Da Lene Westh blev færdig som diplomingeniør i architectural engineering (bygningsdesign) i 2008, ramte krisen jobmarkedet med et knytnæveslag. Efter et halvt års jobsøgning lykkedes det hende at få et halvt års projektansættelse i Rambølls byggedivision, hvor hun havde været praktikant under sit studium.

Afdelingschefen kunne desværre ikke love et fast job, men foreslog hende at søge hos virksomhedens banedivision, hvor de manglede folk.

Tjek de seneste stillingsopslag på Jobfinder.

Så længe hverdagen er sjov at stå op til, er det for mig ligegyldigt, hvilken branche jeg er i.
Lene Westh, diplomingeniør i sporafdelingen, Rambølls banedivision

Selv om det umiddelbart kan virke langt væk fra et ingeniørstudium, der læner sig op ad arkitektfaget, var Lene Westh ikke sen til at sende en ansøgning:

»For det første gjaldt det bare om at få noget at lave, for det er ikke sjovt at gå derhjemme. For det andet var arbejdet ikke helt fremmed for mig, fordi vi på studiet har arbejdet meget med geometri og former, som jeg kan bruge i forbindelse med projektering af banens linjeføring,« forklarer hun.

Ansøgningen gav bonus i form af et job i sporafdelingen, og her åbnede en ny verden sig for hende.

Rent arbejdsmæssigt gælder der – i bogstavelig forstand – andre normer i banebranchen. Der er helt klare regler for, hvilke komponenter man skal bruge, og de er på forhånd godkendt af Banedanmark og Trafikstyrelsen:

»Af den grund regner vi ikke på komponenterne i samme omfang som i byggebranchen,« forklarer den 29-årige diplomingeniør.

Sammenlignet med byggebranchen er det også langt sværere at komme igennem med nye løsninger, fordi der er mange sikkerhedskrav:

»Når man nu en gang imellem selv synes, at man får en klog idé – og Banedanmark måske synes det samme – er det da lidt ærgerligt, at den må droppes på grund af tid, fordi godkendelsen af sikkerheds- og vedligeholdelsesprocedurer tager lang tid. På den anden side er det jo fornuftigt nok, at vi ikke løber nogen sikkerhedsrisiko,« erkender hun.

Også forholdet til kunderne er anderledes. Mens kunden kommer og går fra projekt til projekt i byggebranchen, er den primære kunde altid Banedanmark, når man arbejder i jernbanebranchen. Det skaber et mere kollegialt forhold til kunderne, fortæller hun:

»Du har et helt anderledes samarbejde, fordi du bare ringer til folk, hvis du skal have noget uddybet eller forklaret. Det gør man slet ikke på samme niveau i byggeriet,« fortæller hun.

Fra dag ét i sporafdelingen blev Lene Westh sat sammen med en garvet kollega og kom på en måde i mesterlære som baneingeniør:

»Jeg havde det rigtig fint med at sidde lige ved siden af en erfaren kollega, så jeg nemt kunne spørge hen over bordet. Det er jo for det fælles bedste, at jeg lærte det rigtige, så holdningen var, at jeg hellere måtte spørge én gang for meget end en gang for lidt,« fortæller hun.

Lene Wesths uddannelse som ingeniør i bygningsdesign lægger op til et eksperimenterende og innovativt arbejde, der nærmer sig arkitektfaget. Det kan synes milevidt fra banebranchen, og selv om hun ikke vil udelukke at søge væk på et tidspunkt, bliver hun her, så længe det er sjovt:

»Der mangler selvfølgelig kreativitet i forhold til det, jeg troede, jeg skulle ud i. Omvendt bliver man ekstra glad og tilfreds, når man får et kreativt forslag igennem, fordi det føles som en større sejr. Så længe hverdagen er sjov at stå op til, er det for mig ligegyldigt, hvilken branche jeg er i,« siger hun.

Da Lene Westh blev færdig som diplomingeniør i architectural engineering (bygningsdesign) i 2008, ramte krisen jobmarkedet med et knytnæveslag. Efter et halvt års jobsøgning lykkedes det hende at få et halvt års projektansættelse i Rambølls byggedivision, hvor hun havde været praktikant under sit studium.

