Der er stor usikkerhed blandt virksomheder, der gerne vil i gang med databehandling i form af Business Intelligence, specifikt Business Analytics, bredt set som Big Data. Det viser en ny IBM-undersøgelse. Kun 10 procent af 750 virksomheder globalt set føler sig parate til at smelte platforme sammen med data og dermed udnytte de data til at styrke forretningen.

I Danmark står det dog ikke helt så slemt til, vurderer Steen Christoffersen, der er IBM’s landechef for Business Analytics og SPSS Nordic. Han har i en årrække fulgt virksomhedernes strategi i forhold til behandling af data:

»Inden for de seneste to til tre år er der sket en hel del i Danmark. Så min vurdering er, at de fleste danske virksomheder er godt med, når det handler om at have en it-infrastruktur, der kan være med til at gøre datamængder forståelige,« siger Steen Christoffersen til Version2.

IBM-undersøgelsen hedder ‘IT Infrastructure Matters’ og dækker over 750 virksomheder fra 18 forskellige lande og inden for 19 forskellige brancher. Her en enten virksomhedernes direktør eller it-chefer blevet spurgt om, hvor parate virksomheden føler sig, når det kommer til at integrere mobile devices med data fra sociale medier lig Facebook og Twitter. Og om hvor parat virksomheden er til at håndtere Big Data fra egne serverrum.

Silo-effekten

Big Data er i de senere år blevet to helt store buzzwords, når danske virksomheder skal udtænke forretningsmodeller og analysere, hvilke data inden for virksomhedens mure som på sigt kan bruges til at styrke forretningen. Men ofte kan danske som udenlandske virksomheder blive bremset af den såkaldte ‘silo-effekt’, hvor forskellige dele af virksomheden kører forskellige softwareløsninger, der har svært ved at integrere med hinanden.

Det mener Jens Nyholm, der er direktør i Iris Group og for nyligt udarbejdede rapporten ‘Big Data som vækstfaktor i dansk erhvervsliv – potentialer, barrierer og erhvervspolitiske konsekvenser’ for Erhvervsstyrelsen.

»Mange små og mellemstore virksomheder i Danmark er kommet i gang med at behandle data mere intelligent og hurtigt. Dog ser vi stadig en række eksempler på, at virksomhedens afdelinger kører enkeltstående systemer,« fortæller Jens Nyholm fra Iris Group.

Det bump på vejen er Steen Christoffersen fra IBM også løbet ind i:

»Nogle virksomheder oplever stadig den her siloeffekt, hvor der er svært at interagerer på tværs af organisationen,« siger han.

Voksende marked i Danmark

Selvom der globalt set stadig er usikkerhed blandt virksomhederne, når det handler om at kaste sig ud i den intelligente overvågning og brug af data, fortsætter markedet for eksempelvis Business Analytics-software med at stige kraftigt i Danmark.

I 2012 blev der solgt for i alt 1,7 milliarder kroner software, der omfatter Business Analytics til budgetoptimering. Sammenlignet med 2010 er det en stigning på knap 20 procent, viser det seneste tal fra analysevirksomheden IDC Nordic.

Ifølge Anders Elbak, der er senioranalytiker hos IDC Nordic, er danske virksomheder blevet mere modne, når det handler om at have den parathed, IBM-undersøgelsen omtaler.

»Markedet er inden for få år modnet herhjemme. Den store lyst til at investere i den her type software viser, at der ligger grundige beslutninger bag. Grundlæggende set har de fleste danske virksomheder også en nogenlunde solid digital infrastruktur til at gøre det,« forklarer Anders Elbak.

Tilbage hos Steen Christoffersen fra IBM Danmark ser landechefen også på markedet som en ændret tankegang:

»Den her transformation handler ikke kun om nye softwareløsninger. Det handler også om at ændre mindsettet for virksomhedens ansatte, når det kommer til at se data som et egentligt redskab, der kan styrke forretningen. Den proces tager i sagens natur tid, men er i gang,« slutter Steen Christoffersen.

Hvordan kan din virksomhed blive bedre til at overholde budgettet og overvåge forretningen takket være data? Få nogle af svarene, når Version2 holder konferencen Insight Live om Business Analytics. Du kan læse mere om arrangement og tilmelde dig på dette link:

http://ingmesser.dk/insight-live-bi

Tirsdag meldte Digitaliseringsstyrelsen ud, at det alligevel ikke bliver muligt for brugere at prøvekøre den nye NemID JavaScript, fordi de var fundet fejl, der skulle rettes. Og nu meddeler styrelsen, at der slet ikke bliver nogen ekstern test af den kommende NemID, før den bliver endeligt lanceret.

