Monthly Archives: February 2014

Det skandaleramte it-system PROASK har længe været i problemer, men folketinget har i en 15 måneder lang periode fra januar 2012 til april 2013 slet ikke været orienteret om udviklingen, skriver Berlingske.

Det til trods for, at Folketingets finansudvalg i 2008 blev lovet løbende opdateringer om sagen, og den udviklede sig dramatisk i netop de 15 måneder, hvor folketinget ikke blev orienteret. Korrespondancer mellem Arbejdsskadestyrelsen og Beskæftigelsesministeriet, som Berlingske har fået aktindsigt i, viser at orienteringer flere gange er blevet forberedt, men standset.

Blandt andet viser en korrespondance mellem de to myndigheder, at en medarbejder i Beskæftigelsesministeriet i marts 2013 skrev til ministeriet, at »vi efterhånden er nået dertil, at vi snarest må orientere Finansudvalget på ny. Det skal især ses i lyset af, at der efterhånden er gået godt et år siden sidste orientering, og at der siden da er sket væsentlige ændringer i systemet,« skriver Berlingske.

Svaret fra en ledende medarbejder i Arbejdsskadestyrelsen lyder:

»Vi kan vel ikke fortælle finansudvalget, at vi medio april muligvis får en anbefaling om at skrotte PROASK? Jeg anbefaler derfor, at vi først orienterer finansudvalget ultimo april,« skriver Berlingske.

Det nye sagsbehandlingssystem PROASK skulle oprindeligt gøre sagsbehandlingen i Arbejdsskadestyrelsen mere effektiv og mindske sagsbehandlingstiden væsentligt, men i stedet har systemet nu kostet staten 164 mio. Kr. Derudover anbefaler konsulenthuset Deloitte nu at skrotte systemet fordi, det ikke bliver lige så effektivt som det tidligere system fra 1991.

Arbejdsskadestyrelsen brugte i alt 17,9 millioner kroner på ekstern rådgivning, inden det nye sagsbehandlingssystem Proask var færdigt. Den endelige konsulentregning kan imidlertid blive endnu højere.

Da Beskæftigelsesministeriet først fremlagde budgettet for Proask i december 2008, lød posten på ekstern rådgivning på 3,5 millioner kroner. Da Arbejdsskadestyrelsen sidste gang orienterede Folketingets Finansudvalg om budgettet i januar 2012, var posten altså vokset til 17,9 millioner kroner.

Efterfølgende har Arbejdsskadestyrelsen fået lavet to rapporter fra Gartner og Deloitte.

Den sidste rapport fra Deloitte anbefaler helt at droppe projektet, efter der er brugt i alt 164 millioner kroner på systemet, som i januar 2014 stadig ikke fungerede efter hensigten.

Rapporten fra Gartner konkluderede, at det ville være muligt at udvikle videre på Proask og stadig opnå den forventede gevinst. Gartners rapport indeholdt dog ifølge et brev fra beskæftigelsesminister Mette Frederiksen ikke en tilstrækkelig analyse til at vurdere, præcis hvad der skulle investeres i.

Det var grunden til, at Arbejdsskadestyrelsen bestilte endnu en rapport fra Deloitte, som altså fandt, at det ikke ville være muligt at få Proask til at levere en ydelse, der blot svarede til det, der var muligt med det mere end 20 år gamle sagsbehandlingssystem.

Deloitte peger ifølge Mette Frederiksens brev på en kompleks driftsarkitektur for det SOA-baserede Proask, som endvidere havde 22 forskellige grænseflader til andre it-systemer.

Driftsproblemerne har angiveligt også vist sig undervejs i projektet. I første omgang havde Arbejdsskadestyrelsen ikke taget databasesoftwaren og tilhørende hardware med i budgettet. Det dukkede derfor op som én af de første overskridelser af budgettet med 7,4 millioner kroner.

Senere blev posten dog nedskrevet med 4,3 millioner kroner, fordi man valgte at outsource driften. Det betød en lavere umiddelbar investering, men højere driftsomkostninger på sigt. Den budgetterede besparelse forsvandt dog undervejs i løbende justeringer af budgettet.

