Google lukker nu selskabets første forsøg på at skabe et socialt netværk, Orkut. Det skriver Reuters.

Orkut blev oprindeligt skabt som et sideprojekt hos internetgiganten, og selvom tjenesten aldrig har opnået samme udbredelse som Myspace eller Facebook, har den haft enkelte områder, hvor den var populær. I mange år holdt Orkut eksempelvis stand i Brasilien over for de andre sociale netværk.

Google lukker jævnligt tjenester, der ikke bidrager til selskabets kerneforretning, som stadig er reklamer på søgemaskinen Google. Blandt andet har Google lukket Wave, iGoogle og Desktop.

Google vil i stedet have flyttet brugerne over på Googles nye sociale netværk, Google+, som Google de seneste år har forsøgt at få de mange Gmail-brugere til at benytte. Google hævder at have 300 millioner brugere af Google+, men en stor del af disse kommer fra, at Google har knyttet Google+ sammen med Youtube og Hangouts.

Brugerne af Orkut har indtil september til at flytte deres data til andre sociale netværk.

Google lukker nu selskabets første forsøg på at skabe et socialt netværk, Orkut. Det skriver Reuters.

Orkut blev oprindeligt skabt som et sideprojekt hos internetgiganten, og selvom tjenesten aldrig har opnået samme udbredelse som Myspace eller Facebook, har den haft enkelte områder, hvor den var populær. I mange år holdt Orkut eksempelvis stand i Brasilien over for de andre sociale netværk.

Google lukker jævnligt tjenester, der ikke bidrager til selskabets kerneforretning, som stadig er reklamer på søgemaskinen Google. Blandt andet har Google lukket Wave, iGoogle og Desktop.

Google vil i stedet have flyttet brugerne over på Googles nye sociale netværk, Google+, som Google de seneste år har forsøgt at få de mange Gmail-brugere til at benytte. Google hævder at have 300 millioner brugere af Google+, men en stor del af disse kommer fra, at Google har knyttet Google+ sammen med Youtube og Hangouts.

Brugerne af Orkut har indtil september til at flytte deres data til andre sociale netværk.

En ny telefon designet til at beskytte brugerens privatliv er i skrivende stunde tæt på klar til salg. Ars Technica har fået fingrene i en tidlig udgave af Blackphone, og i det store hele holder telefonen hvad den lover. Den holder din data sikret for uvedkommende.

Blackphone er udviklet af en lille virksomhed ved navn SGP Technologies. Telefonen kommer som svar til alle, der bekymrer sig om sit digitale privatliv. Den er nemlig udviklet med sikkerhed som den vigtigste funktion.

Derfor er hardware specifikationerne heller ikke specielt bemærkelsesværdig. Skærmen er 4,7 tommer med en HD opløsning. Den er udstyret med 2GHz quad-core Nvidia Tegra 4i og 1 gigabyte ram. Derudover har den et 8 megapixel kamera på bagsiden og et 5 megapixel kamera på forsiden. Alt i alt temmelig middelmådig hardware.

Til gengæld er den spækket med specialudviklet software, der skal sikre dine data. Operativsystemet er en specialudgave af Android 4,4 som SGP Technologies kalder PrivatOS. Her er den mest bemærkelsesværdige nye funktion et sikkerhedscenter.

Sikkerhedscentret i PrivatOS giver brugeren langt større kontrol over hvad apps skal have adgang til. På den måde kan brugeren for eksempel sikre at tredjeparts apps ikke spionerer i private data.

Derudover kommer telefonen med et to års abonnement til Silent Circle som gør det muligt at krypterer samtaler og teksbeskeder til andre brugere. Samtidig følger der også et to årigt abonnement med til VPN-tjenesten Disconnect, som sikrer at din internet trafik er krypteret.

Da er dog ingen adgang til Googles tjenester, som man normalt finder på en Android-telefon. Derfor mener anmelderen, at den formentlig ikke vil slå igennem hos den gængse bruger, men kun for dem, der i høj grad interesserer sig for sikkerhed.

En ny telefon designet til at beskytte brugerens privatliv er i skrivende stunde tæt på klar til salg. Ars Technica har fået fingrene i en tidlig udgave af Blackphone, og i det store hele holder telefonen hvad den lover. Den holder din data sikret for uvedkommende.

Blackphone er udviklet af en lille virksomhed ved navn SGP Technologies. Telefonen kommer som svar til alle, der bekymrer sig om sit digitale privatliv. Den er nemlig udviklet med sikkerhed som den vigtigste funktion.

