaget den 24. juni.