Mobil-kontorpakken Quickoffice er snart fortid. Ejeren, Google, har nemlig valgt at droppe softwaren.

Google købte Quickoffice i 2012 og forklarede dengang, at Quickoffice har “præsteret at sikre gnidningsløs interoperabilitet mellem populære fil-formater.”
 
“… og vi vil arbejde på at bringe deres kraftfulde teknologi ind i vores apps-produktsuite,” lød det også i sommeren 2012. 

Sidste efterår valgte Google at gøre mobil-kontorpakken helt gratis og at integrere applikationerne med Google Drive, så man kunne gemme filer og tilgå dem der direkte fra Quickoffice.

Quickoffice blev for år tilbage kendt for at være en af de mobil-kontorpakker, der havde den bedste understøttelse af dokumenter oprettet i Microsofts Office.

I de senere år har Microsoft dog for alvor satset på at levere mobile udgaver af Office-pakken, så en del af behovet for software som Quickoffice er i dag forsvundet.

Samtidig er Apple begyndt at give sin iWork-kontorpakke med Pages, Numbers og Keynote gratis væk til nye iOS-brugere.

Derfor droppes Quickoffice
At Google dropper Quickoffice, skyldes dog ikke, at selskabet har opgivet kampen imod Microsoft og Apples kontorpakker på de mobile platforme, snarere at Google går all-in med Google Docs.

I et kort blogindlæg skriver Google om beslutningen om at droppe Quickoffice:

“Med integreringen af Quickoffice i Google Dokument, Regneark og Præsentation-apps, vil Quickoffice-app’en blive fjernet fra Google Play og App Store i de kommende uger.”

“Eksisterende brugere kan fortsætte med at anvende app’en, men der vil ikke blive tilføjet nogen nye funktioner, og nye brugere vil ikke kunne installere app’en,” lyder det videre fra Google.

Læs også:

Google trækker nyt våben med gratis kontorpakke

Google køber op: Satser på kontor-apps til din mobil

I sidste uge startede skolernes sommerferie, og det er traditionelt startfløjtet til travlhed på de danske motorveje og i landets lufthavne.

Hvis du hører til det flyvende feriefolk øst for Storebælt, kan du glæde dig over, at Københavns Lufthavne på Amager syd for hovedstaden bestræber sig på at gøre din rejseoplevelse så glidende og glat som muligt

Den smidige gennemgang i lufthavnen sker blandt andet med flere it-systemer, inden du når frem til hængekøjen og sandstrandene.

Også selv om lufthavnen om sommeren skal håndtere knap 100.000 gæster og 840 fly på sommerens travleste feriedage mod normalt 50.000 passager på en ganske almindelig dag i marts.

Det skal være forudsigeligt
Optimeringen af passagerflowet sker i en kombination af historiske datasæt over dagrytmen i lufthavnen sammenholdt med realtidsopdateret data fra eksempelvis de forskellige flyselskaber i lufthavnen.

Samtidig skal forsinkelser og andre afvigelser kommunikeres så hurtigt ud til passagererne som muligt for at sikre en hurtig og stabil trafikafvikling.

“Det handler om forudsigelighed, og vi skal hele tiden have gode prognoser for at kunne optimere passager-flowet, så folk ikke kommer til at vente alt for længe eller stå i kø de forkerte steder,” forklarer it-direktøren i Københavns Lufthavne, Christian Poulsen, til Computerworld.

Et system til alle i lufthavnen
Flere forskellige it-systemer som det fælleseuropæiske Euro Control-system med oversigt over alle europæiske flyafgange er med til at giver personalet et billede af travlheden på et givent øjeblik.

For oplysninger om alle europæiske afgange bliver sammen med andre relevante informationer indsamlet og konsolideret i Københavns Lufthavnes eget it-system, Staff, som er tilgængeligt for alle flyhåndteringsmedarbejdere i lufthavnen.

