Cirka 3.000 unge er blevet optaget på en it-uddannelse i år, Nogle af dem ender med at rode mere med projektledelse end med Java, ligesom nogle ender som SAP-konsulenter, mens andre ender med at kode C til droner.

Version2 har spurgt læserne for at få indsamlet deres gode råd til den nye generation, og vi opfordrer også læserne til at give deres besyv med i debatten, og det må meget gerne være specifikt som eksempelvis ‘Sørg for at få lært at bruge Github inden du skal skrive dit første projekt’ eller ‘Lad være med at bruge for meget tid på C’.

Vi har også spurgt Version2-blogger og lektor og studieleder på DIKU, Torben Mogensen, om hans gode råd til de nye studerende:

1. En videregående uddannelse har typisk langt færre skemalagte timer end en ungdomsuddannelse, men det betyder ikke, at der er mindre arbejde, tværtimod. En fuldtidsuddannelse er normeret til 1680 timer om året, og fordelt på ca. 40 uger med undervisning og eksamen bliver det et gennemsnit på 42 timer om ugen. Og det er for en gennemsnitlig studerende, så nogle af jer må forvente at skulle bruge mere tid. Det gør det ret vanskeligt at arbejde ved siden af studiet, så specielt i studiets første år, hvor man skal vænne sig til nye arbejds- og eksamensformer, bør man holde erhvervsarbejde på et minimum. Senere i studiet kan man også bedre få studierelevant arbejde, som dels er bedre lønnet end arbejde i f.eks. et supermarked, og som også kan bidrage til at træne de færdigheder, man har lært på studiet. Specielt nu, når studiefremdriftsreformen træder i kraft, kan man ikke ret nemt skære ned i den tid, man skal bruge på studiet, ved f.eks. at udskyde kurser til senere.
2. At lære at programmere er lidt ligesom at lære at cykle: Man kan ikke lære det ved at se andre gøre det, man skal være forberedt på at man får nogle knubs, og at det kan se uoverstigeligt ud, men med lidt støtte fra undervisere får langt de fleste lært det, og med tiden vil man undre sig over, hvorfor man syntes, at det var så svært i begyndelsen. Så sørg for at bruge masser af tid på at øve dig, og giv ikke op, selv om det virker uoverskueligt svært. Og lyt til de råd og den kritik, dine undervisere og instruktorer giver dig. Kritikken er ikke for at få dig ned med nakken, men for at lede dig ind på den rigtige vej.
3. Det er vigtigt at få en læsegruppe, som man kan arbejde sammen med omkring forberedelse og opgaveløsning. Mange IT-studier bruger gruppeaflevering, og hvis man ikke arbejder godt sammen med sine gruppemedlemmer, kan der opstå ødelæggende konflikter. Så sørg fro at vælge gruppepartnere, der er på nogenlunde samme niveau som dig selv, og sørg for at jeres arbejdsmetoder og -tider passer godt sammen. Og det er surt at skulle lave den slags opgaver alene.
4. Sørg for at have noget andet i livet end studiet, så man kan holde meningsfyldte pauser i studiearbejdet, men pas på ikke at bruge så meget tid på udenomsting, at det går for hårdt ud over din indsats på studiet.
5. Hvis du har problemer på dit studium, så brug de studievejledningstilbud, der er på din uddannelsesinstitution. Hvis du bare giver op og skifter til et andet studium, risikerer du, at du bare tager dine problemer med dig til det nye studium, og så er du lige vidt.
6. Bliv ikke skuffet, hvis du ikke fra dag 1 kommer til at arbejde med spændende emner. Der er en del grundlæggende stof, der skal gennemgås, og færdigheder, der skal opnås, før man kommer til det virkeligt sjove.

