Den sydkoreanske elektronikgigant LG har udviklet et stort display, der kan rulles sammen til et rør med en diameter på seks centimeter uden at tage skade.

Fladskærmen har en diagonal på 18 tommer og en opløsning på 1200×810 pixels. Den er baseret på OLED-teknologi (organic light-emitting diode), hvor lyset kommer fra lysdioder baseret på organiske molekyler. Det tynde lag af lysdioder er lagt på en film af en særlig polyimid-plast.

Med OLED på plast kan fladskærmene blive lettere, tyndere og mere robuste end traditionelle fladskærme, og de kan altså også bøjes og rulles stort set efter behag. Det skulle være muligt at producere meget store fleksible displays på mere end 50 tommer.

LG har også fremstillet et 18 tommer OLED-display, der er gennemsigtigt. Sådanne transparente displays findes i forvejen, men LG har fundet en teknologi, der tillader mere lys at slippe igennem displayet, så transmittansen (gennemsigtigheden) øges.

Transmittansen er oppe på 30 procent på det nye display, hvor den ellers typisk ligger på 10-15 procent. Samtidig er billedet mindre sløret, end det plejer at være på gennemsigtige fladskærme.

I en pressemeddelelse tør en repræsentant for LG godt love, at firmaet allerede i 2017 vil være klar med en fleksibel og gennemsigtig fladskærm på mere end 60 tommer og med Ultra-HD-opløsning (minimum 3840×2160 pixels). Til den tid vil sådan en stor fladskærm kunne rulles sammen til et rør med en diameter 20 centimeter, lige til at tage med under armen.

Et sammenrulleligt kæmpefjernsyn bliver nok ikke billigt, for OLED-teknologien er svær at have med at gøre, og derfor bliver produkterne også ret dyre. I dag koster et let buet OLED-fjernsyn på 55 tommer cirka tre gange så meget som et LCD-fjernsyn på samme størrelse.

De høje produktionsomkostninger har fået andre fladskærmsproducenter som Samsung, Sony og Panasonic til at nedprioritere OLED, som ellers byder på uovertruffen billedkvalitet, men LG satser benhårdt på teknologien.

Erfaringerne fra forundersøgelserne til Femern Bælt-tunnelen bliver allerede nu brugt i praksis. I forbindelse med forundersøgelserne til sænketunnelen har geoteknikere og geologer grundigt studeret havbunden mellem Rødby og øen Fehmarn. Den største udfordring er jordlag af det såkaldte palæogene ler med meget specielle egenskaber. Den viden har indgået i Banedanmarks undersøgelser af den gamle Lillebæltsbro. Broen er bygget på tilsvarende jordlag, og derfor bidrager Femern-projektets forundersøgelser i processen med at styrke Lillebæltbroens fundering.

Erfaringerne fra forundersøgelserne til Femern Bælt-tunnelen bliver allerede nu brugt i praksis. I forbindelse med forundersøgelserne til sænketunnelen har geoteknikere og geologer grundigt studeret havbunden mellem Rødby og øen Fehmarn. Den største udfordring er jordlag af det såkaldte palæogene ler med meget specielle egenskaber. Den viden har indgået i Banedanmarks undersøgelser af den gamle Lillebæltsbro. Broen er bygget på tilsvarende jordlag, og derfor bidrager Femern-projektets forundersøgelser i processen med at styrke Lillebæltbroens fundering.

Kosmisk stråling med særlig høj energi over 10^18 elektronvolt er noget af et mysterium.

De fleste astronomer mener, at denne stråling udelukkende består af protoner, selvom det ikke helt kan udelukkes, at strålingen også indeholder helium- og nitrogenkerner. Og om årsagen til strålingen er der endnu ikke bred enighed. Mange forskere hælder dog til, at strålingen dannes, når materiale suges ind i et sort hul i en galakses center.

En international forskergruppe anført af Gordon Thomson fra University of Utah i USA har nu med den nordlige halvkugles største observatorium for kosmisk stråling, Telescope Array, in Utah, fundet et område, hvorfra der udsendes særligt mange af de helt ekstraordinært energirige kosmiske stråler med en energi over 5,7 x 10^19 elektronvolt.

