Den gode nyhed er, at du fra i morgen kan logge på omkring 2.000 offentlige it-services med din mobiltelefon med hjælp af NemID, som nu også kommer i en mobilvenlig Javascript-version.

Den dårlige nyhed er så til gengæld, at du i visse tilfælde skal helt op mod et halvt minut, før du er logget på diverse services via din smartphone.

Kontorchef Cecile Christensen fra Digitaliseringsstyrelsen forklarer til Computerworld, at den langsomme performance skyldes Javascripts-versionens meget kode, som har været nødvendig af hensyn til sikkerheden.

“Vi arbejder naturligvis på at gøre login-processen hurtigere for alle enheder uden at gå på kompromis med sikkerheden. Det er klart, at en ventetid på 30 sekunder på at logge ind er alt for lang tid,” siger hun.

Forskel på to iPhones
Cecile Christensen fortæller, at målet er at nå ned på en login-tid på 5-10 sekunder.

Det mål er dog også stærkt afhængigt af borgernes netværksforbindelser, deres telefoneners software og hardware i form af processorer.

“En iPhone 4S kan være langsom, mens en iPhone 5S kan logge hurtigt på,” eksemplificerer hun forskellen mellem to telefoners login-tider.

Mangler mobil-optimering
På den positive front kan det nævnes, at alle det offentliges selvbetjeningsløsninger fra tirsdag den 1. juli kan tilgås med mobile enheder.

Det er dog blot syv løsninger, der i første omgang har fået en brugervenlig overhaling med responsivt design.

Det drejer sig om 1) Anmeld flytning til udlandet, 2) Ansøg om begravelseshjælp, 3) Ansøg om lån til betaling af ejendomsskatter, 4) Ansøg om Navne- og adressebeskyttelse, 5) Ansøg om kropsbårne hjælpemidler, 6) Valg af læge og 7) Ægteskabserklæring.

Det betyder med andre ord, at knap 2.000 offentlige løsninger ikke er optimeret til mobilbrug. Du kan derfor komme til at møde forskellige grader af, hvad man ville kalde en god brugeroplevelse.

Eksempelvis kan du komme til at skulle zoome ind og ud for at komme ind i en given offentlig digitalløsning via den Javascript-baserede NemID-løsning.

Artiklen fortsætter på næste side…

Det er ikke nok, at et ur er proppet med moderne teknologi.

Det skal også se godt ud på håndleddet, hvilket nogle smartwatch-producenter tilsyneladende har glemt i forsøget på at komme først.

Elektronikgiganten Motorola har dog valgt en anden vej.

I stedet for at lade designdelen ligge hos en flok it-ingeniører har virksomheden spurgt designere og brugere om hjælp.

Firmaet har udskrevet en designkonkurrence til det kommende produkt, kaldet Moto 360.

Det udmøntede sig i 1.300 designbidrag, hvor ti blev udvalgt til finalerunden.

Nu er vinderen kåret, og det ser virkelig ud til, at Motorola har haft held til at differentiere sig fra konkurrenterne.

Læs også: Her er de nye Android-smartwatches – så fede er de

Digitalt og stilrent
Vindermodellen er skabt af David Pascual, og uret kombinerer moderne ikoner med de klassiske visere.

Du kan hurtigt se, hvad klokken er, og om der er notifikationer af mere digital art.

Du kan se batterilevetid, kalenderstatus, meddelelser og tabte opkald via de små ikoner nederst på urskiven.

Ligeledes er der status for Bluetooth og Wi-Fi.

På trods af at uret ikke er kommet i butikkerne endnu, har modtagelsen af det designede ur været positiv. Med den runde kant-til-kant-skærm, Android Wear og velvalgte materialer har det taget anmelderne med begejstring.

Blandt andet har The Verge beskrevet Moto 360 som det smukkeste smartwatch overhovedet.

Prisen for Moto 360 er ikke helt fastlagt, men vil nok placere sig et sted mellem 2.000 kroner og 2.500 kroner.

Læs også:

Test: Kedeligt kludder i Samsungs Galaxy Gear-klokkeværk

Test: Lækkert Pebble Steel smartwatch lader dig købe et glimt af fremtiden

Nu kommer en helt ny type smart ur

Oppe i Norge har man i flere år forsøgt sig med internet-afstemninger, men det er slut nu.