@version2dk 1. Vær på Twitter 2. Byg ting 3. Mød og arbejd med mennesker uden for deres felt 4. Vær flinke (generelt råd ;))— Jeppe Morgenthaler (@morgenthaler) July 30, 2014

@version2dk Forstå mere end IT. Sørg for at forstå forretning, kommunikation, samarbejde med kolleger :)— Eric Ziengs (@Ericziengs) July 30, 2014

@version2dk Få en god kontakt til erhvervslivet. Kend dit håndværk, kend til forretning og netværk al det du kan, du ved du får brug for det— Rasmus Christensen (@Rasmuschristens) July 30, 2014

@version2dk vær nysgerrige, vær synlige i communitiet, lav hobbyprojekter, tro ikke du kommer ud til den perfekte verden— Stefan Poulsen (@cyberzeddk) July 30, 2014

@version2dk Få et relevant studiejob. Og husk at simple løsninger ofte er de bedste.— Søren Vind (@sorenvind) July 30, 2014

@version2dk få styr på diskret matematik da det danner grundlag for fag senere hen— Stephen Sarquah (@sarquah87) July 30, 2014

@version2dk Når der skrives noter og opgaver, så gem det direkte i dropbox eller lignende.— Søren Borgstrøm (@SBorgstrom) July 30, 2014

@version2dk Brug din tid på IT, det er et felt man kun forstår ved at udøve og være i det.O g som @Ericziengs siger; mix det med eget touch— Oskar Der Jensen (@OskarDer) July 30, 2014

@version2dk Vær forberedt på at du skal fikse alle IT-relaterede problemer i familien og blandt vennerne. 2. Programmer så meget som muligt.— Morten Godrim Jensen (@mGodrim) July 30, 2014

@version2dk lav en masse hobby-projekter. Lav en online portfolio. Få et studiejob. Lær Business Model Canvas. Forstå og bliv god til OOP.— Simon Benfeldt (@simonbenfeldt) July 30, 2014

En sikkerhedsbrist i opbygningen af Tor-netværket ser ud til at have gjort det muligt at finde frem til, hvem der brugte netværket og til hvad. Det skriver udviklerne bag Tor i et blogindlæg.

Udviklerne fjernede den 4. juli en gruppe af servere fra Tor-netværket, som tilsyneladende havde forsøgt at udnytte en kombination af to angrebsformer til potentielt at kunne afsløre endepunkterne i netværket og dermed eksempelvis finde ud af, hvor en skjult tjeneste befandt sig.

Sikkerhedshullet blev introduceret i Tor-protokollen, da man forsøgte at løse et problem, hvor det havde været muligt at skabe uendeligt lange stier gennem Tor-lagene. Det kunne udnyttes til at få netværket til at kvæles i data, som reelt ikke kom nogen vegne. Derfor blev der oprettet en ‘relay early’ mekanisme, som kunne få trafikken til at hoppe ud til et endepunkt i Tor-labyrinten.

Tor-netværket kan, populært sagt, bruges til at skjule de to endepunkter i en IP-forbindelse ved at sende pakkerne rundt mellem et netværk af servere, som ved hjælp af kryptering skjuler, hvor netværkspakkerne oprindeligt kommer fra. Hvis man skal finde frem til eksempelvis en servers reelle IP-adresse, skal man således ‘skrælle’ sig gennem anonymiseringslagene af servere.

Udviklerne bag Tor ved ikke med sikkerhed, hvem der stod bag gruppen af servere, som kompromitterede netværket, men de håber, at det var en ukendt gruppe af sikkerhedseksperter, som oprindeligt skulle have fremlagt resultater vedrørende sikkerheden i Tor-netværket på Black Hat-sikkerhedskonferencen.

Tor-netværket bruges blandt andet af systemkritikere i lande med begrænset ytringsfrihed, og derfor har flere landes regeringer også interesse i at bryde sikkerheden i Tor.

En undersøgelse fra Erhvervsstyrelsen konkluderer, at der er et stigende behov for frekvenser til mobilt bredbånd. Styrelsen har derfor kig på at inddrage noget af 700-MHz-området, som i dag benyttes til tv-signaler.

Det bygger blandt andet på en rapport fra Rambøll, hvori det fremgår, at der vil være en samfundsøkonomisk gevinst på mellem 2,5 og 4 milliarder kroner i perioden 2020-2030 ved at anvende 700 MHz-frekvensbåndet til mobilt bredbånd frem for til antenne-tv.

Spændet dækker forskellige scenarier for frigivelse af 700 MHz, og gevinsten kalder Rambøll for et konservativt estimat. Gevinsten skyldes blandt andet, at produktiviteten stiger, når mobilt bredbånd bliver mere udbredt.

