Omkring 400.000 mennesker i byen Toledo, Ohio, fik lørdag besked på at holde sig fra vandet i vandhanerne, efter der sidst på fredagen blev fundet spor af gifte fra blågrønne alger i områdets drikkevand. Det skriver The Guardian.

Forureningen stammer fra områdets store ferskvandssø, Lake Erie, der forsyner byen med drikkevand. Lake Erie er en del af Great Lakes, verdens største ferskvandsystem, i det nordøstlige USA, som de sidste tre år har oplevet en stigende vækst i forurening med blågrønne alger. Problemet skyldes det samme, som får ganske almindelige potteplanter til at trives: solskin, vand og masser af næringsstoffer.

Hovedårsagen til algeboomet skal i dette tilfælde tilskrive en øget udledning af fosfor, der bruges som næringsstof i gødingsmidler i landbruget. Gødningsmidlerne er sivet ned i søerne og har i samarbejde med de længere og varmere somre, som følge af den globale opvarmning, skab de perfekte miljø for de blågrønne alger.

Mandag består forbuddet stadig, og beboere i området må hverken drikke eller lave mad med vandet. Heller ikke selvom det koges, da det kun øger koncentrationen af giftstoffer. Det frarådes desuden at børn og ældre bader i vandet.

Kontakt med det forurenede vand kan forårsage udslæt, mens indtag kan føre til diarre, opkastninger og leverskader.

Myndighederne i området foretager løbende tests, men kan endnu ikke sige noget om, hvornår det igen bliver tilladt at bruge vandet. I mellemtiden deler myndighederne vand og mad ud til dem, der er i nød.

Tilbage i 60′erne og 70′erne var Great Laks ligeledes ramt af forurening fra blågrønne alger. Dengang skyldtes det udledning fra industrien – primært fosfor i skyllemidler. I 1988 satte et forbud mod fosfor i sådanne produkter en stopper for problemet, men i 2011 vendte algerne tilbage med fornyet kraft. Nu altså primært på grund af landbruget.

Inden for de næste par dage vil et Wikipedia-opslag ikke længere dukke op i søgningen på et bestemt navn. Det skriver The Guardian. Google har under den såkaldte ‘Right to be forgotten’-lov godkendt en anmodning om at skjule Wikipedia-linket i søgemaskinens resultater. Det er ukendt, hvem der har ansøgt om at få linket fjernet og hvilket opslag, der er tale om.

Medstifter af Wikipedia Jimmy Wales sidder med i et rådgivende råd, som skal vejlede Google i, hvordan den nye lov skal håndteres. Men han er langt fra tilfreds med beslutningen om at glemme linket til den gratis online-encyklopædi.

»I tilfælde af sandfærdige, ikke-ærekrænkende oplysninger indhentet lovligt, tror jeg ikke, at der er nogen mulighed for at have en forsvarlig ’ret’ til at censurere, hvad andre folk siger,« siger Jimmy Wales ifølge The Guardian.

I maj besluttede EU-domstolen, at alle borgere har ret til at få fjernet links, der kommer frem, når man søger på eget navn, hvis resultatet henviser til irrelevant, forældet eller på anden måde problematisk indhold. Siden har Google fået over 90.000 henvendelser fra EU-borgere, som ønsker at modificere søgeresultaterne.

Selvom ansøgningen er blevet godkendt, kan linket til den bestemte Wikipedia-side stadig optræde i en Google-søgning. Linket bliver nemlig ifølge Google kun skjult, hvis der søges på navnet på personen, der har indsendt ansøgningen. Desuden er det kun Google-søgemaskiner i EU-lande, som skal skjule linket, så man kan stadig få ucensurerede søgeresultater ved at bruge Google.com.

Fiberoptiske kabler lavet af luft. Sådan lyder overskriften på en pressemeddelelse fra universitetet i den amerikanske delstat Maryland. Her har forskere demonstreret, hvordan de med laser kan omdanne luft til at have fiberoptiske egenskaber.