I perioden mellem 11. maj 2008 og 4. maj 2013 observerede forskerne 72 sådanne tilfælde. 19 af disse kom fra et område, der ligger lidt under vognstand på Karlsvognen.

Det redegør de 125 forskere, der repræsenterer institutioner i USA, Japan, Sydkorea, Rusland og Belgien for i en artikel, som er blevet accepteret til offentliggørelse i Astrophysical Journal Letters.

Det mest energirige signal fra kosmisk stråling, der nogensinde er detekteret, blev opfanget i 1991 af Fly Eye Observatory, som var en forgænger til Telescope Array. Energien var helt oppe på 3 x 10^20 elektronvolt.

Områder, hvorfra den energirige stråling kommer fra, dækker kun 6 pct. af den nordlige stjernehimmel, men giver en fjerdedel af hændelserne.

Storskala-strukturen i universet spiller ind

‘Opdagelsen vil gøre det lettere at finde årsagerne til den ekstremt energirige kosmiske stråling,’ oplyser Gordon Thomson i en pressemeddelelse fra University of Utah.

Hans kollega Charlie Jui oplyser, at kosmisk stråling med ultrahøj energi har sin oprindelse uden for Mælkevejen, som har en bredde på ca. 100.000 lysår.

‘Men 90 pct. af strålingen har oprindelse mindre end 300 millioner lysår borte, da energirig kosmisk stråling fra fjernere egne svækkes ved vekselvirkning med den kosmiske baggrundsstråling,’ forklarer Charlie Jui.

Forskellige forskergrupper har gennem flere år søgt at finde forklaringer på, hvad der kan være årsagen til disse meget høje energier og givet deres bedste bud, som tidligere omtalt i Ingeniøren.

Jui forklarer, at de foreløbige resultater fra et andet forskningsprojekt, som endnu ikke er afsluttet, tyder på, at fordelingen af den meget energirige kosmiske stråling på den nordlige halvkugle er konsistent med ‘storskala-strukturen’ i universtet, dvs. strålingen stammer fra områder, hvor klynger og superklynger af galakser er lokaliseret.

Ønske: En bedre detektor til 35 mio. kr.

Hans bedste bud på at finde den egentlige årsag til denne form for kosmisk stråling er at bygge en detektor, der kan opsamle fire gange så mange hændelser om året som det nuværende Telescope Array.

Med flere hændelser vil det blive muligt at se strukturen inde i det fundne hotspot.

Det har kostet omkring 140 mio. kr. at etablere Telescope Array, som har virket siden 2008. Japan har betalt to tredjedele af beløbet, USA resten.

Jui håber, at USA og Japan vil bevillige yderligere 35 mio. kr. til den nødvendige opgradering, som kan være færdig om to år.

Er der forskel på nord og syd?

Verdens største observatorium for kosmisk strålingl, Pierre Auger Observatorium, findes på den sydlige halvkugle i Argentina. Det har fundet tegn på et svagere hotspot på den sydlige stjernehimmel.

Det betyder ifølge Gordon Thomson, at den kosmiske stråling på den nordlige og sydlige halvkugle kan have forskellige årsag. Men det vil også kræve en eller anden form for forklaring, som astronomerne kan gruble videre over i de kommende år.

Kosmisk stråling med særlig høj energi over 10^18 elektronvolt er noget af et mysterium.

De fleste astronomer mener, at denne stråling udelukkende består af protoner, selvom det ikke helt kan udelukkes, at strålingen også indeholder helium- og nitrogenkerner. Og om årsagen til strålingen er der endnu ikke bred enighed. Mange forskere hælder dog til, at strålingen dannes, når materiale suges ind i et sort hul i en galakses center.

En international forskergruppe anført af Gordon Thomson fra University of Utah i USA har nu med den nordlige halvkugles største observatorium for kosmisk stråling, Telescope Array, in Utah, fundet et område, hvorfra der udsendes særligt mange af de helt ekstraordinært energirige kosmiske stråler med en energi over 5,7 x 10^19 elektronvolt.

