Tonerne af Johann Strauss smukke An der schonen blauen Donau presses gennem Commodore 64 computerens lydchip, og er for mange computerspillere i midten af 1980′erne det første møde med klassisk musik.

På skærmen roterer en 3D-wireframe udgave af en rumstation omkring sin egen akse, og i midten befinder sig et rektangulært felt – en indflyvningsport som skal rammes helt præcist.

Musikken såvel som indflyvningssekvensen i rumskibssimulatoren Elite er en hyldest til Stanley Kubricks film 2001: A Space Odyssey fra 1968.

Men det går muligvis de unge spilleres opmærksomhed forbi, fordi den i stedet er rettet imod at manøvre rumskibet synkront med rumstationen, så lastrummets dyrbare containere ikke går tabt i en eksplosion af hvide streger og klatter.

Hele galaksen på 22 kilobyte
Det er de to engelske studiekammerater, David Braben og Ian Bell, der i 1982 kaster sig over at programmere et science fiction-spil til hjemmecomputeren BBC Micro. Et spil som kun fylder 22 Kb, da det udkommer i 1984, men alligevel formår at tager spillerne med ud i det ydre rum.

Her skal de skal ernære sig som rumskibskaptajner i en stor åben verden, rejse mellem planeter og rumstationer, handle med varer og undervejs kæmpe mod rumpirater – hvis de da ikke selv vælger at drive rovdrift på andre rumskibskaptajner for at plyndre og videresælge deres last.

I dag er det kun David Braben, der er involveret i Elite: Dangerous – de kommende fjerde spil i Elite-serien, og i sidste uge lagde han vejen fordi den nordiske spilkonference Nordic Game i Malmø.

“Da vi oprindeligt udviklede Elite, foregik det i rummet, fordi det var det nemmeste at rendere på en lille maskine som BBC Micro. Jeg synes derfor, at det er lidt ironisk, at der i dag er så få spil, der foregår i rummet,” fortæller David Braben.

14,5 millioner kroner i fødselsdagsgave
Elite endte med at udkomme til en lang række forskellige platforme, men var ifølge David Braben også udsat for massiv piratkopiering – de officielle salgstal ligger således ‘kun’ på omkring 600.000.

De to efterfølgere Frontier: Elite II og Frontier: First Encounters, som Braben og hans spilstudie Frontier Developments stod bag i henholdsvis 1993 og 1995, levede for mange spilfans ikke op til det oprindelige spils nostalgiske charme.

Det har længe ligget lige for, at Frontier Developments skulle kaste sig over et fjerde Elite-spil, men adskillige år er strøget forbi, mens spiludviklere og -udgivere er gået fejl af hinanden. Ifølge Braben har det blandt andet handlet om, at han ikke havde lyst til at give den kreative kontrol fra sig.

Løsningen blev i sidste ende en kampagne på Kickstarter for at finde finansiering til Elite: Dangerous. Frontier Developments satte kampagnen i gang i november 2012, og på Brabens 50 års fødselsdag i januar 2013 passerede den sit mål – i alt blev der indsamlet 14,5 millioner kroner til spillet.

Fortabt i detaljerne
Modsat det oprindelige Elite, hvor alle andre rumskibskaptajner end spilleren var computerstyret, foregår Elite: Dangerous i en stor åben multiplayer-verden.

Braben fortæller, at det at have Kickstarter-finansieret spillet ikke betyder, at han og udviklerholdet føler, at de pludselig skal forholde sig til en masse udgivere.

I stedet oplever Braben at de mange folk, som har skudt penge i projektet, alle har en passioneret interesse i at få spillet til at lykkes.

I forbindelse med den igangværende alpha-test af spillet er det deres input via spillets forum, som i høj grad er med til at forme hvor kompleks en rumsimulator Elite: Dangerous skal udvikle sig til.

Braben fortaber sig således meget nemt i detaljer om rumskibenes varmestyring og ikke mindst varmesignatur, fordeling af energi, styring, serverhåndtering med videre. Men i sidste ende er det hele spillets univers, han egentlig er forelsket i.

Det handler ikke kun om historien
“Elite: Dangerous hviler på en stor videnskabelig løgn. Hvis et rumskib skulle krydse galaksen med lysets hastighed, ville det tage op imod 100.000 år. Men vi postulerer, at det er muligt at trække rummet sammen, og på den måde springe fra punkt til punkt,” forklarer Braben.

