I den eskalerende krise mellem Israel og Palæstina, har en stor del af opmærksomheden fokuseret på de to landes udveksling af missiler. Begge lande beskyder hinanden, men hvor Israels missiler ofte rammer målet, så er situationen en anden for de palæstinensiske, som ofte bliver standset inden. Det skriver The Week

Israel beskytter sig nemlig med et avanceret missilforsvar, som ifølge Time Magazine standser op mod 90 procent af de raketter, der sendes mod landet. Missilforsvaret kaldes “Iron Dome”.

Tirsdag hævdede Israel, at de skød 20 missiler ned med systemet, deriblandt to over storbyen Tel Aviv.

Iron Dome er et tre-delt forsvarssystem, som opfanger bevægelsen af og ødelægger indkomne raketter, artilleribeskydning og morterer affyret fra distancer på op til 72 kilometer for at beskytte civile beboelsesområder.

Ser, regner, skyder ned

En radar sporer raketten når den skydes over grænsen til Israel, derefter udregner avanceret software rakettens bane. Informationen bruger systemet til at guide et missil, som bliver affyret fra jorden, og som smadrer den indkomne raket til små harmløse stykker.

Iron Dome bliver produceret af det Israelske firma Rafael Advanced Defence Systems, og det blev første gang brugt i marts 2011, og det udførte sin første succesfulde nedskydning af en raket i den følgende måned.

Hver raket, som systemet affyrer koster omkring 95.000 dollars, og derfor skyder Israel kun raketter ned, som har bane mod beboede områder. Raketter, der rammer åbne områder får lov at flyve, da det ofte er billigere at genopbygge skader på infrastruktur end at skyde raketten ned.

Udvikler videre

Nogle analytikere i Israel stiller spørgsmålstegn ved raketsystemet og peger på, at de fleste raketter er usynlige for det blotte øje, når de flyver, og at det, der bliver vist til offentligheden lige så godt kan være billeder af Iron Dome-missiler, der selvdestruerer i luften. Andre peger på, at missilsystemet har bevist sit værd, og at »manglen på Israelske omkomne viser, at missilsystemet er det mest effektive og mest testede missilsystem i verden.«

USA er støttet projektet økonomisk med 429 millioner dollars, og sammen med Rafael er det amerikanske firma Raytheon ved at udvikle et system, som skal standse missiler fra afstande på mellem 72 og 320 kilometer. Dette system kaldes “Davids Sling” eller “Davids slynge.”

De omstridte nikotinmidler, der går under navnet neonikotinoider, får nu endnu et skud fra forskerene. Denne gang er det hollandske biologer, der har påvist en sammenhæng mellem brugen af neonikotinoiderne – der anvendes som insektgift bl.a. til behandling af såsæd – og nedgangen i fuglebestande i naturområder.

Forskerne har undersøgt områder med faldende fuglebestande i perioden fra 2003 til 2010 og fundet en entydig sammenhæng med områder, hvor der bliver sået afgrøder behandlet med stofferne.

Forskningsleder Hans de Croon fra Radboud University kalder det meget overraskende og meget foruroligende, fordi vandforurening med blot 20 nanogram neonikotinoider per liter gav en 30 procents nedgang i antallet af fugle over 10 år, og flere områder har koncentrationer, der er 50 gange så høje.

Ifølge Hans de Croon er effekten formentlig ikke kun begrænset til fugle, og han opfordrer til handling straks:

»Vi kan ikke blive ved sådan her. Det er nødt til at stoppe,« siger han til The Guardian.

Flere forskere kalder den hollandske forskning solid og effekten af neonikotinoider alarmerende. Den hollandske rapport er da heller ikke den eneste på området.

En britisk undersøgelse fra universitetet i Sussex viste sidste år, at 90 procent af neonikotinoiderne trænger ned i jorden og ophober sig i høje koncentrationer. I vandmijøet og jorden slår de et hav af dyr ihjel, herunder døgnfluer og agerhøner.