I perioden mellem 11. maj 2008 og 4. maj 2013 observerede forskerne 72 sådanne tilfælde. 19 af disse kom fra et område, der ligger lidt under vognstand på Karlsvognen.

Det redegør de 125 forskere, der repræsenterer institutioner i USA, Japan, Sydkorea, Rusland og Belgien for i en artikel, som er blevet accepteret til offentliggørelse i Astrophysical Journal Letters.

Det mest energirige signal fra kosmisk stråling, der nogensinde er detekteret, blev opfanget i 1991 af Fly Eye Observatory, som var en forgænger til Telescope Array. Energien var helt oppe på 3 x 10^20 elektronvolt.

Områder, hvorfra den energirige stråling kommer fra, dækker kun 6 pct. af den nordlige stjernehimmel, men giver en fjerdedel af hændelserne.

Storskala-strukturen i universet spiller ind

‘Opdagelsen vil gøre det lettere at finde årsagerne til den ekstremt energirige kosmiske stråling,’ oplyser Gordon Thomson i en pressemeddelelse fra University of Utah.

Hans kollega Charlie Jui oplyser, at kosmisk stråling med ultrahøj energi har sin oprindelse uden for Mælkevejen, som har en bredde på ca. 100.000 lysår.

‘Men 90 pct. af strålingen har oprindelse mindre end 300 millioner lysår borte, da energirig kosmisk stråling fra fjernere egne svækkes ved vekselvirkning med den kosmiske baggrundsstråling,’ forklarer Charlie Jui.

Forskellige forskergrupper har gennem flere år søgt at finde forklaringer på, hvad der kan være årsagen til disse meget høje energier og givet deres bedste bud, som tidligere omtalt i Ingeniøren.

Jui forklarer, at de foreløbige resultater fra et andet forskningsprojekt, som endnu ikke er afsluttet, tyder på, at fordelingen af den meget energirige kosmiske stråling på den nordlige halvkugle er konsistent med ‘storskala-strukturen’ i universtet, dvs. strålingen stammer fra områder, hvor klynger og superklynger af galakser er lokaliseret.

Ønske: En bedre detektor til 35 mio. kr.

Hans bedste bud på at finde den egentlige årsag til denne form for kosmisk stråling er at bygge en detektor, der kan opsamle fire gange så mange hændelser om året som det nuværende Telescope Array.

Med flere hændelser vil det blive muligt at se strukturen inde i det fundne hotspot.

Det har kostet omkring 140 mio. kr. at etablere Telescope Array, som har virket siden 2008. Japan har betalt to tredjedele af beløbet, USA resten.

Jui håber, at USA og Japan vil bevillige yderligere 35 mio. kr. til den nødvendige opgradering, som kan være færdig om to år.

Er der forskel på nord og syd?

Verdens største observatorium for kosmisk strålingl, Pierre Auger Observatorium, findes på den sydlige halvkugle i Argentina. Det har fundet tegn på et svagere hotspot på den sydlige stjernehimmel.

Det betyder ifølge Gordon Thomson, at den kosmiske stråling på den nordlige og sydlige halvkugle kan have forskellige årsag. Men det vil også kræve en eller anden form for forklaring, som astronomerne kan gruble videre over i de kommende år.

Version2 har de seneste dage fået en del henvendelser fra forældre til børn i folkeskolen, der undrer sig over, hvorfor skolernes intranet er lukket i denne uge, og hvad i alverden det nye firma, der tilsyneladende er sat på som intra-logo, skal betyde. Ikke mindst når de i næste uge igen åbner Skoleintra?

Det korte svar er: Ingenting. I første omgang.

Intranettet er lukket, fordi driften er overgået til det norske firma Itslearning. Tidligere har Skoleintra været ejet af den lille virksomhed Skolesoft og har været udbudt, drevet og supporteret af Styrelsen for IT og Læring under Undervisningsministeriet, Uni-C

Forvirrende?