I en artikel publiceret i juli-udgaven af tidsskriftet Optica fortæller forskerne om en luftbaseret bølgeleder, der kan forstærke signaler fra fjerne lyskilder. Sådanne bølgeledere kan ifølge pressemeddelelsen finde anvendelse inden for alt fra langtrækkende laser-baseret kommunikation over detektion af forurening i atmosfæren til laservåben.

Anvendelsesområder, hvor lys bliver sendt gennem luften, er begrænset af, at lys mister intensitet over afstand. Også lasere mister fokus på grund af naturlig spredning, og fordi det interagerer med de naturligt forekommende gasarter i luften.

Fiberoptiske kabler løser udfordringerne ved at lede lysstrålerne som gennem et rør. Her bliver lyset fanget i en gennemsigtig kerne af glas beklædt med en kappe. Da kappen har et lavere brydningsindeks end kernen, bliver lyset reflekteret tilbage, når det prøver at undslippe. Fiberoptiske kabler har dog også deres naturlige begrænsninger. Blandt andet er de afhængige af fysisk støtte, som ikke nødvendigvis er tilgængeligt der, hvor man måtte ønske at trække kablerne – eksempelvis til den øvre atmosfære, som pressemeddelelsen nævner.

Men nu har forskerne ved Maryland University med professor Howard Milchberg i spidsen demonstreret, hvordan luft kan lede lys som et fiberoptisk kabel.

Forskerne bruger korte, kraftige laserpulser til at skabe en mur af luft med en lav tæthed, som omgiver en kerne med en højere lufttæthed. På samme måde som med det fiberoptiske kabel har luftmuren et lavere brydningsindeks end luftkernen, og lyset bliver reflekteret tilbage fra muren.

Som forsøg har Milchberg og de øvrige forskere dannet en gnist ved at nedbryde luften med en laser. Lyset fra gnisten blev først sendt via en luftbaseret bølgeleder til en detektor omkring en meter væk. Forskerne opsamlede et tilstrækkeligt kraftigt signal til at kunne analysere sammensætningen af den luft, der producerede gnisten.

Signalet sendt via bølgelederen var 1,5 gange kraftigere end det signal, der blev opsamlet uden bølgelederen. Det lyder måske ikke af meget, men pressemeddelelsen bemærker, at ved afstanden 100 gange større ville signalet uden bølgelederen være blevet betydeligt svækket, og signalforstærkningen ville være langt større.

Nye data viser, at Windows 8 klarer sig dårligere end Vista gjorde i sin tid, hvad markedsandele angår, skriver amerikanske Computerworld.

Tal fra Net Applications viser, at Windows 8 og Windows 8.1 i juli måned sammenlagt havde en markedsudbredelse på 12,5 pct. på alle desktop- og notebook-maskiner og en markedsandel på 13,6 pct. af alle pc’ere med Windows.

Det er et – omend mindre – fald fra juni på seks hundrededele procentpoint. Måneden før var faldet på en tiendedel procentpoint.

Faldet i juli måned betyder, at udbredelsen af Windows 8 er mindre, end det var tilfældet med Windows Vista på tilsvarende tidspunkt i dette styresystems livscyklus. Her havde Windows Vista således en markedsandel på 14,3 pct. af alle Windows-pc’ere mod Windows 8’s 13,6 pct.

Amerikanske Computerworld bemærker, at det er mest retvisende at sammenligne udbredelsen på Windows-maskiner alene, da dette tager højde for, at Windows tidligere havde en anelse større udbredelse på det samlede pc-marked.

Computerworld påpeger desuden, at det er bemærkelsesværdigt, at Windows 8 ser ud til at have en mindre markedsandel end Windows Vista på et sammenligneligt tidspunkt, da Vista er er kendt som en af Microsofts største fiaskoer inden for styresystemer.

Mens Windows 8 tabte markedsandele i juli, så har Windows 7 hentet syv tiendedele procentpoint og havde i slutningen af måneden en markedsandel på 51,2 pct. Det var således femte måned i streg, at operativsystemet fra 2009 øgede sin markedsandel.

Den udvikling er ifølge Computerworld ikke kommet på på analytikere, da virksomheder har udskiftet pc’ere med det pensionerede Windows XP med maskiner med Windows 7.

