I begyndelsen af 2015 starter den enorme accelerator Large Hadron Collider (LHC) ved forskningscenteret Cern i Schweiz op igen, så jagten på nye fysikopdagelser kan fortsætte.

Omkring 2020 skal LHC have endnu en ordentlig overhaling. Faktisk er planen at tidoble antallet af kollisioner i acceleratoren, der så skifter navn til High Luminosity Large Hadron Collider (HL-LHC).

Det kræver imidlertid kraftigere magneter, der kan holde de større bundter af partikler på plads i acceleratoren, så ingeniørerne hos Cern er i fuld gang med at udvikle en ny generation af superledende elektromagneter med en styrke på mellem 11 og 13 tesla.

De stærke magnetfelter fremkommer, når strømme på tusinder af ampere sendes gennem spoler af superledende kabler, der skal fremstilles af en legering af niobium og tin (Nb3Sn).

Kablerne skal holdes på plads af afstandsstykker, der ikke må lede strøm. Og det er her, Teknologisk Institut kommer ind i billedet. Forskerne fra instituttets tribologicenter har arbejdet sammen med Nis Dam, der var ph.d.-studerende fra Aarhus Universitet, om at udvikle en elektrisk isolerende belægning, der forhåbentlig opfylder Cerns meget høje krav.

»De har prøvet andre typer af isolerende belægninger, men de falder af på grund af de termiske spændinger,« fortæller centerchef Lars Pleth Nielsen fra Teknologisk Institut.

Den største udfordring er nemlig, at belægningen til afstandsstykkerne både skal kunne tåle at blive opvarmet til 650 grader celsius og nedkølet til -271 grader celsius i et temperaturspænd på over 900 grader. Her ville de fleste belægninger krakelere, men Teknologisk Instituts nyudviklede aluminiumoxid-belægning kan måske klare ærterne.

»Vi ved ikke, om de holder. Men vi har selv testet belægningerne med standardmetoder, og vi har hældt flyvende kvælstof på, og det kunne de godt holde til,« siger Lars Pleth Nielsen.

Nu er forskellige testemner i hvert fald sendt til Cern, hvor de skal testes grundigt i det kommende halve års tid. Hvis teknikerne hos Cern vender tommelfingeren opad, skal Teknologisk Institut i gang med at producere afstandsstykker i fuld størrelse, så de kan blive klar til de nye magneter i fremtidens superaccelerator.

I offshore-branchens 500 store og små virksomheder er der vækst på programmet. Både historisk og i forventningerne til fremtiden.

Ifølge en kortlægning fra Region Syddanmark fra 2013 forventer branchen – som både omfatter virksomheder inden for olie/gas og virksomheder, der arbejder med vind- og bølgekraft – næsten en fordobling i antallet af beskæftigede frem mod 2020. I 2012 arbejdede der 27.000 personer i branchen, og i 2020 forventer man, at antallet er vokset til 50.000.

Virksomhederne, der udgør en broget skare af få store og mange mindre virksomheder, er især koncentreret omkring Esbjerg – hvor alene 250 af dem har til huse omkring Esbjerg Havn. Og det er også, her ,vi finder vidennetværket Off­shoreenergy.dk med 300 virksomheder, hvis formål er at samle og styrke sektoren omkring fremtidens udfordringer.

Direktør for netværkets olie-gas­division Johannes Kromann Bie er ikke i tvivl om, at olie-gas-aktiviteterne igen er oppe i samme gear som før finanskrisen – samtidig med at mange af de traditionelle underleverandører til oliebranchen begynder at kigge på de synergier, der er med offshore-vindkraftbranchen.

»Begge steder er der jo tale om stålkonstruktioner, der skal designes, fabrikeres, males, installeres og drives. Samtidig ved alle jo, at off­shore-vind skal bringes ned i pris, så der er virkelig muligheder for, at underleverandører i de to brancher kan være med til at finde synergier og nye innovative løsninger for begge forretningsområder,« siger han.

Tænk ud af boksen

Samme behov og potentiale for nye, anderledes løsninger ser Johannes Kromann Bie nemlig også komme på olie-gas-området, hvor små, marginale oliefelter presser økonomien:

»Jeg mener, at danske underleverandører sammen med videninstitutioner og myndigheder bør beslutte sig til at tænke ud af boksen og helt forfra – og udvikle et nyt koncept for en installation til marginale felter. Det kunne være en ‘Subsea Light’, altså en enkel og billig undervandsinstallation, der egner sig til de beskedne vanddybder, vi har i Nordsøen,« siger han og tilføjer, at vi netop i Danmark har tradition for den slags samarbejder og derfor vil kunne løfte opgaven.