»Ja,« tilkendegiver vicedirektør i Uni-C, Jakob Harder. Men det er alt sammen en del af en større plan. Itslearning har købt Skoleintra af Skolesoft, og Uni-C har trukket sig ud af ud af opgaven med at udbyde skoleintra på vegne af en virksomhed. I stedet vil Uni-C koncentrere sig om at være det, det er: En styrelse, der sætter standarder og sætter krav til private udbydere.

Itslearning overtog Skolesoft i december sidste år og har siden arbejdet med at flytte driften af Skoleintra. Det har vist sig at være umuligt at gøre dette uden at lukke helt ned for systemet, hvilket man har valgt at gøre i den uge, der er mindst aktivitet – uge 28.

»Skoleintra har været en integreret del af Skolesofts øvrige miljø. Det har blandt andet betydet, at vi har været nødt til fysisk at flytte servere fra en lokation til en anden,« siger Andreas larsen, salgschef i Itslearning.

Den fysiske flytning og etablering af et nyt hus til serverne er den overvejende grund til, at itslearning har valgt at lukke ned for Skoleintra i uge 28 og samtidig varsle om nedetid på grund af opdateringer i uge 29 og 30. Men samtidig benytter Itslearning også lukningen til at foretage udtræk og lave opgradering af databaser samt fornye både hardware og software.

»Det sker, fordi vi allerede indenfor de kommende måneder vil lave mange opdateringer af Skoleintra,« siger Andreas Larsen.

Hvad der præcis kommer til at ske med Skoleintra, kan Andreas Larsen ikke løfte sløret for, men det kommer til at bestå af brugervenlige opdateringer, blandt andet i form af bedre tilgang fra smartphones, iPads og andre mobile enheder.

»Der er omkring 15.000 “knapper” i Skoleintra, som kan styre alt fra indkaldelse til mus-samtaler til opvarmning af skolen«, siger Andreas larsen. Det betyder, at der er masser af muligheder i Skoleintra, som ikke bliver udnyttet. I fremtiden skal den enkelte skole have flere muligheder for at designe intranettet, som man har lyst til.

Men på mandag skal forældrene altså ikke frygte mødet med Skoleintra. I første omgang handler det bare om overførsel af driften.

Ny portal i udbud i 2016

Hvad betyder det så, at Itslearning har overtaget driften af Skoleintra. En drift som Uni-C som myndighed tidligere stod for?

Ifølge Jakob Harder betyder det først og fremmest, at Uni-C kan koncentrere sig om at være en styrelse. Og det er vigtigt, for frem mod 2016 skal Uni-C sammen med Kommunernes Landsforening (KL) og Digitaliseringsstyrelsen udstikke rammerne for en fælles Brugerportal i folkeskolerne. En brugerportal som udover Skoleintra skal rumme standarder for flytning af data og bygge på en fælles offentlig infrastruktur, som bliver obligatorisk for alle folkeskoler.

Det betyder, at alle folkeskolerne i 2016 (senest udgangen af 2017) skal have en digital portal, der understøtter alle processer i forhold til elever, forældre og personale. Dette er en del af beslutnignen om Folkeskolereform.

Brugerportalen er altså mere en blot Skoleintra, som vil blive en integreret del af denne. Det betyder også, at kommunerne selv kan bestemme, hvordan portalen i 2016 skal sammensættes. Her kan det nuværende Skoleintra for eksempel være en del af portalen, eller kommunen kan vælge et intranet fra en anden virksomhed.

I dag er der ifølge Jakob Harder kun en enkelt skole på Langeland, der bruger en anden intranetløsning end Skoleintra fra Itslearning, mens enkelte supplerer med andre leverandører på en del af løsningen.

Betyder det så ikke, at Itslearning har en fordel, når en Brugerportal kommer i udbud, fordi de i dag har adgang til mange data fra skolerne, som andre leverandører ikke har adgang til?