Han mener, at et sådan ‘bedrag’ udelukkende kan fungere, fordi resten af spillets elementer til gengæld overholder en række regler.

Der findes for eksempel ikke kunstig tyngdekraft i rumskibene – det kan kun opnås ved at rotere ting om egen akse, og på den måde er tyngdekraft i rummet en luksusting.

Braben fortæller at han og udviklerholdet også er dykket ned i en lang række af spiluniversets detaljer, som ikke umiddelbart kommer til udtryk på skærmen.

Detaljer som hvordan mennesker taler til hinanden i fremtiden, hvordan valg afholdes og hvordan verden i det hele taget fungerer.

“Som teenager var jeg stor fans af science fiction-forfattere som for eksempel Larry Niven, og da Star Wars kom ud i 1977, var det første gang jeg oplevede, at en film matchede de ting, jeg havde læst. Og jeg blev ligefrem vred, hvis folk sagde, at det blot var en ‘red prinsessen’-film – for mig var det en hel verden at dykke ind i. Derfor handler det i spil ikke kun om historien, men om at levere en hel verden rig på oplevelser,” slutter David Braben.

Elite: Dangerous er i øjeblikket i sin sidste alpha-.fase, som kun spillets Kickstarter-støtter har adgang til. Fra den 30. maj åbnes der op for spillets offentlige beta-test. Du kan læse mere på spillets hjemmeside her.

Det virker mest af alt som en gammel drøm for nørder, når tankerne flyver hen over smartwatches. At have et ur på armen, som i bedste James Bond-stil kan klare opkald, og som kan vise data og information, som Pipboy-armcomputeren i spillet Fallout.

Alene tanken får det til at klø længselsfuldt på håndleddet.

Forsøgene indtil nu har dog været så som så, men nu er Samsung, den nuværende konge af smartphonemarkedet, på vej med et smartwatch, der fungerer uden at være parret med en smartphone i lommen.

Det skriver Wall Street Journal, der har været i kontakt med flere anonyme kilder hos Samsung.

Ifølge den amerikanske avis vil Samsung inden for de næste par måneder offentliggøre uret, som skulle kunne modtage og foretage opkald, uden at det skal gå igennem en smartphone, som tilfældet er nu.

Det vil også kunne tage billeder, sende e-mails og sms’er, have GPS og Bluetooth sammen med en hjertemåler, forklarer kilderne tæt på Samsung.

Tizen – ikke Android
Smartwatchet, der endnu ikke har et navn, vil blive udstyret med Samsungs eget styresystem – ligesom deres tidligere smartwatches – Tizen og altså ikke Googles for nyligt offentliggjorte Android Wear.

Samsung er den store konge af det relativt lille marked for smartwatches, hvor også Sony og Pebble har markedsandele.

Samsung selv har allerede fire ure på markedet, hvor det nyeste er Gear 2 og Gear Fit.

Men alle urene – inklusive Samsungs andre – kræver en smartphone i lommen, hvor information og netværk skal komme fra.

Samtidig mener flere analytikere, at smartwatches endnu ikke har bevist, hvorfor de overhovedet skal være på markedet.

“Der er stadig mange ubesvarede spørgsmål om, hvorfor folk overhovedet behøver at købe et smartwatch. Samsung har sat sig som dominant faktor på wearables, men det vil tage lang tid – og en del overtalelse af kunderne – før det kommer til at give penge for dem,” siger Lee Soung-woo, analytiker hos IBK Securities i Seoul, til Wall Street Journal.

Læs også:

Nu kommer en helt ny type smart ur

Test: Lækkert Pebble Steel smartwatch lader dig købe et glimt af fremtiden

Nye rygter: Nu kommer Googles eget lækre smartwatch – se planerne her

En landsdækkende strejke har ramt TDC, efter at teknikerne hos teleselskabet tidligere i dag valgte at gå hjem.

Det skriver Ritzau.

Dansk Metal og TDC oplyser til Computerworld, at strejken er overenskomstridig, og medarbejderne opfordres til at genoptage arbejdet.

Computerworld erfarer, at strejken omfatter flere hundrede medarbejdere hos TDC, men parterne har endnu ikke kunnet oplyse et specifikt antal. 

Strejken kommer, fordi TDC og medarbejderne ikke kan blive enige i aktuelle lønforhandlinger. 

I sidste uge forhandlede TDC og Dansk Metals Landsklub ifølge Ritzau om lønreguleringen pr. 1. marts 2014.