Afdelingschefen kunne desværre ikke love et fast job, men foreslog hende at søge hos virksomhedens banedivision, hvor de manglede folk.

Tjek de seneste stillingsopslag på Jobfinder.

Så længe hverdagen er sjov at stå op til, er det for mig ligegyldigt, hvilken branche jeg er i.
Lene Westh, diplomingeniør i sporafdelingen, Rambølls banedivision

Selv om det umiddelbart kan virke langt væk fra et ingeniørstudium, der læner sig op ad arkitektfaget, var Lene Westh ikke sen til at sende en ansøgning:

»For det første gjaldt det bare om at få noget at lave, for det er ikke sjovt at gå derhjemme. For det andet var arbejdet ikke helt fremmed for mig, fordi vi på studiet har arbejdet meget med geometri og former, som jeg kan bruge i forbindelse med projektering af banens linjeføring,« forklarer hun.

Ansøgningen gav bonus i form af et job i sporafdelingen, og her åbnede en ny verden sig for hende.

Rent arbejdsmæssigt gælder der – i bogstavelig forstand – andre normer i banebranchen. Der er helt klare regler for, hvilke komponenter man skal bruge, og de er på forhånd godkendt af Banedanmark og Trafikstyrelsen:

»Af den grund regner vi ikke på komponenterne i samme omfang som i byggebranchen,« forklarer den 29-årige diplomingeniør.

Sammenlignet med byggebranchen er det også langt sværere at komme igennem med nye løsninger, fordi der er mange sikkerhedskrav:

»Når man nu en gang imellem selv synes, at man får en klog idé – og Banedanmark måske synes det samme – er det da lidt ærgerligt, at den må droppes på grund af tid, fordi godkendelsen af sikkerheds- og vedligeholdelsesprocedurer tager lang tid. På den anden side er det jo fornuftigt nok, at vi ikke løber nogen sikkerhedsrisiko,« erkender hun.

Også forholdet til kunderne er anderledes. Mens kunden kommer og går fra projekt til projekt i byggebranchen, er den primære kunde altid Banedanmark, når man arbejder i jernbanebranchen. Det skaber et mere kollegialt forhold til kunderne, fortæller hun:

»Du har et helt anderledes samarbejde, fordi du bare ringer til folk, hvis du skal have noget uddybet eller forklaret. Det gør man slet ikke på samme niveau i byggeriet,« fortæller hun.

Fra dag ét i sporafdelingen blev Lene Westh sat sammen med en garvet kollega og kom på en måde i mesterlære som baneingeniør:

»Jeg havde det rigtig fint med at sidde lige ved siden af en erfaren kollega, så jeg nemt kunne spørge hen over bordet. Det er jo for det fælles bedste, at jeg lærte det rigtige, så holdningen var, at jeg hellere måtte spørge én gang for meget end en gang for lidt,« fortæller hun.

Lene Wesths uddannelse som ingeniør i bygningsdesign lægger op til et eksperimenterende og innovativt arbejde, der nærmer sig arkitektfaget. Det kan synes milevidt fra banebranchen, og selv om hun ikke vil udelukke at søge væk på et tidspunkt, bliver hun her, så længe det er sjovt:

»Der mangler selvfølgelig kreativitet i forhold til det, jeg troede, jeg skulle ud i. Omvendt bliver man ekstra glad og tilfreds, når man får et kreativt forslag igennem, fordi det føles som en større sejr. Så længe hverdagen er sjov at stå op til, er det for mig ligegyldigt, hvilken branche jeg er i,« siger hun.

Den europæiske rumfartsorganisation ESA har besluttet at satse stort på et avanceret røntgenteleskop, der skal sendes halvanden million kilometer ud i rummet i 2028.

Teleskopet Athena (The Advanced Telescope for High-Energy Astrophysics) skal blandt andet detektere de røntgenstråler, der udsendes af gas, der er på vej ned i sorte huller. Målingerne vil give svar på, hvordan de supermassive sorte huller i midten af galakser vokser sig større og påvirker de galaktiske omgivelser.

Athena skal også fange røntgenstråler fra den varme gas, der klumper sig sammen i galaksehobe. Så kan astrofysikerne finde frem til en bedre model for, hvordan galakserne samlede sig i de ekstremt store strukturer, vi kan se i universet i dag.