“Vores systemer er sat op, så vi kan levere varen i form af en effektiv oplevelse, hvor passagererne også får tid til at se sig lidt om i lufthavnen,” lyder det fra it-direktør Christian Poulsen.

I Staff-systemet er ud over udefrakommende datasæt eksempelvis også oplysninger om lokale ankomster og afgange samt et overblik over det nødvendige udstyr til de respektive fly ved deres standpladser.

Det hjælper alt fra rengøringspersonale og mekanikere til at komme hurtigere om bord i flyene og aflevere dem flyvefærdige til det næste hold passagerer.

Artiklen fortsætter på næste side…

Behovet for hjælp til at behandle afhængighed af internet-porno er så stort, at Sexologisk Center i Aalborg har været nødt til at ansætte en ekstra psykolog. Det skriver dr.dk.

“Det kommer til at styre det meste af deres adfærd, deres parforhold går i stykker og nogle kan måske have svært ved at passe et almindeligt arbejde,” siger Lise Nissen-Lauritzen, psykolog på Sexologisk Center på Aalborg Universitetshospital.

Her oplever man, at flere og flere – specielt mænd – bliver henvist fra deres egen læge, fordi de er blevet afhængige af sexsider på nettet. Pornoen er blevet mere tilgængelig for den almindelige dansker, forklarer Lise Nissen-Lauritzen.

“De kan selv være med til at designe deres egne seksuelle fantasier ned i så små detaljer, at det lige pludselig kan være svært at skulle leve i den virkelige verden,” siger psykologen.

Tidligere har Sexologisk Center i Aalborg kun haft en enkelt psykolog ansat, men nu er der ansat en ekstra på deltid. Blandt andet til at tage sig af patienter, der er afhængige af internetporno.

Ifølge psykologen er der nogle, der bruger pornoen som en måde at håndtere ubehagelige følelser på.

Ud over at mange af patienterne er styret af pornoen i en sådan en grad, at det går ud over deres forhold og deres arbejde, har en del af patienterne ifølge dr.dk også sat sig i økonomiske problemer, da de bruger mange penge på prostituerede, som de opsøger på nettet.

I de mere end fire år, der nu er gået, siden Microsoft præsenterede Windows Phone for omverdenen første gang, har der næppe være bedre forudsætninger for en storsællert end nu.

Microsoft kan nu langt om længe registere en betydelig medvind for Windows Phone på det hårdt pressede smartphone-marked.

Hovedproducenten af Windows Phone-telefonerne, Nokia, befinder sig heller ikke længere i en dyb krise, men er i stedet blevet indlemmet i Microsoft-koncernen, hvor der alt andet lige er en lidt større pengetank til de nødvendige investeringer.

Og Microsoft-Nokia har nu et produkt, der kombinerer den hidtil bedste udgave af styresystemet, Windows Phone 8.1, med hardware, der både designmæssigt og specifikations-mæssigt kan matche konkurrenternes topprodukter.

Navnet er Lumia 930.

Derfor er topmodellen så vigtig
Lumia 930 er Nokia-Microsofts nye flagskib. Smartphonen kan forudbestilles nu og rammer butikkerne ved udgangen af juli, fortæller Ossi Korpela, General Manager hos Microsoft Devices i Skandinavien.

“Det er først og fremmest en absolut smukt designet enhed, der er lavet af ét stykke aluminium. Super smuk og solid,” lyder det om Lumia 930 fra Microsoft-chefen selv.

“Den kommer med innovation i form af trådløs opladning, den bedste quad core-processor og det bedste kamera på marked, der er på tyve megapixels og optisk billedstabilisering.”

“Med denne oplevelse slipper du for alvor Windows 8.1-softwaren fri. I den bedste form,” fortæller Ossi Korpela til Computerworld.

Microsofts sats: Sådan får den succes
Nu har Ossi Korpela som bekendt alle mulige gode grunde til at tale varmt for Lumia 930, men telefonen ser faktisk ganske pæn ud rent designmæssigt.

