De første boringer ved Dybbad i Nordjylland er gået i gang. Der er indtil videre kun tale om vandindvindingsboringer, men modstandere mener ikke, deres klager er blevet hørt.

»Det er dybt kritisabelt, at Total får lov til at gå i gang, inden klagerne over plangrundlaget er behandlet,« siger Carsten Cederholm, der for formand for Netværk til oplysning om skifergas i en pressemeddelelse.

Ifølge NOS har det franske selskab, Total, der sammen Nordsøfonden ejer retten til at udvinde skifergas i Danmark, brudt loven ved at anlægge vandboringer, før fristen for klager er overstået. NOS har derfor indgivet en klage til Statsforvaltningen.

Kommunaludvalget i Frederikshavn Kommune gav i juni tilladelse til, at Total kunne begynde prøveboringerne.

Den 27. juni indsendte NOS en klage over plangrundlag og VVM for efterforskning efter skifergas ved Dybvad.

Netværket mener ikke, at Total må begynde at bore, før klagefristen er overstået. Men miljøsagsbehandler for Center for Teknik- og Miljø i Frederikshavn Kommune, Kirsten Haumann mener, at vandindvindingsboringerne kan etableres uafhængig af efterforskningsboringen, og altså ikke er en foregribelse af prøveboringerne.

I en mail til NOS forklarer hun, at de vil sende klagen til Natur- og Miljøklagenævnet, når klagefristen er udløbet d. 30. juli.

Projektkoordinator hos Total, Henrik Nicolaisen, bekræfter, at de er gået i gang med de to vandindvindingsboringer, som de har tilladelse til:

»Vi skal bruge omkring 2000 kubikmeter vand til blandt andet at afkøle borehoveder og pumpe ned i gennem borestrengen for at få det borede op ad boringen, såkaldt boremudder,« siger Henrik Nicolaisen.

»Derfor er vi gået i gang med vandboringerne, som først og fremmest skal levere vand til projektet, men sekundært har vi tænkt også at bruge boringerne til at holde øje med kvaliteten af grundvandet,« siger han.

Derefter går de så i gang med at lave en prøveboring, hvor de tager kerneprøve op for at se, om der er gas i. Næste skridt er så at undersøge kernerne for, om mængderne er store nok og om de i så fald kan få gassen til at flyde.

»Næste del af projektet vil kræve en helt ny VVM-redegørelse. Alt det vi laver, har vi tilladelse til,« forklarer han.

Vores læser Claus Hjelm spørger:

Hvis NSA skal få mening ud af at lytte til al dansk rådata på vores internetforbindelser, ville de så ikke skulle have et datacenter af en meget ekstrem størrelse? Eller vil det ikke være meget begrænset, hvilke data de rent faktisk behandler? Hvis man ser på, hvor store datacentrene er hos Google, Facebook eller Interxion i Ballerup, er det så ikke mindst denne størrelse, vi snakker om?

Har du et bud, så skriv i kommentarfeltet herunder:

Flere eksperter Version2 har talt med forstår simpelthen ikke, hvordan CSC kunne have en server stående, som ikke var krypteret.

»En intern server bør være krypteret. Især hvis den ligger inde med følsomme oplysninger,« siger Lars Ramkilde Knudsen, forsker i kryptologi og sikkerhed ved DTU Compute.
»Kryptering er ikke nogen ny opfindelse, og hvis det passer, at CSC ikke havde krypteret sin FTP-server, er det simpelthen både for dumt og for dårligt,« siger han til Version2.

CSC besidder en stor mængde data om danskerne, og Lars Ramkilde Knudsen finder det bestemt ikke betryggende, hvis virksomheden ikke har mere styr på sikkerheden.

»Desværre er det sådan mange steder i det danske system. Vi stoler på hinanden og tror ikke, det er nødvendigt at kryptere. Men det er det,« siger han.

Samme reaktion kommer fra Version2-blogger og it-specialist Poul-Henning Kamp, efter vi i går her på sitet kunne bringe en artikel om, hvordan døren stod vidt åben til en uktypteret FTP-server hos CSC, hvor blandt andet kildekoden til Polsag lå frit fremme.

»Det er dybt kritisabelt. Det koster altså ikke meget at sætte en Linux-maskine op, som kan kryptere FTP’en. Det skal der bare være styr på.«

Sikkerhedshullet blev i 2011 opdaget af Anders Jensen, der i sin tid var medarbejder i en virksomhed, der har adgang til CPR-udtræk fra CSC, og selvom han straks alarmerede CSC, måtte der gå et år og endnu en henvendelse, før hullet blev lukket.