Mest opmærksomhed har neonikotinoider dog fået for deres skadelige virkning på bier, der oplever problemer med at finde hjem, fordi stofferne sætter sig i centralnervesystemet. Virkningen på bier har blandt andet ført til en voldsom debat i Storbritannien og et midlertidigt forbud i EU på to år for enkelte neonikotinoider.

Ikke alle forskere er dog overbeviste om dokumentationen for neonikotinoidernes skadevirkning. Danske forskere har f.eks. peget på, at andre faktorer, som f.eks varroamider, er en langt større trussel mod bier.

Et andet problem er, at forbuddet mod neonikotinoider alene herhjemme vil føre til øget brug af sprøjtemidler på 200.000 hektar rapsmarker, der ikke længere kan tilplantes med afgrøder behandlet med neonikotinoider.

»Vi giver det et år. Det er det, vi har penge til.« Sådan lød aftalen, da en flok iværksættere besluttede sig for at lave et spin-out af Aarhus Universitet ved at købe et projekt, de selv havde designet. Mod slutningen af året stod de med to mulige scenarier: Enten var de begyndt at tjene penge, eller så måtte de dreje nøglen om. De var seks mand fra start – alle med faste job. Ingen af dem havde erfaring med iværksætteri.

»Det var min baby. Den skulle hverken dø eller sælges til andre,« siger partner Rasmus Blok, der sammen med medstifterne Anders Færgemand Høyer og Steffen Skovfoged investerede både opsparing og lån i hus i den nye virksomhed, Uniwise.

Sammen med tre andre kolleger havde de siden 2010 arbejdet på projektet på Aarhus Universitet, hvor de med støtte fra ATP-fonden havde fået til opgave at se på mulighederne for at digitalisere hele eksamensprocessen. Der var ingen, der havde regnet med, at det skulle ende med et færdigt produkt. Men det gjorde det, og i 2012 besluttede Aarhus Universitet sig for at sælge det.

Rasmus Blok, Anders Høyer og Steffen Skovfoged købte nu det eksamenssystem, de selv havde designet med en forventning om få en aftale i hus med Aarhus Universitet om at købe det til brug ved fremtidige eksaminer. Men sådan gik det ikke. Aarhus Universitet sendte sammen med en række andre universiteter en digital eksamensløsning i udbud, og vinderen blev i stedet it-firmaet Arcanic fra Lyngby.

Det var nu gået halvandet år, siden de startede op. Udbuddet var trukket ud i meget længere tid, end de havde regnet med, og Uniwise var nu endt med at tabe. Der var ikke flere penge.

»Så vi stod med en beslutning om, hvorvidt vi skulle lukke,« siger Rasmus Blok.

Endelig kom kontrakten i hus

Men det gjorde de ikke. De blev i stedet enige om, at alle skulle gå på halv løn. De havde nemlig fået nys om, at professionshøjskolerne ville sende digital eksamen i udbud, og vandt de det, kunne de holde skindet på næsen.

Udbuddet startede i december sidste år. 1. marts skrev Uniwise under på en kontrakt med professionshøjskolerne, og samtlige, nu 8 medarbejdere, kom tilbage på fuld løn.

»Vi har hele tiden haft en tyrkertro på, at det her nok skulle ske, fordi det er lige nu, der er et kæmpe marked for digital eksamen,« siger Rasmus Blok.

Men det ændrer ikke på, at virksomheden var tæt på at tabe alt, hvad de tre partnere ejede.

»Det kan godt være, at vi ville fortryde det nu, hvis vi havde tabt det hele. Men jeg tror, at vi ville komme til at fortryde det endnu mere, hvis vi ikke havde gjort det,« siger Rasmus Blok.

Satser det hele igen

Det er gået stærkt for Uniwise. Siden de seks medarbejdere i 2012 forlod deres trygge rammer på universitetet, har de nået at satse tre menneskers opsparing, været tæt på at tabe det hele og nu, efter kontrakten med professionshøjskolerne, tjent pengene ind igen. Samtidig har de fået fodfæste på det norske, grønlandske og islandske marked, men flere følger.

»Så nu satser vi hele butikken igen,« siger Rasmus Blok.» Alle de penge, vi har tjent, skal bruges på at vinde nye kontrakter. Vi er nødt til at være first-movers, hvis vi vil være markedsledende – og det vil vi. Så vi kommer til at satse gang, på gang på gang,« understreger han.

