Fra 1. november vil den offentlige sektor ikke længere sende papirbreve til dig, men sende via Digital Post, en lukket e-mail-tjeneste, man skal bruge NemID for at logge ind i.

Det kræver, at man aktivt siger ja tak til Digital Post, og det har knap halvdelen af Danmarks befolkning over 15 år endnu ikke gjort, oplyser Digitaliseringsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Fra 18. august bliver der derfor sat gang i en stor kampagne, som skal få gjort danskerne klar til den slags kommunikation med det offentlige fra 1. november. Udover reklamespots i tv og radio og andre former for traditionel annoncering, vil alle borgere også modtage et brev. Er man ikke tilmeldt Digital Post endnu, bliver det et papirbrev, mens alle tilmeldte får brevet i digital form.

Man kan få dispensation fra Digital Post og fortsætte med at få papirbreve, hvis man ikke har computer eller ikke kan bruge en, og det budskab skal kampagnen også gøre klart for alle, skriver Digitaliseringsstyrelsen. Indtil videre er 250.000 danskere blevet fritaget for Digital Post, og faktisk er det blandt de ældre borgere, at kendskabet til hele konceptet med Digital Post er højest.

I dag – før kampagnen kører – ved 83 procent af danskerne over 15 år, at den 1. november er skæringsdato for overgangen til Digital Post.

HP gravede dybt i pengetanken, da det britiske softwarefirma Autonomy blev købt i oktober 2011. Over 60 milliarder kroner blev der lagt på bordet – men året efter måtte HP nedskrive værdien af nyindkøbet med hele 49 milliarder kroner.

Forklaringen var – ifølge HP – at Autonomy havde skjult vigtige oplysninger om, hvad firmaet reelt kunne, og at firmaet havde massivt rod i regnskaberne. Direktøren og finansdirektøren for Autonomy blev fyret, og HP indgik et forlig med aktionærerne i Autonomy.

Her kunne historien slutte, som et grimt minde om et katastrofalt opkøb, men den tidligere finansdirektør i Autonomy, Sushovan Hussain, vil ikke acceptere et forlig med HP og er gået i åben krig med den tidligere arbejdsgiver. Det skriver Infoworld.com.

Sagen er endt i retten, hvor Sushovan Hussain anklager HP for at bruge svindelanklager mod Autonomy som et bekvemt dække over HP’s egne store fejl i processen. Blandt andet mener eks-finansdirektøren, at HP kraftigt undervurderede opgaven med at integrere Autonomy i HP, og at problemerne med regnskaberne mest af alt bundede i bøvl med at kombinere to helt forskellige regnskabsprincipper hos HP og Autonomy.

Da Leo Apotheker, der som daværende HP-topchef stod bag opkøbet, blev fyret og udskiftet med Meg Whitman, gik projektet med at mikse Autonomy ind i HP helt i stå, hvilket for alvor reducerede den mulige værdi, HP kunne få ud af opkøbet, lyder anklagerne.

HP har i et svar i retten kaldt Sushovan Hussains anklager for ’latterlige’ og finder det ’absurd’, at han nu prøver at sende aben over til HP, når han efter både HP’s og firmaets aktionærers mening var ansvarlig for ’massiv svindel’ hos Autonomy.

Microsoft har fundet og lappet 37 huller i virksomhedens software i august-pakken af patches, primært i Internet Explorer, hvor et problem med korrumperet hukommelse er blevet løst med hele 26 sikkerhedsopdateringer. Det skriver ZDnet.com.

Og man skal ikke sidde på hænderne, for nogle af disse sårbarheder er allerede kendt i underverdenen og bliver udnyttet af hackere – dog i begrænset omfang, melder Microsoft. Et nyt tiltag i de månedlige pakker og den medfølgende rapport er en værdi for, i hvor høj grad en sårbarhed bliver udnyttet. På en skala fra 0 til 3 vurderer Microsoft i det nye Exploitability Index, om det er usandsynligt, at en sårbarhed vil blive udnyttet, hvilket udløser et tre-tal, mens et nul betyder, at der er set eksempler på exploits til en sårbarhed.

Udover de mange opdateringer til Microsofts browser er der også i denne omgang lapninger Windows Media center, SQL Server, .Net-frameworket, OneNote, Sharepoint Server samt til en stribe mere maskinnære tjenester og drivere.

Udover sikkerhedsopdateringer har Microsoft også sendt en stribe almindelige opdateringer ud til Windows, fra Windows Server 2003 til den nyeste version af Windows 8.1.

Kører man Windows 8.1, skal man i øvrigt fra nu af have Update 1 til Windows 8.1 installeret, hvis man ønsker sikkerhedsopdateringer fremover.