De seneste års udvikling på smartphonemarkedet har så bare vist, at det langt fra altid er nok at have en smuk telefon med gode specifikationer. Det er langt vigtigere, om man har et brand, der er hot hos forbrugerne.

Et eksempel på det er HTC, der med topmodellen One blandt andet har vundet prisen for verdens bedste smartphone, men alligevel har oplevet faldende markedsandele.

Et andet eksempel er Microsoft og Nokia, der har kæmpet hårdt for at bryde igennem hos forbrugerne med mange spændende Lumia-telefoner, men alligevel fortsat mangler det store gennembrud.

Tal fra analysefirmaet IDC viser, at der sidste år blev blev solgt flere end 2,6 millioner smartphones i Danmark. Nokia fik blot tre procent af den kage. Til gengæld tog Samsung 40 procent af markedet i 2013 i Danmark, Apple nuppede 33 procent, Sony landede på 11 procent, og LG nåede op på 6,7 procent.

Det er formentlig den primære grund til, at Microsoft med Lumia 930 forsøger sig med en ret aggressiv prissætning.  

Ossi Korpela fortæller, at man med vilje har prissat Lumia 930 en smule under topprodukterne fra de konkurrerende virksomheder.

Nokia Lumia 930 lanceres til en vejledende pris på 3.995 kroner uden abonnement – det er den tumf, der skal sikre produktet succes i en ultra-hård konkurrence.  

“Normalt med disse high-end-produkter er vi vant til at se lidt højere priser, så vi har meget høje forventninger. Vi er meget begejstrede for fremtidsudsigterne på det danske marked og for Windows Phone-økosystemet,” siger han og peger på, at også de billigere Lumia 630 og 635 er vigtige på det danske marked.

Artiklen fortsætter på næste side…

En ud af fem computere i de små og mellemstore virksomheder (SMV) kører stadig med Microsofts pensionsramte styresystem Windows XP på trods af, at supporten for længst er udløbet.

Det viser en rundspørge foretaget af antivirusproducenten Bitdefender.

Undersøgelsen er foretaget fra marts til maj 2014 og omfatter 5.000 SMV’ere verden over i produktionssektoren, detailindustrien, medicinalindustrien og uddannelsessektoren.

Resultatet er, at 18 procent stadig sejler rundt i XP-suppen.

Det ligner dog en forbedring i forhold til tal fra starten af 2014, hvor det samlede antal XP-maskiner blev anslået til at være på 25 procent.

Læs også: Nu giver Windows 8.1 lillebror baghjul

“Undersøgelsen dækker desværre ikke Danmark, men med mit kendskab til det hjemlige marked, ville det ikke overraske mig, hvis det herhjemme også er cirka 20 procent af SMV’erne, som stadig kører på Windows XP,” siger Bo Skeel, sikkerhedsekspert i Bitdefender.

Hvis man ser på tal fra Danmark, så er de dog knap så sortsynede, og XP-problemet er for nedadgående på vores breddegrader.

I Danmark lyder opgørelsen fra Danske Medier Research (tidligere FDIM) på, at andelen af Windows XP-brugere på det danske internet ligger på lige godt fem procent. Hvilket cirka svarer til, at der er 200.000 XP-maskiner i Danmark.

Tallene er dog fra årsskiftet 2013/14 og er derfor nok noget mindre i dag.

Læs også: Så mange danskere kan stå uden NemID i næste måned

Omvendt er XP uhyre populært i lande som Kina, hvilket trækker gennemsnittet op. Derfor skal de 20 procent tages med et vist forbehold i Danmark, hvor problemet langt fra er så presserende som i andre regioner.

Millioner af malware-angreb
Den manglende XP-sikkerhed efter supportophør er dog til at tage at føle på.

Millioner af malware-angreb rammer virksomheder hver måned, og hackere prøver at stjæle oplysninger ved at udnytte systemets sårbarheder, fortæller Bitdefender.