Kontorchef i styrelsen Cecile Christensen fortæller, at pilottesten bliver gennemført med interne brugere, men hun forventer stadig endelig lancering 1. juli, som er datoen for, hvornår NemID i JavaScript udgaven vil kunne implementeres bredt.

»Planen er, at det går i fuld produktion 1. juli. Vi havde planlagt nogle pilottest, hvor dem der går ind via nem-login (eksempelvis via Borger.dk, red.) vil bruge den nye NemID med JavaScript.«

Men det vil ikke rykke på lanceringen inden 1. juli?

»Det forventer vi ikke, men jeg kan jo ikke udstede nogen garantier i forhold til, om der kan opstå problemer. Men vores umiddelbare vurdering er, at det holder med 1. juli.«

Burde I ikke have kunnet opdage, at noget var galt før dagen inden, I har sagt, I vil gå i luften med en pilottest?

»Det mener jeg ikke, man kan sige. Når vi tester de her ting, så vil nogle af de mest kritiske test, som er altafgørende for lanceringen, ligge til sidst. Og det vil i alle tilfælde kunne betyde, at man kan blive forsinket. Tidsplanen afspejler også en meget stor efterspørgsel efter en mobil løsning, som gør, at vi gerne vil gå i luften med løsningerne, så snart de virker.«

Hvordan kan det være, det først går op for jer så sent, at pilottesten alligevel ikke kan lanceres til tiden?

»Problemet er, når vi laver de her sidste end-to-end-test, så vil der være nogle ting, det først er muligt at teste til sidst. Sådan vil det generelt være, når man udvikler disse systemer. Der opdager man nogle fejl et sted. Når man så retter dem, er det ikke nok. Det er en kompleks ting at rette i denne fødekæde, fordi det skal rettes og testes hele vejen rundt,« siger Cecile Christensen og fortsætter:

»Det er en kendt ting, at der kan være nogle ting, når man gennemfører de endelige test. Og vi vil ikke gå på kompromis med hverken kvalitet eller sikkerhed, hvilket vi risikerer, hvis ikke vi laver alle test.«

Microsoft har tidligere meldt ud, at det ikke længere skal koste noget at bruge Windows på en telefon eller tablet, så længe skærmstørrelsen ikke overstiger ni tommer.

Og nu er Microsoft klar med en variant af Windows 8.1, som hardwareproducenterne kan bruge gratis. Navnet er endt med at blive ‘Windows 8.1 med Bing’.

Tidligere har Microsoft også meldt om en gratis version af Windows Phone, som ville få navnet ‘Windows til Internet of Things’.

I et blogindlæg fortæller Brandon LeBlanc fra Microsoft om Windows-varianten, der som navnet antyder får Microsofts søgemaskine Bing som standard i Internet Explorer. Det er dog muligt at skifte til Google eller andre søgemaskiner.

Forbedringer af Windows 8.1 har også gjort, at kravene til hardware er faldet til én gigabyte RAM og 16 gigabyte lagerplads, og dermed er vejen åbnet for billigere enheder med en fuld version af Windows, lyder vurderingen.

Microsoft har kæmpet hårdt for at få gjort Windows Phone og Windows på tablets gjort mere udbredt, uden det store held. Da Microsoft valgte selv at gå hardware-vejen, med købet af Nokia og de selvudviklede Surface-tablets, gav det oven i købet en ulige konkurrence for andre hardwareproducenter, som ville bruge Windows, da de skulle betale licens for styresystemet. Det har Microsoft altså nu indset var en forhindring for udbredelsen og tager nu konsekvensen med gratis Windows til telefoner og tablets.

I kølvandet på Version2’s historie om, at Chrome til Linux ikke længere understøtter Java og dermed NemID, har Digitaliseringsstyrelsen været i kontakt med Nets, der står bag den digitale selvbetjeningsplatform.

Og kontorchef i styrelsen Cecile Christensen oplyser nu på den baggrund, at browser-alternativet Firefox fungerer med Java og NemID i stedet for Chrome under Linux. ligesom Nets oplyser, at Firefox vil blive supporteret af virksomheden i stedet for Chrome på Linux-platformen Ubuntu.

»Vi kan jo ikke styre, hvad Google, Oracle eller tilsvarende virksomheder gør. Det er ærgerligt, men det er noget, vi har svært ved at gøre noget ved,« siger kontorchef i Digitaliseringsstyrelsen Cecile Christensen og tilføjer:

»Heldigvis er vi jo på vej med en JavaScript-baseret løsning, som vi forventer at kunne gå i luften med inden længe.«

Cecile Christensen fortæller, at der i kontrakten mellem Digitaliseringsstyrelsen og Nets om NemID er krav om, at understøtte gængse kombinationer og browsere og andre applikationer og operativsystemer.