Det skriver det norske Kommunal- og Moderniserings-departement i en pressemeddelelse.

Senest havde 13 norske kommuner i 2013 ellers kastet sig over internet-valgene, ligesom der i 2011 også var opbakning til forsøg med e-valg i form af internetafstemninger.

Den norske kommunal- og moderniseringsminister Jan Tore Sanner begrunder sløjfningen af e-valg på følgende måde:

“Der har været politisk uenighed om forsøgene, og Stortinget har flere gange diskuteret sagen. Regeringen ønsker at sikre den høje tillid, som findes ved valggennemførelsen i Norge, og mener, at det er uheldigt med politisk uenighed knyttet til selve gennemførelsen af valgene.”

Grundet uenigheden vil Norge altså ikke poste flere penge i forsøg med e-valg, som Danmark også har forsøgt sig med, uden at det er blevet rullet ud i stor skala.

Kan ikke gennemskue systemet
Det norske Institut for Samfunnsforskning har gennempløjet det seneste forsøg med e-valg fra 2013, hvor det blandt andet viste sig, at vælgerne ikke kan gennemskue sikkerhedsmekanismerne i systemet.

Dermed er der skabt usikkerhed om, hvorvidt der gennemføres frie og hemmelige valg, som er alfa og omega i valgsituationen.

“Dette viser, hvor vigtigt det er, at valgene gennemføres i valgsteder, hvor valgtilforordnede sikrer, at princippet om frie og hemmelige valg bliver opretholdt,” lyder det fra Norges kommunal- og moderniseringsminister Jan Tore Sanner.

Du kan her læse om Institut for Samfunnsforsknings samlede erfaringer med e-valg i Norge.

I Danmark er beslutningen om at gennemføre e-valg flere gange skudt til hjørne, hvilket du kan læse om her. 

Læs også: 

Sådan har Norge fået e-valg til at fungere

For mange danske lønmodtagere er der ikke kommet penge på kontoen i dag.

Det skyldes, at Bankdata har problemer med it-systemerne, hvilket har betydning for udbetaling af løn i landets største banker som eksempelvis Danske Bank og Nordea.

Det skriver DR.

Der er tale om en driftsfejl, som har ramt flere hundredetusinde danskere.

“Vi har haft en driftsfejl med den udgående clearing, og vi har først fået sendt den her til morgen, hvilket forsinker lønoverførslerne. Det er vores fejl, som giver mærkbare problemer hos kunderne, og det beklager vi meget,” siger direktør i Bankdata Lene Weldum til DR Nyheder.

Det er endnu uvist, hvor fejlen opstod, og hvad den består i, siger Bankdata.

Både Danske Bank og Nordea bekræfter i øvrigt lønproblemerne.

Penge skulle dog være på vej til de hårdtarbejdende, men uheldige danskere i løbet af mandagen.

Læs også:
Løn-kaos: Tusindvis af danskere uden løn

Software-fejl: Derfor måtte du vente på din løn i dag

For i de næste versioner af danskernes login-løsning skal der bygges nye funktioner ind, hvis det står til foreningen Dansk It.

Det fremgår af et høringssvar om fremtidens digitale signatur, som netop er afgivet til Digitaliseringsstyrelsen.

Se og Hør-krisen har således sat sine tydelige spor i forslaget.

Dansk it anbefaler nemlig, at der indføres organisatoriske sikkerhedsrutiner, så man bedre bliver i stand til at gardere sig mod misbrug af typen som i Se og Hør-sagen

Det lyder blandt andet, at samme person ikke må have adgang til mere end ét system, at Digitaliseringsstyrelsen gennemfører egen kontrol med leverandørens it-sikkerhedspraksis, og at hardware til hvert kritisk system fysisk skal være beskyttet og uafhængigt af hardware til andre kritiske systemer.

CPR-sikring
Også den solide opmærksomhed på personnummeret, blandt andet i forbindelse med at mange danske politikere har fået offentliggjort deres CPR på nettet, har sat spor.

“Løsningen bør som default indeholde forskellige sikkerhedsniveauer og privatlivsbeskyttelse og samtidig være enkel at bruge,” står der i høringssvaret, som anbefaler, at der skal være mulighed for delvis eller trinvis anonymitet.

“Der er situationer, hvor det kan være ønskværdigt at være delvist anonym. Der kan være funktioner, hvor det kun er få oplysninger om brugeren, som er nødvendige for at blive tilladt adgang til en bestemt funktion,” siger Per Andersen, administrerende direktør i Dansk It.