Ifølge føromtalte kortlægning af branchen er det udvinding og industriel produktion, der beskæftiger flest personer i olie-gassektoren og industrivirksomheder i vind-bølgeafdelingen.

Fra ankre til pumper og viden

Virksomhederne leverer for eksempel borehoveder, rør og fittings, stålkonstruktioner, pumper og ventiler, robot og automatikudstyr, coating og overfladebehandlinger, undervandsdele som ankre, rørledninger og spoler samt procesudstyr.

Her finder vi for eksempel virksomheder som Emco Controls, Semco Maritime, VSB Stålmontage, SubCPartner, Promeco, Hydraflex, Welltec og Bladt Industries. Sidstnævnte producerer både stålfundamenter til vindmøller og platformsdele til olie-gas-sektoren. I øvrigt er halvdelen af de 500 virksomheder i offshore-branchen leverandør til begge sektorer.

Videnservice beskæftigede 21 pct. eller 2.500 personer ud af arbejdsstyrken i olie-gas-sektoren i 2012, hvor Rambøll Olie & Gas er den helt store spiller. De sidste 1.000 var beskæftiget inden for offshore-vind- og bølgekraft.

Det antal forventes at stige kraftigt frem til 2020 for begge sektorer; til over 4.000 for olie-gas og 2.500 for vind- og bølgekraft.

Konkrete eksempler på videnservice i vind-bølge-sektoren er meteorologiske forudsigelser, inspektion og vedligehold af møllevinger samt rådgivning omkring vindforhold og placering af vindmøllerne.

Samarbejde er vejen frem

Som nævnt består underleverandørskaren af cirka 25-30 større og mange mindre virksomheder. Og derfor er administrerende direktør for Offshoreenergy.dk Morten Basse ikke i tvivl om, at der skal ske en konsolidering blandt de mindre, men meget dygtige virksomheder:

»Små, danske virksomheder, som samlet set sidder på rigtig stor erfaring inden for netop offshore-vindkraft i hele værdikæden, er oppe mod store koncerner – især i udlandet. Så de er nødt til at gå sammen for at kunne begå sig,« siger han og forudser, at antallet af CVR-numre er reduceret betydeligt om fire-fem år.

Men han er også skarp på, at hvis branchen ikke hjar succes med at reducere omkostningerne ved off­shore-vindkraft markant frem mod 2020, så vil markedet forsvinde. Og det samme vil de virksomheder, der arbejder med offshore-vindkraft, og som tilsammen beskæftiger 11.000 personer.

Selskaber tager det fulde ansvar

Også blandt de i dansk sammenhæng større virksomheder mærker man presset for samarbejde.

Semco Maritime og Rambøll Olie & Gas har for nylig indgået en femårig rammekontrakt med Hess Danmark om levering af alt fra ingeniørydelser, indkøb, kvalitetssikring og offshore-bemanding – til det fulde projektansvar for nye bygge­projekter til olieselskabets platforme ved Syd Arne-feltet.

Selskaberne kalder selv aftalen banebrydende, fordi det er første gang, en sådan ordre er udbudt på dansk område, og første gang, at de to selskaber indgår så forpligtende en aftale med hinanden:

»Vi kan se, at der kommer flere og flere udbud i udlandet af meget store og komplekse opgaver, hvor udbyderen kræver, at byderen tager et stort ansvar. Det kan vi kun klare, hvis vi går sammen,« siger adm. direktør i Semco Maritime Steen Brødbæk.

Han er i øvrigt ikke tvivl om, at der vil være en olie-gas-sektor langt ind i fremtiden med de rigtige teknologiske løsninger og en målrettet satsning på at forøge indvindingsgraden, der i 2011 lå på 27 pct. Hvert procentpoint vil med en uændret oliepris øge produktionsværdien med over 50 milliarder kroner.

Brødbæk peger også på, at regeringen netop har annonceret, at man nu vil udarbejde en langsigtet olie- og gasstrategi for Nordsøen.

