Monthly Archives: February 2014

Det danske e-faktureringsfirma Tradeshift har netop hentet en gigantinvestering på 400 millioner kroner fra venturefirmaet Scentan Ventures fra Singapore. 

Det meddeler Tradeshift i en pressemeddelelse.

Med den seneste investering har den danske iværksætter-virksomhed i alt modtaget mere end 600 millioner kroner i investering.

Herunder en investering på 100 mio fra Paypal.

“Vi har brugt lang tid på at afgøre, hvem der vil være den bedste partner til at føre Tradeshift til det næste niveau. Ikke bare når det gælder investeringer, men også når det gælder strategi for global ekspansion. Og Scentan Ventures havde en klar forståelse for vores vision,” siger administrerende direktør og medstifter af Tradeshift, Christian Lanng, ifølge en pressemeddelse.

Udspringer af IT- og Telestyrelsen
Tradeshift blev i 2010 startet af de to danske iværksættere Christian Lanng og Mikkel Hippe Brun, der begge har en fortid i IT- og Telestyrelsen, hvor Christian Lanng var kontorchef.

Her udviklede de den offentlige e-faktureringsløsning NemHandel.

Men i samarbejde med Skype-investor og tidligere ejer af Nyhedsavisen, Morten Lund, førte en del af ideerne bag NemHandel med over i Tradeshift, hvor de har udviklet en platform, der gør det muligt for virksomheder at udveksle fakturaer med hinanden.

Tradeshifts ambition er at forbinde alle klodens virksomheder på én global platform, har Christian Lanng tidligere fortalt i et interview med Computerworld.

“Hvis vi ser på forbrugerområdet, er det socialt fra starten i dag. Kigger vi på forretningssoftware derimod er det meget begrænset, og det er ironisk i en verden, der er forbundet med 1 milliarder brugere på Facebook,” sagde han.

I Tradeshifts første levetid havde virksomheden til huse i kælderen i Morten Lunds villa.

Men i dag har virksomheden base i San Francisco, og mere end 500.000 virksomheder i 190 forskellige lande bruger i dag Tradeshifts faktureringsplatform. Blandt dem er danske Vestas, DHL og den franske stat.

Læs også:
Danske Tradeshift: Her er hemmeligheden bag vores succes

Dansk opstarts-virksomhed putter fem millioner kunder i forlommen

Den nordsjællandske it-forhandler Comm2ig har overraskende valgt at opsige salgsdirektør Peter Møller, som forlader virksomheden efter næsten syv år i direktørstolen.

Peter Møller siger til Computerworld, at hans exit er helt udramatisk, men at han og Comm2ig er “vokset fra hinanden” uden at han dog ønsker at gå i detaljer om den side af sagen.

“Teknisk set er jeg blevet opsagt, men der er ikke noget dramatik i det. Vi har i direktionen haft nogle diskussioner om den videre retning for selskabet. Jeg har nok ønsket en anden drejning. Så vi er stille og roligt blevet enige om, at det nok var tid til at sætte en anden retning. Og begge parter har det fint med det.” siger Peter Møller.

Fantastisk rejse
Han understreger, at han ikke smækker med døren, og at han er stolt over de resultater, Comm2ig har nået i den periode, han har stået i spidsen for salgsarbejdet.

“Jeg har været med i syv år og har været med til at vækste butikken fra 17 mand og en omsætning på 160 millioner kroner. I sidste regnskab var vi 80 mand og lavede 680 millioner. Det har været en fantastisk rejse, men på et eller andet tidspunkt, skal man også flytte hjemmefra,” siger han.

Den 44-årige Peter Møller peger især på fusionen mellem det daværende Comm/2 og 2ig i 2012, som det punkt, der for alvor var med til at sætte Comm2ig på landkortet som en væsentlig aktør blandt de store it-forhandlere i laget under markedets største spiller Atea. Comm2ig har især markeret sig på det offentlige marked, hvor selskabet har vundet en række store udbud.

“Jeg ser et enormt potentiale i Comm2ig, som står med med en rigtig god position i markedet og mange dygtige medarbejdere. Så alle muligheder er til stede. Det må den tilbageværende ledelse så tilsikre,” siger han.

Hos Comm2ig bekræfter administrerende direktør Jimmy Hansen i en mail til Computerworld, at Peter Møller er opsagt.

“Jeg har arbejdet sammen med Peter Møller i de seneste syv år, og det har været en fornøjelse,” skriver Jimmy Hansen til Computerworld.

