Monthly Archives: February 2014

Det Aalborg-baserede danske spilfirma Interceptor Entertainment har siden september sidste år arbejdet på et nyt spil i Duke Nukem-serien, men blot én uge før firmaet første gang skulle fortælle verdenspressen om projektet, har spilfirmaet Gearbox Software kastet en juridisk håndgranat.

Gearbox Software overtog udviklingen af den berygtede efterfølger til Duke Nukem 3D, den mere end 10 år forsinkede Duke Nukem Forever. Det betyder, at Gearbox Software har en del af rettighederne til spilserien.

Nu har Gearbox Software sagsøgt Interceptor Entertainment og amerikanske 3D Realms, der stod bag det originale Duke Nukem-spil.

»Vi modtog søgsmålet i sidste uge. Lige nu kører det gennem vores advokater, og vi er ved at forberede vores modsvar. Indtil da kan vi ikke sige noget offentligt,« forklarer direktør Frederik Schreiber fra Interceptor Entertainment til Version2.

Interceptor Entertainment har en aftale med 3D Realms, som stadig ejer en del af rettighederne til Duke Nukem, mens Gearbox Software altså ejer andre dele.

Stridigheder om retten til at udgive spil er ikke usædvanlige i de tilfælde, hvor en spilserie har været behandlet af flere forskellige udgivere og spiludviklere, som har lavet forskellige spil i serien.

Hos Interceptor Entertainment håber man da også, at sagen hurtigt kan blive afklaret.

»Vi vil gerne have en hurtig afklaring, og det arbejder vi på fuld tryk på,« siger Frederik Schreiber.

Det Aalborg-baserede danske spilfirma Interceptor Entertainment har siden september sidste år arbejdet på et nyt spil i Duke Nukem-serien, men blot én uge før firmaet første gang skulle fortælle verdenspressen om projektet, har spilfirmaet Gearbox Software kastet en juridisk håndgranat.

Gearbox Software overtog udviklingen af den berygtede efterfølger til Duke Nukem 3D, den mere end 10 år forsinkede Duke Nukem Forever. Det betyder, at Gearbox Software har en del af rettighederne til spilserien.

Nu har Gearbox Software sagsøgt Interceptor Entertainment og amerikanske 3D Realms, der stod bag det originale Duke Nukem-spil.

»Vi modtog søgsmålet i sidste uge. Lige nu kører det gennem vores advokater, og vi er ved at forberede vores modsvar. Indtil da kan vi ikke sige noget offentligt,« forklarer direktør Frederik Schreiber fra Interceptor Entertainment til Version2.

Interceptor Entertainment har en aftale med 3D Realms, som stadig ejer en del af rettighederne til Duke Nukem, mens Gearbox Software altså ejer andre dele.

Stridigheder om retten til at udgive spil er ikke usædvanlige i de tilfælde, hvor en spilserie har været behandlet af flere forskellige udgivere og spiludviklere, som har lavet forskellige spil i serien.

Hos Interceptor Entertainment håber man da også, at sagen hurtigt kan blive afklaret.

»Vi vil gerne have en hurtig afklaring, og det arbejder vi på fuld tryk på,« siger Frederik Schreiber.

Mobile World Congress, Barcelona. Rygtebørsen har haft travlt, og overskrifterne om den stort opslåede Blackphone har været 100 variationer af ”NSA-fri smartphone på vej”. Mandag blev Blackphone lanceret i Barcelona – og Version2 var med.

»Det er vores mål at gøre op med, at store virksomheder tjener penge på at overvåge brugeres adfærd på nettet«, sagde Toby Weir-Jones, der er managing director hos Blackphone, til den tæt sammenstimlede skare af journalister og branchefolk.

Fuld sikkerhedspakke

Men hvordan virker det så i praksis? Blackphone er et partnerskab mellem hardware-producenten GeeksPhone og Krypterings-leverandøren Silent Circle. Og når man køber en Blackphone, får man automatisk to års licens til alle applikationer fra Silent Circle. Det vil sige, at man kan foretage krypterede opkald, sende krypterede beskeder og sende filer krypteret, ligesom der er mulighed for krypteret video-chat.