Besøger du den fællesoffentlige login-portal Nemlog-in – eksempelvis via borger.dk – fra en mobiltelefon, bliver du præsenteret for den nye NemID JavaScript, der blev officielt lanceret 1. juli, og som fungerer uden Java. Logger du derimod ind på siden fra en pc, er det den gamle NemID, der bliver anvendt, og det er derfor stadig nødvendigt at have Java installeret på sin computer for at kunne anvende digitale selvbetjeningsløsninger.

Version2 har spurgt kontorchef i Digitaliseringsstyrelsen Cecile Christensen, hvorfor den nye NemID uden Java ikke bliver anvendt konsekvent på Nemlog-in, når nu løsningen er lanceret.

»Det er besluttet at starte med at lancere den nye klient til de mobile enheder, da behovet her har været størst. Det giver endvidere mulighed for at opsamle erfaringer inden løsningen også udrulles til pc. Dette sker blandt andet for at minimere projektets risiko og for ikke at risikere at forstyrre de mange eksisterende brugere,« oplyser hun i en mail og fortsætter:

»Vi samler erfaringer med mobile platforme, og den næste version af det mobile NemLog-in bliver mere responsiv og mere specifikt tilpasset til de forskellige platforme. Java-login for borgerne udfases over resten af året, så vi har sikkerhed for, at borgerne har et velfungerende log-in over hele perioden.«

Cecile Christensen oplyser desuden, at det fra starten har været planlagt at udrulle den nye klient til mobile enheder og dernæst til pc i løbet af efteråret. Og hun afviser i den forbindelse, at det den nye NemID JavaScript endnu ikke anses som værende stabil nok til at blive rullet bredt ud.

»Der er således ikke tale om, at den nye klient ikke anses som stabil nok, men alene om en mulighed for at minimere projektets risici,« skriver Cecile Christensen.

Java-platformen, som indtil nu har været forudsætningen for NemID, har været udskældt fra flere sider. Primært har kritikken gået på, at Java og dermed NemID typisk ikke fungerer på mobiltelefoner og tablets. Og så er Java-platformen i sig selv blevet kritiseret for at kunne gøre borgernes computere usikre som følge af sikkerhedshuller i platformen.

Derudover bevirkede en opdatering fra virksomheden bag Java-platformen, Oracle, sidste år, at NemID gik i sort i tre døgn. Leverandøren af NemID, Nets DanID, havde nemlig ikke testet NemID-koden med den nye opdatering, før den blev sendt ud bredt til alle Java-brugere.

Inden for de næste par dage vil et Wikipedia-opslag ikke længere dukke op i søgningen på et bestemt navn. Det skriver The Guardian. Google har under den såkaldte ‘Right to be forgotten’-lov godkendt en anmodning om at skjule Wikipedia-linket i søgemaskinens resultater. Det er ukendt, hvem der har ansøgt om at få linket fjernet og hvilket opslag, der er tale om.

Medstifter af Wikipedia Jimmy Wales sidder med i et rådgivende råd, som skal vejlede Google i, hvordan den nye lov skal håndteres. Men han er langt fra tilfreds med beslutningen om at glemme linket til den gratis online-encyklopædi.

»I tilfælde af sandfærdige, ikke-ærekrænkende oplysninger indhentet lovligt, tror jeg ikke, at der er nogen mulighed for at have en forsvarlig ’ret’ til at censurere, hvad andre folk siger,« siger Jimmy Wales ifølge The Guardian.

I maj besluttede EU-domstolen, at alle borgere har ret til at få fjernet links, der kommer frem, når man søger på eget navn, hvis resultatet henviser til irrelevant, forældet eller på anden måde problematisk indhold. Siden har Google fået over 90.000 henvendelser fra EU-borgere, som ønsker at modificere søgeresultaterne.

Selvom ansøgningen er blevet godkendt, kan linket til den bestemte Wikipedia-side stadig optræde i en Google-søgning. Linket bliver nemlig ifølge Google kun skjult, hvis der søges på navnet på personen, der har indsendt ansøgningen. Desuden er det kun Google-søgemaskiner i EU-lande, som skal skjule linket, så man kan stadig få ucensurerede søgeresultater ved at bruge Google.com.