Læs også:

Comm/2 i topform før fusion

Topsælger forlader Comm2ig

Læs også:

Sådan får du fingrene i et nyt toplevel-domæne

Derfor vil One.com bruge over tre millioner kroner på nye domæner

Her er de nye internet-domæner

Nu kan du få fingre i disse superkorte domænenavne

Regeringer vil blokere nye internet-domæner

Hundredvis af nye toplevel-domæner på trapperne – lanceres om en uge

Har haft det store checkhæfte fremme.

Danske One.com har fået tildelt det nye toplevel-domæne .one, som er et af de tre toplevel-domæner, som selskabet har lagt billet ind på.

Webhosting-firmaet, der officielt holder til huse i Dubai, vil med det nye toplevel-domæne i hus kunne tilbyde internet-domæner som ‘number.one,’ ‘the.one,’ ‘best.one’ og lignende attraktive domæner.

Talsmand for One.com, Thomas Darré Medard Frederiksen, har tidligere sagt til Computerworld, at det ‘efterhånden er svært at finde domæner, der er korte og gode.’

“Men med vores helt eget toplevel-domæne får vi pludselig nogle helt nye muligheder,” har han sagt.

One.com lever ikke direkte af domæner, men betragter domænerne som en nødvendighed, hvis selskabet skal kunne sælge sine webhosting-produkter.

Rival trak sig
One.com vandt topleveldomænet efter et opløb, hvor også selskabet Radix, der hører hjemme i De Forenede Arabiske Emirater, var med langt fremme.

Radix trak sig dog ud af kapløbet i sidste uge, men har tidligere købt .website.

Parterne vil ikke oplyse, hvor meget One.com betaler for .one, men det har tidligere været fremme, at toplevel-domænerne er endog meget dyre at få fingrene i.

Som udgangspunkt koster det nemlig 185.000 dollar – godt en million kroner – at ansøge om et nyt domæne, ligesom det koster et højt kvartalsmæssigt beløb at eje et toplevel-domæne.

Et topleveldomæne koster nemlig omkring 32.000 kroner i kvartalet i et fast gebyr samt omkring 1,3 krone for hvert domæne under toplevel-domænet, når antallet overstiger 50.000 styks.

One.com har også søgt om toplevel-domænerne .now og .icu (udtales ‘I see you’). Fem andre firmaer har ligeledes ansøgt om .now, mens kun One.com har ansøgt om .icu.

Læs også:

Sådan får du fingrene i et nyt toplevel-domæne

Derfor vil One.com bruge over tre millioner kroner på nye domæner

Her er de nye internet-domæner

Nu kan du få fingre i disse superkorte domænenavne

Regeringer vil blokere nye internet-domæner

Hundredvis af nye toplevel-domæner på trapperne – lanceres om en uge

Man kan næsten høre sukket.

Men alligevel bliver Microsofts softwareprogram-manager Scott Hanselman ikke decideret uforskammet, når han skal forsvare sin arbejdsgiver, Microsoft.

Selskabet har ellers gennem årene måtte lægge ører til alt fra velargumenteret kritik til totalt ubegrundede tilsvininger, bare fordi selskabet hedder Microsoft og må være stort og ondt.

I et nyt blogindlæg forsøger Scott Hanselman at forklare noget om, hvor hadet mod Microsoft kommer fra, og hvorfor det bare bliver ved og ved.

“Jeg taler ikke på vegne af Microsoft, jeg er ikke talerør eller marketingmedarbejder. Naturligvis promoverer jeg de ting, som jeg arbejder på, fordi noget af det er forbandet cool. Jeg er en programmør med en blog, der kan lide at tale om teknologi, men jeg er ikke min arbejdsgiver,” forklarer Scott Hanselman på sin blog.

De krænkede mig
Og så fremdrager han et eksempel på, hvordan Microsoft har været gennem hademaskinen med inspiration fra Jasper Fordes roman ‘Something Rotten: A Thursday Next Novel‘.

“Dem, jeg finder mest interessante, er ‘Microsoft slog min far ihjel’-folkene, som har været vrede i generationer. Mine forældre hadede Microsoft, derfor hader jeg dem også. Hvorfor? Fordi de krænkede mig,” skriver Scott Hanselman i en efterligning af den kritik, han ofte møder.

Scott Hanselman fremhæver møder med folk, der stadig er vrede over ting, som Microsoft har gjort i fortiden, blandt andet med selskabets konkurrenceforvridende adfærd i Europa, hvor EU siden har presset selskabet til ikke at binde Internet Explorer-browseren sammen med Windows-styresystemet.

“Denne generationsafhængige teknologismerte ser ud til at leve længe efter, at selve problemet er blevet ordnet. Skal jeg så også hade Japan for 2. Verdenskrig?,” spørger Scott Henselman retorisk.