Phil Zimmerman er Grundlægger af Silent Circle, og han forsikrede fra podiet de mange tilhørere, at Blackphone ikke bare er et marketing-stunt.

»Privatliv og kryptering er meget vigtigt for os, og vi tager det seriøst. Vi er ikke en telefon-virksomhed, der lige har bikset en privacy-funktion sammen. Vi er en krypterings-virksomhed, der har lavet en telefon. Hvis du vil hviske en hemmelighed til den anden side af jorden – så kan vi hjælpe dig«, lød det fra Phil Zimmerman til stor begejstring fra salen.

Ud over Silent Circles produkter kommer Blackphone også med 2 års licens til anonym netbrowsing via Applikationen Disconnect og krypteret cloud-lagring fra SpiderOak. De privacy-fokuserede applikationer, er de eneste apps, der på forhånd er installeret på telefonen.

For at få udbytte af krypteret tale og chat, skal der dog også være en krypteret modtager i den anden ende. Derfor følger der tre gratis licenser til alle sikkerheds-applikationerne med, som man kan give til familie og venner.

»Så man har nogen at snakke sikkkert med,« som Toby Weir-Jones grinende tilføjede.

Privat-styresystem

Telefonen benytter styresystemet PrivatOS, der er en specialiseret udgave af Android. En af systemets kernefunktioner er interfacet Activation Wizard, der giver overblik over, hvad en vilkårlig app beder om adgang til – og mulighed for at skræddersy tilladelser til den enkelte applikation, så man kan benytte den uden at afgive mere information end højest nødvendigt. Det adskiller sig fra Android-standarden, hvor det er alt eller intet.

Alle opdateringer leveres også direkte fra Blackphone – uafhængigt af tredjeparts-virksomheder.

»Og de kommer til at være meget hyppigere, end du er vant til. Vi sender vores opdateringer afsted til alle brugere, så snart de er testet og godkendt«, lød det fra managing director Toby Weir-Jones med henvisning til, at udrulningen af regulære Android-opdateringer varierer kraftigt fra operatør til operatør.

Anstændig hardware

Selvom Blackphone adskiller sig fra mængden på sine privacy-indstillinger, så gør holdet bag telefonen et nummer ud af at pointere, at det ikke er på bekostning af udmærkede specifikationer.

Telefonen kører på en 2GHz quadcore SoC-processor og har en HD skærm på 4,7 tommer. Kameraet er på otte megapixel, og der er 2GB ram og 16GB lagringsplads.

Blackphone kommer til at koste 3500kroner, og den kan forudbestilles nu – de første sendes afsted i juni.

Mobile World Congress, Barcelona. Rygtebørsen har haft travlt, og overskrifterne om den stort opslåede Blackphone har været 100 variationer af ”NSA-fri smartphone på vej”. Mandag blev Blackphone lanceret i Barcelona – og Version2 var med.

»Det er vores mål at gøre op med, at store virksomheder tjener penge på at overvåge brugeres adfærd på nettet«, sagde Toby Weir-Jones, der er managing director hos Blackphone, til den tæt sammenstimlede skare af journalister og branchefolk.

Fuld sikkerhedspakke

Men hvordan virker det så i praksis? Blackphone er et partnerskab mellem hardware-producenten GeeksPhone og Krypterings-leverandøren Silent Circle. Og når man køber en Blackphone, får man automatisk to års licens til alle applikationer fra Silent Circle. Det vil sige, at man kan foretage krypterede opkald, sende krypterede beskeder og sende filer krypteret, ligesom der er mulighed for krypteret video-chat.

Phil Zimmerman er Grundlægger af Silent Circle, og han forsikrede fra podiet de mange tilhørere, at Blackphone ikke bare er et marketing-stunt.

»Privatliv og kryptering er meget vigtigt for os, og vi tager det seriøst. Vi er ikke en telefon-virksomhed, der lige har bikset en privacy-funktion sammen. Vi er en krypterings-virksomhed, der har lavet en telefon. Hvis du vil hviske en hemmelighed til den anden side af jorden – så kan vi hjælpe dig«, lød det fra Phil Zimmerman til stor begejstring fra salen.

Ud over Silent Circles produkter kommer Blackphone også med 2 års licens til anonym netbrowsing via Applikationen Disconnect og krypteret cloud-lagring fra SpiderOak. De privacy-fokuserede applikationer, er de eneste apps, der på forhånd er installeret på telefonen.