I dag er der otte medarbejdere i Uniwise. Til august starter yderligere to. Den ene en canadisk mba-studerende, som skal hjælpe virksomheden med at analysere mulighederne på det canadiske marked.

Uniwises filosofi synes ret lige til. Sats stort og sats det hele. Ifølge Rasmus Blok får de kun én chance for at gøre noget, der er større end det ‘almindelige’:

»Det her er ikke et 8-16 job. For nogle kan det virke utrygt, men her kan vi godt lide, at der er lidt kaos. Som jeg plejer at sige: Her asfalterer vi vejen, mens vi kører.«

Uniflow

• Systemet understøtter hele eksamensprocessen. Ofte er eksamen primært digital i den studerendes ende, mens mange af processerne før og efter eksamen foregår manuelt. Uniflow gør alt digitalt, og efterfølgende opbevares alle dokumenter i en cloud.
• En undersøgelse viser, at universiteter, der anvender Uniflow sparer 76 procent af omkostningerne til administration.
• Uniwise er endt med at få en midlertidig kontakt med Aarhus Universitet, der løber til 2016, og Uniflow bruges henover denne sommer til eksaminer af 17.000 studerende på universitetet.

Med plads til fem personer, en marchhastighed på 778 km/h og en rækkevidde på 2.185 km er Honda Jet et effektivt, lille fly. Og som noget helt særligt er dets to motorer placeret over vingerne.

Det er over ti år siden, Honda Jet fløj for første gang, men først nu er flyet klar til at komme i handelen.

Ifølge Honda har den karakteristiske placering af flyets to turbofan-motorer to fordele. Den reducerer luftmodstanden ved høje hastigheder og øger dermed effektiviteten ved marchhastighed.

Derudover giver motorplaceringen ekstra plads i kabinen i forhold til den sædvanlige placering for den type fly: bagerst på skroget. Netop rummeligheden i kabinen har været et vigtigt punkt for Honda.

Det super-aerodynamiske flys snude er også en vigtig spiller i designet, der sammen med vingeprofilen skaber laminar strømning og reducerer turbulens.

Vingerne er hovedsagelig er fremstillet af aluminium, mens skroget består af kulfiber.

Brød regel nummer et

Den japanske ingeniør Michimasa Fujino er både chefdesigner på flyet og direktør for datterselskabet Honda Aircraft Company.

I et tidligere interview med magasinet Flight har han forklaret, hvordan han brød regel nummer et i flydesign, som lyder, at man aldrig må placere noget oven på vingerne. Efter mange analyser og test kom han til den konklusion, at det var muligt at placere motorerne på en måde, så det minimerede interferens mellem nacelle og vingen, og så chokbølger kunne undgås.

Et andet problem var motorophæng (pyloner) og de skadelige vibrationer, der kan opstå på grund af aerodynamiske kræfter. De blev nødt til at være udformet således, at de ikke skabte en belastning væk fra midten af flyet.

Flyet skulle både være det mest energieffektive og mindst NO2-udledende fly i sin klasse.

I bunden af et køleskab i et laboratorium i Maryland, USA, stod en papkasse med glas, der indeholdt en af verdenshistoriens værste vira – koppevirussen, som ellers kun opbevares to steder i verden under skarpeste sikkerhedsforanstaltninger.

Glassene var forseglede og dermed ikke umiddelbart farlige. De er nu blevet politi-eskorteret i sikkerhed i Atlanta. Det skriver blandt andre Politiken.

I 1977 blev den frygtede og dødelige sygdom udryddet efter at have slået mellem 300 og 500 millioner mennesker ihjel.

En efterforskning er nu sat i gang med FBI og den amerikanske sundhedsstyrelse for at finde frem til, hvordan det kunne ske, at en så farlige virus er blevet ‘glemt’ på den måde.