700 MHz-frekvensbåndet udgør ca. en tredjedel af de frekvenser, der i dag er afsat til antenne-tv. Frekvensområdet har forholdsvist langtrækkende sende- og modtageegenskaber, der gør det velegnet til at dække tyndtbefolkede områder med mobilt bredbånd. Ifølge undersøgelsen fra Erhvervsstyrelsen er der ikke andre ledige frekvenser med de samme tekniske egenskaber, som kan forbedre dækningen i disse områder.

»For at forbedre bredbåndsdækningen i hele landet vil det derfor være af stor betydning, hvis 700 MHz kan frigøres til mobilt bredbånd,« står der i undersøgelsen, som fortsætter:

»Hvis der frigøres yderligere frekvenser til mobilt bredbånd, vil det desuden bidrage til at imødekomme det forventede øgede databrug på mobilt bredbånd, ligesom dækningskrav i forbindelse med frekvensauktionen vil bidrage til bedre bredbåndsdækning i hele landet.«

DIGI-TV, ejet af DR og TV2, har de nuværende sendetilladelser til antenne-tv i 700 MHz-området. Tilladelserne løber frem mod 2020, og herefter skal der tages stilling til, hvad 700 MHz skal bruges til.

Selv hvis de attraktive frekvenser bliver inddraget til mobilt bredbånd, vurderer Rambøll, at der vil være tilstrækkelig plads til at dække behovet til antenne-tv. Det kræver dog, at de resterende frekvenser anvendes mere effektivt. Et eksempel på en mere effektiv anvendelse er overgangen fra DVB-T til DVB-T2.

Der vil ifølge Rambøll fortsat være plads til ni free-to-air kanaler (altså uden kryptering), herunder DR’s kanaler, og de 20-25 kanaler, som det vurderes, at en kommerciel distributør har behov for at kunne tilbyde.

Selvom Rambøll vurderer, at der samlet set er tale om en samfundsøkonomisk gevinst i milliardklassen, er der også udgifter forbundet med at omlægge frekvenserne til mobilt bredbånd. Eksempelvis anslår Rambøll, at det kan koste antenne-tv-seere omkring 300 millioner kroner at opgradere udstyr til fortsat at kunne se tv. Tv-distributørerne skal af med 600 millioner kroner for at tilpasse deres sendenet.

I de danske medier, blandt andet her hos Ingeniøren, har der tidligere været skrevet om udfordringer i forbindelse med at skifte sendestandarder. Det indebærer, at en del seere skal ud at købe nyt udstyr, eller at de måske ligefrem har købt udstyr, der viser sig at være forældet kort tid efter.

I undersøgelsen skriver Erhvervsstyrelsen, at Sverige og Finland har truffet beslutning om, at 700 MHz-frekvensbåndet skal bruges til mobilt formål fra 2017, og at flere andre europæiske lande overvejer, hvordan frekvensbåndet skal anvendes i fremtiden.

»En snarlig afklaring vil – uanset udfaldet – forbedre mulighederne for ved nabolandsforhandlinger at sikre en attraktiv tildeling af frekvenser til tv i Danmark. Samtidig er det af hensyn til forbrugernes fremtidige køb af tv-modtageudstyr m.v. væsentligt, at eventuelle fremtidige teknologiske krav til udstyret kendes i god tid,« fremgår det af undersøgelsen.

Derudover har der – også her hos Ingeniøren – været skrevet om risikoen for forstyrrelser mellem mobilt bredbånd og antenne-tv, da de to frekvensområder ligger tæt. Tidligere er debatten hovedsageligt gået på 4G, også kaldet LTE, ved 800 MHz, der i skrivende stund stadig er under udbredelse i Danmark, både i form af master og forbrugerudstyr – altså typisk telefoner og tablets.

Rambøll tager i rapporten også fat i risikoen for forstyrrelse i 700 MHz-båndet mellem mobilt bredbånd og antenne-tv. Ifølge rapporten viser erfaringer fra Sverige, at problemet er begrænset. Derudover sendes der i Sverige med fuld effekt på alle licenser, mens der i Danmark er lagt begrænsninger ind i forhold til sendeeffekten.