“Tallene i denne undersøgelse er meget bekymrende. Der er tale om, at næsten hver femte SMV’er spiller hasard med it-sikkerheden og derfor risikerer at miste fortrolige kundeoplysninger,” siger Bo Skeel.

Selv om XP-tallene stadig er høje, er der tegn på bedring.

Bitdefenders undersøgelse viser nemlig også, at 53 procent af virksomhederne opgraderede til Windows 7 Professional.

Læs også:
Så hundedyr bliver Windows XP-support lige om lidt

Derfor truer Windows XP-kaos på danske hospitaler

Popup-besked vil komme igen og igen: Skal få dig til at droppe XP

Det danske it-firma Brightpoint Europe må i sit seneste regnskab lægge ryg til en alvorlig røffel fra selskabets revisor, som ikke vil lægge navn til en regnskabspost på 687,75 millioner kroner.

Brightpoint Europe, der er et datterselskab af den amerikanske it-distributør Ingram Micro, har i regnskabet bogført de mange millioner som “tilgodehavender i tilknyttede virksomheder”.

Men revisionsselskabet PwC skriver i sin regnskabspåtegning, at tilgodehavendet ikke er nedskrevet tilstrækkeligt. Og dermed er både årsresultatet og egenkapitalen i Brightpoint Europe ifølge revisoren pustet kunstigt i vejret med et tilsvarende beløb.

Uden de bogførte tilgodehavender ville Brightpoint Europe være kommet ud af sit regnskabsår med et underskud på mere end 650 millioner kroner og en negativ egenkapital på omkring 350 millioner kroner.

Computerworld har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Brightpoint Europe.

Et skarpt forbehold
Regnskabsekspert og seniorrådgiver ved Aalborg Universitet Lars Krull hæfter sig ved, at revisoren formulerer sit forbehold meget skarpt.

“Det er en af de mest direkte revisionspåtegninger, jeg nogensinde har set. Revisoren er jo ikke i tvivl om, at der er noget i det her regnskab, som ikke stemmer. Så det her revisorforbehold er rigtig alvorligt,” siger Lars Krull til Computerworld.

Forbeholdet i regnskabet bliver ifølge Lars Krull ikke mindre alvorligt af, at Brightpoint Europe er ejet af den børsnoterede amerikanske it-koncern Ingram Micro. Hullet i den danske pengekasse kan nemlig sluge op mod en tredjedel af det samlede overskud i den amerikanske koncern.

Computerworld har forgæves henvendt sig til Ingram Micros hovedsæde i Santa Ana i Californien for at få en forklaring på, hvordan man her har indregnet rodet i det danske datterselskab i sit koncernregnskab.

Lars Krull undrer sig over, at den amerikanske koncern ikke har taget højde for den alvorlige revisorkritik fra PwC, der i parentes bemærket også står for at reviderede Ingram Micros globale regnskaber.

“Det her går ikke. Og slet ikke når vi ved, at selskabet (Brightpoint Europe, red.) indgår i en børsnoteret koncern som Ingram Micro. Det er jo ikke småpenge, vi taler om. Deres netincome er kun 310 millioner dollar, så det er omkring en tredjedel af Ingram Micros samlede resultat, der på den måde kan være tvivl om, hvis man ikke kan redegøre for det,” siger Lars Krull.

Brighotpoints danske forretning udspringer af det tidligere Dangaard Telecom. Det er to år siden, at Ingram Micro overtog Brightpoint med det formål at få en fod indenfor på det globale marked for smartphones.

Brightpoint Europes rolle i Ingram Micro-koncernen er at tage sig af it-support og andre service opgaver i koncernens europæiske forretningsenheder.

Læs også:

Amerikansk it-gigant overvejer dansk comeback

Ingram køber dansk distributionsjuvel

ComputerViews: Skygge-it er en alvorlig ting, og der findes næppe en eneste CIO, som ikke har haft problemet fremme på sit skrivebord med bekymret mine.

