It-selskabet Schultz er i de seneste år gået direkte i struben på KMD, når det kommer til levering af job-systemer til landets kommuner.

Således har Schultz vundet fem ud af seks udbud på området for job-fagsystemer, hvor it-giganten KMD ellers i en halv menneskealder har siddet solidt og tungt på ordrene.

Administrerende direktør hos Schultz, Mette Louise Kaagard, peger på flere årsager til, at virksomheden med 100 ansatte har kunnet tage kampen op og vinde udbuddene mod KMD’s hær på 3.000 folk.

“Vi har ikke før leveret så komplekse systemer, som KMD ellers har mange års erfaring med. Men vi så og hørte, at der flere steder i kommunerne var brug for ny og moderne it, der er meget fleksibelt i forhold til den skiftende lovgivning,” fortæller Mette Louise Kaagaard til Computerworld og fortsætter:

“Derfor besluttede vi at udvikle en standard-platform i et Microsoft-CRM-system, hvor de fleste brugere kender knapperne og navigationen fra deres Office-produkter.”

Hun oplyser, at selskabet har investeret omkring 30 millioner kroner i Microsoft CRM-platformen, som jobcenter-systemerne er blevet udviklet på.

Find de rigtige kunder
Schultz’ rejse mod de forjættede kommunale kontrakter startede således for alvor for tre år siden, hvor kommunernes it-selskab Kombit lagde planer for, hvordan man kunne komme det nu privatejede KMD’s monopol-kontrakter til livs.

På daværende tidspunkt havde Schultz kontakt til 93 af landets 98 kommuner, da selskabet også leverer et søgbart lovgivningsarkiv, der i kommunale munde hedder ‘Lovinformation’.

Det gav selskabet et godt netværk af potentielle kunder, hvilket ifølge Mette Louise Kaagaard har været alfa omega, da selskabet for tre år siden stod uden nogen kundereferencer på selskabets nyudviklede jobcenter-system.

Schultz fik kontakt med Vejle Kommune, som sammen med tre andre kommuner var villige til at teste jobcenter-systemet sideløbende med, at it-selskabet fik færdigudviklet sit system ved hjælp af de kommunale input fra hverdagen.

“Med en ny løsning i markedet skal man finde de rigtige kunder, der er villige til at tage en risiko,” anbefaler Mette Louise Kaasgaard fra Schultz, der senere vandt Vejle Kommune som den første skalp på jobcenter-systemet i et udbud mod Medialogic, der efterfølgende er blevet opkøbt af ærkerivalen fra KMD. 

Prisen skal være i orden
Med den første kunde på reference-listen er det siden gået slag i slag for den mindre it-virksomhed, som senere vandt sit andet jobcenter-udbud i Randers mod netop store KMD.

Siden har Schultz kapret Kolding, Odense, Ikast-Brande, men har måttet se sig slået i Fredensborg Kommune.

Mette Louise Kaagaard fortæller, at nederlaget i Nordsjælland var et tæt løb, og der generelt i udbuddene har været nogle Schultz-tilbud, der har været billigere end KMD, mens andre har ligget højere rent prismæssigt.

“Prisen skal være i orden, så kort kan det siges. Men jeg tror, at vi har haft den fordel, at vi kender kundernes behov rigtig godt for it-systemer, der er fleksible og kører hurtigere end konkurrenternes produkter,” siger Schultz-direktøren.

Hun indskyder, at KMD i sagens natur også kender sine kunders behov rigtig godt, men ønsker ellers ikke at spekulere i, hvorfor kommunerne fravælger it-giganten i udbud efter udbud.

Klar på flere fagområder
Mette Louise Kaagaard fremhæver derimod, at områder som brugervenlighed med et system bygget på velkendt Microsoft-teknologi, agil udvikling med konstante tests og ikke mindst de indledende ‘interaktive fokusgrupper’ med fire kommuner har været afgørende for at kunne vinde så mange kontrakter mod KMD.