Bølgekraftvirksomheder indgår i Offshoreenergy.dk’s netværk på linje med vindkraften. Centret har for nyligt afholdt den første samlede event for hele forsyningskæden i bølgekraftsektoren. Her mødtes 70 opfindere, udviklere, producenter og underleverandører for at gøre status på det foreløbige arbejde med bølgekraft.

Storbritanniens svar på Digitaliseringsstyrelsen – Government Digital Services – har gennem de seneste par år fået revolutioneret måden, den britiske stat køber it ind på og kører it-projekter.

I stedet for alenlange kravspecifikationer, store udbud og it-projekter, der ender galt og koster millioner og milliarder, er briterne gået over til mindre bidder ad gangen, adgang for små leverandører, agile metoder – og ikke mindst masser af open source.

Og det valg har ikke noget med ideologi at gøre, forklarede Liam Maxwell, it-direktør for Governement Digital Services, da han besøgte Danmark.

»Alle nye løsninger bliver kodet i open source, og den primære grund er hastigheden. Så slipper du for at sidde og skulle håndtere licenser til databaser. Når hastighed er afgørende, som det er for os, så er vores erfaring, at open source er meget bedre,« sagde han til Version2.

Skiftet til open source var faktisk en afledt effekt af kampen for at få bedre konkurrence, blandt andet ved at prøve at undgå de klassiske, store udbud, som kun store virksomheder har råd til at byde på.

»Vi besluttede det for to år siden, for at forbedre konkurrencen på markedet, med lige vilkår for proprietær og open source-software. Efter at have gjort det i to år er resultatet, at det går meget stærkere og er meget nemmere med open source,« fortalte Liam Maxwell.

I stedet for at sende hele opgaven ud af huset til en ekstern leverandør, er den britiske stat gået over til i høj grad selv at udvikle den grundlæggende arkitektur og så tilføje funktionalitet hen ad vejen. De 350 statsansatte it-folk, der udgør rygraden i projekterne, kan så hive hjælp ind fra eksterne leverandører, når det giver mening og er nødvendigt.

»Vi har insourcet kontrollen. I gamle dage ville du gå til et it-selskab, som ville levere det hele, men som også fik hele kontrollen. Vi har haft nogle eksempler, hvor leverandøren har begået en række fejl – men i sidste ende er det staten som kunde, der står med hele risikoen for projektet. Det er meget frustrerende, så den model flytter vi os væk fra,« sagde Liam Maxwell.

Skal hurtigt kunne skifte retning

Konceptet er nu, at alt er agilt og hurtigt kan ændres af staten selv, hvis der opstår bedre ideer undervejs – uden at det kræver, at en tung kontrakt med leverandøren skal skrives om, og at hele opgaven måske skal i udbud igen.

»Vi designer alting med agile metoder, så vi kan lave ændringer og forbedringer undervejs. Vi begynder i det små og laver først et ’minimum viable product’ – så kan vi teste det med nogle brugere og finde ud af, hvad der skal laves om, så det bliver bedre, indtil vi får den service, der er brug for hos brugerne. Det kræver ikke en enorm udbudsproces. Du skal bare gå i gang og gøre det,« forklarede Liam Maxwell og sammenlignede miljøet blandt den britiske stats egne udviklere med en iværksættervirksomhed, når det kom til hastighed og fleksibilitet.

Og det er i den sammenhæng, at det er rigtig praktisk, at udviklerne kan finde for eksempel en open source-database at bygge produktet på, uden at skulle tænke på licenser, ligesom der dermed heller ikke er krav til leverandørerne om, at de også selv har købt for eksempel Oracle-licenser. At bruge open source-værktøjer er dog ikke et bastant krav, men op til projekterne selv.

»Jeg kommer aldrig til at sige, at alt skal laves i open source. Men for det vi arbejder med, har det vist sig at virke bedst, hvis du ønsker lige konkurrence,« sagde Liam Maxwell.

Et andet aspekt er økonomien på længere sigt, når et it-system eller en it-service er taget i brug og måske viser sig mere langtidsholdbar end ventet. Tidligere var der ikke fokus på driftsomkostninger og migrationsomkostninger i samme grad som i dag, fortalte it-direktøren.

»Når du ser på udgifter, skal du ikke bare se på, hvad det koster at købe, men også hvad det koster at drive, og hvad det koster at forlade. For en eller anden dag vil du skulle skifte videre til et nyt system. De gamle modeller så kun på, hvad noget kostede i indkøb,« sagde Liam Maxwell.

