DDR3 SDRAM (som er den tredje generation af såkaldt double data rate synchronous DRAM) blev introduceret helt tilbage i 2007. Men nu er pc-branchen endelig ved at tage tilløb til at gå over til DDR4-hukommelse.

Hvorfor tog det så lang tid?

En del af forklaringen er, at hukommelsesproducenterne konkurrerer mere på pris end ydeevne. Og til forskel fra CPU- og GPU-markederne, hvor blot to selskaber dominerer, udvikles hukommelsesstandarderne af komiteen Joint Electron Devices Engineering Council (JEDEC). Hvis man gerne vil have en standard til at udvikling sig langsomt, så skal man bare sørge for at en komite står for det. (Tænk for eksempel på hvor lang tid IEEE er om at godkende den Wi-Fi-standard 802.11ac.)

JEDEC, som består af samtlige hukommelsesproducenter i verden, begyndte at udarbejde specifikationerne for DDR4 i 2005 – to år før DDR3 overhovedet var kommet på markedet – men de første testprodukter dukkede ikke op før 2011. DDR4 kom endelig på markedet, endog i et meget begrænset udbud, men branchen kom endelig i gear omkring afholdelsen af Computex 2014.

Hvad er det så, der er så godt ved DDR4? Det og andet kan du læse om her.

DDR4 vil give væsentlige forbedringer, hvad angår ydeevne og strømforbrug.

Hvad er DDR4 helt nøjagtigt?
Der er mange ekstremt tekniske aspekter ved DDR4, som vi dog ikke vil gå i dybden med. De to største forbedringer i forhold til DDR3 er lavere strømforbrug og højere dataoverførselshastighed, takket være udviklingen af en helt ny bus.

DDR3 kræver generelt 1,5 volt i drift. DDR4 har brug for 20 procent mindre – kun 1,2 volt. DDR4 understøtter også en ny, dyb standby-tilstand, der gør forventes at reducere hukommelsens strømforbrug i standby-tilstand med 40-50 procent.

Et mindre strømforbrug betyder mindre varme og længere batterilevetid, så bærbare og servere forventes at høste de største fordele ved skiftet til DDR4. Servere kan udstyres med op til en terabyte hukommelse og er ofte i drift døgnet rundt. De sluger således temmelig meget strøm, ligesom den nødvendige køling gør, så her kan elregningen blive enorm.

Mange bærbare indeholder for eksempel otte gigabyte hukommelse, men her handler fordelene af en reduktion i strømforbruget mere om længere batterilevetid end lavere elregning. LCD-panelet er stadig den enhed i bærbare, der klart bruger mest strøm, og herefter er det CPU’en, men lidt har også ret.

Også smartphones og tablets vil drage fordel af DDR4. Da de typisk kun er udstyret med en eller to GB hukommelse – og da deres skærme bruger meget mere strøm end hukommelsen – er det her, ligesom med bærbare, nærmere længere batterilevetid end lavere elregning, der er den vigtige fordel.

Qualcomm er da også allerede på banen. Selskabets mobilprocessor Snapdragon 810 bruger strømbesparende DDR4-hukommelse, og mobile enheder med denne chip forventes i handlen i løbet af første halvår 2015.

Qualcomms nye Snapdragon 810-processor gør brug af DDR4-hukommelse.

Lavere strømforbrug er selvfølgelig også godt for ejerne af stationære pc’er, men de ser sandsynligvis i højere grad frem til den større ydeevne ved DDR4. Den DDR4-hukommelse, der blev fremvist ved Computex i år havde klokhastigheder på mellem 2.133 og 3.200 MHz, men DDR4 kan nå helt op på 4.266 Mhz. DDR3′s maksimum ligger på 2.133 MHz, så der er ingen tvivl om, at DDR4-hukommelsen bliver meget hurtigere.

Sidst men ikke mindst vil DDR4-arkitekturen have en langt større tæthed, hvilket vil resultere i, at hver chip (eller teknisk set hvert DIMM) har langt større kapacitet. Hvor man tidligere har købt DDR3 RAM-blokke med en eller to GB, kan man med DDR4 forvente blokke på fire eller otte GB. Og til højtydende servere kan hver RAM-blok have en kapacitet på 64 eller endda 128 GB.