Men ifølge Dansk Metal vil TDC ikke aftale en generel lønstigning, og at eventuelle lønstigninger skal fordeles til de medarbejdere, hvor lederen vurderer, at der er et behov en lønstigning, skriver Ritzau.

Lars Jørgensen, der er fællestillidsmand hos TDC – og talsperson i denne sag, da formanden for Dansk Metals TDC-gruppe er på ferie – bekræfter over for Computerworld, at lønforhandlingerne er den specifikke årsag til arbejdsnedlæggelsen. 

“Men jeg tror ikke, at folk havde reageret så voldsomt, hvis ikke der havde været alt det andet forud for det her forløb,” siger han med henvisning til de mange spareøvelser hos TDC. 

Han fortæller, at det er meget forskelligt fra afdeling til afdeling, om man helt har nedlagt arbejdet eller har valgt at afholde faglige møder. 

TDC oplyser til Computerworld, at det umiddelbart er relativt få kunder, der vil blive ramt af strejken.

Det drejer sig primært om kunder, der skulle have et teknikerbesøg i dag og i morgen.

TDC holder udgifterne i stram snor
TDC har i de snere år været igennem en omfattende slanke-øvelse, og mange opgaver hos telegiganten er allerede blevet outsourcet.

Tidligere i år var der også historier fremme om intern uro blandt selskabets medarbejdere, og flere af de absolutte topchefer har forladt telekoncernen det seneste halve år. 

Selvom det næppe er alle, der er lige begejstrede for de mange besparelser hos TDC, så har den strategi haft en god effekt i forhold til bundlinjen.

I 2013 tjente TDC godt 3,2 milliarder kroner, hvilket var mindre – men højere end de tre foregående år. 

Samtidig faldt TDC’s omsætning dog med 5,8 procent i 2013. 

“I 2013 er det faktisk gået bedre end nogensinde, for vi har netop skabt vældig meget værdi og indtjening den vej rundt,” har koncernchef Carsten Dilling udtalt til Computerworld. 

“13 og til dels også 14 er nogle omstillingsår, hvor vi forhåbentlig derefter stille og roligt kan kigge opad og også i processen få mindsket faldet på toplinjen. Vi kommer ikke igennem et 14, hvor det ligefrem bliver til vækst igen, men det bliver til et mindre fald – og det er nok så vigtigt.”

“Vi er gode i TDC til det der med at effektivisere,” sagde koncernchefen i forbindelse med årsregnskabet. 

Der er cirka 2.000 titler i den danske udgave af Netflix, og det er ikke altid lige nemt at finde frem til noget, som du gider se, selv om teknologien bag streaming-tjenesten forsøger, at præsentere dig for interessant indhold, der falder i netop din smag.

Og præcist indhold er en af nøglerne til succes, erkender firmaet ifølge Ekstra Bladet.

I øjeblikket holder Netflix sig ikke tilbage med at foreslå relevant indhold i din personlige oversigt. Der kommer stribevis af ideer inden for alle mulige stilarter, som du kan scrolle igennem.

Men sådan bliver det næppe i fremtiden.

Netflix’ Chief Product Officer, Neil Hunt, fortalte på konferencen Internet Week i New York, at der skal drosles ned på tilbuddene.

“Vores vision er, at du ikke skal opleve den nuværende menu og ikke præsenteres for et hav af titler,” lød det fra streaming-bossen.

Han mener, at firmaet skal helt ned på tre eller fire forslag – og ikke dusinvis som nu.

Netflix’ filmtilbud, der skal rammen netop din smag, er baseret på algoritmer, som blandt andet forsøger at stykke en brugerprofil sammen efter de film, du allerede har tygget dig igennem i tjenestens katalog.

En procedure, som for mange år siden blev introduceret af Amazon, dengang det handlede om bøger og ikke om cloud-tjenester.

Giv præcise oplysninger
Overordnet set er algoritmerne baseret på at spore identiske mønstre hos brugere, der repræsenterer en smag, der minder om din egen.

Ved at fintune den intelligens, som streaming-tjenesten anvender, skal brugerprofilerne trækkes endnu skarpere op, vurderer Neil Hunt.

En teknologi han også ser vinde udbredelse i reklameverdenen, så du i stigende grad kan få tilsendt de reklamer, som firmaerne mener, passer til dine købsbehov.

I dag kan du selv bidrage til bedre forslag fra Netflix-motoren ved at benytte de funktioner, der er på siden.