Udgifterne til eksterne konsulenter var i januar 2012 den største post uden for selve kontrakten med hovedleverandøren Steria. Proask-systemet blev dog først afleveret i december 2012, men Finansudvalget har aldrig modtaget et afsluttende aktstykke med de samlede omkostninger, selvom Beskæftigelsesministeriet stillede det i udsigt i april 2013.

Hvordan vælger du det rette miks af interne og eksterne datacenterløsninger? Hvordan vælger du blandt de mange udbydere af hosting og cloudtjenester?

Disse spørgsmål må og skal it-beslutningstagere inden for design, byggeri, drift og indkøb af datacenterløsninger tage stilling til, og derfor arrangerer Version2 en stor konference i København, hvor du kan høre indlæg fra førende virksomheder eller deres kunder, der har erfaring med netop dette.

Her på redaktionen er vi glade for interesserede læsere, og har besluttet at lave en sidste konkurrence for brugerne af sitet. Alt du skal gøre er at tilmelde dig Version2s nyhedsbrev, og så trækker vi vinderne torsdag den 6. marts klokken 12.

Det er også en ideel chance for at netværke med gamle og nye kontakter i dit netværk, idet alle deltagerne arbejder inden for it-verdenen. Du kan læse mere om konferencen her.

Konferencen finder sted den 13. marts 2014 på Radisson BLU på Frederiksberg i København.

Vi håber at se dig til Version2 Datacenter 2014!

For at deltage i lodtrækningen om en billet til konferencen skal du blot udfylde formularen herunder og tilmelde dig Version2′s nyhedsbrev, som du til enhver tid kan afmelde igen. Du modtager en e-mail som bekræftelse på, at du deltager i konkurrencen. Se også konkurrencebetingelserne.

Mandag den 17. februar afsluttedes Version2′s konkurrence, hvor 3 vindere blev fundet. Præmierne består i adgang til Datacenterkonferencen på Radisson Falconer på Frederiksberg og løber af stablen torsdag den 13. Marts. Du kan læse mere om konferencen her.

Version2 afholdt tidligere på året en populær konkurrence, hvor tre heldige vindere blev fundet og tildelt en billet hver til konferencen der finder sted torsdag den 13. marts. Læs om de tre heldige vindere af konkurrencen her:

Paolo Tonolli blev udtrukket som den første vinder af Version2′s konkurrence

Hvem er du, og hvor arbejder du?

Paolo Lund Tonolli, 41år. Har arbejdet professionelt med it i 16 år mest indenfor enterprise it-miljøer. Lige nu er jeg på vej til at finde en ny spændende arbejdsplads, hvor jeg for eksempel kunne være it-teknisk-projektleder. Så jeg er rigtig glad for at jeg vandt en gratis billet til Version2 Datacenter 2014 konferencemesse. Mit arbejdsområde har været lige fra generalist til specialist og herunder også teknikken før selve serverhardwaren og it-systemerne. Jeg ser gerne længere end det aktuelle trin / træk – måske helt frem til skakmat.

Hvad ser du frem til på konferencen og hvad håber du på at få ud af den?

Generel opdatering på nye teknologier og tendenser indenfor datacentre siden sidste års konference. Og at høre de forskellige indslag om Cloud, og ikke mindst hvis der er nogle som kommer ind på Hybrid Cloud løsninger. Inspiration til datacentre i bred forstand, og måske ligefrem et par øjenåbnere for løsningsmuligheder og udfordringer, det kan være jeg får brug for at tage med i overvejelserne i nær fremtid i forbindelse med løsningsdesign. Og ikke mindst at få “netværket” med tidligere og mulige fremtidige leverandører og samarbejdsparter.

Den anden heldige vinder er Kim Deleuran

Hvem er du, og hvor arbejder du?

Jeg er ansat som CTO / drift ansvarlig for de interne platforme hos MB Solutions A/S i Vejle

Hvad ser du frem til på konferencen og hvad håber du på at få ud af den?