Kun to steder i verden opbevarer man koppevirus – på CDC (Center for sygdomskontrol) i Atlanta i USA og på Novosibirisk – Ruslands statslige forskningscenter for virologi og bioteknolog. Begge laboratorier har højeste sikkerhedsniveau og overvåges jævnligt af verdenssundhedsorganisationen, WHO.

Skulle en ny epidemi bryde ud, ville man så igen kunne skabe en vaccine.

Det vides endnu ikke, hvor farligt indholdet af de glemte beholdere er. Det vil blive undersøgt, inden de destrueres, sandsynligvis under overværelse af vidner fra WHO.

Sidste gang et menneske døde af kopper var i 1977.

En 22-årig englænder med Aspergers Syndrom skal seks måneder i fængsel med henvisning til en terror-paragraf, fordi han nægter at udlevere sine kordeord til en krypteret computer til politiet. Noget han ellers er blevet tilskyndet til med henvisning til ‘nationens sikkerhed.’ Det skriver The Register.

Den 22-årige, der læser datalogi, er blevet bedt om at udlevere sine krypteringsnøgler, fordi han var under mistanke for at have ‘trollet’ det engelske politi samt forsøg på at bryde ind på hjemmesiden for den tidligere afdeling for alvorlig, organiseret kriminalitet, SOCA’s, hjemmeside.

Han var blandt anklaget for at have ringet til politiet i den engelske region, Northrumbia,og advare dem mod et forestående cyberangreb – en historie poltiet havde “købt” og derfor midlertidigt lukket sin hjemmeside.

Derudover var han på et tidspunkt anklaget for at have sendt trusselsbeskeder under falsk navn til ansatte på Newcastle Universitet, ligeså vel som han var anklaget for at opfodre til upassende opslag på en Facebook-side for to kvindelige politibetjente, der var blev dræbt i et skudopgør.

De episoder, og et par stykker mere, gav politiet en dommerkendelse til at ransage den 22-åriges hjem og computer. Men computeren var krypteret og det eneste, den 22-årige gav dem, var 50 falske kodeord.

Det fik en dommer til at udstede en kendelse, der skulle pålægge den 22-årige at give politiet det rigtige kodeord. Det nægtede han, og det bliver åbenbart tolket som en overtrædelse af paragraf 49 i RIPA – Englands kontroversielle aflytningslov, som er knyttet til terror og national sikkerhed.

Datacentret har indtil for nylig for mange virksomheder blot været et serverrum eller måske en maskinstue, hvor det vigtigste var at få tilstrækkeligt strøm til it-udstyret, uden der blev for varmt. Selv om der var et nødstrømsanlæg og en generator, så var serverrummene sjældent bygget med redundans, så én enhed kunne tage over hvis, en anden gik i stykker.

Sådan ser det ikke ud i dag. Flere bygger datacentre med en vis indbygget redundans, fordi virksomheden går i stå, hvis it-systemerne går ned.

»Alle er blevet mere afhængige af datacentrene, og prisen for nedetid er steget,« siger analysechef Andy Lawrence fra 451 Research til Version2 Insight.

Det sker for selv store virksomheder, som har investeret dyrt i datacentre, at systemerne går ned, men det er sjældent noget så simpelt som en kortslutning i en UPS eller et overgravet kabel, der er årsagen.

»Hvis det er en fejl i it-udstyret, så er det ofte sket under vedligeholdelse, hvor en router eksempelvis skal opdateres. Man kan ikke gøre så meget for at forebygge det, men man kan sørge for at have procedurerne klar, så man hurtigt kan være oppe igen,« siger Andy Lawrence.

Når det er et nedbrud i selve datacentrets fysiske infrastruktur, ligger fejlene som regel i det elektriske system, hvor en UPS måske ikke automatisk kobler generatoren ind, når bystrømmen forsvinder.

»Det er som regel en menneskelig fejl, fordi man ikke har haft en god nok testprocedure, eller fordi den failover-plan, man havde lagt, ikke var god nok. Dér kan man eliminere mange fejl blot ved at fokusere på at uddanne og træne sine datacenteroperatører,« siger Andy Lawrence.

Redundans koster

Gennem de seneste 30 år er der sket gradvise forbedringer af ikke blot hardwaren i datacentrene, men også i vores viden om, hvordan man designer datacentre, som er mere robuste over for fejl eller ulykker.