Har du brug for DDR4? Eller får du det nogensinde?
Før du begynder at glæde dig alt for meget, skal du huske på, at DDR4 slet ikke er i handlen endnu. Og selv hvis den var, ville din nuværende computer slet ikke kunne bruge den nye hukommelse. Du kan desuden godt regne med, at DDR4-hukommelsen i starten vil være dyr, når den endelig kommer på markedet. Hukommelsesanalytiker Mike Howard fra analysefirmaet IHS forventer at DDR4-hukommelse vil blive lanceret senere i år til priser, der ligger 40-50 procent højere end DDR3-hukommelse med tilsvarende kapacitet. Så hvis 16 GB DDR3-hukommelse koster cirka 1.000 kr., vil den samme mængde DDR4-hukommelse koste cirka 1.500 kr.

“Efterhånden vil der fokuseres mere på DDR4,” påpeger Howard. “I 2016 vil prisen være på linje med DDR3. Derefter vil DDR4 blive billigere i takt med at der lægges flere ressourcer i teknologien.”

Hukommelsesteknologien udvikler sig relativt langsomt.

Howard mener, at det kun for de færreste er nødvendigt at opgradere til DDR4. “Brugerne har ikke brug for hukommelse med en hastighed på 2.400 MHz,” vurderer han. “I pc-verdenen skriger ingen, udover poweruser-segmentet, på højere hukommelsesbåndbredde.”

Det samme mener Kelt Reeves, der er direktør for systembyggerfirmaet Falcon Northwest.

“Med den nuværende generation af CPU’er oplever vi næsten ingen fordele ved at bruge DDR3-hukommelse med hastigheder over 1.866 MHz,” påpeger han.

“Med 2.133 MHz og derover er man nødt til at køre specialiserede test af hukommelsesbåndbredden for at se fordele, der ligger uden for fejlmarginen i almindelige benchmarks.”

Det lavere strømforbrug ved DDR4 – og den deraf følgende reduktion i varmeproduktion – er det mest tiltrækkende ved denne teknologi.

“Hukommelse er blevet meget mere pålidelig i de seneste år, i takt med at spændingen er faldet fra 2,1 til 1,8 til nu 1,5 volt,” fremhæver han.

En opgradering til DDR4 vil indebære, at man køber nyt hovedkort, fordi der er brug for et helt nyt chipsæt. Intels kommende chipsæt X99 vil understøtte DDR4-hukommelse og en nye Extreme Edition af Haswell-processoren (med kodenavnet Haswell-E). Målgruppen er her nøjagtigt det poweruser-segment, der overhovedet vil overveje at betale prisen for Intels bedste processor.

Hvis du ikke falder i den kategori, behøver du slet ikke bekymre dig om inden længe at kaste dig ud i større opgradering, og heller ikke om at udsætte dit næste pc-køb til efter DDR4 er kommet på markedet.

Dermed dog ikke sagt, at DDR4 vil være spild af penge. Det er bare det, at teknologien er alt for ung til at levere nogen særlige fordele for nogen andre end de allermest entusiastiske early adopters.

Læs også:

Det betyder Androids skift til 64-bit Android

Helt ny type RAM kan ændre alt ved din computer

Undgå at dumme dig ved opgradering af pc

Oversat af Thomas Bøndergaard

Men hos direktøren for Fujitsu Danmark, Peter Krogsgaard, fejler humøret ikke noget trods et minus på bundlinien på 27,6 millioner kroner, som fremgår af selskabets netop offentliggjorte regnskab for 2013/14.

Fujitsu-direktøren glæder sig i stedet over, at det er lykkedes at banke det danske selskabs omsætning i vejret med hele 23 procent, sådan at Fujitsus danske forretning nu har en volumen på tæt ved en milliard kroner – eller mere præcist 990 millioner kroner.

For et år siden regnede Fujitsu-direktøren med, at han i år kunne levere et overskud, efter at selskabet i 2012/1013 indkasserede et minus på 9,3 millioner kroner.