Begrebet er meget betegnende: Det kan både dække over medarbejdernes brug af tredjeparts-teknologier på deres arbejds-computere og arbejds-smartphones (som private mailkonti, Dropbox, Facebook og lignende) samt over når afdelinger i virksomheden uafhængigt anskaffer sig teknologi-løsninger uden om it-afdelingen.

I begge tilfælde betyder det, at de pågældende løsninger optræder inde i skyggen, hvor it-afdelingen ikke kan se dem – men hvor deres tilstedeværelse kan få konsekvenser for de løsninger, der er ude i lyset ved eksempelvis at være smutvej ind bag virksomhedens klassiske sikkerhedsfunktioner for malware og andet skrammel.

Medarbejdernes brug af skygge-løsninger – og hvad du kan gøre ved det – kan du læse mere om her:
Sådan får du styr på kritisk data på ansattes private devices.

40 procent mere
Mens medarbejdernes brug af tredjeparts-løsninger kan udgøre en sikkerheds-risiko, kan afdelingernes individuelle it-indkøb hurtigt komme til at koste kassen i en grad, der gør, at virksomheden helt mister overblikket over, hvor mange penge den egentlig spenderer på it – og hvad pengene præcist bliver brugt til.

Tidligere har en række adspurgte CIO’er anslået, at deres virksomheder egentlig køber helt op til 40 procent mere it, end det fremgår af virksomhedens it-budget, fordi afdelingsledere, divisionschefer og andre selv indkøber løsninger – CRM, cloud, analyse, hardware, collaboration og lignende – for på den måde at forsøge at hæve produktiviteten i netop deres afdeling.

Når skygge-it på denne måde opstår, er det grundlæggende et tegn på, at it-afdelingen ikke er ordentligt i sync med afdelingernes behov, og det bør it-chefen tage ved lære af:

Hvis ikke han leverer varen, lytter ordentligt efter samt kommunikerer sine resultater og kompetencer ordentligt, rykker forretningen fremad af sig selv. For den skal altid videre.

Du kan læse mere om, hvordan Danmarks bedste it-chefer håndterer denne opgave her: Seks stærke råd: Det kan du lære af Danmarks bedste it-chefer.

Det vigtigste budskab: Kunderne – og deres kunder – er altid vigtigere end produkterne. Og CIO’en skal forstå, hvad virksomheden tjener penge på.

Er de en slags fordel?
Det er ikke muligt at undgå skygge-it i virksomhederne.

Nogen mener, at CIO’en bør betragte disse skygge-projekter som en slags innovative pilot-projekter, hvor funktioner, nye ideer og nye visioner bliver testet af i lille skala af en sulten del af forretningen.

Det kan der være mange fordele i. Så længe CIO’en har – eller sørger for at få – en eller anden form for snor i projektet og altså sørger for at drage fordel af dem.

Ellers har CIO’en et problem.

Her gælder det igen: CIO’en skal sørge for altid at forstå forretningens behov og agere derefter. Glemmer han det, vil forretningen finde andre måder at få dækket sine behov på.

Det kræver, at han er tilgængelig, tydelig i sin kommunikation og i stand til først og fremmest sammen med forretningen at identificere, nøjagtigt hvilket problem forretningen skal have løst – og dernæst være i stand til at pege på en løsning på problemet.

Det er den moderne CIO’s opgave. Forretningen er alt. Og den innovative, it-understøttede forretning er kernen under successen.

Den indstilling bør ligge til grund, når du går på jagt efter skygge-it. Du kan ikke slippe for det. Men måske kan du dreje det til at blive noget, som du kan bruge til noget.

Læs også:

Ingen særlige besparelser i cloud: Her hopper kæden af.

Læg mærke til manden med denne titel: CDO’en kommer.

Syv hårde sandheder: Svære at acceptere – men vil gøre dit liv nemmere.

Det er nærmest helt utænkeligt, at Google skulle holde op med at sende Nexus-produkter på markedet.

Sådan siger Dave Burke, Googles chef for Android-udvikling og Nexus-programmet, til readwrite.