For at få udbytte af krypteret tale og chat, skal der dog også være en krypteret modtager i den anden ende. Derfor følger der tre gratis licenser til alle sikkerheds-applikationerne med, som man kan give til familie og venner.

»Så man har nogen at snakke sikkkert med,« som Toby Weir-Jones grinende tilføjede.

Privat-styresystem

Telefonen benytter styresystemet PrivatOS, der er en specialiseret udgave af Android. En af systemets kernefunktioner er interfacet Activation Wizard, der giver overblik over, hvad en vilkårlig app beder om adgang til – og mulighed for at skræddersy tilladelser til den enkelte applikation, så man kan benytte den uden at afgive mere information end højest nødvendigt. Det adskiller sig fra Android-standarden, hvor det er alt eller intet.

Alle opdateringer leveres også direkte fra Blackphone – uafhængigt af tredjeparts-virksomheder.

»Og de kommer til at være meget hyppigere, end du er vant til. Vi sender vores opdateringer afsted til alle brugere, så snart de er testet og godkendt«, lød det fra managing director Toby Weir-Jones med henvisning til, at udrulningen af regulære Android-opdateringer varierer kraftigt fra operatør til operatør.

Anstændig hardware

Selvom Blackphone adskiller sig fra mængden på sine privacy-indstillinger, så gør holdet bag telefonen et nummer ud af at pointere, at det ikke er på bekostning af udmærkede specifikationer.

Telefonen kører på en 2GHz quadcore SoC-processor og har en HD skærm på 4,7 tommer. Kameraet er på otte megapixel, og der er 2GB ram og 16GB lagringsplads.

Blackphone kommer til at koste 3500kroner, og den kan forudbestilles nu – de første sendes afsted i juni.

Et nyt EU-forslag betyder, at det kan blive nødvendigt at skille Dankortet fra Nets inden et salg. Det skriver Business.dk.

Det nye EU-forslag lægger nemlig op til at kortselskaber og processingselskaber skal skilles ad, for at sikre en mere kunkurrence på området. På måde bliver det nemmere for nye virksomheder at komme ind på markedet.

Men sådan en lovgivning vil betyde at Nets skal skilles ad, for virksomheden ejer både Dankortet og driftsselskabet. Og det er præcis sådanne dobbeltroller EU forsøger at undgå med det nye forslag.

»Jeg mener, at politikerne bør foreslå, at salgsprocessen udsættes, og genoverveje, hvad Nationalbanken skal gøre med sin ejer-andel af Nets,« lyder det fra seniorpartner i PlusCON, Henning N. Jensen, nøgleperson i flere af de centrale Dankort-forhandlinger.

Han vurderer, at Nets kun bliver få hundrede millioner kroner billigere ud af en samlet salgspris på 13 til 15 milliarder kroner, hvis man udskiller Dankortet.

Desuden mener Henning N. Jensen, at Nationalbanken bør sikres afgørende indflydelse på Dankortet, for at sikre at danskerne har et billigt betalingskort fremover. En model som også støttes af markedsdirektør Henrik Hyltoft fra Dansk Erhverv.

»Det kan være, at vi bliver nødt til at rette ind efter EU-kravene. Og så kan vi ligeså gøre det nu og sikre, at staten er med i en sådan ordning.«

I Nationalbanken er man dog ikke helt sikker på, at det nødvendigvis er en fordel at skille Nets og Dankortet fra hinanden.

»Formålet med en adskillelse er at øge konkurrencen på processing i Europa. Adskillelse er dog ikke i alle tilfælde en fordel, for i visse situationer kan en adskillelse være forbundet med øgede omkostninger for effektive nationale betalingskort,« siger underdirektør Karsten Biltoft.

Et nyt EU-forslag betyder, at det kan blive nødvendigt at skille Dankortet fra Nets inden et salg. Det skriver Business.dk.

Det nye EU-forslag lægger nemlig op til at kortselskaber og processingselskaber skal skilles ad, for at sikre en mere kunkurrence på området. På måde bliver det nemmere for nye virksomheder at komme ind på markedet.