For at få styr på omkostningerne gennemførte Fujitsu i oktober i fjor en større fyringsrunde, der kostede omkring 30 medarbejdere deres job.

Men samtidig er nye forretningsmuligheder dukket op, som Fujitsu altså har valgt at kaste sig ud i – vel vidende, at det ville betyde endnu et år med røde tal.

“Vi er glade for regnskabet og den vækst, vi har præsteret. Vi har set nogle muligheder i markedet, som vi er gået efter. Så vi har lavet en vækst i omsætning, der er tifold større end markedsniveauet. En del af det (underskuddet, red.) er store kontrakter, vi har taget ind. De starter med at være omkostningstunge. Det skal så senere vendes til profitabilitet,” lyder det fra Peter Krogsgaard, der ud over Danmark også har ansvaret for Fujitsus salg i Norge, Sverige, Finland og Baltikum.

“Når du går ind i en forretning på de her områder, er det ikke noget, der lukkes inden for 12 måneder. Så vi har valgt at gå efter større omsætning, og vores omkostningsniveau ligger fortsat sundt og stabilt,” siger Peter Krogsgaard, som blandt andet peger på Fujitsus hardware-forretning – især servere og storage – som områder, der har haft medvind i det forgangne regnskabsår.

Læs også:

Fujitsu: Derfor er vi nødt til at fyre syv procent af vores folk

Konsulentforretning giver Fujitsu hovedpine

Cortanas bud på vinderen af finalen på søndag.

Og her er vinderen af lørdagens bronzekamp.

Microsofts analyseværktøj Cortana fortsætter med at imponere, når det gælder spådomme om vindere og tabere ved VM i fodbold.

Trods målfattige kampe, forlængede spilletider og et inferno af straffesparkskonkurrencer har Microsofts regnemaskine nemlig indtil videre ramt plet i samtlige 14 knockout-kampe i ottendedels-, kvart- og semifinaler.

Når det gælder resultatet af den kommende søndags finale mellem Tyskland og Argentina, vælger Cortana en variant af det gamle citat fra den tidligere engelske angriber Gary Lineker, der engang beskrev fodbold, som et spil, der inkluderer en bold og 22 spillere, hvor tyskerne altid vinder til sidst.

Og det gør de altså. Tyskerne. Vinder til sidst. I hvert fald hvis man skal tro Cortana, som senest kan prale med også at have ramt plet i sin forudsigelse af VM-semifinalerne, hvor Brasilien og senest Holland som bekendt måtte strække våben mod tyskere og argentinere.

Men sætter man sin lid til it-teknologien, er det nærmest spild af tid at tænde for skærmen, når Tyskland og Argentina på søndag aften afgør ejerskabet til det gyldne trofæ ved VM i fodbold.

Som en parentes kan nævnes, at Cortana også tror på et brasiliansk comeback og gevinst i lørdagens bronzekamp mod Holland.

Cortanas forudsigelser bygger ifølge Microsoft på en algoritme, der bruger data fra internetsøgninger, kamp- og holdstatistikker, vejrforhold, hjemmebanefordel og en hel del andre finurlige parametre.

Bookmakernes bud
Microsofts VM-spådomme er så i øvrigt på linie med bookmakernes bud på udfaldet af søndagens finale. Lige nu giver Danske Spil pengene igen 1,60 gange, hvis tyskerne ender som verdensmester, mens Argentina giver pengene igen 2,30 gange.

Bliver finalen afgjort indenfor ordinær spilletid, giver tysk sejr odds 2,20, mens argentinsk sejr er sat til lodds 3,55.

Fodbold- og it-fans, der kun interesserer sig for resultater og knap så meget for løbepensum, spilsystemer, gule og røde kort og hvor mange spillere, der i kampens hede bider, slår eller sparker hinanden, kan altså overveje, om de skal droppe søndagens finale og i stedet nyde en kølig drink eller samværet med familie og venner. Eventuelt kan man kombinere den ene af de løsninger med liveopdateringer fra ens foretrukne news-feeds.