Af listen over supporterede browsere på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside NemID.nu fremstår Chrome dog stadig som den eneste browser, der er supporteret til den udbredte Linux-distribution Ubuntu.

Hvis en browser er supporteret, så er den automatisk også understøttet fremgår det af siden. Supporteret vil i denne sammenhæng sige, at brugeren har mulighed for at få hjælp af NemID-supporten.

Nets, der står bag NemID, har efter Version2 har rettet henvendelse til dem, undersøgt sagen. Ulrik Marschall oplyser i en mail til Version2, at Firefox nu vil blive supporteret i stedet for Chrome til Linux:

»Under 0,1 % af de daglige NemID-logins stammer fra brugere med kombinationen Chrome og Linux, så vi anbefaler, at de Linux-brugere der bliver ramt af denne problematik, benytter en anden browser, f.eks. Firefox, når de bruger NemID. Det er blandt andet den stigende tendens til at vælge Java fra på flere platforme, der igangsatte NemID JavaScript-projektet, som forventes afsluttet ultimo juni 2014. Herefter kan alle NemID-løsninger med nøglekort køre på JavaScript-løsningen,« skriver han og fortsætter:

»NemID.nu vil blive tilrettet, så Chrome ikke længere fremstår som supporteret i forbindelse med Linux platformen.«

Allerede i september 2013 gjorde Google opmærksom på i et blogindlæg, at understøttelsen af plugin-strukturen NPAPI, som Java anvender, forventes at blive udfaset fra browseren i løbet af 2014 – og også hvad Windows-versionen af Chrome angår.

Version2 har i den forbindelse spurgt Digitaliseringsstyrelsen, om det kommer bag på styrelsen, at Chrome er på væk fra Java-understøttelse.

»Dengang, vi udviklede NemID, var Java meget bredt understøttet, som på det tidspunkt var den mest langtidssikrede teknologi, vi kunne vælge. Men vi har jo godt kunnet se i et stykke tid, at der er en bevægelse på vej væk fra Java henover flere udbredte platforme. Og det har også været med til at bevirke, at vi udvikler JavaScript-løsningen i stedet for. Som vi nu forventer er en god og langtidssikret teknologi. Men der vil jo altid være en udvikling på dette område,« siger kontorchef i Digitaliseringsstyrelsen Cecile Christensen.

Google meldte ud i september 2013, at de ville fjerne supporten på Chrome i løbet af 2014, så det burde vel ikke komme bag på jer eller Nets?

»Nej, og det mener jeg heller ikke, det gør. Projektet med JavaScript har jo stået på i et år nu. Så vi har jo vidst, vi skulle over på en anden platform. Det tager bare noget tid at udvikle.«

Siden denne artikel er skrevet, har Digitaliseringsstyrelsen meldt ud, at den planlagte lancering af NemID-JavaScript bliver udskudt. Styrelsen havde ellers tidligere bebudet at, den ville finde sted på udvalgte hjemmesider 28. maj. Det har ikke efterfølgende umiddelbart været muligt at få en kommentar fra Digitaliseringsstyrelsen. Det arbejder vi på.

Først blev et pilotforsøg med NemID til mobilen, den såkaldte JavaScript-løsning, udskudt umiddelbart lige inden lanceringen. Og nu er Borger.dk ramt af tekniske problemer.

Det var netop Borger.dk, der skulle være det første sted, hvor borgere ville kunne afprøve den nye NemID, der også skulle fungere på mobiltelefoner.

Pilotforsøget skulle være startet i dag, men i går, tirsdag, meldte Digitaliseringsstyrelsen ud, at NemID-JavaScript lanceringen ville blive udskudt. Dog vil løsningen stadig blive lanceret inden sommerferien, forlød det fra digitaliseringsstyrelsen.

I skrivende stund ser Borger.dk nu ud til at køre på pumperne.

»Vi har i øjeblikket et teknisk problem, som vi arbejder på at løse. Du kan stadig bruge de selvbetjeningsløsninger, der er link til herunder. Hvis du skal finde andet på borger.dk, prøv venligst igen senere. Vi beklager ulejligheden,« fremgår det på en neddroslet version af den offentlige selvbetjeningsportal.

Digitaliseringsstyrelsen, der både står for Borger.dk og NemID har formentlig travlt i disse timer, i hvert fald er det endnu ikke lykkedes for Version2 at få en nærmere kommentar til hverken udskydelsen af NemID JavaScript-lanceringen eller de nuværende problemer med Borger.dk

Version2 følger sagen.

Opdatering
Digitaliseringsstyrelsen oplyser til Version2, at nedbrudet på Borger.dk og den udskudte NemID-JavaScript-lancering ikke har noget med hinanden at gøre.