Ny teknologi er nødvendig

Røntgenstråler har svært ved at trænge igennem Jordens atmosfære, og derfor er det nødvendigt med rumteleskoper, når man vil opfange denne form for elektromagnetisk stråling.

Nu kan teknikerne godt gå i gang med at designe og bygge røntgenteleskopet. Sådan et er ikke nemt at konstruere, for røntgenstråler har jo en tendens til at gå lige igennem materialer, så der skal særlige teknikker til at indfange dem. Her satser ESA på en teknologi kaldet Silicon Pore X-ray Optics, hvor røntgenspejlene opbygges af tynde silicium-skiver.

Athena skal kunne indfange de røntgenstråler, der kommer fra et 40 x 40 bueminutter stort område af himlen, og vinkelopløsning må højst være fem buesekunder. Indsamlingsarealet, der svarer til spejlarealet på et optisk areal, skal være på mindst to kvadratmeter, så selv svage røntgenkilder kan indfanges.

Nummer to ud af tre store

Det store røntgenteleskop har været på astrofysikernes ønskeseddel i mange år. Et endnu mere ambitiøst teleskop skulle egentlig have været udviklet i et samarbejde med den amerikanske rumfartsorganisation Nasa og det japanske modstykke Jaxa under navnet IXO, International X-ray Observatory, men i 2011 trak Nasa sig fra projektet på grund af pengemangel.

Athena er den anden af de tre meget store og dyre videnskabelige missioner, som ESA har råd til i de kommende årtier – de såkaldte L-klasse-missioner. Den første er JUICE (Jupiter Icy Moons Explorer), hvor Jupiter og tre af gaskæmpens store måner skal studeres nærmere fra en rumsonde, der skal opsendes i 2022, og formålet for den tredje af de største missioner bliver målinger af tyngdebølger engang i 2030′erne.

Den europæiske rumfartsorganisation ESA har besluttet at satse stort på et avanceret røntgenteleskop, der skal sendes halvanden million kilometer ud i rummet i 2028.

Teleskopet Athena (The Advanced Telescope for High-Energy Astrophysics) skal blandt andet detektere de røntgenstråler, der udsendes af gas, der er på vej ned i sorte huller. Målingerne vil give svar på, hvordan de supermassive sorte huller i midten af galakser vokser sig større og påvirker de galaktiske omgivelser.

Athena skal også fange røntgenstråler fra den varme gas, der klumper sig sammen i galaksehobe. Så kan astrofysikerne finde frem til en bedre model for, hvordan galakserne samlede sig i de ekstremt store strukturer, vi kan se i universet i dag.

Ny teknologi er nødvendig

Røntgenstråler har svært ved at trænge igennem Jordens atmosfære, og derfor er det nødvendigt med rumteleskoper, når man vil opfange denne form for elektromagnetisk stråling.

Nu kan teknikerne godt gå i gang med at designe og bygge røntgenteleskopet. Sådan et er ikke nemt at konstruere, for røntgenstråler har jo en tendens til at gå lige igennem materialer, så der skal særlige teknikker til at indfange dem. Her satser ESA på en teknologi kaldet Silicon Pore X-ray Optics, hvor røntgenspejlene opbygges af tynde silicium-skiver.

Athena skal kunne indfange de røntgenstråler, der kommer fra et 40 x 40 bueminutter stort område af himlen, og vinkelopløsning må højst være fem buesekunder. Indsamlingsarealet, der svarer til spejlarealet på et optisk areal, skal være på mindst to kvadratmeter, så selv svage røntgenkilder kan indfanges.

Nummer to ud af tre store

Det store røntgenteleskop har været på astrofysikernes ønskeseddel i mange år. Et endnu mere ambitiøst teleskop skulle egentlig have været udviklet i et samarbejde med den amerikanske rumfartsorganisation Nasa og det japanske modstykke Jaxa under navnet IXO, International X-ray Observatory, men i 2011 trak Nasa sig fra projektet på grund af pengemangel.