“Derudover skal du som virksomhed være villig til at investere i din teknologi,” tilføjer Mette Louise Kaagaard.

Hun forklarer, at Schultz som forventet endnu ikke har overskud på sit jobcenter-system på trods af flere vundne udbud i størrelsesordenen mellem én til 10 millioner kroner, men det får hende ikke til at ligge søvnløs om natten.

“Vi får overskud til næste år,” bedyrer hun.

Samtidig siger Schultz-direktøren, at selskabet med sin seneste sejr i Kolding her i maj har fået blod på tanden for at kigge på andre sagsbehandlingssystemer funderet på den tilkøbte Microsoft-platform.

Dermed vil selskabet med andre ord forsøge at tvinge KMD væk fra flere af de systemer, som it-giganten har haft de facto-monopol på i flere årtier.

Mette Louise Kaagaard ønsker dog ikke at gå i detaljer med, hvilke fagområder som Schultz nu ser sultent på at konkurrere på i kamp mod blandt andre KMD.

Teknik og viden skal vende slaget
Hos KMD bliver meldingerne fra Schultz modtaget høfligt med frasen om, at it-giganten hilser enhver form for konkurrence velkommen.

Samtidig peger KMD’s direktør for arbejdsmarkedsområdet, Carsten Olesen, også på, at en ny spiller som Schultze måske får mere snor end KMD.

“Der vil altid være interesse for en ny spiller på markedet, og de har åbenbart vækket noget i kunderne med blandt andet deres brugergrænseflade,” siger Carsten Olesen.

Han nægter dog at lægge sig fladt på ryggen og tabe de næste udbud. I den sammenhæng peger han på, at konkurrencen også får KMD op på tæerne, efter at selskabet har købt en anden konkurrent, Medialogic.

“Sidste år gik vi desuden i gang med opdateringen på vores job-system, og der har vi været meget forudseende med hensyn til den beskæftigelsesreform, der netop er kommet fra regeringen,” lyder det fra Carsten Olesen.

Han peger på, at de første moduler af KMD’s opgraderede platform med business intelligence-, effektmåling- og selvbetjeningsløsninger er på trapperne.

Sammen med selskabets enorme domæneviden skal den tekniske platform være med til at bane vejen tilbage i det absolutte førersæde for KMD.

“Vi bliver hele tiden nødt til at holde os på forkant med det paradigmeskifte, der sker på jobmarkedet. I den kamp vil vi naturligvis forsøge at vinde så mange udbud som muligt,” bedyrer Carsten Olesen.

Læs også:
KMD-direktør vinker farvel til væksten: Vi er presset på priserne

KMD-konkurrent bider fra sig: Vinder tre udbud

KMD afviser kritik af monopol: Vi har da en konkurrent

Når Apple i næste uge skyder sin årlige udviklerkonference, WWDC, i gang, vil den californiske virksomhed formodentligt præsentere den næste generation af det mobile styresystem, iOS 8.

Og ifølge den britiske finansavis Financial Times vil iOS 8 som noget nyt understøtte en række funktioner, der gør det muligt at bruge en iPhone som fjernbetjening til et intelligent hjem.

Funktionerne vil komme til at udgøre en særlig platform til såkaldte smarthome-gadgets, som eksempelvis intelligente lamper og intelligente låse- og alarmsystemer.

Reaktion på ny trend
Den nye platform er formodentlig en reaktion på en tendens, som vi har set de seneste år, hvor flere og flere af de produkter, som vi bruger i vores hjem, bliver tilknyttet internettet og får intelligente funktioner.

Trenden er kendt under betegnelsen “internet of things”, og Apples konkurrent Google hoppede med på den i starten af året, da søgegiganten betalte i nærheden af 17 milliarder kroner for virksomheden Nest, der laver intelligente termostater og røgalarmer.