Læs også:

JJJAAA eller NNEEEJJJ? VM i fodbold indfører ny teknologi

Advarsel mod at bide på Suarez-phishing

Op mod 15.000 partnere fra hele verden deltager – herunder adskillige fra Danmark – og de skal nok få nok at se til, for Microsoft befinder sig midt i en brydningstid.

Partner-konferencen har altid haft høj prioritet i Microsoft, for selv om selskabet generelt er mest kendt for sine styresystemer ude i stuerne, er det via de mange tusinder partnere verden over, at Microsoft har sin reelle styrke.

De gør nemlig, at Microsoft har frontløbere ude med fokus på virksomheder overalt i verden – både geografisk og branche-specifikt – med tæt kendskab til de enkelte virksomheder.

Det gælder både udvikling af nye branche-specifikke og ofte lokalt tilrettede løsninger, som de enkelte partnere udvikler som lag oven på Microsoft-miljøerne samt målrettet salg af alverdens Microsoft-løsninger i de enkelte områder.

Fokus er i stort omfang rettet mod erhvervslivet, hvor det er muligt at tjene mange penge med den rigtige løsning.

Det meget omfangsrige partner-netværk – der tæller både udvikler-partnere og sælger-partnere – har været medvirkende til, at langt de fleste virksomheder i dag i en eller anden udstrækning anvender Microsoft-baserede løsninger.

Microsoft er uden sammenligning verdens største softwarefirma med en samlet markedsandel på det globale softwaremarked i 2013 på 17,8 procent fulgt af IBM på andenpladsen med en andel på blot otte procent.

Det kan du læse mere om her: Microsoft skovler penge ind: Løber fra alle de andre.

Hvad vil vi få at vide?
Den årlige partner-konference er dermed stedet, hvor Microsoft fortæller om strategi, målsætninger, kommende (vigtige) løsninger og kurs-ændringer, så de forandringer, der altid er en del af et teknologifirma, ikke kommer bag på de mange partnere, der jo skal udvikle og sælge nye løsninger.

Lad os tage et kig på de temaer, som Microsoft vil tage op i den kommende uge.

Cloud first, mobile first
Det overordnede hovedtema bliver uden den mindste tvivl selskabets nye mantra, ‘Cloud first, mobile first.’

Det stammer fra selskabets nye topchef, Satya Nadella, der debuterer som Microsoft-CEO på konferencen.

Microsoft har hidtil i årevis arbejdet efter, at alle initiativer skulle understøtte Windows – blandt ved heftig bundling af produkterne. Det har været en kæmpesucces på pc-området, men har ikke kastet af sig på tablet-området, hvor Microsoft slet ikke har fået det ønskede fodfæste.

Satya Nadella og Microsofts reaktion: Slut med ‘Windows first.’

Nu handler det om ‘Cloud first, mobile first,’ der i stedet sigter efter at nå brugerne, hvor de er, og så få dem skubbet over mod Microsofts cloud-løsninger, som selskabet satser stort på.

Eller som chefen for selskabets vigtige business-division, Kirill Tatarinov, for nylig sagde til Computerworld:

“I dag handler det ikke om konkurrence. Det handler om at give kunderne de løsninger, der bedst kan fungere i forhold til deres forretningsbehov. Når alt kommer til alt, vinder vores kunder ved hjælp af mere innovation, bedre integration og fortsat konkurrence, der bringer det bedste frem i os alle.”

Du kan læse mere om ‘Cloud first, mobile first’ her: Det nye Microsoft: Lægger Windows bag sig – her er den nye fremtid.

Budskabet er vigtigt for de tusindvis af partnere, for det kan meget vel betyde, at de skal til at ændre hele deres tilgang til Microsoft-forretningen og til de produkter, som de enten lever af at sælge til kunderne eller af at udvikle applikationer oven på.

Microsoft vil på partner-konferencen lægge sig i selen for at fortælle, hvad partnerne skal gøre for at komme med på den nye cloud- og mobile-bølge samt komme med bud på, hvordan en god og effektiv og lukrativ cloud- og mobilfokuseret partner ser ud.

De fem vigtigste trends
Microsoft har på partnerkonferencen fem spor, der tilsammen meget godt afspejler de vigtigste trends og de vigtigste punkter for selskabet lige nu.