Til juli 2015 udløber den udvidede support til Windows Server 2003, og det kan betyde et øget salg af servere. Sådan lyder vurderingen fra produktchef for servere hos Dell Forrest Norrod ifølge amerikanske Computerworld.

Han sammenligner support-ophøret med, da Microsofts support til Windows XP udløb, hvilket fik folk til at opgradere deres pc-udstyr. Norrad fortæller, at eftersom sikkerheden i datacentre er noget, der er fokus på, så vil servere formentlig blive opgraderet omgående i forbindelse med, at supporten udløber for Windows Server 2003 og varianter styresystemet.

Norrod vurderer, at der kan være op til 12 millioner Windows Server 2003-installationer i brug.

»Det er en forholdsvis stor andel af den samlede base,« siger Norrod ifølge amerikanske Computerworld.

Virksomheder kan i den forbindelse vælge at opgradere til Windows Server 2012 R2. Linux får godt nok ret meget positiv opmærksomhed, men Windows vil forblive det foretrukne valg for mange, der ønsker at opgradere, vurderer Norrod.

Det var en tom fornemmelse at åbne dagens nyhedsbrev fra Version2, for en teknisk fejl betød, at der kun var en smule annoncør-indhold, og ingen af Version2′s egne artikler i e-mailen.

Det kommer der, når nyhedsbrevet bliver sendt ud igen – men den ekstra e-mail kommer først ud i løbet af eftermiddagen, da der er indlagt en ‘spam-sikring’, som spærrer for at sende flere nyhedsbreve afsted med for kort mellemrum.

Version2 beklager fejlen.

I fire år hentede en ansat hos IBM dybt fortrolige oplysninger om kendte og kongeliges brug af betalingskort ud af Nets’ it-systemer, uden at det blev opdaget.

Den slags misbrug bør en virksomhed af IBM’s kaliber beskytte sig grundigt imod, og IBM har faktisk selv produkter på hylden, som netop overvåger systemerne og spotter mistænkelig adfærd. Men den danske afdeling af IBM har tilsyneladende slet ikke brugt IBM’s egne systemer til formålet. Det skriver Politiken ud fra en vurdering fra flere forskellige it-sikkerhedseksperter.

Havde IBM Danmark haft et Siem-system – security intelligence and event management – installeret korrekt og i brug, kunne medarbejderens mange opslag i databaserne hurtigt være blevet opdaget, lyder vurderingen fra blandt andet Peter Kruse fra CSIS.

Måske har IBM haft sikkerhedssystemerne slået til, men åbenbart ikke på en effektiv måde. Hvis tys-tys-kilden for eksempel selv kunne gå ind og slå alarmer fra, er den slags systemer ikke til megen hjælp, fortæller Peter Kruse.

Hverken Nets eller IBM ønsker at fortælle om deres sikkerhedssystemer eller kommentere beskyldningerne om manglende sikkerhed.

Microsoft har netop meldt ud, at softwaregiganten vil sagsøge Samsung i en strid om betaling for patentlicens. Det skriver Recode.net.
Ifølge Microsoft har Samsung nemlig været sent ude med at betale for regningerne siden sidste år. Derfor ønsker Microsoft nu rettens ord på, at aftalen mellem Samsung og Microsoft er gyldig i håb om at tvinge Samsung til at betale alle regninger, inklusive renter.

Samsung betaler nemlig patentlicens til Microsoft for hver Android-enhed den koreanske virksomhed producerer. Og det har Samsung gjort i hvert fald siden 2011, hvor de to virksomheder indgik i aftale om patentrettigheder.

Sidste år overtog Microsoft Nokias mobildivision, og siden da har Samsung altså tolket aftalen anderledes end Microsoft. Ifølge en talsmand har Microsoft forsøgt endnu engang at nå til enighed med Samsung, men det har ikke været muligt.

Samsung har efterfølgende meldt ud, at virksomheden vil gennemgå Microsoft klage inden Android-producenten tager næste skridt i sagen.