Artiklen i Financial Times er relativ fattig på detaljer om, hvilke funktioner platformen vil komme til at indeholde. Men det nævnes, at en person med en iPhone i lommen og eksempelvis et hjem udstyret med intelligente lamper, vil kunne få lyset til at tænde automatisk, når vedkommende træder ind ad døren.

Funktioner som denne har Philips intelligente el-pære, Philips Hue, allerede, men man kan forestille sig, at denne type funktioner med iOS 8 vil blive integreret direkte i styresystemet, hvilket eksempelvis også vil kunne åbne for understøttelse af Apples digitale assistent, Siri.

Bruger succes-opskrift
Den nye platform vil ifølge Financial Times formodentligt komme til at fungere som en slags licenseringsordning i stil med den succesrige “Made for iPhone/iPod/iPad-ordning”, som Apple har kørt med siden 2005.

Producenter af eksempelvis høretelefoner, der er en del af denne ordning, kan få lov til at bruge “Made for iPhone-logoet” og samtidig gøre brug af særlige funktioner, der eksempelvis gør det muligt at pause musikken eller skrue op for lyden direkte på enheden, og producenter af smarthome-gadgets som eksempelvis Philips Hue vil formodentligt blive tilbudt lignende muligheder.

Ifølge avisen vil produkterne dog skulle leve op til visse krav om kvalitet og privacy-hensyn, før de kan blive en del af platformen. 

Apple sælger i forvejen en stribe smarthome-gadgets i sin officielle Apple Stores. Blandt andet Philips Hue samts produkter fra Googles Nest, der har Apples tidligere wonderkid Tony Fadell i spidsen.

Ud over smarthome-funktionerne forventes det også, at Apple vil lancere en platform til helbreds-funktioner, som muligvis vil få navnet Healthbook.

Læs også:

Test: Digital lås på hoveddøren – nu er mobilen min nøgle 

Dette nye Apple-produkt kan blive din læges bedste ven
 
Mød Tony Fadell – den frafaldne arvtager efter Steve Jobs

Den danske rigmand Karsten Ree har på blot 15 måneder scoret 560 millioner kroner på en vild satsning i Nokia-aktier, skriver Børsen.

Han begyndte at opkøbe Nokia-aktier i sommeren 2012.

Over flere omgange købte han Nokia-aktier for i alt 430 millioner kroner af sin formue, som primært stammer fra salget af Den Blå Avis til amerikanske eBay.

Denne handel kan du læse mere om her: eBay køber Den Blå Avis

Opkøbet af aktier for de mange penge fandt sted i netop den periode, hvor Nokia var presset i bund, efter selskabet ikke havde nået at komme med, da Apple kickstartede smartphone-bølgen med lanceringen af iPhonen.

Det var dengang, da selskabets daværende topchef, Stephen Elop, sagde, at Nokia ‘stod på en brændende platform.’

Du kan læse mere om Nokias nedtur her: Nokias fald fra tinderne: Sådan mistede giganten grebet.

For Karsten Ree gav den vilde satsning gevinst, idet Nokia-kursen på under halvandet år steg til mere end det dobbelte.

Det var dog en belastende periode for rigmanden, der tænkte på den risikofyldte placering af en stor del af hans formue ‘fra morgen til aften.’

560 millioner kroner
“Mit samlede udbytte med at jonglere med Nokia i de 15 måneder har været 560 millioner kroner. Det er i sin enkelhed historien. Men der var ikke mange, der syntes, at det var en god idé, før aktierne blev solgt,” siger Karsten Ree til Børsen.

Han siger til avisen, at alle godt ved, at han ‘er skør.’

“Vi kan alle sammen gøre det sikre, men det usikre kræver lidt mod, rygstød og ballast i tegnebogen. Hvis man har det og er lidt modig og fræk, er man selvfølgelig mere heldig end dem, der er forsigtige. Men man kan også få nogle flere øretæver,” siger han til avisen.

Han har for tiden ‘ikke en skid’ planer for nye investeringer.