I dag klassificeres datacentre ofte efter den såkaldte Tier-model, der både findes som en ANSI-standard og i en fortolkning fra Uptime Institute. Datacentrene opdeles i fire forskellige tiers eller niveauer, hvor 1 er det klassiske serverrum uden redundant infrastruktur, og 4 er dobbelt op på alt, inklusive strømføring til køleudstyr og en ekstra batteribank, der kan forsyne datacentret med strøm, indtil generatorerne kan tage over.

»Det handler om at forstå, hvilken risiko du kan tåle. Hvis du ikke er bange for seks timers nedetid, så er der ingen grund til at bygge et fuldt redundant datacenter,« siger Andy Lawrence.

Mange kigger i dag på Tier 3-datacentre, hvor du har tilstrækkelig redundans på it-udstyr og strøm til at kunne udføre vedligeholdelse på noget af udstyret, uden at driften afbrydes. Det kræver, at datacentret er designet, så der altid er en ekstra enhed, man kan skifte over til, hvis én enhed skal lukkes ned, eller den bryder sammen. Det er også kendt som N+1 redundans, selv om det afhængigt af designet også kan være nødvendigt med 2N-redundans på visse komponenter.

»I dag bliver de fleste datacentre bygget til Tier 2-4. Tier 3 kan give op til 99,999 procent oppetid, og for de fleste er det rigeligt,« siger Andy Lawrence.

Redundans er ikke gratis, og hvis man skal op i den store kategori af datacentre, er tommelfingerreglen i øjeblikket, at det koster i omegnen af 75 millioner kroner pr. megawatt for et Tier 3-datacenter. Kan man nøjes med Tier 2, kan prisen være cirka 20 procent lavere, mens Tier 4 tilsvarende er 20 procent højere.

De konkrete anlægsomkostninger afhænger dog meget af, hvor man bygger sit datacenter, og hvilke faciliteter man har behov for.

Flere vælger Tier 3

Redundans handler imidlertid ikke kun om, at ét datacenter skal være modstandsdygtigt over for nedbrud. Det er også vigtigt, at man har mulighed for at køre videre, selv om et datacenter bliver oversvømmet i et skybrud. Limousine-modellen er to datacentre på adskilte lokaliteter med en vis geografisk afstand, men det har store omkostninger, fordi man skal vedligeholde to datacentre.

Derfor vælger flere i dag at lægge deres sekundære datacenter ud til en ekstern leverandør, også kaldet housing eller co-location. Det betyder, at man kan få et aflåst rum i et stort datacenter, hvor en leverandør sørger for den fysiske infrastruktur, der skal til for leve op til kravene i Tier 2, 3 eller 4.

»Hvis du bygger datacentre i dag, kan du ikke afskære dig selv fra at nå de kunder, der ønsker plads i et Tier 3-datacenter,« siger Andy Lawrence.

Det er dog en god idé at foretage en konkret analyse af sine behov, før man insisterer på at sætte sit udstyr i et Tier 3 eller Tier 4-datacenter. Applikationerne og det konkrete it-udstyr kan nemlig også være afgørende for, til hvilke typer redundans man skal lægge sine penge. I øjeblikket er det eksempelvis typisk pengeinstitutter og visse detailhandlende, som vælger Tier 4, mens de fleste nøjes med Tier 3.

»Der er også nogle, der forsøger sig med lavere niveauer, fordi der kan være temmelig mange penge at spare,« siger Andy Lawrence.

Den forkromede model med to datacentre er den såkaldte aktiv-aktiv-model, hvor data og applikationer er spejlet og synkroniseret på begge datacentre. Det betyder, at datacenter A vil kunne gå ned, uden at slutbrugerne bemærker, at det kun er datacenter B, der kører videre.

Det stiller imidlertid store krav til netværksforbindelserne mellem de to datacentre, ligesom der kan være udfordringer med at få synkroniseret alle applikationer, når datacenter A igen er online.