Mere open source end før
“Jeg var også vred (på Microsoft, red.) for 20 år siden, men nu har jeg været her og skubbe på open source-udviklingen og det åbne internet i de seneste fem år, og tingene er meget, meget anderledes. Jeg ved, at I alle har historier om, hvordan I blev udsat for fejl, men den slags har vi alle om forskellige selskaber,” fortsætter han.

Fortsættes …

Mandag meddelte Nokia, at selskabet lancerer tre nye mobiltelefoner i budgetkategorien, der anvender Android som styresystem.

En kode, som ellers har ligget langt fra Finland og ikke mindst langt fra Microsoft, der har lagt billet ind på at købe Nokias mobildivision.

Derfor har Android-meddelelsen ført til spekulationer om, hvorvidt Microsoft ligefrem vil investere i et operativsystem, der konkurrerer med Windows Phone og hidtil har været Nokias darling.

Den overraskende Android-besked fra Stephen Elop har medført en reaktion fra Microsofts kommunikationsdirektør, Frank Shaw.

I et blog-indlæg skriver han nu, at det ikke var Microsofts beslutning at fokusere på Android-telefoner, men at Nokia har arbejdet på disse planer før Microsoft-opkøbet.

“I øjeblikket arbejder vi som selvstændige selskaber, hvilket er et krav fra antitrust-lovene. Det vil vi fortsætte med, indtil handlen er afsluttet,” skriver han.

Så selv om Microsoft ønskede at stoppe Android-planerne, har det altså ikke været muligt, lyder det fra Microsoft-manden.

I september 2013 fortalte Microsoft, at virksomheden var klar til at købe Nokia til en pris på lige godt 40 millirader kroner.

Det ventes, at det endelig opkøb kan være på plads i første kvartal 2014, altså i dette kvartal.

Stadig tilknytning til Microsoft
Frank Shaw peger på, at Nokias X-modeller med Android stadig benytter Microsofts cloud-tjeneste, Ondrive, Outlook.com og Skype.

Android-udgaven er således tilpasset Microsofts infrastruktur, hvilket åbner for millioner af brugere, især på nye markeder i eksempelvis Afrika, hvor X-modellerne primært skal sælges.

Om Microsoft vil beholde Android, når firmaet overtager Nokia senere i dette kvartal, er endnu uvist.

Frank Shaw skriver dog:

“Vores grundlæggende smartphone-strategi handler om Windows Phone, og vores primære platform for udviklere er Windows.”

Det skriver Computerworlds internationale nyhedstjeneste.

Nokias X-modeller, som Android-telefonerne kommer til at hedde, bliver rullet ud til en vejledende pris på 89 euro. De kommer på udvalgte markeder i Asien, Europa, Indien, Latinamerika, Mellemøsten samt Afrika. Foto: Nokia.

Billigt supplement
Beslutningen om en billig Android-telefon som supplement til de noget mere bekostelige Windows-telefoner giver dog god mening.

Nokia X-produkterne er et attraktivt produkt for førstegangskøbere af smartphones.

I Afrika er det blot ti procent af telefonerne, der er smarte, og her åbner det en markedsmulighed.

Nokia kan altså med lidt held og gode telefoner til en attraktiv pris trække hundredevis af millioner af brugere ind i Microsofts økosystem med X-modellerne.

Så måske er Android-beslutningen en smart taktisk Nokia-manøvre inden Microsoft-overtagelsen.

Du kan læse en mere grundig analyse af Nokias Android-telefoner her: Derfor tager Nokia nu Android om bord – her er forklaringen

Læs også:
Nokia satser på Android-platformen

Nokia-topchef: Derfor vil jeg stadig ikke vælge Android

Microsoft køber Nokia

Android-producenterne har længe sukket efter muligheden for at kunne levere Android-telefoner udstyret med lynhurtige 64-bit-chip, men det har indtil videre ikke kunnet lade sig gøre.

På Mobile World Congress præsenterer Intel imidlertid nu en 64-bit udgave af Android på en telefon bygget med Intels nye dual-core chip, Merrifield.

“Vores 64-bit Android-kerne, Merrifield, er oppe at køre,” lød det her fra chefen for Intels såkaldte Mobile and Communications-division, Hermann Eul.

Intel har tidligere fremvist en tablet-computer bygget på en dengang ufærdig version af 64-bit Android, der kørte på selskabets Bay Trail-chip.

Selskabet meddelte i januar, at det var færdigt med at udvikle 64-bit Android-kernen, efter det længe havde arbejdet på at integrere 64-bit i Android 4.4, der også bliver kaldt KitKat.

Med lanceringen af Merrifield håber Intel at kunne komme på omgangshøjde med dels dominerende Arm, dels Apple, der for tiden ligger langt foran, når det gælder performance.