I foråret dukkede nyheden op om Googles planer for fremtidens topversioner af Android-mobiler. Projektet kaldes The Android Silver Project, og det indebærer, at både producenter og mobilselskaber vil blive betalt for at fremstille og sælge såkaldte Silver-modeller, som er high-end-mobiler, der nøje holder sig til Googles specifikationer.

Den nyhed affødte en masse håndfaste meldinger fra flere analytikere om, at det så betød et farvel til Nexus-brandet. Det passer bare ikke.

Udvikles i to spor

Sagen er, fortæller Dave Burke, at en ny version af Android udvikles i to sideløbende spor.

Et team af softwareingeniører udvikler koden, og samtidig er et andet team i sving med at designe en ny Nexus-enhed, som bedst muligt udnytter de nye features i softwaren. De to udviklingsprocesser går hånd i hånd, og der er ingen udsigt til, at Google vil ændre på det inden for en overskuelig fremtid.

Derfor kommer der også en ny Nexus-enhed, når Android L bliver lanceret senere på året.

Et statement

“Man kan simpelthen ikke skrive koden uden at bygge en tablet, en telefon eller hvad vi nu ellers bygger,” siger Dave Burke til readwrite.

“Nexus-enhederne er også interessante for os i den forstand, at vi på den måde kan vise, hvordan Android skal køre. Nexus er et ‘statement’ for os, og jeg kan ikke se, hvorfor vi skulle holde op med det,” siger han.

Læs også:

Her er nyhederne i den næste udgave af Android

Det skal være slut med at tumle med kodelinier og algoritmer, når man opbygger nye webapplikationer.

Det mener Google, der for alvor slår på tromme for en ny programmerings-model, der skal gøre det markant enklere selv at skrive nye web-applikationer.

Ideen er, at brugerne selv via en samling byggeklodser skal kunne sammensætte sine egne webapplikationer.

Værktøjskassen med de mange byggeklodser bygger på Web Components, der er en W3C-standard.

Ifølge selskabet er standarden vigtig, fordi den “introducerer en ny verden, hvor komponenter fra forskellige leverandører kan fungere sammen på samme side.”

Googles eget bibliotek hedder Polymer, som ifølge Google sigter efter at gøre det nemmere at anvende Web Components som et sammenhængende system.

Ideen med Polymer ligner meget ideen bag blandt andet Java Enterprise Edition og Microsoft .Net, der ligeledes kan anvendes af udviklere til at dele komponenter og hurtigt bygge applikationer ved hjælp af andres kode.

Hundredetusinder af byggeklodser
Lykkes projektet, vil det betyde, at der vil være hundredetusindvis af mulige byggeklodser fra et hav af forskellige leverandører til rådighed for udviklerne, der skal i gang med at bygge en web-applikation.

Web Components har eksisteret siden 2010, men det er først nu, at udbredelsen er begyndt at tage fart.

Eksempelvis bliver Googles kommende browser, Chrome 36, den første browser, der kommer til at understøtte Web Components, når den lanceres om nogle uger.

Også Mozilla har indlemmet en række funktioner for at understøtte Web Components, ligesom Apple og Microsoft angiveligt er i gang med at overveje, om deres browsere skal understøtte Web Components i fremtiden.

Google har testet Web Component på sine egne sites i mindre målestok.

Eksempler på Google-sites, der er bygget med components, er
Polymer-sitet samt Googles Chrome-status-site.

Også Chrome OS i Googles Chromebooks anvender Web Components i løsningens virtuelle tastatur og mediaplayer.

Du kan finde registre, hvor udviklerne kan anvende og oploade deres components, på blandt andet Custom Elements, Component Kitchen og WebComponents.

Læs også:

Millioner af Android-apps på vej til din Chromebook

Er Google ved at miste interessen for disse store projekter (som vi har glædet os til)?

Slut med at taste passwords hele tiden: Sådan får du fremover adgang til Google

Galleri: Her er Googles nyheder – er på vej til dig.