Men sådan en lovgivning vil betyde at Nets skal skilles ad, for virksomheden ejer både Dankortet og driftsselskabet. Og det er præcis sådanne dobbeltroller EU forsøger at undgå med det nye forslag.

»Jeg mener, at politikerne bør foreslå, at salgsprocessen udsættes, og genoverveje, hvad Nationalbanken skal gøre med sin ejer-andel af Nets,« lyder det fra seniorpartner i PlusCON, Henning N. Jensen, nøgleperson i flere af de centrale Dankort-forhandlinger.

Han vurderer, at Nets kun bliver få hundrede millioner kroner billigere ud af en samlet salgspris på 13 til 15 milliarder kroner, hvis man udskiller Dankortet.

Desuden mener Henning N. Jensen, at Nationalbanken bør sikres afgørende indflydelse på Dankortet, for at sikre at danskerne har et billigt betalingskort fremover. En model som også støttes af markedsdirektør Henrik Hyltoft fra Dansk Erhverv.

»Det kan være, at vi bliver nødt til at rette ind efter EU-kravene. Og så kan vi ligeså gøre det nu og sikre, at staten er med i en sådan ordning.«

I Nationalbanken er man dog ikke helt sikker på, at det nødvendigvis er en fordel at skille Nets og Dankortet fra hinanden.

»Formålet med en adskillelse er at øge konkurrencen på processing i Europa. Adskillelse er dog ikke i alle tilfælde en fordel, for i visse situationer kan en adskillelse være forbundet med øgede omkostninger for effektive nationale betalingskort,« siger underdirektør Karsten Biltoft.

Bare en dag efter at Netflix er gået med til at betale Comcast for direkte adgang til internetudbyderens netværk, melder Verizons CEO ud, at han forventer en lignende aftale. Det skriver Arstechnica.com.

Ifølge Verizons CEO, Lowell McAdam, har Verizon ligget i forhandlinger med Netflix i over et år.

Udmeldingen kommer efter, at mange kunder ved de amerikanske internetudbydere Comcast og Verizon har oplevet forringet videokvalitet fra Netflix. Flere har beskyldt både Comcast og Verizon for at skrue ned for Netflix-trafikken og på den måde forringe tjenesten med vilje.

For at sikre at kunderne kan streame film på Netflix i god kvalitet, har Netflix derfor valgt at betale Comcast for en god forbindelse ud til kunderne. Og det er altså en lignende aftale Verizon håber på.

Men aftalen har fået stor kritik fra forbrugerorganisationen Public Knowledge, som kalder aftalen for farlig.

»Internetudbydere bør tage betaling fra deres kunder for adgang til internettet. De skal ikke tage betaling fra resten af internettet for adgang til deres kunder,« siger John Bergmayer, som talsmand for Public Knowledge.

Verizons CEO, Lowell McAdam, mener derimod kun det er rimeligt, at Netflix investerer i et bedre internet, når nu tjenestens trafik belaster en stor del af netværket.

Bare en dag efter at Netflix er gået med til at betale Comcast for direkte adgang til internetudbyderens netværk, melder Verizons CEO ud, at han forventer en lignende aftale. Det skriver Arstechnica.com.

Ifølge Verizons CEO, Lowell McAdam, har Verizon ligget i forhandlinger med Netflix i over et år.

Udmeldingen kommer efter, at mange kunder ved de amerikanske internetudbydere Comcast og Verizon har oplevet forringet videokvalitet fra Netflix. Flere har beskyldt både Comcast og Verizon for at skrue ned for Netflix-trafikken og på den måde forringe tjenesten med vilje.

For at sikre at kunderne kan streame film på Netflix i god kvalitet, har Netflix derfor valgt at betale Comcast for en god forbindelse ud til kunderne. Og det er altså en lignende aftale Verizon håber på.

Men aftalen har fået stor kritik fra forbrugerorganisationen Public Knowledge, som kalder aftalen for farlig.

»Internetudbydere bør tage betaling fra deres kunder for adgang til internettet. De skal ikke tage betaling fra resten af internettet for adgang til deres kunder,« siger John Bergmayer, som talsmand for Public Knowledge.