»Jo, til at starte med vil Itslearning have et fortrin, men den vil blive mindsket med tiden. Vi har lavet den her aftale for at gøre det muligt for alle leverandører at komme på banen, og for at få en mere ren konstruktion, hvor vi som styrelse ikke er udbydere. Det kunne vi ikke have gjort, hvis vi ikke havde trukket os, da Itslearning overtog Skolesoft,« siger Jakob Harder.

En del af aftalen med Itslearning har været, at prisen på Skoleintra skal ligge fast indtil 2016, hvor virksomheden de facto har monopol.

Skoleintra forventes i øvrigt at åbne mandag sidst på eftermiddagen – med forbehold.

Finanshuset Goldman Sachs melder at Google har blokeret adgangen til en mail som Goldmans Sachs ved en fejl var kommet til at sende til en forkert emailadresse. Mailen indeholder ifølge Goldman Sachs en række fortoligt indhold på en kunde som, hvis det kom frem vil være et “unødvendig brud på fortroligheden” mellem Goldman og kunden, som finanshuset formullerer det.

Sagen er nu kommet for retten i Manhatten idet Goldman Sachs klager over at Google ikke vil slette mailen, hvilket Goldman Sachs ellers har bedt om og dermed er sagen kommet i offentlighedens søgelys.

»Google gik med til at blokere for adgang til mailen, der ifølge Google endnu ikke var blevet åbnet«, oplyser en talskvinde fra Goldman Sachs Andrea Raphael. Google har ikke kommenteret sagen.

Fejlen skete ifølge Goldman Sachs fordi en “udefrakommende konsulent”, da vedkommende skulle sende en email, der indholdt en rapport med fortrolig kundeinformation, kom til at taste “gmail.com” i stedet for “gs.com”.

Få ting kan sætte en virksomhed i stå som et it-nedbrud. I stadig flere virksomheder er forretningen dybt afhængig af, at it-systemerne kører, og derfor er oppetid ikke blot noget, der handler om, at it-afdelingen kan holde weekend uden at blive forstyrret af vagttelefonen. Det handler i sidste ende også om virksomhedens forretning.

Høje krav til oppetid har eksisteret, siden computerne første gang fik en central rolle i virksomhederne, men i dag er mange arbejdsgange helt umulige, hvis systemerne er utilgængelige. Samtidig er it-systemerne på flere punkter mere komplekse end nogensinde før, og derfor skal der også tænkes flere elementer ind, når oppetiden i datacentret skal sikres.

»Det handler også om at afstemme forventningerne med resten af organisationen om, hvor meget man kan tåle at være nede, før man kaster sig over det tekniske,« siger konceptchef Thomas Hejgaard fra Axcess til Version2.

Ofte vil afdelingernes tilgang til, hvilke krav der skal stilles til datacentre, afhænge deres synsvinkel, og derfor er det ikke nok kun at se på de ønsker, som en enkelt gren af organisationen har til et nyt datacenter.

»Hvad der ligger dem på sinde, afhænger af, hvem man taler med i organisationen. En CIO har fokus på hurtigere innovation: It må ikke være en flaskehals. For datacenterchefen er det ultimative mål derimod en platform, der altid er tilgængelig,« siger markedsdirektør Christian Hjortgaard fra Conscia til Version2.

Virtualisering og de teknologier, som i dag er fundamentet for at opbygge en privat sky, er nøglerne til at få en infrastruktur, hvor man kan øge den tid, som it-afdelingen kan bruge på it-dreven innovation frem for blot drift.

»De fleste ønsker i dag at opbygge en privat sky. De har meget af det i dag, men det er bare manuelt. Hvis man bygger en infrastruktur, som er klar til skyen, kan man lægge en serviceportal oven på. Men du er nødt til at vurdere, hvor cloud-ready dit datacenter er,« påpeger Christian Hjortgaard.

Data ud af huset

Cloud-tjenester, hvor det eksempelvis er lettere for udviklingsafdelingen at oprette en ny testserver i virksomhedens eget datacenter, og hvor it-afdelingen bruger mindre tid på at holde datacentret kørende, forudsætter, at datacentret i sig selv er stabilt. Et ekstra datacenter hos en ekstern housing- eller co-location-udbyder kan både være billigere og betyde mindre arbejde end at have to datacentre internt. Men det er også en model, der kræver planlægning af mere end blot datacentret.