2 ud af 3 ansøgere til produktionen i Novo Nordisk søger kun job hos den danske insulinproducent én gang. Kun hver tredje kandidat har altså forsøgt at få foden inden for flere gange, og det er en skam både for ansøger og virksomhed, lyder det fra Nikolaj Frederik Bastiansen, afdelingsleder i HR og rekrutteringsansvarlig i Novo Nordisk Product Supply.

»Det er ærgeligt, at så mange tager ét enkelt afslag som et generelt afslag. Vi har adskillige ledige stillinger, der ligner hinanden – og fordi man har fået afslag én gang, er det bestemt ikke ensbetydende med, at man ville få det igen,« fastslår Nikolaj Frederik Bastiansen.

Sæt gang i din karriere. Tjek de nyeste job på Jobfinder

Novo Nordisk forventer at skulle ansætte 6.000 nye medarbejdere i Danmark frem mod 2022. 3.000 af de nye stillinger oprettes inden for produktionen, hvoraf op mod halvdelen forventes at være egnede for ingeniører. Det massive behov for nye medarbejdere har fået Product Supply til at indføre en ny rekrutteringsproces, der skal sikre de bedst mulige kandidater.

»Vi kunne se, at det var svært at dele viden om potentielt gode kandidater på tværs af organisationen. Der var behov for en mere struktureret rekrutteringsproces,« forklarer Nikolaj Frederik Bastiansen.

Konsulent ved alle samtaler

Som noget nyt deltager derfor nu en rekrutteringskonsulent fra Novo Nordisk HR-afdeling ved alle jobsamtaler i produktionen. Konsulentens opgave er at være opmærksom på, om kandidaten ville kunne bruges andre steder i organisationen i tilfælde af afslag.

»Ofte har vi mange stillinger med enslydende krav åbne på tværs af organisationen, som de afviste ansøgere ville være egnede til at søge. Hvis de ikke søger af sig selv, fordi de har fået afslag, risikerer vi at miste potentielle gode kandidater,« forklarer Nikolaj Frederik Bastiansen og fortsætter:

»Vi har allerede nu eksempler på kandidater, der søger én stilling, men ender med at blive tilbudt en anden,« siger Nikolaj Frederik Bastiansen.

Alle kandidater til stillinger opslået i produktionen samles i en central database og kan ved senere lejlighed blive indkaldt igen til interview.

»Man må ikke tro, at Novo Nordisk er én stor singulær bevidsthed. Vi har hundredvis af ledere alene i produktionen, og hver har deres specikke forventninger til kandidaterne, « påpeger Nikolaj Frederik Bastiansen.

Det kniber med mobiliteten

Alene i år forventer Novo Nordisk at ansætte 500 nye forskningsmedarbejdere – derunder både biostatistikere, proteinkemikere og mekanikingeniører. Derudover stiger produktionen også markant med 500 nye stillinger i 2014. 100 nye ingeniører skal ansættes til virksomhedens produktion i Kalundborg, der er verdens største produktionsfacilitet for insulin.

»Danskere er desværre ikke så mobile, så vi gør i øjeblikket en ekstra indsats for at skaffe folk til Kalundborg. Når vi spotter en god kandidat til en stilling i København, spørger vi derfor altid, om vedkommende kunne være interesseret i et job i Kalundborg. Det kan ende med at være til gavn både for kandidaten og os,« siger Nikolaj Frederik Bastiansen.

NemID bør have en opbygning, der giver borgerne bedre mulighed for at bruge systemet til både login og underskrift, uden man giver det hele væk på én gang. Det mener organisationen Dansk IT, som har sendt et høringssvar til Digitaliseringsstyrelsen.

Den næste udgave af NemID skal snart skitseres, og derfor har Digitaliseringsstyrelsen sendt systemet i høring for at få input til, hvordan NemID kan forbedres.

Dansk IT peger især på problemer med den nuværende løsning, når det gælder ambitionen om, at NemID både skal kunne bruges som fælles login og til digitale signaturer. Det vil organisationen gerne have, at brugerne kan skelne mere tydeligt mellem.