»Det skal dog også bemærkes, at de 800 MHz LTE-net (LTE er 4. generations mobilt bredbånd), som er mest udbygget i Sverige og Danmark, ikke har tildelt frekvensbånd tæt på det tilbageværende tv-bånd. Så problemets omfang kan tiltage noget, når udbygningen af 800 MHz LTE med licens i de laveste frekvensbånd tiltager,« står der i rapporten fra Rambøll, som fortsætter:

»I de fleste tilfælde forventes disse problemer at kunne løses med et filter til omkring 100 kroner. I nogle få tilfælde har der dog været tale om mere omfattende problemer. Hos Erhvervsstyrelsen i Danmark oplyses, at der ikke er registreret sager vedrørende interferens af antenne-tv fra 800 MHz-mobilnet.«

Erhvervsstyrelsens undersøgelse er nu sendt i høring med svarfrist den 8. september 2014.

Flere studerende end tidligere har i år valgt en uddannelse, hvor hovedindholdet er tung, solid programmering, og hvor man ender som for eksempel datamatiker eller datalog.

Og den udvikling glæder foreningen IT-Branchen, som i årevis har efterspurgt og kæmpet for flere it-studerende. Der er nemlig stadig brug for mange flere danske it-folk, især af den teknologitunge slags.

»Danske it-virksomheder efterspørger i meget høj grad dygtige softwareudviklere med længere videregående uddannelser. Derfor er det meget positivt, at vi ser flere unge vælge de længere klassiske it-uddannelser på universitetsniveau. Den markante mangel på udviklere og dygtige it-folk med forretningsforståelse vil uden tvivl vokse de kommende år,« udtaler Mette Lundberg, IT-Branchens direktør for Politik & Kommunikation, i en pressemeddelelse.

Generelt er det i år datamatiker-uddannelserne, som løber med stigningen, men også den klassiske datalogiuddannelse på landets universiteter er blevet mere populær i år. Både på Syddansk Universitet og i Aarhus er der en stigning i optaget af studerende, mens Københavns Universitet og Aalborg Universitet holder status quo.

Samlet set er der dog på universiteterne et fald i forhold til sidste år, når man sammenregner alle uddannelser med it-indhold, men det skyldes især, at nogle populære kombinationsuddannelser fik et meget højt optag tidligere. På Aalborg Universitet er antallet af nye studerende på uddannelsen Humanistisk Informatik således justeret ned med 200 personer i år.

Omvendt har andre kombinationsuddannelser, der kombinerer for eksempel it og sundhed, oplevet en stigende interesse, og det er IT-Branchen også godt tilfreds med, fordi der fremover vil være store potentialer for dansk erhvervsliv i disse nicher.

Hos Copenhagen Business Academy, har man i år haft 90 førsteprioritets-ansøgere til den danske datamatiker-uddannelse og optaget dem alle sammen. Sidste år var der kun 66 ansøgere med datamatiker som førsteprioritet. Vurderingen lyder, at de unge i dag også kigger meget på, hvordan jobmulighederne er, når uddannelsen er slut, og her ligger datamatiker i top, skriver skolen i en pressemeddelelse. Samtidig er det nemt at bygge videre på sin uddannelse, hvis man stadig er sulten efter viden, når datamatiker-titlen er i hus.

Det samlede antal nye it-studerende i år er ifølge IT-Branchen tre procent højere end sidste år, mens der generelt for alle uddannelser var en stigning på én procent. Set over en længere periode er antallet af it-studerende også steget hurtigere end mængden af studerende generelt.

I løbet af de sidste otte år er antallet af optagne på it-uddannelser således steget med 145 procent, mens det samlede optag på alle videregående uddannelser kun er steget med 48 procent i samme periode.

I dag har Undervisnings- og Forskningsministeriet offentliggjort tallene for årets optag på de videregående uddannelser. Version2 har samlet tallene fra de fleste af it-uddannelserne, dog undtaget eksempelvis multimediedesigneruddannelserne.

I alt er der ifølge denne opgørelse optaget 2.996 studerende på it-uddannelserne.

Tallene fra 2013 er medtaget i kolonnerne til højre til sammenligning, hvor det har været muligt.