Athena er den anden af de tre meget store og dyre videnskabelige missioner, som ESA har råd til i de kommende årtier – de såkaldte L-klasse-missioner. Den første er JUICE (Jupiter Icy Moons Explorer), hvor Jupiter og tre af gaskæmpens store måner skal studeres nærmere fra en rumsonde, der skal opsendes i 2022, og formålet for den tredje af de største missioner bliver målinger af tyngdebølger engang i 2030′erne.

Version2-læsere, der færdes hjemmevant blandt PGP og opsætning af mailprogrammer, undrer sig nok over, at den kommende digitale postkasse fra det offentlige skal være en selvstændig løsning i stedet for blot krypteret e-mail.

Digital Post, som alle danskere, der ikke har fået en særlig fritagelse, skal benytte sig af til november, bygger på en løsning fra e-Boks, som man skal logge sig på enten direkte fra e-Boks eller via Borger.dk.

Man kan få besked om, at der er kommet ny post via e-mail, men hvorfor kan man ikke få posten fra det offentlige direkte i sin almindelige e-mail, som man tjekker regelmæssigt?

»Digital Post er en sikker vej. E-mail er ikke sikkert nok, når en myndighed skal sende personoplysninger og CPR-nummer,« siger kontorchef Lone Berglykke fra Digitaliseringsstyrelsen til Version2.

Sikker e-mail med kryptering som eksempelvis PGP har eksisteret i mange år, men det er ikke en løsning, som vil fungere til alle danskere som Digital Post.

»Kryptering af e-mail vil være for komplekst lige nu med det nuværende NemID. Det er noget, vi kigger på i forbindelse med det nye udbud, hvor vi også vil kigge på alternative forsendelsesveje,« siger Lone Berglykke.

Kryptering med digitale signaturer i e-mails kan give udfordringer med forskellige udbydere af webbaserede mailtjenester, ligesom det heller ikke er ligetil for alle borgere at sætte en mailklient op til at kunne kryptere og dekryptere mails.

»Version2-læserne er jo professionelle it-brugere, men langt størstedelen af befolkningen skal bare have noget, der er let at bruge, som ikke skal downloades eller installeres. Erfaringen fra den gamle Digital Signatur var, at bare det at installere en fil gav problemer,« forklarer Lone Berglykke.

Tanken er da foreløbig også, at danskerne ikke skal tjekke deres Digital Post dagligt, men gradvis vænnes til at gøre det jævnligt, ligesom de har været vant til det med den fysiske postkasse. Samtidig er det muligt at få adviseringer via e-mail og snart også sms, hvis der er kommet post, som borgeren skal reagere på. Dermed skulle man ikke risikere at overse et vigtigt brev fra kommunen.

Første etape i at gøre den almindelige dansker parat til Digital Post begynder til august, hvor Digitaliseringsstyrelsen vil udsende papirbreve til alle danskere og fortælle dem om Digital Post, og hvordan de kan blive fritaget, hvis de opfylder bestemte krav.

I november 2013 blev Digital Post obligatorisk for virksomheder, og det skabte en del problemer, især på grund af vanskeligheder ved at oprette NemID til virksomheder. Helt de samme problemer forventer Digitaliseringsstyrelsen ikke ved Digital Post til borgere, men alligevel vil det næppe foregå helt uden gnidninger til november.

»Mange har allerede NemID, men der kan være andre typer problemer. Eksempelvis skal de borgere, der ønsker at blive fritaget, ned på borgerservice i kommunen, og det kan skabe køer. Der kan også være et hav af spørgsmål, som folk har brug for svar på. Den største lære fra sidst er, at vi ikke skal undervurdere supportbehovet,« siger Lone Berglykke.

Digitaliseringsstyrelsen skønner at cirka 20 procent af borgerne vil blive fritaget for Digital Post. Det går dog ikke ud over den besparelse, som overgangen til det papirløse system skal give.

»Det er indregnet i business casen, at det ikke bliver en fuld digitalisering, men det er stadig et meget positivt resultat. Et brev koster som minimum 6,50 kroner, så der bliver brugt virkelig store mængder skattekroner på porto,« siger Lone Berglykke.

Et brev med Digital Post vil koste myndighederne én krone, og derudover vil de stadig have mulighed for at benytte almindelig e-mail, uden det koster digitale frimærker.