Du kan eksempelvis give stjerne til de film, du har set, reagere på anbefalinger, og så kan du bruge lidt tid på at gøre dine præferencer præcise, så du har en detaljeret profil.

Læs også:
Endelig på Netflix – men konsekvenserne kan blive alvorlige

Netflix klar med ny streaming-teknologi: Fire gange klarere end HD

Derfor giver Netflix alle de andre bøllebank

Lenovo sætter en streg under sin position som Danmarks største pc-leverandør, efter at firmaets danske afdeling i skarp konkurrence med Dell og HP har vundet en ordre på at levere 10.000 pc’er til 17 kommuner rundt om i landet.

Ordren er kommet i hus efter en e-auktion under SKI’s rammeaftale 50.42, og den samlede værdi løber ifølge Lenovos danske direktør Jørn Rønning op i tæt på 40 millioner kroner.

I modsætning til de to seneste SKI-auktioner, hvor Dell vandt retten til at levere de kommunale pc’er, har Lenovo valgt at lade leverancerne gå gennem it-forhandlere, som de kommunale kunder selv kan vælge.

“Vi står ved vores forhandlerstrategi og overlader det til vores forhandlere at stå for at levere udstyret, så vi har spillet med åbne kort og ladet kommunerne selv styre, hvilken forhandler de foretrækker,” siger Jørn Rønning.

En af de forhandlere, der nyder godt af Lenovos nye pc-ordre, er den lille Glostrup-forhandler Netsolutions, som skal levere 700 maskiner til Lejre kommune.

Det sikrer Netsolutions en omsætning på omkring tre millioner kroner – eller hvad der svarer til et sted mellem fem og ti procent af den lille forhandlers forventede årsomsætning i 2014. Lejre-ordren omfatter klargøring og tyverisikring af både stationære og bærbare computere.

Salgsdirektør i Netsolutions Oktay Ilgöy tager Lejres valg som udtryk for, at stærke kompetencer og høj service har stor betydning, når en kommunal kunde vælger it-leverandør.

“Det, som Lenovo har vundet på, er jo nok prisen. Kommunerne har så skullet vælge leverandør ud fra den kvalitet, som de vurderer, de kan få hos den enkelte forhandler. Vi arbejder i forvejen sammen med Lejre på mindre ordrer, som ikke skal i udbud. Og der, hvor vi kan tjene noget på det her, er, når vi leverer andre services, så det ikke bare bliver en box-leverance,” siger Oktay Ilgöy.

Læs også:

Overraskende tal: Nu sælger pc’erne pludselig igen

Motorola-køb: Nu vil Lenovo sælge dig hele pakken

Lenovo køber IBM’s server-forretning

Google lancerer nu deres Chromebooks i Danmark.

Chromebooks er en letvægtbærbar, som kører Googles eget ChromeOS.

Chrome OS er et system, som bygger på browseren Chrome og dens adgang til skyen, hvor alle apps og programmer kører.   

I første omgang vil det være producenter som Acer, HP og Toshiba, som vil have produkter klar til salg i de kommende dage i blandt andet Elgiganten, men Google fortæller også i et blogindlæg, at andre producenter er på trapperne med flere Chromebooks.

Chromebooks har tidligere holdt sig fra det danske marked blandt andet på grund af NemID, som krævede Java for at kunne fungere.

Chromebooks har ikke kunnet håndtere Java, da den ikke tillader installation af programmer uden for browseren Chromes tilføjelser, men det problem ser ud til at være løst, når Nets snart kommer med en NemID-version, som i stedet er baseret på Javascript.

Stor succes i USA
De små Chromebooks, som på godt og ondt kan sammenlignes med 00′ernes netbooks, er små og billige bærbare computere, som på grund af Chrome OS’ lette system ikke kræver særlig mange kræfter fra computerens hardware.

Det betyder, at Chromebooks er meget billige maskiner på omkring 2.000 kroner. De har Googles tjenester dybt integreret i systemet.

Chromebooks succes har været så stor i USA, at 8 ud af de 20 mest solgte bærbare på onlinebutikken Amazon er Chromebooks, og mange amerikanske skoler er begyndt at bruge dem som skolecomputere.

Man kan dog ikke bare installere, hvad man har lyst til, og det er som sagt også en kraftmæssig svag computertype, men Chromebook-computerne er også mere rettet mod folk, som mangler en computer til let skrivning, internetsurfing og lignende.