»Man glemmer let, at firmaets afdelinger skal have den samme adgang til applikationerne. Datacentret i kælderen har jeg en 10 gigabit/s forbindelse til, men har de forskellige afdelinger også det til datacentret ude i byen? Så i stedet kan du koble dine to datacentre op, som om de begge stod uden for huset, og så vil du også være fri til at placere applikationerne hvor som helst,« siger Thomas Hejgaard.

Netværksforbindelserne spiller i det hele taget en stor rolle for det moderne datacenter. Hvis man har to datacentre med mindre end 10 kilometers afstand, kan man købe sig til billigere fiberforbindelser. Det kræver dog, at man ikke har applikationer, der af compliance-grunde skal køre redundant i datacentre med en større afstand.

I det hele taget kan man hurtigt drukne i de mange overvejelser, som man skal gøre sig, når man skal opføre et nyt datacenter. Der findes eksempelvis anbefalinger i forhold til skiltning på bygningen eller placering i forhold til hovedfærdselsårer. Derfor er det også vigtigt at fokusere det, det i sidste ende drejer sig om.

»Alt afhængig af, hvem der bygger datacentret, kan man fokusere på de fysiske forhold, eller måske på netværket, men man tænker måske ikke på de applikationer, der skal ligge oven på. Man skal sørge for at have fat i hele fødekæden i modsætning til bare at ofre penge på oppetid,« siger Thomas Hejgaard.

Fejl på netværket skal forebygges

Gennem de seneste mange år er der sket tekniske forbedringer og blevet lagt mere sikre designplaner for meget af infrastrukturen i datacentrene, når det gælder redundans. Datacentret kan stadig gå ned på grund af en nødgenerator, som ikke starter, men mange nedbrud rammer i dag netværksudstyret på grund af menneskelige fejl.

»Vi har set alvorlige nedbrud i it-branchen, og meget ofte er der en menneskelig faktor. Selv om man bygger et solidt design, kan man komme til at gøre ting i den forkerte rækkefølge. Det mangler vi stadig at finde de vises sten for at undgå,« siger teknisk direktør Henrik Stæhr fra Cisco til Version2.

Cisco, som de seneste år har bredt sig fra blot at levere netværket til datacentrene og til også at være én af de top-fem største serverproducenter, har længe haft en tilgang til datacentret, hvor netværket skulle være det samlende element. En af de ting, som Cisco arbejder på, er at gøre netværket bevidst om, hvilke applikationer der kører i datacentret, og hvilke krav de stiller til netværket.

Tanken er, at hvis netværket kender applikationens behov, kan man eliminere fejl, der opstår, fordi en server er blevet konfigureret forkert til en bestemt applikation.

I det hele taget spiller netværk og software en større rolle, når det gælder om at sikre oppetiden i det moderne datacenter.

»Vores tilgang er at begrænse fejldomænerne. En fejl på ét niveau kan sprede sig, så redundansen ikke virker i praksis,« siger Christian Hjortgaard.

Det kan eksempelvis være en netværksfejl på grund af forkert design eller konfiguration, som er skyld i, at data ikke bliver replikeret 100 procent mellem to datacentre, der ellers skulle tjene som backup for hinanden.

En del af disse problemer kan afhjælpes ved at tage mere styring med netværket og eksempelvis går fra at have en blanding af applikationer, som benytter Layer 2, og andre, som benytter Layer 3. Her kan man eksempelvis benytte sig af Overlay Transport Virtualization, OTV, for at få bedre kontrol med Layer 2-trafikken.

»Den del skal laves rigtigt, for at datacenteret kan køre videre, og en fejl ikke kan sprede sig,« siger Christian Hjortgaard.

Denne artikel har været bragt i Version2 download-magasin Version2 Insight om DDOS angreb. Find dette og flere Insights og whitepapers her