Den omfattende strejke blandt teknikerne hos TDC, der blev indledt mandag, betyder, at forhandlingerne mellem TDC og Dansk Metals Landsklub nu er blevet fremrykket til tirsdag formiddag.

Det var ellers planen, at parterne først skulle mødes igen den 3. juni.

Det meddeler fællestillidsmand og talsperson Lars Jørgensen til Computerworld, da vi fanger ham på telefonen, mens han er på vej til TDC for at forhandle.

“Vi skal mødes klokken 10,” siger han.

Eftersom strejken er overenskomststridig, opfordres medarbejderne af både TDC og Landsklubben til at genoptage arbejdet, men den meddelelse er det lettere sagt end gjort at få ud til de strejkende TDC-ansatte.

“Ledelsen har inddraget de strejkendes mobiltelefoner, og der er mange af dem, der først kommer i morgen – så vi kan ikke få dem kaldt på arbejde og sige, at vi går i gang, fordi vi ikke kan ringe til dem,” forklarer Lars Jørgensen.

Han henviser til, at de strejkende medarbejdere kan se mere information på metaltele.dk.

“Landsklubben opfordrer derfor de strejkende medlemmer til at kontakte deres respektive tillidsrepræsentant,” står der blandt andet.

Der er dog også flere andre meddelser på siden.

Blandt andet har Kabel anlægsgruppen Sydsjælland indrykket denne ganske korte besked:

“For hver dag i TDC bliver vi fattigere. Slut nu, vi forlanger en reallønsstigning til alle.”

Læs også:

Strejke hos TDC – teknikerne har forladt arbejdet

De danske it-virksomheder oplever mangel på højt specialiseret it-arbejdskraft som den største barriere for øget vækst. 

Det fremgår af en undersøgelse, som den danske interesseorganisation IT-Branchen har lavet.

Ifølge undersøgelsen, der er foretaget blandt 160 it-virksomheder i Danmark, opfatter 32 procent af virksomhederne mangel på de rette it-kandidater som den største vækst-barriere. Dermed er det ifølge virksomhederne en større udfordring end både manglende efterspørgsel og det danske skatte- og afgiftsniveau.

En problemstilling som den danske iværksætter og it-investor Jesper Buch også oplever.

I sidste uge fortalte han i et interview med Computerworld, at de fleste af de virksomheder, som han har investeret i, lider af mangel på kvalificerede programmører.

“Jesper Buch sætter fingeren på præcis det punkt, som mange it-virksomheder oplever som en barriere. Både iværksættere og store etablerede it-virksomheder oplever i dag problemer med at finde den fornødne, kompetente arbejdskraft. I yderste konsekvens betyder det, at virksomheder må sige nej til nye kunder og nye ordrer,” siger Morten Bangsgaard, administrerende direktør i interesseorganisationen IT-Branchen.

En løsning der ifølge IT-Branchen formodentligt vil blive mere udbredt gennem de kommende år. Ifølge Mortens Bangsgaard skyldes det, at interesseorganisationen har en forventning om, at kampen om it-arbejskraften vil blive intensiveret i løbet af de næste år.

It-studerende sætter rekord
Paradoksalt nok har optaget på universiteternes it-uddannelser aldrig været højere end nu. Ved den seneste optagelse i juli 2013 blev 5500 unge optaget på en it-uddannelse, hvilket ikke alene var 500 højere end det foregående år, men også det højeste nogensinde. 

Men Morten Bangsgaard ønsker heller ikke at øge optaget yderligere. Han ønsker i højere grad en tilpasning af uddannelserne, der i endnu højere grad bringer de studerende i sync med erhvervslivets behov. 

“Vi skal se på en model, hvor vi under studieforløbet laver en brobygning mellem uddannelserne og it-virksomhederne, så vi langt tidligere bringer de it-studerende i kontakt med “the real world,” siger han. 

Når nu du siger, at størrelsen på optaget ikke er et problem, kan det være fristende at konkludere, at det i stedet er kvaliteten af uddannelserne, som det er galt med. Er det tilfældet? 