Høre om nye trends og teknologier indenfor cloud og datacenter opbygning.

Sidste vinder er Martin Wellings

Hvem er du, og hvor arbejder du?

Jeg arbejder hos it-virksomheden TIMEmSYSTEM, som bl.a. laver tidregistreringsløsninger.

Hvad ser du frem til på konferencen og hvad håber du på at få ud af den?

Jeg håber, at lære noget nyt og høre om muligheder inden for datacenterløsninger. Hvad skal man tænke over inden man går i gang eller, hvad kan man gøre for at optimere en eksisterende løsning. Jeg håber især at kunne lære noget indenfor sikkerhed i “cloud’en”, så jeg vil i hvert fald lytte til hvad Peter Schjøtt fra Symantec har at sige. Men generelt gælder det jo om at lytte efter, hvad der sker rundt omkring i verdenen og suge en masse ideer og information til sig.

Da vi her på redaktionen har oplevet stor interesse for konferencen, har vi besluttet at udlodde endnu tre billetter til konferencen. Konkurrencebetingelserne er de samme, og du skal tilmelde dig via linket her.

De danske forbrugere har ikke mulighed for at have overblik over hvilke virksomheder, der ved hvad om dem – og hvad de bruger deres viden til. Det er meldingen fra forbrugerrådets chefjurist Anette Høyrup, der finder det problematisk, at området indsamling af oplysninger om privatpersoner er dårligt reguleret.

»Vi har en forældet persondatalovgivning og en cookie-lov, der ikke kører efter hensigten. Som det er nu, så kører virksomhederne deres eget løb og prøver sig frem«, Siger Anette Høyrup til Version2, og tilføjer, at der ligger en vigtig opgave i at få oplyst borgerne om, hvor lidt privatliv de rent faktisk har på internettet – og hvad det kan betyde.

Ifølge Anette Høyrup er der nemlig blandt danske forbrugere en tendens til, at man ikke står så stejlt på det digitale privatliv, da man ikke føler, at man har noget at skjule. Men et afkald på privatlivet kan få konsekvenser, der er svære at gennemskue for den enkelte

»Vi ved, at der er virksomheder i Danmark i dag, der lever af at kombinere de oplysninger der er offentligt tilgængelige om folk med de informationer, de kan trække ud af de sociale medier. Og det giver en utrolig skarp profil af den enkelte forbruger, som de så kan bruge til, hvad de vil«, siger Anette Høyrup til Version2, og kommer med et par eksempler på, hvad konsekvenserne kan være.

»Prisdiskrimination er en af de ting, der er relevante i den forbindelse. For det kan være fint nok med en målrettet annonce, men hvad hvis virksomheden bruger oplysninger om din indtægt eller dit helbred til at sætte prisen anderledes?«, siger Anette Høyrup.

Retten til at blive glemt

I EU forhandler man på tredje år om en ny persondataforordning, der skal gøre de europæiske regler på området mere tidssvarende – det skal til afstemning i . Og Anette Høyrup ser en lysere – og mere privat – fremtid i den opdaterede persondataret – blandt andet ”retten til at blive glemt”.

»Det ser rigtig godt ud. Der er lagt op til, at borgeren får udvidede muligheder for at kræve sine data slettet fra diverse databaser, ligesom det kan pålægges virksomheder at lave privatlivsvurderinger og mærkninger, af de databaser, som de indsamler informationer til«, siger Anette Høyrup til Version2.

*Anette Høyrup og Birgitte Kofod Olsen fra Rådet for Digital Sikkerhed holder oplæg om persondata og privatliv på Konferencen ”Offentlig Digitalisering 2014 – på vej mod d-land” i Århus d 19. Marts. *

De danske forbrugere har ikke mulighed for at have overblik over hvilke virksomheder, der ved hvad om dem – og hvad de bruger deres viden til. Det er meldingen fra forbrugerrådets chefjurist Anette Høyrup, der finder det problematisk, at området indsamling af oplysninger om privatpersoner er dårligt reguleret.