De er cloud, big data, mobility and devices, sociale tjenester i virksomhederne samt salg og marketing.

Lad os tage et kig på et par af de vigtigste af disse:

Cloud
Microsoft har i de senere år satset stort på netop cloud’en, og det ser ud til, at de massive investeringer nu for alvor begynder at rykke.

Der er blevet bygget nye datacentre i stor stil, og de bagvedliggende teknologier er ved at være klar. Nu skal løsningerne ud til kunderne. Og partner-miljøet skal for alvor forstå, at Microsofts fokus ligger på cloud-løsningerne.

Omstillingen har været i gang i årevis, og Microsoft har for år tilbage meldt ud, at cloud er fremtiden. Men det er først nu, at selskabets overordnede strategi og hovedfokus har fulgt trop.

Det er med andre ord nu, at den helt store transformation sker, og Microsoft er ved at tage det store skridt mod at blive et cloud-centreret selskab.

Hvad kommer det til at betyde for partnerne? Hvordan gør man? Og hvad skal man give slip på?

Du kan læse mere om Microsofts cloud-satsning her: Her er Microsofts vilde datacenter – kom med ind bag portene

Mobility and devices
Microsoft har overtaget Nokia, og det er alfa og omega for selskabet at få fat i smartphone-markedet, der i dag er stærkt domineret af ikke mindst Googles fortsat buldrende Android samt – i mindre målestok – Apples iOS.

Microsoft vil både have fingre i Android-brugerne og Apple-brugerne, hvilket selskabet klart har vist for nylig: Microsoft i kovending: Lancerer kæmpeprogram til iPad.

Microsoft skal imidlertid også have sit eget Windows-system med over i smartphone- og tabletverdenen, og her spiller Nokia og Microsofts egne Surface-computere en væsentlig rolle.

Microsoft mener (selvfølgelig) at Windows er genialt til smartphone og tablet.

Nu handler det bare om at få alle andre til at mene det samme.

Partnerne er i tæt kontakt med slutkunderne, og derfor vil Microsoft fyre op på cylindrene med masser af gode råd om, hvordan man eksempelvis kan benytte (Windows-)tablets til at fremme forretningen.

Og så kunne det meget vel være, at Microsoft i næste uge vil løfte sløret for en tidlig version af Windows 9, som ventes i butikkerne engang til næste år.

Deltager du i Microsofts World Partner Conference i næste uge?

Hvad forventer du bliver de vigtigste budskaber fra Microsoft? Kom med dine bud i debatfeltet herunder.

Det 100 mand store it-selskab Highjump Software i Birkerød får ny ejer for anden gang på ét år. Således overtager amerikanske Accellos, der har kapitalfonden Accel-KKR i ryggen, aktiemajoriteten i virksomheden. Det skriver Børsen.

Salget sker 12 måneder efter, at det daværende Evenex blev opslugt af det Minnesota-baserede selskab Highjump Software i en handel, der løb op i et trecifret millionbeløb.

“Når man skal rulle ud og være internationale, kræver det den rigtige opbakning. Og det har vi fået med tilgangen af den nye ejer. Men jeg må indrømme, at jeg ikke havde regnet med, at vi ville blive solgt igen så hurtigt,” siger Ole Pedersen, senior vice president i Highjump Software, der igennem 27 år har udviklet et produkt, som strømliner post- og dokumentudveksling mellem kunder og leverandører.

Ifølge Børsens oplysninger løber den nye transaktion op i over 1 mia. kr. Penge, som dog udelukkende skifter hænder mellem de to amerikanske virksomheder.

Ud over ejerskiftet får opkøbet ingen strukturelle konsekvenser for den danske afdeling af Highjump Software, der fortsætter som hidtil.

Frasalget til Accellos sker i kølvandet på en stor turnaround hos Highjump Software. Alene i 2011 og 2012 lød underskuddet på hhv. 67,8 mio. kr. og 43,9 mio. kr. Billedet ændrede sig dog markant sidste år, hvor man kom ud med et overskud efter skat på 6,8 mio. kr., skriver Børsen.

Læs også:

Dansk it-firma solgt for en formue: Stiftere scorer kvart milliard hver