Sikkerheden i Blackphone er blevet brudt af hackere på en hackingkonference. Android-telefonen er ellers blevet markedsført som et meget sikkert alternativ til almindelige smartphones, skriver Betanews.

Men det viser sig at Blackphone ikke helt kan stå på mål for sikkerheden. Hackerne kunne nemlig skaffe sig root-adgang i operativsystemet på fem minutter, uden at det var nødvendigt at låse op for bootloaderen.

Heldigvis var en af fejlene i Blackphone temmelig uskyldig, for den kræver nemlig, at hackerne har fysisk adgang til telefonen, før det er muligt at skaffe sig root-adgang. En anden fejl i telefonen blev hurtigt fjernet igen med en sikkerhedsopdatering.

Mange har tidligere udtrykt bekymring for sikkerheden i Blackphone, da den kører et operativsystem baseret på Android og ikke et, der er udviklet fra grunden af til formålet.

Apple iOS dominerer stadig i virksomhedsregi trods et fald på fem procentpoint i andet kvartal 2014. Ifølge en analyse fra Good Technology finder man nemlig iOS på 67 procent at alle enheder aktiveret som virksomhedstelefoner, skriver The Next Web.

Android ligger på en andenplads med 32 procent af virksomhedstelefonerne, mens Windows Phone må tage til takke med 1 procent af markedet.

Blackberry er ikke med i statistikken, da det ikke er muligt for Good Technology at få indsigt i Blackberry-aktiveringer.

Men uden Blackberry i beregningen, står Apple altså for to tredjedele af markedet for virksomhedstelefoner, mens Android sidder fast på en tredjedel og Windows Phone næsten er helt usynlig.

Android har dog set den største stigning med fire procentpoint.

Ser man på hvilke apps, der bliver anvendt blandt medarbejder, ligger dokumentredigeringsapps højest på listen. Dernæst kommer sikker instant messaging og på tredjepladsen kommer specialudviklede apps.

Statistikken er baseret på data fra 5.000 firmaer og offentlige institutioner fra hele verden.

Passagerer, der bruger rejsekort, risikerer at skulle betale ekstra for turen, hvis bussen eller toget bliver forsinket. Og jo større forsinkelsen er, jo større et beløb kan passagererne ende med at få trukket på deres rejsekort ved check ud.

Beløbet får kunderne kun igen, hvis de selv opdager overtakseringen – eksempelvis i forbindelse med check ud – og derefter på eget initiativ henvender sig til kundeservice.

»Det er groteskt, det er det. Og det er fuldstændigt uigennemskueligt,« siger Asta Ostrowski, seniorrådgiver fra Forbrugerrådet Tænk, om situationen.

Hos DSB, der er hovedaktionær i Rejsekort A/S, bekræfter man, at rejsekort-kunder kan risikere at skulle betale ekstra, hvis der er forsinkelser i den kollektive trafik.

»Det er korrekt, at det kan man. Og vi har ikke noget system, som kan håndtere det, se bort fra det eller kompensere for det,« siger Christian Linnelyst, chef for salg og produktmarketing i DSB.

Den bizarre situation, hvor passagerer risikerer økonomisk straf ved forsinkelser, skyldes rejsekortets regler om maksimum rejsetid. Det er en tidsbegrænsning på hvor lang tid, det højst må tage at bevæge sig et givent antal zoner i et takstområde. Et takstområde er eksempelvis Hovedstadsområdet, Fyn område Øst eller Nordjylland.

I Hovedstadsområdet må det maksimalt tage 1 time at rejse 2 zoner, 1 time og 15 minutter at rejse 3 zoner, og så fremdeles. Så hvis en 2-zoners rejse fra check ind til check ud tager længere end 1 time indenfor Hovedstadsområdet, bliver rejsen automatisk takseret til et højere antal zoner, der svarer til den endelige rejsetid ved check ud. På den måde kan en 2-zoners rejse, der i udgangspunktet koster 15 kroner i Hovedstadsområdet ende med at blive takseret til 20 kroner eller mere, alt efter rejsens varighed.

For rejser mellem takstområderne er prisen uafhængig af rejsetid. Så hvis en rejsekort-passager checker ind i København og ud i Vejle, koster det ikke ekstra som følge af reglerne om maksimum rejsetid, hvis toget bliver forsinket undervejs.

Trafikselskabet Movia har tidligere over for Version2 forklaret, at maksimum rejsetid forhindrer, at passagerer kan rejse mere eller mindre ubegrænset rundt i et takstområde og kun betale for eksempelvis 2 zoner. Det selskabet kalder cirkel-rejser.