Nu skal det være slut med masseindsamling af data. Ifølge Reuters har den amerikanske senator Patrick Leahy introduceret en lovgivning, som skal forhindre indsamlingen af amerikanernes telefonoptegnelser og internetdata og indsnævre, hvor meget information de kan søge på en bestemt søgning.

Forslaget, som har opbakning i Det Hvide Hus, går længere end den version, som gik gennem Repræsentanternes Hus i maj, som reducerede masseindsamlingen, og som gav varm respons fra privatlivsadvokater og teknologivirksomheder.

Opbremsning i dataindsamling

Edward Snowdens afsløringer fik i januar præsident Barack Obama til at foreslå Kongressen, at man bremser lidt op i forhold til masseindsamlingen og opbevaringen af millioner af indenrigs telefonopkald.

Mange amerikanske teknologivirksomheder har også efterspurgt ændringer, da deres internationale forretninger har taget skade, fordi andre landes regeringer er bekymrede over, at virksomheder indsamler data og overleverer dem til amerikanske spionvirksomheder.

Største reform siden Patriot Act

»Hvis den bliver indført, vil denne lov repræsentere den mest signifikante reform af statens overvågningsautoriteter, siden Kongressen indførte Patriot Act for 13 år siden,« sagde Leahy, demokratisk medlem af Senate Judiciary Commitee, i sin tale til Senatet tirsdag.

Kongressen tager fredag en fem uger lang pause, og det er stadig uklart, om lovgiverne kommer til at tage lovforslaget op inden valget i november.

Størstedelen af de enheder, der kører Googles Android operativsystem er sårbare overfor hacks, der giver onskabsfulde applikationer adgang til at stjæle brugeroplysninger, læse emails og få adgang til betalingshistokriker og andre sensitive data. Det advarer efterforskere om ifølge Ars Technica.

Svagheden i Android har eksisteret siden Google udsendte version 2.1 i begyndelsen af 2010, fortæller efterforskerne fra Bluebox Security.

De har døbt sikkerhedshullet “Fake ID” fordi det giver adgang til Android-ressourcer, som typisk er begrænset område forbeholdt programmer med specielle certifikater; de sammenligner det med barer, hvor mindreårige får adgang ved at vise et falsk ID.

Små ændringer i Android 4.4

Google-udviklerne har introduceret ændringer, som begrænser noget af skaden, som de ondsindede apps kan gøre i Android 4.4, men den underliggende bug er stadig uberørt, også i Android L preview.

“Fake ID”-sårbarheden skyldes af Android ikke får verificeret ægtheden af de kryptografiske certifikater, som kommer med hver enkelt app, som bliver installeret på en enhed. Styresystemet sætter sin lid til legitimationsoplysningerne, når det gives særlige privilegier, som giver apps adgang til at omgå Android Sandboxing – det program, som kontrollerer de installerede apps.

Under normale omstændigheder, vil Sandbox forhindre programmer i at få adgang til data, som tilhører andre apps og følsomme dele af styresystemet. Udvalgte apps derimod, får lov til at bryde ud af Sandbox. Adobe Flash i alle versioner, undtagen 4.4, for eksempel, får lov til at agere plugin, for alle andre apps, som bliver installeret på telefonen, formentligt for at give lov til at give animation- og grafiksupport.

Google kender problemet

Ligeledes har Google Wallet adgang til Near Field Communication hardware, som arbejder med betalingsinformationer.

Ifølge Jeff Forristal, Chief technology officer hos Bluebox Security, fejler Android i at verificere kæden af certifikater, som bliver brugt til at certificere, hvorvidt en app tilhører en eliteklasse af superpriviligerede programmer. Som et resultat kan en app udviklet med onde hensigter inkludere et validt certifikat, som siger at det er Flash, Wallet eller et hvilket som helst andet program, som er kodet ind i Android. Styresystemet vil dermed give app’en de samme specielle privilegier, som bliver givet til de legitime apps, uden nogensinde at tage sig tiden til at tage sig tiden til at undersøge, om certifikatet er forfalsket.

Google skriver i en meddelelse, at de nu har set problemet, og at de har lavet en patch, som skal afhjælpe det. Efterforskerne hos Bluefox har dog fortsat endnu ikke set nogen ændringer træde i kraft, skriver Ars Technica.