I dag kan man have NemID, som udelukkende virker som login, men det samme NemID kan også tilknyttes et OCES-certifikat og fungere til digitale underskrifter. Det er dog ifølge Dansk IT ikke tydeligt nok, hvornår man blot logger ind, og hvornår man potentielt skriver under, og det vil orgnisationen gerne have gjort tydeligere i den næste udgave.

Samtidig ønsker Dansk IT større mulighed for anonymitet. Det kunne eksempelvis være ved at lave flere trin i adgangen til oplysninger, så det nye NemID vil kunne bruges til validering af adresseoplysninger uden at give adgang til yderligere personoplysninger som CPR.

»Udviklingen de senere år og de mange sager, hvor cpr-numre enten er blevet lækket eller misbrugt, understreger behovet for udvikling af en sikkerhedsmæssig robust og holdbar løsning, der unikt identificerer den enkelte borger. Der er situationer, hvor det kan være ønskværdigt at være delvist anonym,« udtaler direktør Per Andersen fra Dansk IT ifølge en pressemeddelelse.

Flere sikkerhedsniveauer vil ifølge Dansk IT gøre det muligt at bruge NemID til flere login-formål, hvor der ikke er behov for det højeste sikkerhedsniveau.

Hvis du var i dårligt humør efter at have tjekket Facebook tilbage i januar 2012, så kan du have været én af de 689.003 brugere, som var forsøgskaniner i et stort psykologisk forsøg. Det skriver blandt andet New York Times.

To forskere samarbejdede nemlig med Facebook om et forsøg, der skulle måle, hvordan brugernes humør blev påvirket af dét, de læste på Facebook.

En Facebook-brugers primære nyhedsstrøm består af et antal opslag fra venner, sider de synes godt om, og opslag deres venner har kommenteret. Som udgangspunkt får man dog kun et lille udsnit af alt det mulige indhold, Facebook kunne præsentere på et givet tidspunkt.

Facebook justerer løbende på den algoritme, som udvælger indholdet, og det var den proces, der blev brugt til forsøget.

I løbet af en uge blev algoritmen brugt til eksempelvis at vise en nyhedsstrøm, som overvejende bestod af opslag med et negativt indhold. Det blev vurderet ved hjælp af et værktøj til tekstanalyse. Det er dog tvivlsomt, hvor præcist værktøjet er til analyse af korte tekster såsom statusopdateringer, skriver PsychCentral.

Efterfølgende målte forskerne så på, om mængden af negativt indhold i nyhedsstrømmen påvirkede sandsynligheden for, at brugeren selv ville skrive noget negativt. Ifølge forskerne er der grund til at konkludere, at dårligt humør smitter via sociale medier.

Men undersøgelsen har vakt større opmærksomhed på grund af den måde, den er foretaget på, mere end for resultatet. Angiveligt har manipulationen med indholdet i brugernes nyhedsstrøm ikke klart overtrådt nogen regler, skriver Slate.com, og det skulle også være dækket ind under Facebooks generelle brugerbetingelser for brug af data.

Alligevel peger flere på, at undersøgelsen er på grænsen til at være uetisk, fordi man under ringe opsyn har manipuleret med brugernes emotionelle tilstand. Efterfølgende har én af forskerne bag undersøgelsen da også beklaget.

»Jeg kan forstå, hvorfor nogen mennesker er bekymrede over det, og jeg og mine medforskere er meget kede af den måde, forsøget er blevet beskrevet i vores artikel, og beklager, hvis nogen har følt sig utrygge,« skrev Adam Kramer, hovedforfatter på den videnskabelige artikel, på sin Facebookside, ifølge New York Times.

Han påpegede, at forsøgets primære formål var at undersøge påstanden om, at det påvirker folks sindsstemning negativt, når de læser alle deres venners positive opslag.

En fejl hos it-virksomheden Bankdata betød, at flere hundredetusinde danskeres lønoverførsler ikke var tikket ind på kontoen som ventet mandag morgen. Det skriver DR.

Bankdata leverer it-løsninger til en række små og store pengeinstitutter, heriblandt Jyske Bank, og fejlen har påvirket et ukendt antal kunder, hvor Bankdatas systemer har været involveret i udbetalingen af løn.

»Vi har haft en driftsfejl med den udgående clearing, og vi har først fået sendt den her til morgen, hvilket forsinker lønoverførslerne. Det er vores fejl, som giver mærkbare problemer hos kunderne, og det beklager vi meget,« siger Lene Weldum, direktør i Bankdata, til DR.