Chromebooks fra Acer, HP og Toshiba kommer til salg i de danske butikker i starten af juni.

Læs også: Chromebook-bombardement: Her er de nye maskiner

Læs også: Anmeldelse: Genial streaming til dit fjernsyn – til en rørende pris 

Udviklingen i it-industrien kan gå rasende hurtigt.

Det gælder ikke mindst i forhold til de mobile produkter, hvor tablet-pc’er og smartphones på ganske få år har revolutioneret it-markedet.
 
Gamle tele-konger som Nokia blev knockoutet af Apple og Google, og apps blev pludselig et it-ord, som selv bedstemødre tog til sig.

Men faktisk går udviklingen af de mobile produkter efterhånden ganske mange år tilbage.

Smartphonen blev ikke opfundet af Apple i 2007 med den første iPhone. Et bedre bud på det første smartphone-lignende produkt er IBM’s Simon fra starten af 1990′erne.

Og selv om det først var i 2010, da Apple kom med den første iPad, at markedet for tablets for alvor fik et mainstream-gennembrud, havde konceptet rumlet i it-industrien mange år før iPad-lanceringen.  

Bill Gates og tablet-visioner
Microsoft-stifter Bill Gates præsenterede sine visioner for tablet-pc’en på Comdex-messen i Las Vegas i 2000.

Allerede året efter var han tilbage på scenen på den nu hedengangne it-messe. Denne gang havde han en stribe konkrete tablet-produkter med, som han viste frem for publikum.

Se keynoten herunder (tablet-pc’erne bliver præsenteret omkring 03:13):

Selv om Bill Gates og Microsoft altså både havde visionerne og produkterne klar allerede omkring årtusindskiftet, var det først med selskabets Surface-tablets, der blev lanceret i 2012, at selskabet for alvor meldte sig ind i kampen mod Apples iPad.

Lidt det samme gør sig gældende med smartphones, hvor Bill Gates for et par år siden på den amerikanske tv-station CBS meget åbent erkendte, at det var et eksempel på et område, hvor Microsofts innovation ikke havde været god nok.

“Der er mange ting – som mobiltelefoner – hvor vi ikke var ret hurtigt ude og førte an,” sagde han blandt andet – og blev så spurgt af intervieweren: Hvorfor ikke – overså I det?

“Det er kompliceret … Vi overså ikke mobiltelefonerne, men måden, vi greb det an på, gjorde det ikke muligt for os at tage lederskabet. Så det er helt klart et fejltrin,” udtalte Bill Gates til CBS.

Se scene-interview med Microsoft
Der er dog en del, der tyder på, at Microsoft nu har fundet den gyldne mobility-formel, der for alvor kan give selskabet en stærk position på markedet, der hidtil i høj grad har været domineret af iOS og Android.

Et eksempel er den meget roste Surface Pro 3, som selskabet netop har lanceret.

Men også de ganske glimrende Office-apps, som selskabet tidligere i år lancerede til Apples iPad.

Og selskabets CRM- og ERP-software, der også bliver redesignet til den mobile tidsalder, hvor cloud er omdrejningspunktet.  

Men hvorfor skulle der gå omkring et årti, fra Bill Gates præsenterede sine visioner for tablet-pc’er, til Apple slog igennem med iPad – og yderligere et par år, før Microsoft selv var klar med Surface?

Microsofts danske teknologidirektør, Ole Kjeldsen, stiller op til et interview om erfaringerne med at udvikle mobile hardware- og softwareløsninger i næste uge på Computerworlds konference The Mobile Wave.

Hør om Microsofts mobile strategi – og om hvor vi bevæger os hen med mobility.

Der vil være rig mulighed for, at du også selv kan stille spørgsmål til Microsofts teknologidirektør, så du kan blive klogere på selskabets konkrete mobility-satsninger og måske også få svar på dine egne overvejelser om, hvordan mobile løsninger kan anvendes i din virksomhed.

Du har mulighed for at stille konkrete spørgsmål til Ole Kjeldsen ved at sende en mail til [email protected]

Hør også vores internationale keynote, Dietmar Dahmen, fortælle om, hvorfor mobility ikke længere kun handler om smartphones og tablets, men er nu ved at gennemtrænge stort set alle aspekter af vores liv.

Det er gratis at deltage på The Mobile Wave, men der er et begrænset antal pladser – så skynd dig at tilmelde dig her.

Læs også

Næste mobility-bølge: Her er fem ting du skal satse på