Verizons CEO, Lowell McAdam, mener derimod kun det er rimeligt, at Netflix investerer i et bedre internet, når nu tjenestens trafik belaster en stor del af netværket.

»Processen er træg og præget af, at parterne taler forbi hinanden.«

Sådan lyder en del af konklusionen i en evaluering af Proask-projektet, som Arbejdsskadestyrelsen fik udarbejdet i januar 2011 af PA Consulting, som Version2 har fået aktindsigt i.

Proask blev i 2008 udpeget til at være afløseren for styrelsens sagsbehandlingssystem, der havde kørt siden 1991, og det skulle være et system med en moderne arkitektur og høj grad af automatisering, som gjorde behandlingen af sager om arbejdsskader mere effektiv.

Systemet endte imidlertid med at være stærkt forsinket og til en pris langt over det oprindelige budget, og så sent som i januar i år var det uvist, hvorvidt hele projektet skulle lægges i graven efter seks års arbejde og 164 millioner kroner.

I evalueringen fra PA Consulting peger konsulentfirmaet på en række problemer, som er skyld i forsinkelser.

Den direkte årsag til forsinkelserne er ifølge rapporten, at leverandøren Steria ikke leverer delleverancer af tilstrækkelig kvalitet. Der er fejl i både koden og dokumentationen.

Steria vurderede også selv ifølge evalueringsrapporten, at projektet var underfinansieret i forhold til, hvor mange timer der skulle bruges på systemet.

Fejlene i Sterias kode hang imidlertid sammen med projektstyringen, vurderer PA Consulting. Arkitekterne i projektet betegnes som ‘overbelastede’, og det medførte en risiko for, at udviklerne ville gøre deres egne antagelser om, hvordan systemet skulle bygges.

Det blev også eksemplificeret i fabrikstesten af fase 1 for Proask, hvor testerne tilrettelagde testen ud fra en fortolkning af kravspecifikationen og ikke ud fra det dokumenterede system.

PA Consulting havde deltaget som observatør på projektmøder undervejs, og i rapporten påpeges det, at der var uklarhed om løsningen, og det krævede mange ressourcer at få afklaret uklarhederne.

Det betød, at anbefalingen fra PA Consulting lød, at der skulle være én person i Arbejdsskadestyrelsen og Steria, som koordinerede og traf beslutninger om det forretningsmæssige. Tilsvarende skulle der også være blot én person hos de to parter, som kunne træffe afgørelser om tekniske og arkitekturrelaterede spørgsmål.

PA Consulting anbefalede også, at aftaler mellem de to parter skulle dokumenteres.

I rapporten påpeges det flere gange, at Steria manglede ressourcer til projektet, og det gik blandt ud over formidlingen fra projektledere og arkitekter til udviklerne. Og også i Arbejdsskadestyrelsen var der ikke tid til opgaverne.

»Arbejdsskadestyrelsens projektledere er pressede mellem koordinerende og udførende opgaver,« lyder det i rapporten.

Det fremgår også af rapporten, at styrelsen allerede i slutningen af 2010 var bekymret for kvaliteten af løsningen. Derfor anbefalede PA Consulting, at styrelsen skulle stille større krav til Sterias dokumentation, og styrelsen skulle også dokumentere kvalitetsbrister og kræve dem rettet, inden Steria gik videre med implementeringen.

»Systemleverancer fra Steria er på et kvalitativt meget lavt niveau. Leverancen af fase 1 til delleveranceprøve har vist sig meget fejlbehæftet,« skriver PA Consulting.

Derfor anbefalede konsulenterne, at Arbejdsskadestyrelsen skulle stille krav om, at Steria dokumenterede, at de delleverancer, som kom til test hos styrelsen, var blevet testet hos Steria. Samtidig skulle styrelsen sikre, at der kun blev gennemført brugertest i styrelsen, hvis kvaliteten var tilstrækkelig høj.

Samlet vurderede PA Consulting, at projektet ville kunne gennemføres og afsluttes i december 2011, men det forudsatte, at kvaliteten blev bedre.

»Det er primært leverandøren, der skal forbedre sin indsats betydeligt, men Arbejdsskadestyrelsen kan bidrage på en række punkter,« lød det i konklusionen.

Proask endte med at blive yderligere forsinket. Systemet blev først officielt overdraget til Arbejdsskadestyrelsen i december 2012.