»Vi har en forældet persondatalovgivning og en cookie-lov, der ikke kører efter hensigten. Som det er nu, så kører virksomhederne deres eget løb og prøver sig frem«, Siger Anette Høyrup til Version2, og tilføjer, at der ligger en vigtig opgave i at få oplyst borgerne om, hvor lidt privatliv de rent faktisk har på internettet – og hvad det kan betyde.

Ifølge Anette Høyrup er der nemlig blandt danske forbrugere en tendens til, at man ikke står så stejlt på det digitale privatliv, da man ikke føler, at man har noget at skjule. Men et afkald på privatlivet kan få konsekvenser, der er svære at gennemskue for den enkelte

»Vi ved, at der er virksomheder i Danmark i dag, der lever af at kombinere de oplysninger der er offentligt tilgængelige om folk med de informationer, de kan trække ud af de sociale medier. Og det giver en utrolig skarp profil af den enkelte forbruger, som de så kan bruge til, hvad de vil«, siger Anette Høyrup til Version2, og kommer med et par eksempler på, hvad konsekvenserne kan være.

»Prisdiskrimination er en af de ting, der er relevante i den forbindelse. For det kan være fint nok med en målrettet annonce, men hvad hvis virksomheden bruger oplysninger om din indtægt eller dit helbred til at sætte prisen anderledes?«, siger Anette Høyrup.

Retten til at blive glemt

I EU forhandler man på tredje år om en ny persondataforordning, der skal gøre de europæiske regler på området mere tidssvarende – det skal til afstemning i . Og Anette Høyrup ser en lysere – og mere privat – fremtid i den opdaterede persondataret – blandt andet ”retten til at blive glemt”.

»Det ser rigtig godt ud. Der er lagt op til, at borgeren får udvidede muligheder for at kræve sine data slettet fra diverse databaser, ligesom det kan pålægges virksomheder at lave privatlivsvurderinger og mærkninger, af de databaser, som de indsamler informationer til«, siger Anette Høyrup til Version2.

*Anette Høyrup og Birgitte Kofod Olsen fra Rådet for Digital Sikkerhed holder oplæg om persondata og privatliv på Konferencen ”Offentlig Digitalisering 2014 – på vej mod d-land” i Århus d 19. Marts. *

Droneskibe er sikrere, billigere og forurener mindre, siger Rolls-Royce om deres projekt Blue Ocean til nyhedsmediet Bloomberg.

Konceptet indebærer, at kaptajnen vil styre skibet fra en simulator på land, hvor han ser et 360 graders billede fra broen på det førerløse skib.

»Inden for ti år vil de første førerløse fragtskibe sejle i Østersøen, mens der vil gå længere tid andre steder i verden på grund af regulative forhindringer og skepticisme over for sikkerhed og omkostninger,« siger Oskar Levander, Rolls-Royce Holdings chef for innovation inden for skibsmotorer.

»Nu er teknologien på et niveau, hvor det kan lade sig gøre, og samfundet bevæger sig i denne retning. Hvis vi ønsker, at marine-erhvervet gør brug af denne teknologi, så er det nu, at tiden er inde til at rykke,« siger han.

EU har i et studie under navnet ‘Maritime Unmanned Navigation through Intelligence in Networks’ afsat 26 mio. kroner til udvikling af og evaluering af mulighederne for at benytte sig af de styrmandsløse løsninger, og man arbejder for øjeblikket på at færdiggøre et simulatorprojekt i Hamburg, hvor flere forskellige testopgaver vil blive lavet i 2015.

»Rolls-Royces første designs viser traditionelle fragtskibe, men hvor broen, hvor mandskabet normalt bor med el, aircondition, vand og kloakering, har veget pladsen for ekstra last,« forklarer Oskar Levander.

Skibene vil blive 5 procent lettere inden last og bruge 12-15 procent mindre brændstof.

Ifølge en industrikonsulent ligger omkostninger til mandskab på omkring 18.000 kr. om dagen og udgør 44 procent af de totale udgifter for et stort containerskib, skriver Bloomberg.