Derfor er hardware specifikationerne heller ikke specielt bemærkelsesværdig. Skærmen er 4,7 tommer med en HD opløsning. Den er udstyret med 2GHz quad-core Nvidia Tegra 4i og 1 gigabyte ram. Derudover har den et 8 megapixel kamera på bagsiden og et 5 megapixel kamera på forsiden. Alt i alt temmelig middelmådig hardware.

Til gengæld er den spækket med specialudviklet software, der skal sikre dine data. Operativsystemet er en specialudgave af Android 4,4 som SGP Technologies kalder PrivatOS. Her er den mest bemærkelsesværdige nye funktion et sikkerhedscenter.

Sikkerhedscentret i PrivatOS giver brugeren langt større kontrol over hvad apps skal have adgang til. På den måde kan brugeren for eksempel sikre at tredjeparts apps ikke spionerer i private data.

Derudover kommer telefonen med et to års abonnement til Silent Circle som gør det muligt at krypterer samtaler og teksbeskeder til andre brugere. Samtidig følger der også et to årigt abonnement med til VPN-tjenesten Disconnect, som sikrer at din internet trafik er krypteret.

Da er dog ingen adgang til Googles tjenester, som man normalt finder på en Android-telefon. Derfor mener anmelderen, at den formentlig ikke vil slå igennem hos den gængse bruger, men kun for dem, der i høj grad interesserer sig for sikkerhed.

En række energiselskaber og underleverandører til energisektoren har været udsat for målrettede hackerangreb. Herunder er danske virksomheder blevet ramt af angrebene fra hackergruppen Dragonfly, lyder det fra sikkerhedsvirksomheden Symantec.

»Vi ser, at Dragonfly ligesom andre tidligere hackergrupper har valgt at bryde ind via underleverandører for at nå sine primære mål. Danske firmaer er blevet ramt, de har ikke været de primære mål, men er alligevel blevet ramt af malware,« udtaler Peter Schjøtt, sikkerhedsekspert hos Symantec.

Siden 2013 har hackergruppen Dragonfly gennemført en række målrettede hackerangreb mod energisektoren i vestlige lande. Ofrene har været elproducenter, pipelineleverandører og bestemte leverandører af udstyr til energiselskaber, fortrinsvis i USA, men også i Frankrig, Italien, Tyskland, Spanien, Polen, Tyrkiet, Rumænien, Serbien og Grækenland.

Det drejer sig dog kun om spionageangreb, hvor formålet har været at indhente fortrolig data. Men ifølge Symantec har det dog været muligt for hackerne at gennemføre sabotage, hvis de havde ønsket at gøre større skade.

Der er meget, der tyder på, at hackergruppen opererer fra Østeuropa. Samtidig peger flere indikatorer på, at gruppen er ansat af en regering til at udføre spionage, lyder det fra Symantec. Gruppen har nemlig adgang til stort teknisk kendskab, og angrebene viser, at gruppen hovedsagelig arbejder fra mandag til fredag med en arbejdsdag på ni timer.

Læs gennemgang af hackerangrebene hos Symantec.

En række energiselskaber og underleverandører til energisektoren har været udsat for målrettede hackerangreb. Herunder er danske virksomheder blevet ramt af angrebene fra hackergruppen Dragonfly, lyder det fra sikkerhedsvirksomheden Symantec.

»Vi ser, at Dragonfly ligesom andre tidligere hackergrupper har valgt at bryde ind via underleverandører for at nå sine primære mål. Danske firmaer er blevet ramt, de har ikke været de primære mål, men er alligevel blevet ramt af malware,« udtaler Peter Schjøtt, sikkerhedsekspert hos Symantec.

Siden 2013 har hackergruppen Dragonfly gennemført en række målrettede hackerangreb mod energisektoren i vestlige lande. Ofrene har været elproducenter, pipelineleverandører og bestemte leverandører af udstyr til energiselskaber, fortrinsvis i USA, men også i Frankrig, Italien, Tyskland, Spanien, Polen, Tyrkiet, Rumænien, Serbien og Grækenland.

Det drejer sig dog kun om spionageangreb, hvor formålet har været at indhente fortrolig data. Men ifølge Symantec har det dog været muligt for hackerne at gennemføre sabotage, hvis de havde ønsket at gøre større skade.

Der er meget, der tyder på, at hackergruppen opererer fra Østeuropa. Samtidig peger flere indikatorer på, at gruppen er ansat af en regering til at udføre spionage, lyder det fra Symantec. Gruppen har nemlig adgang til stort teknisk kendskab, og angrebene viser, at gruppen hovedsagelig arbejder fra mandag til fredag med en arbejdsdag på ni timer.

Læs gennemgang af hackerangrebene hos Symantec.