»Processen er træg og præget af, at parterne taler forbi hinanden.«

Sådan lyder en del af konklusionen i en evaluering af Proask-projektet, som Arbejdsskadestyrelsen fik udarbejdet i januar 2011 af PA Consulting, som Version2 har fået aktindsigt i.

Proask blev i 2008 udpeget til at være afløseren for styrelsens sagsbehandlingssystem, der havde kørt siden 1991, og det skulle være et system med en moderne arkitektur og høj grad af automatisering, som gjorde behandlingen af sager om arbejdsskader mere effektiv.

Systemet endte imidlertid med at være stærkt forsinket og til en pris langt over det oprindelige budget, og så sent som i januar i år var det uvist, hvorvidt hele projektet skulle lægges i graven efter seks års arbejde og 164 millioner kroner.

I evalueringen fra PA Consulting peger konsulentfirmaet på en række problemer, som er skyld i forsinkelser.

Den direkte årsag til forsinkelserne er ifølge rapporten, at leverandøren Steria ikke leverer delleverancer af tilstrækkelig kvalitet. Der er fejl i både koden og dokumentationen.

Steria vurderede også selv ifølge evalueringsrapporten, at projektet var underfinansieret i forhold til, hvor mange timer der skulle bruges på systemet.

Fejlene i Sterias kode hang imidlertid sammen med projektstyringen, vurderer PA Consulting. Arkitekterne i projektet betegnes som ‘overbelastede’, og det medførte en risiko for, at udviklerne ville gøre deres egne antagelser om, hvordan systemet skulle bygges.

Det blev også eksemplificeret i fabrikstesten af fase 1 for Proask, hvor testerne tilrettelagde testen ud fra en fortolkning af kravspecifikationen og ikke ud fra det dokumenterede system.

PA Consulting havde deltaget som observatør på projektmøder undervejs, og i rapporten påpeges det, at der var uklarhed om løsningen, og det krævede mange ressourcer at få afklaret uklarhederne.

Det betød, at anbefalingen fra PA Consulting lød, at der skulle være én person i Arbejdsskadestyrelsen og Steria, som koordinerede og traf beslutninger om det forretningsmæssige. Tilsvarende skulle der også være blot én person hos de to parter, som kunne træffe afgørelser om tekniske og arkitekturrelaterede spørgsmål.

PA Consulting anbefalede også, at aftaler mellem de to parter skulle dokumenteres.

I rapporten påpeges det flere gange, at Steria manglede ressourcer til projektet, og det gik blandt ud over formidlingen fra projektledere og arkitekter til udviklerne. Og også i Arbejdsskadestyrelsen var der ikke tid til opgaverne.

»Arbejdsskadestyrelsens projektledere er pressede mellem koordinerende og udførende opgaver,« lyder det i rapporten.

Det fremgår også af rapporten, at styrelsen allerede i slutningen af 2010 var bekymret for kvaliteten af løsningen. Derfor anbefalede PA Consulting, at styrelsen skulle stille større krav til Sterias dokumentation, og styrelsen skulle også dokumentere kvalitetsbrister og kræve dem rettet, inden Steria gik videre med implementeringen.

»Systemleverancer fra Steria er på et kvalitativt meget lavt niveau. Leverancen af fase 1 til delleveranceprøve har vist sig meget fejlbehæftet,« skriver PA Consulting.

Derfor anbefalede konsulenterne, at Arbejdsskadestyrelsen skulle stille krav om, at Steria dokumenterede, at de delleverancer, som kom til test hos styrelsen, var blevet testet hos Steria. Samtidig skulle styrelsen sikre, at der kun blev gennemført brugertest i styrelsen, hvis kvaliteten var tilstrækkelig høj.

Samlet vurderede PA Consulting, at projektet ville kunne gennemføres og afsluttes i december 2011, men det forudsatte, at kvaliteten blev bedre.

»Det er primært leverandøren, der skal forbedre sin indsats betydeligt, men Arbejdsskadestyrelsen kan bidrage på en række punkter,« lød det i konklusionen.

Proask endte med at blive yderligere forsinket. Systemet blev først officielt overdraget til Arbejdsskadestyrelsen i december 2012.