Poul-Henning Kamp, der ligesom Version2 har været i kontakt med Anders Jensen mener ikke, at der er nogen undskyldninger for, at CSC ikke havde krypteret sin FTP-server.

Ifølge Poul-Henning Kamp giver det indtryk af en virksomhed, der ikke tager sikkerheden seriøst. Ikke mindst fordi alt tyder på, at CSC ikke reagerede på Anders Jensens advarsler, før der var gået op mod et år.

Samme indtryk fik en kollega til Anders Jensen, der ved et tilfælde havnede i CSC-serveren.

»Da Anders kontaktede CSC, blev han sendt rundt mellem flere forskellige medarbejdere. De lovede til sidst at lukke hullet, men det virkede som om, de ikke tog det alvorligt,« siger Mads Thomsen, der i sin tid sad på kontor med Anders Jensen. Ingen af de to arbejder længere i den pågældende virksomhed.

Under alle omstændigheder er det dybt kritisabelt, at CSC ikke reagerer på henvendelsen med det samme og får hullet lukket, mener Poul-Henning Kamp. Det glæder ham dog, at der endelig er én, der tør at stå frem med en sag som denne.

»Jeg har hørt om flere af den slags sager blandt folk derude, men denne er unik, fordi der endelig er én, der tør stå frem. Nu kan vi bare håbe, at Datatilsynet reagerer. Noget tyder på, at der er en generel, ligegyldig holdning hos CSC, som ikke mener, at der skal komme nogen og banke på deres dør. De kører løbet selv,« siger han

Også internetaktivisten Torben Andersen fik i 2013 adgang til flere ubeskyttede FTP-servere hos CSC ved hjælp af det gratis værktøj ShodanHQ – uden at anvende hverken brugernavn eller password. Der lå data som alle i princippet kunne få adgang til.

På reddit.com skriver han tirsdag i kølvandet på den nye sag, at han ligeledes forsøgte at trænge i gennem til CSC for at fortælle om de pivåbne servere, han havde fundet.

»Men jeg blev kastet rundt i deres system i flere timer. Det var som om, at de ikke fattede alvoren,« skriver han.

Ifølge Anders Jensen har CSC sidenhen ændret sit system, så det er bedre beskyttet.

Også i dag har Version2 forgæves forsøgt at få kommentarer fra CSC – både i forhold til denne sag og for at høre, hvorvidt de efterfølgende har rettet op på sikkerheden.

Aarhus Universitet vil i slutningen af året indvie et nyt pilotanlæg, der skal gøre bioolie til en kommerciel succes. På nuværende tidspunkt er teknologien nemlig for dyr, skriver dr.dk.

Både Aarhus og Aalborg Universitet eksperimenterer med at omsætte biomasse som for eksempel hønsemøj til brændstof. Til formålet anvender de danske forskere i samarbejde med Steeper Energy ApS HTL-metoden.

Metoden går kort fortalt ud på, at man koger våd biomasse op til en temperatur på omkring 400 grader under højt tryk. På den måde bliver biomassen omdannet til tyk råolie, som minder om almindelig nordsøolie. Den nye råolie kan så raffineres og anvendes direkte i skibe, fly eller biler.

Metoden er dog temmelig energikrævende. Det koster nemlig at opvarme biomassen til den høje temperatur, og det forhindrer indtil videre, at metoden får kommerciel succes.

Det skal det nye pilotanlæg lave om på ved at genanvende mere varme, forklarer Ib Johannsen fra Institut for Ingeniørvidenskab:

»Det er målet at kunne genanvende helt op til 85 procent af varmen. Hvis ikke vi kan det, så bliver det ikke muligt at gå videre med denne teknologi som et alternativ til fossile energikilder,« siger han til dr.dk.

Det kommende pilotanlæg er dog ikke det eneste ambitiøse HTL-projekt. I 2013 indviede Aalborg Universitet et anlæg, hvor forskerne for alvor kan producere større mængder bioolie.

En række tekniske fejl endte med et nedbrudt IT-system, der førte til store forsinkelser tirsdag. Op til 25.000 togpassager blev ramt, skriver Berlingske.