Skyen som ekstra datacenter

Virtualisering har gjort det muligt at vælge en helt anden model end to datacentre. Det kan især være interessant for virksomheder, hvor budgettet ikke tillader at have et ekstra storage-system og en ekstra serverfarm stående på standby, i tilfælde af at man rammer ind i de 0,01 procents nedetid.

Skyen giver i dag mulighed for at trække på en fælles pulje af ressourcer hos en stor udbyder i et datacenter. Selv om det måske til daglig er billigere eller giver bedre ydelse at køre applikationerne i sit eget datacenter, kan virtuelle servere hos en cloud-udbydere være et alternativ til datacenter nummer to.

»Hvis du kan lægge en backup af dine applikationer ud i skyen, så kan du måske nøjes med at bygge et Tier 2-datacenter. Der er eksempelvis dele af Facebooks nye datacenter i Sverige, som ikke har fuld redundans på UPS og køling, fordi de kan flytte deres workloads over på andre dele af det samme eller andre datacentre. Og en kort periode med lidt længere svartider er ikke noget, der spolerer Facebooks forretning, mens det kan være katastrofalt for visse virksomheder i den finansielle sektor,« forklarer Andy Lawrence.

Brugen af skyen som ekstra datacenter forudsætter, at man har styr på sine applikationer og data, og at en applikation ikke får problemer, hvis der er lidt længere svartider til storage-systemet end normalt. Samtidig skal applikationerne kunne køre tilfredsstillende på en virtuel server for at kunne køre i skyen.

Denne artikel har været bragt i Version2 download-magasin Version2 Insight om DDOS angreb. Find dette og flere Insights og whitepapers her

Stadig flere virksomheder lægger opgaver ud i skyen og søger efter freelancere via online-portaler. Opgaverne løses hurtigt løses på tværs af kontinenter, og virksomhederne slipper for langvarige og dyre kontrakter.

Mens den stigende tendens kan tage arbejdet fra nogle ingeniører i de danske virksomheder, kan det også vise sig at skabe efterspørgsel efter andre. Cloud working kalder nemlig på en række af de ingeniørkompetencer, som danske rådgivere er kendt for, lyder fremtidsvurderingen fra Morten Thiessen, formand for Ansattes Råd i Ingeniørforeningen.

»Cloud working forudsætter, at nogen har brudt projektopgaverne ned i blokke og vurderet, hvad der kan løses online. Det kræver en dyb viden og en helt særlig kompetence at kunne findele et projekt på den måde. Den viden kunne meget vel gå hen og blive en eksportvare for danske rådgivere,« vurderer Morten Thiessen.

Drømmer du om en karriere som projektleder? Tjek de nyeste jobopslag på Jobfinder

Flere og flere danske virksomheder får i disse år øjnene op for freelance-samarbejde online. For nylig skrev Ingeniøren, at en af de største internationale portaler for freelancere Elance-Odesk har oplevet en fremgang på 33 procent blandt deres danske kunder på et år. Nordisk chef Steffen Hedebrandt er enig i, at cloud working skaber behov for nye kompetencer.

»Der er ingen tvivl om, at kunsten at kunne spotte de freelance-egnede opgaver, vil blive mere efterspurgt. Freelance reducerer de faste lønomkostninger og bliver et stadig vigtigere konkurrenceparameter for mange virksomheder,« siger Steffen Hedebrandt.

Der er ingen tvivl om, at kunsten at kunne spotte de freelance-egnede opgaver, vil blive mere efterspurgt.
Steffen Hedebrandt, nordisk chef i Elance-Odesk

Han spår en ændring af arbejdsmarkedet i retning af flere af de såkaldte hybridvirksomheder, der er kendetegnet ved at arbejde med både fastansatte og freelancere. I den type virksomheder er der brug for medarbejdere, der kan udpege, hvilke opgave der er freelance-egnede.

»De nemmeste opgaver at lægge ud til freelancere, er de teknisk mindst komplicerede, og hvor det betyder mindre for kunderne, hvem der udfører dem. Men har man god forståelse for produktet, kan også teknisk mere komplicerede opgaver lægges ud,« fastslår Steffen Hedebrandt.