“Det mener jeg ikke, at man kan konkludere. Det har været et rigtigt fokus at arbejde på at at øge optaget på it-uddannelserne og det er lykkedes. Nu handler det om at fastholde et højt kvalitetsniveau på uddannelserne og have et særligt fokus på de kompetencer, som virksomhederne efterspørger,” siger han.

Artiklen fortsætter på næste side…

Hver gang en dansker knækker sine negle på genstridig indpakningstape for at pakke en ny computer ud, står der højst sandsynligt Lenovo på karton-indpakningen. Dermed har det kinesiske firma endegyldigt sat sig på tronen som danskernes foretrukne pc-mærke.

Det i en grad, så der i dag står Lenovo på hver tredje pc, som bliver pakket ud af karton-emballagen hjemme hos private forbrugere eller på kontoret og andre arbejdspladser.

På ganske få år har kinesiske Lenovo dermed suverænt distanceret samtlige konkurrenter på det danske pc-marked. Hvor Lenovo tidligere kæmpede med konkurrenter som HP, Acer og Apple, har Lenovo i dag suverænt distanceret samtlige konkurrenter på det danske pc-marked.

På markedet for erhvervs-computere har Lenovo ifølge sin danske direktør Jørn Rønning en markedsandel på 42 procent med langt ned til nummer to.

Men også på privatmarkedet er Lenovo nu for alvor ved at slå sig fast som et af de mærker, som forbrugerne foretrækker. Her er markedsandelen ifølge selskabets egne tal tæt på 20 procent. Det resultat er først og fremmest skabt ved en benhård satsning på salg gennem store it-varehuse og elektronikkæder som for eksempel Elgiganten, Fona og Computercity.

“Vi har ikke kun opretholdt vores position som nummer et på pc-markedet, vi har også fortsat vores vækst i markedsandel til 33,1 procent. Dermed har vi skabt endnu større afstand til vores konkurrenter og er fortsat med at vokse væsentligt hurtigere end markedet. Vores nuværende markedsandel er faktisk højere end anden- og tredjepladsens andele sammenlagt,” lyder kommentaren fra Lenovos danske direktør Jørn Rønning.

“Mens vi i erhvervssegmentet sidder på 42 procent af markedet, ønsker vi også at udfordre forbrugermarkedet, og vi har lige nu en andenplads og 19,7 procent markedsandel. Vores fokus på de danske forbrugere fortsætter, mens vi udvider vores forretning og styrker vores placering på tablet- og serverområdet,” siger Jørn Rønning.

Meldingen fra Lenovo i Danmark kommer samtidig med, at den kinesiske koncern har fremlagt nyt årsregnskab som viser en stigning i global omsætning på 14 procent. Samlet røg der 38,7 milliarder dollar – 212 milliarder kroner – gennem kasseapparaterne, hvoraf en milliard dollar eller 5,5 milliarder kroner kunne lægges til side som overskud – en stigning på 27 procent.

Samtidig med at Lenovo fejer gulv med sine konkurrenter på pc-markedet, eksploderer salget af smartphones og tablets tilsvarende. Salget af pc’er og tablets rundede i 2013 således 64 millioner enheder med et samlet globalt salg af devices på hele 114 millioner enheder.

Væksten er især voldsom i den europæiske og mellemøstlige region og Nord- og Sydamerika, hvor Lenovo har satset stærkt de seneste par år med vækstrater på mellem 20 og 30 procent. Dertil kommer koncernens hjemmemarked i Kina og Asien, hvor vækstraterne dog er mere afdæmpede.

Omkring en tredjedel af Lenovos omsætning ligger fortsat på det kinesiske hjemmemarked.

Læs også:

Danmarks største pc-leverandør vinder ordre på 10.000 pc’er

Overraskende tal: Nu sælger pc’erne pludselig igen

Tre overraskende facts om det danske pc-marked