Et 2-zoners klippekort er også tidsbegrænset. Men til forskel fra klippekortet, så bliver rejsekort-kunder automatisk trukket for ekstra zoner, hvis maksimum rejsetiden overskrides. Også hvis det skyldes, at toget eller bussen bliver forsinket. Men rejsekort-systemet kan altså på nuværende tidspunkt ikke tage højde for eksempelvis et kvarters forsinkelse af et s-tog eller en bybus.

Hvordan skal kunderne så slippe for at at betale for forsinkelser i den kollektive trafik? Christian Linnelyst fra DSB opfordrer rejsekort-passagerer til at holde øje med prisen for deres rejse, når de checker ud. I den sammenhæng påpeger han, at mange rejsekort-brugere rejser den samme tur ofte, og derfor ved de også, hvad prisen bør være.

»Hvis de har siddet i et tog eller en bus eller en metro og været forsinkede, så skal de lige være opmærksomme på, hvad prisen er, når de checker ud. Om den er anderledes, end den plejer at være. Det ved de som regel. Og hvis de har været forsinkede, så må de tage fat i kundecenteret efterfølgende og få refunderet beløbet. Der er desværre ikke andet at gøre lige nu,« siger Christian Linnelyst.

DSB: Det er ikke fair

Synes du, det er rimeligt, at en passager, der har rejst 2 zoner, kan ende med at betale for eksempelvis 8 zoner som følge af et forsinket S-tog?

»Nej, det synes jeg ikke er fair. Desværre er systemet sat sådan op, som det er, hvor vi ikke ved, hvor kunden rejser hen på forhånd. Derfor er der de her maks-tidsbegrænsninger, som du er bekendt med. Så det er jo noget, der ligger designet i systemet, som det er nu. Men jeg er enig med dig i, at det er ikke godt nok,« siger Christian Linnelyst.

Hos Forbrugerrådet Tænk er Asta Ostrowski alt andet end imponeret over udsigten til, at det er passagererne på eget initiativ, der må sørge for at henvende sig til kundeservice i tilfælde forsinkelser.

»Hvis man ikke kan indrette systemet teknisk klogt, så kan bør man i hvert fald informere passagererne. Man kunne forestille sig, at man i forbindelse med forsinkelse, over højtalerne i det mindste sagde: toget er forsinket, hver opmærksom på, hvad det har af betydning for din rejse og dit check ind med dit rejsekort,« siger hun og fortsætter:

»Man er jo slet ikke klar over, at der er et tema her. Et sted at starte ville være at informere folk, men det er jo ikke gjort med det. Det ville i hvert fald hjælpe lidt, hvis man vidste, at der var et problem.«

Asta Ostrowski så dog helst, at rejsekort-systemet blev indrettet, så der ikke per automatik bliver trukket penge fra kunderne som følge af forsinkelser.

DSB vil kigge på det

Christian Linnelyst vil nu undersøge, om DSB klart og tydeligt kan informere passagerer i situationer, hvor det kan koste rejsekort-brugere et ekstra antal zoner som følge af forsinkelser.

Derudover vil Christian Linnelyst se på, om problemet skal opprioriteres i den dialog, DSB har med Rejsekort A/S om det løbende udviklingsarbejde af rejsekort-systemet.

»Vi vil gøre, hvad vi kan. Jeg vil ikke stå her og love noget som helst. Men vi gør selvfølgelig hvad vi kan for at presse på og tilgodese kunderne så godt som overhovedet muligt, sammen med de øvrige trafikselskaber.«

DSB kan ikke oplyse, hvor ofte det hænder, at passagerer betaler ekstra som følge af forsinkelser. Det skyldes, at virksomheden ikke registrerer de folk, der sidder i toget. Og at de folk, der har henvendt sig for at få penge tilbage i DSB’s servicecentre, heller ikke bliver registreret.

Men at det sker fra tid til anden, vidner i hvert fald en situation tidligere på året om, hvor s-togene var ramt af massive forsinkelser som følge af tekniske problemer hos Banedanmark. Her henvendte en læser af Ingeniørens hjemmeside ing.dk sig med en historie om, hvordan en rejse på 3 zoner blev takseret til 7 zoner som følge af reglerne for maksimum rejsetid.

Læs også: Togkaos: Rejsekort-passagerer betaler for ukørte zoner

Version2 har forsøgt at få en anden stor rejsekort-aktionær, Movia, til at svare på, hvorvidt det er rimeligt, at rejsekort-passagerer i eksempelvis bybussen risikerer at bliver økonomisk straffede, hvis bussen er forsinket.

Med henvisning til travlhed har Movia imidlertid ikke ønsket at svare på spørgsmål i den forbindelse.