Skepsis hos fagforening

Hos den internationale forening for transportarbejdere, ITF, i London er man skeptisk over for ideen om førerløse fragtskibe. De repræsenterer omkring 600.000 af verdens 1 mio. sømænd.

Foreningen mener, at det menneskelige element er den vigtigste sikring mod maskinfejl, uheld og pludselige udfordringer på et skib.

Oskar Levander hos Rolls-Royce siger imidlertid, at omstillingen vil ske gradvist, og at computere bliver bedre og bedre til at navigere. Containerskibe vil være nogle af de første skibe, mens f.eks. olietankere fortsat vil have bemanding for at sikre sikkerheden.

Han mener, at computere vil være bedre til at garantere sikkerhed og løbende kontrol med maskinerne. Desuden er kameraer og sensorer allerede bedre til at spotte forhindringer end det menneskelige øje.

Desuden mener han, at ubemandede skibe vil have mindre chancer for at blive angrebet af pirater, da der ikke vil være nogle mennesker at tage som gidsler. Til gengæld vil droneskibene være mere sårbare over for hacking.

Droneskibe er sikrere, billigere og forurener mindre, siger Rolls-Royce om deres projekt Blue Ocean til nyhedsmediet Bloomberg.

Konceptet indebærer, at kaptajnen vil styre skibet fra en simulator på land, hvor han ser et 360 graders billede fra broen på det førerløse skib.

»Inden for ti år vil de første førerløse fragtskibe sejle i Østersøen, mens der vil gå længere tid andre steder i verden på grund af regulative forhindringer og skepticisme over for sikkerhed og omkostninger,« siger Oskar Levander, Rolls-Royce Holdings chef for innovation inden for skibsmotorer.

»Nu er teknologien på et niveau, hvor det kan lade sig gøre, og samfundet bevæger sig i denne retning. Hvis vi ønsker, at marine-erhvervet gør brug af denne teknologi, så er det nu, at tiden er inde til at rykke,« siger han.

EU har i et studie under navnet ‘Maritime Unmanned Navigation through Intelligence in Networks’ afsat 26 mio. kroner til udvikling af og evaluering af mulighederne for at benytte sig af de styrmandsløse løsninger, og man arbejder for øjeblikket på at færdiggøre et simulatorprojekt i Hamburg, hvor flere forskellige testopgaver vil blive lavet i 2015.

»Rolls-Royces første designs viser traditionelle fragtskibe, men hvor broen, hvor mandskabet normalt bor med el, aircondition, vand og kloakering, har veget pladsen for ekstra last,« forklarer Oskar Levander.

Skibene vil blive 5 procent lettere inden last og bruge 12-15 procent mindre brændstof.

Ifølge en industrikonsulent ligger omkostninger til mandskab på omkring 18.000 kr. om dagen og udgør 44 procent af de totale udgifter for et stort containerskib, skriver Bloomberg.

Skepsis hos fagforening

Hos den internationale forening for transportarbejdere, ITF, i London er man skeptisk over for ideen om førerløse fragtskibe. De repræsenterer omkring 600.000 af verdens 1 mio. sømænd.

Foreningen mener, at det menneskelige element er den vigtigste sikring mod maskinfejl, uheld og pludselige udfordringer på et skib.

Oskar Levander hos Rolls-Royce siger imidlertid, at omstillingen vil ske gradvist, og at computere bliver bedre og bedre til at navigere. Containerskibe vil være nogle af de første skibe, mens f.eks. olietankere fortsat vil have bemanding for at sikre sikkerheden.

Han mener, at computere vil være bedre til at garantere sikkerhed og løbende kontrol med maskinerne. Desuden er kameraer og sensorer allerede bedre til at spotte forhindringer end det menneskelige øje.

Desuden mener han, at ubemandede skibe vil have mindre chancer for at blive angrebet af pirater, da der ikke vil være nogle mennesker at tage som gidsler. Til gengæld vil droneskibene være mere sårbare over for hacking.