»Årsagen var et sammenfald af flere tekniske omstændigheder,« forklarer direktør for teknisk drift i Banedanmark, Søren Boysen til Berlingske.

»I går (mandag, red.) havde vi et strømudfald, og det ødelægger en central router i vores IT-netværk. Det er i sig selv ikke noget problem, bortset fra at systemet er mere sårbart. Så opstår der en tredje fejl i kabelanlægget, som påvirker netværket i det østlige Danmark, og så er det, at systemet bryder ned,« siger Søren Boysen.

De østdanske togpassagerer blev hårdeste ramt af forsinkelser, men både jyder og fynboer måtte kæmpe med store forsinkelser mellem landsdelene. Informationstavler og højttalersystemer brød sammen på de jyske og fynske togstationer.

Det får nu Banedanmark til at evaluerer om fremtidige nedbrud kan undgås.

»Vi vil evaluere alt det, vi kan på baggrund af hændelsen for at finde ud af, om noget af vores teknik ikke er tilstrækkelig robust, eller om arbejdsgange skal laves om,« siger Søren Boysen.

Togtrafikken kørte som den plejer tirsdag eftermiddag omkring klokken 16.

EU-Kommissionen har nu fundet 112 millioner kroner til en ny Storstrømsbro. Pengene kommer fra programmet for det transeuropæiske transportnet (TEN-T), skriver dr.dk.

»Det er et projekt, som gør, at hele Femern Bælt-projektet bliver endnu bedre. Der er en forudsætning, at der er en ordentlig forbindelse. Det også er et projekt, som i høj grad har europæisk interesse, fordi det er med til at binde Europa bedre sammen. At vi så får dette rygstød fra EU, det er rigtig positivt,« siger den socialdemokratiske transportordfører Rasmus Prehn.

Vejdirektoratet forventer at en ny Storstrømsbro kan stå klar senest i 2021 til en pris på omkring fire milliarder kroner. Derfor kan 112 millioner kroner lyde som en lille sum i den sammenhæng.

»Man kan sige, at det er et lille bidrag, men det er nu engang de midler, der er sat af. Der skal vi danskere selvfølgelig også kende vores besøgelsestid og række ud efter de midler, der måtte være,« lyder det fra transportordføreren.

De 112 millioner kroner til bruges til projekteringsfasen i perioden 2013 til 2015, og dækker omkring halvdelen af projekteringsomkostningerne. På et senere tidspunkt er det muligt at søge støtte til selve anlægsfasen.

Under et halvt år gik der, før det europæiske prestigeprojekt Human Brain Project (HBP) eksploderede i skænderier mellem forskerne. HBP er ellers planlagt til at løbe frem til 2023 med en kapitalindsprøjtning på hele syv milliarder kroner og et mål om at genskabe en computermodel af hjernen baseret på den eksisterende hjerneforskning.

Men den begrænsede gruppe af kritikere, der svagt brummede under lanceringen i oktober, er nu vokset til over 250 forskere. Tallet stiger for hver dag i form af underskrifter på et åbent brev til EU-kommissionen, og den svage brummen er vokset til en hyletone som både kommissionen og ledelsen bag HBP har svært ved at ignorere.

I et åbent brev til kommissionen skriver forskerne, at projektet ‘ikke er på rette kurs’, og at der er ‘substantielle fejl’ i ledelsen, fleksibiliteten og åbenheden i projektet. Kritikken drejer sig om en helt central pointe, nemlig at det er naivt og spild af penge at tro, at man i en computer med den nuværende viden kan genskabe hele menneskets hjerne – f.eks 100 milliarder neuroner i centralnervesystemet og 100.000 milliarder synapser. Hele grundpræmissen om, at vi allerede ved nok som forskere til at genskabe en hjerne er tosset, lyder det fra flere kritikere.

Handler bare om it

Hjerneforskerne mener, at projektet slet ikke handler om hjerneforskning, men om it, og de oplever at flere projekter om f.eks indlæring bliver afvist. De nævner blandt andet afvisningen af projektet Cognitive Architectures, der repræsenterede al hjerneforskning i Europa som ikke arbejder på et synaptisk, eller molekylært, niveau, lyder det fra hjerneforsker Zachary Mainen fra Champalimaud-centret i Lisabon i en kommentar til Science AAAS.