Projektledertyper er efterspurgt

På globalt plan er antallet af freelance opgaver inden for engineering steget med 53 procent hos Elance-Odesk. Det gælder blandt andet opgaver som for eksempel ArchiCAD, AutoCAD, konstruktionsberegninger og generelle designopgaver.

Steffen Hedebrandt peger på, at det kræver indsigt i både teknologi og kundeforhold at vide, hvilke leverancer, der kan sendes ud af virksomheden.

»Den indsigt findes ofte hos ingeniørerne,« pointerer han.

Samarbejde med freelancere kræver desuden særdeles gode evner inden for blandt andet kommunikation og distanceledelse, forklarer Steffen Hedebrandt.

Udarbejdelse af præcise kravsspecifikationer, opfølgning og konstruktiv feedback er afgørende for, om samarbejdet bliver en succes. Medarbejdere, der mestrer disse færdigheder, vil i stigende grad blive efterspurgt – ikke bare af danske men også af udenlandske virksomheder, spår Steffen Hedebrandt.

»Danske projektledere er kendt for netop den type kompetencer. Der er et klart potentiale i at dyrke dem som et selvstændigt kompetenceområde i forhold til online-samarbejde,« siger Steffen Hedebrandt.

En ny slags netværkskodning med matematiske ligninger kan gøre internettet 5-10 gange hurtigere som normalt WiFi. Det viser en række eksperimenter med software, som forskere fra Aalborg Universitet har udviklet i samarbejde med Massachusetts Institute of Technology (MIT) og California Institute of Technology (Caltech).

»Det har potentiale til at ændre hele markedet,« siger professor Frank Fitzek fra Aalborg Universitet i en pressemeddelelse om den nye netværkskodning, han selv har været med til at udvikle. Kodningen udnytter matematiske ligninger til at sende internetsignalet på en anden måde, og vil kunne anvendes i både satellit-, mobil- og internetkommunikation fra computere.

Normalt deler internetkommunikation data op i pakker. Fejlkontrol er med til at sikre, at signalet når frem i sin originale form, men ofte er det nødvendigt at sende data-pakkerne flere gange, og det sløver internetsignalet. Kodningen med de matematiske ligninger lagrer og sender signalet på en anden måde. Opstår der fejl undervejs, er det ikek nødvendigt at sende data-pakken igen, i stedet bruges forudgående og efterfølgende data til at rekonstruere fejlene – via ligningen.

‘Vi sender altså ikke pakker af data. vi sender en matematisk ligning,’ siger Frank Fitzek.

I et forsøg har forskerne anvendt en fire minutter lang musikvideo som eksempel. Den nye matematisk metode betød, at videoen blev hentet fem gange så hurtigt som med almindelig WiFi, og samtidig blev den streamet uden afbrydelser, mens den med Wifi-steaming gik i stå 13 gange.

Metoden hedder RLNC (Random Linear Network Coding), og er en patenteret teknologi. Sammen med to udviklere fra Aalborg Universitet har Frank Fitzek stiftet selskabet Steinwurf, som netop har åbent kontorer i Silicon Valley. Deres mål er at gøre teknologien så udbredt og så tilgængelig som muligt, og Frank Fitzek tror på, at det vil blive integreret i de fleste produkter.

‘Det eneste, der kan stoppe udviklingen, er patenter,’ siger Frank Fitzek.

En fejl i Adobes Flash ladder i værste fald vedkommende få adgang til computere, der har besøgt websites som eBay, Tumblr, Twitter og Instagram, skriver bloggeren og udvikler hos Google Michele Spagnuolo, der i detaljer har beskrevet, hvad sikkerhedsbristen handler om og, hvordan det kan udnyttes. Helt generelt kan uvedkommende stjæle cookie-filerne som autentiserer brugere på de relevante websites.

Adobe har lagt en ny version 14.0.0.145 ud af Flash, der skulle være sikker at bruge. Se Adobes sikkerhedsbulletin her.

Brugere af browserne Chrome og IE 10 og 11 på Windows 8 bliver automatisk opdaterede, mens brugere af andre browsere manuelt skal hente Flashopdateringen.