Den nærmere årsag til driftsproblemerne er endnu ikke klarlagt, men Bankdata forventer ifølge DR at have clearet alle overførsler og sendt dem videre til de øvrige banker inden klokken 12.

I 1998 tilsluttede Danmark sig regler om brug af kryptering, som blandt andet indførte eksportrestriktioner for stærk kryptering. Dermed var mange års liberal politik på området slut – men det var bestemt ikke Danmarks egen idé at stramme reglerne, skriver DR.dk, som har fået aktindsigt i dokumenter fra forløbet dengang.

I stedet var det hårdt pres fra USA’s side, som til sidst fik Danmark til at bøje sig og tilslutte sig reglerne. Amerikanerne truede nemlig direkte med at smide Danmark ud af ’det gode selskab’, altså et tæt samarbejde mellem efterretningstjenesterne i de to lande, hvis man ikke tilsluttede sig reglerne, som skulle forhindre udbredelsen af stærk kryptering.

»Uden en sådan imødekommenhed kunne Danmark ikke forvente at forblive i ‘det gode selskab’. Det kunne betyde tab af særlige fordele til Danmark på andre sikkerhedspolitiske områder,« skrev Erhvervsministeriet til Forsvarsministeriet dengang om forhandlingerne med USA.

En departementschef, der var med i forløbet, bekræfter også i dag, at der var et ’voldsomt pres’ fra USA i denne sag.

I takt med internettets fremmarch i slutningen af 1990’erne kom der i nogle kredse også fokus på, hvordan man kunne sikre sine data, når de blev udvekslet på nettet. Og stærk kryptering gjorde det umuligt for andre uden koden at læse med – heller ikke efterretningstjenester.

I dokumenterne, som DR har fået adgang til, bliver fordelene ved at indføre regler om brug af kryptering vejet op mod fordelene, som for eksempel er, at en virksomhed kan udveksle fortrolige oplysninger uden at frygte, at konkurrenter eller andre læser med.

Erhvervsstyrelsen skrev dengang i et notat, at krypteringsprodukter mest bliver brugt til lovlige, civile formål og har ’stor betydning for udvikling af en sikker global kommunikation, som er forudsætningen for den erhvervsøkonomiske vækst’.

Men hensynet til USA’s dagsorden og samarbejdet mellem Forsvarets Efterretningstjeneste og spiontjenester som NSA og CIA vejede altså tungere.

En anden sag, der viser, hvordan USA forsøgte at slå ned på muligheden for kryptering, er retssagerne mod produktet Pretty Good Privacy (PGP), som blev udviklet af amerikaneren Phil Zimmermann i 1991. To år efter blev han slæbt i retten af USA’s myndigheder, anklaget for eksport af ulovlige våben. Sagen kørte i flere år, men løb ud i sandet, da juraen tilsyneladende ikke holdt.

For at komme uden om reglerne om våbeneksport udgav Phil Zimmermann i stedet kildekoden til PGP i bogform, som folk så kunne scanne ind. Bøger og deres indhold er nemlig beskyttet mod forbud i USA’s forfatning.

Siden begyndelsen har Googles Android-system brugt Dalvik-motoren til at afvikle applikationer, men i testudgaven af den kommende Android – med kodebogstavet ‘L’ – er Dalvik erstattet af den nye ART, som debuterede i Android 4.4, og som nu er sat som standard i testudgaven ifølge Google.

ART giver ifølge Google mulighed for bedre garbage collection og debugging end Dalvik, ligesom der er mulighed for ahead-of-time-kompilering, i stedet for just-in-time-kompilering. Dermed bliver koden kompileret én gang for alle, når en app bliver installeret på enheden, i stedet for at koden bliver kompileret hver gang app’en bruges, for at spare på lagerpladsen.

I alt har Google foretaget mere end 5.000 store og små ændringer i API’et til Android L, og det betyder blandt andet en række nye API’er til notifikationer og brugergrænsefladen.

Samtidig med testudgaven af Android L har Google også frigivet en betaversion af Googles udviklingsværktøj til Android-applikation Android Studio. Det har også fået understøttelse for nogle af de nye typer Android-enheder, som Android-udviklere nu kan prøve kræfter med i form af Googles satsning på Android til såkaldte ‘wearables’ – såsom briller eller ure – og til Android TV.