De 130 danske ansatte hos Progressive fik kort før sommerferien tre nye udvikler-kolleger i Warszawa. Ikke noget usædvanligt syn i den danske it-branche generelt, men for konsulent- og udviklingsfirmaet Progressive var den internationale udvidelse et brud på en lang tradition for at løse alle opgaver selv i Danmark.

»Vi er et dansk firma og sætter en ære i det, så vi er sent i gang med offshoring i forhold til andre. Det har også spillet ind, at vi de seneste år har fusioneret med to andre virksomheder, så fokus har været på at få de folk ind i folden. Og så har vi hørt mange skræmmeeksempler på offshoring, med dårlig kvalitet og store kulturforskelle, så vi valgte at vente lidt, og valgte ”nearshore” for dermed at undgå faldgruberne i kulturelle forskelle,« forklarer firmaets konsulentchef Inge Hildorf.

Da Progressive så endelig tog skridtet, faldt valget derfor på Polen, som ligger lige ovre på den anden side af Østersøen.

»Vi har fundet nogle rigtig dygtige, unge gutter. Og vi er blevet meget positivt overraskede over, hvad man kan få for pengene. Det har været utrolig nemt at komme i gang, og det tager kun en time at flyve til Warszawa,« fortæller Inge Hildorf.

De tre polakker er blevet fastansat i Progressive og indgår i det daglige udviklingsarbejde med at kode små og store it-projekter, baseret på Microsoft-teknologi. Alt det praktiske med kontor og computer og dagligt ’opsyn’ klarer firmaet 7N, som har specialiseret sig i offshore-ydelser på verdensplan.

Men med daglige videomøder og besøg i Danmark og i Polen er de tre udviklere i tæt kontakt med Progressives danske folk i Herlev, Herning og Aarhus.

»Vi kører alting agilt med scrum, så vi får meget hurtigt en føling med, om der er områder, de er i tvivl om,« forklarer Inge Hildorf.

Og det har foreløbigt kørt så godt, at næste fase er ved at blive planlagt – nemlig at udvide med flere polske ansatte, som så især skal hjælpe med de tidskrævende tilbud i offentlige udbud.

Håbløst få folk i Danmark

At Progressive nu har ansat polske udviklere er både en reaktion på konkurrencen på markedet, hvor priserne ifølge Inge Hildorf bliver dumpet, men også en løsning på den danske mangel på udviklere til især Microsoft CRM og Sharepoint.

»Der er håbløst få folk i Danmark med de kompetencer, så i dag er det jo de samme folk, som flytter rundt, mens firmaerne overbyder hinanden på lønnen, så de til sidst er deres egen vægt værd i guld. Vores egne folk bliver ringet op af headhuntere mindst en gang om ugen og kan få et nyt job på fem minutter, hvis de ønsker det,« fortæller konsulentchefen.

Udover den polske udvidelse har Progressive derfor også et samarbejde med Microsoft, hvor nyuddannede unge bliver undervist af Microsoft i de systemer, hvor der mangler udviklere, og så derefter er sikret et job. Og selvom de måske ikke bliver i firmaet i mange år, er Progressive rigtig glade for ordningen.

»Vi forpligter os til at tage et antal af dem, og så får vi nogle juniorfolk ind med masser af gå-på-mod. Hvis du kun har senior-folk, kan det være svært at stille alle tilfreds. De er konger på hver deres område, og de er meget træfsikre. For en junior er der mange opgaver, som kan være spændende,« siger Inge Hildorf.

Efter nogle år flytter de unge medarbejdere typisk videre, for at undgå at hænge fast i junior-rollen i det firma, hvor de blev oplært. Det er en del af gamet, selvom det er ærgerligt, siger konsulentchefen.

»De er svære at holde fast i og flytter tit videre efter 2-4 år her. Det er ikke så længe, i forhold til den tid, der går med oplæring, men så bidrager vi da til at få flere ind i branchen, i stedet for at være låst fast i at flytte de samme folk rundt i branchen,« siger hun.

Artiklen er en del af Version2′s sommertours-dækning, hvor redaktionen besøger forskellige danske it-firmaer i løbet af sommeren.