»Myndigheder kan stadig sende ting pr. mail, når det er almindelig dialog med borgeren og ikke indeholder personlige oplysninger, og det er jo gratis,« siger Lone Berglykke.

Version2-læsere, der færdes hjemmevant blandt PGP og opsætning af mailprogrammer, undrer sig nok over, at den kommende digitale postkasse fra det offentlige skal være en selvstændig løsning i stedet for blot krypteret e-mail.

Digital Post, som alle danskere, der ikke har fået en særlig fritagelse, skal benytte sig af til november, bygger på en løsning fra e-Boks, som man skal logge sig på enten direkte fra e-Boks eller via Borger.dk.

Man kan få besked om, at der er kommet ny post via e-mail, men hvorfor kan man ikke få posten fra det offentlige direkte i sin almindelige e-mail, som man tjekker regelmæssigt?

»Digital Post er en sikker vej. E-mail er ikke sikkert nok, når en myndighed skal sende personoplysninger og CPR-nummer,« siger kontorchef Lone Berglykke fra Digitaliseringsstyrelsen til Version2.

Sikker e-mail med kryptering som eksempelvis PGP har eksisteret i mange år, men det er ikke en løsning, som vil fungere til alle danskere som Digital Post.

»Kryptering af e-mail vil være for komplekst lige nu med det nuværende NemID. Det er noget, vi kigger på i forbindelse med det nye udbud, hvor vi også vil kigge på alternative forsendelsesveje,« siger Lone Berglykke.

Kryptering med digitale signaturer i e-mails kan give udfordringer med forskellige udbydere af webbaserede mailtjenester, ligesom det heller ikke er ligetil for alle borgere at sætte en mailklient op til at kunne kryptere og dekryptere mails.

»Version2-læserne er jo professionelle it-brugere, men langt størstedelen af befolkningen skal bare have noget, der er let at bruge, som ikke skal downloades eller installeres. Erfaringen fra den gamle Digital Signatur var, at bare det at installere en fil gav problemer,« forklarer Lone Berglykke.

Tanken er da foreløbig også, at danskerne ikke skal tjekke deres Digital Post dagligt, men gradvis vænnes til at gøre det jævnligt, ligesom de har været vant til det med den fysiske postkasse. Samtidig er det muligt at få adviseringer via e-mail og snart også sms, hvis der er kommet post, som borgeren skal reagere på. Dermed skulle man ikke risikere at overse et vigtigt brev fra kommunen.

Første etape i at gøre den almindelige dansker parat til Digital Post begynder til august, hvor Digitaliseringsstyrelsen vil udsende papirbreve til alle danskere og fortælle dem om Digital Post, og hvordan de kan blive fritaget, hvis de opfylder bestemte krav.

I november 2013 blev Digital Post obligatorisk for virksomheder, og det skabte en del problemer, især på grund af vanskeligheder ved at oprette NemID til virksomheder. Helt de samme problemer forventer Digitaliseringsstyrelsen ikke ved Digital Post til borgere, men alligevel vil det næppe foregå helt uden gnidninger til november.

»Mange har allerede NemID, men der kan være andre typer problemer. Eksempelvis skal de borgere, der ønsker at blive fritaget, ned på borgerservice i kommunen, og det kan skabe køer. Der kan også være et hav af spørgsmål, som folk har brug for svar på. Den største lære fra sidst er, at vi ikke skal undervurdere supportbehovet,« siger Lone Berglykke.

Digitaliseringsstyrelsen skønner at cirka 20 procent af borgerne vil blive fritaget for Digital Post. Det går dog ikke ud over den besparelse, som overgangen til det papirløse system skal give.

»Det er indregnet i business casen, at det ikke bliver en fuld digitalisering, men det er stadig et meget positivt resultat. Et brev koster som minimum 6,50 kroner, så der bliver brugt virkelig store mængder skattekroner på porto,« siger Lone Berglykke.

Et brev med Digital Post vil koste myndighederne én krone, og derudover vil de stadig have mulighed for at benytte almindelig e-mail, uden det koster digitale frimærker.

»Myndigheder kan stadig sende ting pr. mail, når det er almindelig dialog med borgeren og ikke indeholder personlige oplysninger, og det er jo gratis,« siger Lone Berglykke.