Leder af HBP, Henry Markram, er dog ikke overrasket over reaktionen fra kritikerne. Han havde faktisk forventet den, fordi HBP markerer et paradigmeskift i hjerneforskningen, hvor målet er klart: at genskabe en computermodel af hjernen.

»De (forskerne bag projektet Cognitive Architectures, red.) ville bare fortsætte med den samme forskning, de hele tiden havde bedrevet, men HBP handler i virkeligeheden om at bygge en platform for at udveksle og integrere data, og skabe en fælles platform for alle hjerneforskere. Det er et metodisk paradigmeskift, og det er et vældigt spændende et af slagsen, men ikke for folk, der laver traditionel individuel forskning i laboratoriet,« siger han til Science.

Forfejlet kritik

Men Zachary Mainen fra Champalimaud-centret er vred:

»Det er ikke et demokrati. Det er Henrys spil, og du kan enten lade dig overbevise af hans argumenter eller forsvinde,« siger han til Science AAAS.

Henry Markram mener dog, at det meste af kritikken er forfejlet og kalder det en misforståelse, når HBP’s ledelse bliver beskyldt for at fjerne al forskning i indlæring. Ifølge ham er der stadig projekter på det område, siger han til BBC.

De seneste dage er antallet af underskrifter på det åbne brev til EU-Kommissionen blot steget støt, og det var en tydeligvis nedslået Henry Markham, der i mandags udtalte sig til Scientific American.

»Det ser ud til at ville tage årtier for feltet af hjerneforskere at modne sig til samme niveau som andre forskningsdicipliner. Det er så spændende en retning, som eller kan bringe alle sammen om den her store udfordring. Men bare ærgeligt, at det bliver revet i stykker af forskere, der ikke vil forstå, som tror på andenhånds-rygter og bare vil have penge til deres næste eksperiment. For første gang i min karriere som en hjerneforsker mister jeg håb for, at hjerneforskningen nogensinde svarer på rigtige spørgsmål om, hvordan hjernen virker og dens mange sygdomme,« lyder det fra Henry Markhram.

Angiveligt er det gruppen Anonymous, der orkestrerer massive DDOS-angreb mod en række finansvirksomheder samt SAS i Norge. Nyhedssitet E24.no var første til at berette om angrebene, der indledtes i går og især synes at være rettet mod den store it-virksomhed Evry

Evry er leverandør af centrale it-tjenester for den norske storbank DNB og en række andre bankkunder, der overfor det norske nyhedsmedie digi.no i går bekræftede, at deres sites er nede på grund af angreb.

Evrys kommunikationsdirektør Geir Remman ønsker ikke fortælle, hvilke kunder der er ramt men overlader det til den enkelte kunde at gå ud med information om dette.

Ifølge Ritzau gælder det under alle omstændigheder, at de norske afdelinger af SAS, Danske Bank og Nordea samt Norges Bank, Telenor, DNB, Sparebank 1, flyselskaberne Norwegian og Widerøe samt forsikringsselskaberne Storebrand og Gjensidige alle har været mål for angrebene, der betegnes som de største mod nordens finanssektor.

Angrebene begyndte tirsdag og natten til onsdag var det eksempelvis fortsat ikke muligt at komme ind på SAS’ norske hjemmeside. Virksomhedernes sites synes at være oppe at køre igen onsdag formiddag.

Til den norske avis Dagens Næringsliv siger Evrys sikkerhedschef, at omfanget ikke er det største, der har set, men at det er første gang, det har ramt så mange centrale aktører i finanssektoren i Norge.

Ifølge nyhedsmediet digi.no er det medlemmer af gruppen Anonymous Norway, der står bag angrebene. I går gik følgende melding ud til en række norske medier:

«http://www.sas.no/ | Tango Down | Status OFFLINE. http://www.norwegian.no/ | Tango Down | Status OFFLINE. http://www.wideroe.no/ | Tango Down | Status OFFLINE. http://www.supersaver.no/ | Tango Down | Status OFFLINE. “We are Anonymous. We are Legion. We do not forgive. We do not forget. Expect us.” Med vennlig hilsen, Anonymous Norway»

Efterfølgenede gennemførte digi.no et chat-interview med en af medlemmerne af gruppen, hvis identitet er uverificeret.

Om motivet til angrebene fremgår det af interviewpersonen:, “at det handler om at få samfundet til at vågne op. Antallet af store it-sikkerhedsangreb øges og der er ingen ting, der bliver gjort for at forhindre det.”