Google-koncernen har efterhånden et bredt udvalg af forretninger, og nu springer den ud som bilproducent, skriver Chris Urmson, som er chef på Googles projekt for selvkørende biler på Google Official Blog.

I første omgang er der tale om 100 af Googles egendesignede prototyper, som skal produceres i bilbyen Detroit.

»Vi undersøger lige nu, hvordan en fuldt selvkørende bil vil se ud ved at bygge nogle prototyper. De vil være designet til at operere sikkert og autonomt uden at have brug for menneskelig indblanding,« skriver Chris Urmson på sin blog.

Tom kabine

Kabinen bliver ikke som i andre biler. Der kommer nemlig til at mangle en række af de ting, vi kender fra folkevognen ude i garagen.

»De vil ikke have rat, speeder eller bremse, fordi bilen ikke har brug for dem. Vores software og sensorer klarer alt arbejdet,« siger Chris Urmson, som ikke lægger skjul på, at han forventer, at bilen kommer til at revolutionere måden, vi ser biler på.

Det særlige ved bilen er dens sikkerhedsmekanismer, som ifølge projektlederen har været det vigtigste i arbejdet med prototyperne.

Masser af sensorer

»De har sensorer, der fjerner alle blinde vinkler, og de kan se objekter på en distance, der svarer til to fodboldbaner i alle retninger, hvilket er særligt vigtigt på steder, hvor der er mange kryds,« fortæller Chris Urmson.

Bilen vil være begrænset til at kunne køre 25 mph eller cirka 40 kilometer i timen, og den er indrettet uden særligt meget luksus.

»Den vil have to sæder med sikkerhedsseler, plads til passagerers egendele og knapper til at starte og stoppe og en skærm, som viser ruten, og det er omtrent det hele,« skriver Chris Urmson på Googles officielle blog om den lille bil.

Google regner med, at bilen – i versioner med rat – vil blive testkørt i løbet af sommeren. Derefter vil pilotprojektet de kommende år bevæge sig ud på de californiske veje.

KMD skal stå for at udvikle den såkaldte fællesoffentlige datafordeler, der skal give både offentlige myndigheder, virksomheder og andre adgang til at udnytte de grunddata, som det offentlige er i besiddelse af. Det oplyser Digitaliseringsstyrelsen ifølge en pressemeddelelse.

Grunddata er eksempelvis adresser og kortdata, som staten vil gøre tilgængelige for flere som en del af et større projekt om at bruge data, som den offentlige sektor har indsamlet eller skabt, som grundlag for flere tjenester til virksomheder og borgere.

Mange myndigheder stiller allerede data til rådighed, men Digitaliseringsstyrelsen vil have udviklet en samlet portal, hvor data kan tilgås ensartet.

Ifølge Digitaliseringsstyrelsen har sikkerheden været en væsentlig del af overvejelserne omkring udformningen af datafordeleren, idet den blandt andet også skal kunne give adgang til at trække data fra CPR-registret på længere sigt.

Det bliver Geodatastyrelsen, som skal styre projektet, og KMD har indgået en 4-årig kontrakt med mulighed for forlængelse i yderligere fire år, som i så fald samlet vil koste 80,2 millioner kroner. Den første del af projektet skal være klar i 2015, mens anden fase med data fra CPR og CVR skal være klar i 2016.

Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingssystem, Proask, kommer aldrig til at virke efter hensigten. Derfor bliver hele projektet nu skrottet efter en samlet udgift på 283 millioner kroner. Det oplyser Arbejdsskadestyrelsen ifølge en pressemeddelelse.

»Proask understøtter ikke Arbejdsskadestyrelsens behov og vil ikke komme til at gøre det. Det er meget beklageligt. Systemet er blevet analyseret grundigt af Deloitte, og styregruppen har haft mange tilbundsgående drøftelser om systemet. Beslutningen om at lukke helt ned for Proask hviler derfor på et entydigt og solidt grundlag,« udtaler direktør i Arbejdsskadestyrelsen Anne-Marie Rasmussen.

Meldingen om, at det ambitiøse sagsbehandlingssystem stod over for en lukning, kom allerede i januar, efter at styrelsen i mere end et år havde forsøgt at få det på papiret færdigudviklede system til at fungere.

Imidlertid har styrelsen måttet arbejde videre i et 23 år gammelt system, hvor mange af delene ikke længere supporteres eller opdateres af leverandørerne. Dette system vil nu skulle fortsætte med at understøtte sagsbehandlingen, indtil et nyt system er på plads.

Arbejdsskadestyrelsen skal nu i gang med at finde et helt nyt system. Ifølge tidligere konsulentrapporter er risikoen ved et nyt system angiveligt mindre, fordi markedet har ændret sig siden 2008, hvor Proask blev sendt i udbud med flere uprøvede teknologier.