Internet i alt
Et andet nøglepunkt er en forventning om, at der kommer it i alt fra støvsugere til køleskabe.

“Når almindelige brugsgenstande får et cyberliv, bliver det nødvendigt at beskytte de data, som brugsgenstandene indsamler om os med en digital signatur. Den fremtid bør den næste generations digitale signatur være klar til,” siger Per Andersen.

Derfor lyder en af anbefalingerne, at det skal være nemt at anvende løsningen på nye typer af enheder, hvad enten det måtte være fremtidens intelligente køleskabe eller medicinaludstyr.

Du kan læse hele svaret fra Dansk It her.

Læs også:
Så mange danskere kan stå uden NemID i næste måned

Åh nej: Det mobile NemID udskudt på ubestemt tid

Det har været nogle fantastiske dage for GoPro, der producerer action-kameraer, siden selskabet officielt blev børsnoteret på teknologi-børsen Nasdaq i New York torsdag i sidste uge.

Allerede på dagen buldrede aktiekursen i vejret med 30 procent, og fredag steg den yderligere 14 procent.

Faktisk har stigningen været så markant, at GoPro er blevet mødt med kritik over den fastlagte udbudspris på 24 dollar – cirka 130 kroner – for hver af de 17,8 millioner udbudte aktier.

Fredag lå kursen på 35,90 dollar – cirka 197 kroner – per aktie.

Kritikerne mener, at den markante stigning umiddelbart efter noteringen viser, at GoPro sagtens kunne have sat prisen højere og dermed have scoret betydeligt flere penge på noteringen.

Andre mener, at det har været et smart træk af GoPro, da en relativ lav udbudspris gør aktionærerne glade.

I yderste konsekevens kan en højt sat udbudspris udløse retssager fra utilfredse aktionærer, der føler sig snydt, hvis aktiekursen falder for meget umiddelbart efter noteringen.

Blandt andre faldt Facebook-aktien ret drastisk i tiden efter Facebooks børsnotering. Det kan du læse mere om her: Mark Zuckerberg: Facebook-aktierne skuffer

I alt har GoPro scoret 427 millioner dollar – 2,3 milliarder kroner – på børsnoteringen.

Det gør GoPro til et af de højest prissatte selskaber inden for forbruger-elektronik til en børsnotering.

Sælger som aldrig før
Timingen er da også god, for GoPro sælger som aldrig før af sine små, hårdføre action-kameraer, der kan monteres på hjelme, motorcykler, mountainbikes, fly og meget andet med knald på.

Mange anvender kameraerne til at optage film af deres bedrifter i det fri og så dele dem på de sociale medier.

GoPros indtjening steg sidste år med 88 procent til godt 333 millioner kroner. Omsætningen steg med gigantiske 87 procent til 5,4 milliarder kroner.

Har rettet sig efter krise
Analytikere ser GoPro-noteringen som yderligere et tegn på, at teknologi-markedet for alvor er ved at være på højkant igen.

Det skyldes blandt andet, at virksomheder verden over er begyndt at erkende, at der kan hentes markante konkurrencefordele i at være først med de stedse smartere it-løsninger, som markedet tilbyder.

Det betyder, at mange virksomheder nu er begyndt at investere i it med henblik på at skabe vækst for forretningen fremfor med henblik på at automatisere og effektivisere for at nedbringe omkostninger.

Denne udvikling kan du læse mere om her: Seks stærke råd: Det kan du lære af Danmarks bedste it-chefer

Det stærke marked, der er præget af øget optimisme og tro på fremtiden, har ligeledes sat skub i opkøb og fusioner, da mange af de pengestærke it-firmaer har travlt med at positionere sig til fremtidens forventede vækst-markeder.

Ifølge revisionshuset Ernst & Young blev der således opkøbt teknologifirmaer for samlet 364 milliarder kroner i verden i årets første kvartal. Det svarer til en stigning på 83 procent i forhold til den tilsvarende periode i fjor.

Blandt andet har Oracle netop købt kasseapparat-firmaet Micros.

Det kan du læse mere om her: Derfor vil Oracle lægge kassen for kasseapparat-firma: Her er den gyldne plan

Læs også: Det store opsving på trapperne: Det syder og bobler i danske it-virksomheder