Apple har nemlig længe været i markedet med iPhone 5S, der er udstyret med 64-bit-chippen, A7.

Telefoner vil snart komme
Der er endnu ikke blevet meldt ud, om 64-bit Android-telefoner, men Intel forventer, at de første Android-telefoner udstyret med Merrifield-chippen vil se dagens lys om nogle måneder.

Ifølge Intel vil Merrifield-chippen og det kompatible Android-styresystem føre til langt bedre video-performance, bedre kompression samt forbedring af en række øvrige krævende opgaver.

Mobil-verdenen er i dag domineret af chip fra chipproducenten Arm, og Intel håber at kunne vinde ind på Arm med 64-bit-understøttelsen af Android.

ERP-koncernen EG fortsætter rækken af rekordregnskaber og præsenterer endnu en gang imponerende resultater på både top- og bundlinie i sit seneste regnskab.

I 2013 kom EG ud med et overskud efter skat på 137 millioner kroner baseret på et driftsresultat (EBITDA) på godt 160 millioner kroner.

Omsætningen gik op med 6,8 procent til rekordstore 1,6 milliarder kroner.

Dermed har koncernen siden 2009 øget sin volumen med 73 procent.

Den største del af forretningen ligger i Danmark, som står for tre fjerdedele af omsætningen, mens Norge og Sverige omsætter for henholdsvis 300 og 100 millioner kroner. Koncernen beskæftiger i alt 1.300 medarbejdere.

Skal vokse meget mere
Ifølge koncernchef Leif Vestergaard er selskabet slet ikke færdig med at øge sit fodaftryk på ERP- markedet, hvor EG især er specialiseret indenfor løsninger til logistik, produktion, retail og bygge/anlæg.

“Vi skal da i hvert fald op på en omsætning på den anden side af 2,3-2,4 milliarder kroner inden 2017,” lyder den friske udmelding fra koncernchefen.

Vejen dertil går ifølge Leif Vestergaard både via organisk vækst og opkøb af mindre ERP-virksomheder.

I det forløbne år har EG ganske vist taget en lille opkøbspause og har “kun” købt tre mindre virksomheder – svenske Unitail, norske Navipartner og Datapro.

Men allerede i år vil EG igen sætte turbo på jagten efter nye opkøbsemner, som kan være med til at banke omsætningen markant i vejret.

“Den lidt lavere vækst i 2013 hænger sammen med at vi ikke har købt så meget op. Vi købte tre spændende virksomheder i 2013 og forventer nye opkøb i 2014. Det er vores håb, at vi ikke mindst i Sverige kan gennemføre markante opkøb det kommende år,” siger Leif Vestergaard, som samtidig understreger, at EG’s organiske vækst i 2013 lå højere end den samlede vækst i markedet.

“Jeg vil også gerne udvide i Danmark, hvis der viser sig en god mulighed, men lige nu er der fokus på at få sat mere gang i den svenske forretning,” siger han.

“Men vi kommer ikke til at brede os til andre brancheområder. Vi har masser af muligheder for at udvide på de markeder, hvor vi er i forvejen, så der er ingen grund til at tage en risiko ved at brede os til nye områder,” siger Leif Vestergaard.

EG fik ny ejer i september i fjor, da kapitalfonden Axcel overtog koncernen.

Læs også:

EG-direktør efter salg: Sådan bliver fremtiden for os

“Det sværeste ved at være iværksætter er at undgå panik, når brugerne bliver væk. Man må ikke blive i tvivl om værdien af sin grundidé, selv om det er trange tider.”

Sådan lyder det fra Christian Rask, der er teknisk direktør og medstifter af spilplatformen Kogama.

Og der har været trange tider i hans butik, men tingene er begyndt at gå i den rigtige retning. Verden er på vej til at blive hans arbejdsplads.

I dag har Kogama en million registrerede brugere af spillet. De befinder sig dog på den modsatte side af Jorden, nærmere bestemt i Brasilien.

Det publikum er faktisk kommet ved en tilfældighed, men det har banet vejen for samarbejdsaftaler med store spilportaler, der vil lancere Kogama på verdensplan.

Spillet om kloden starter om et par uger.

Først skal der findes penge
Projektet starter et par år tidligere i København, hvor Christian Rask, sammen med vennerne Caspar Strandbygaard og Michal Bendtsen, vil starte deres egen virksomhed.

Christian Rask er uddannet son cand.it. fra ITU og efter endt studie havde han job hos forskellige danske spilvirksomheder.

Men ønsket om at starte sin egen virksomhed har hele tiden ligget i baghovedet og luret, fordi “jeg ikke er så god til at have en chef.”

Ligeledes var ideen at udvikle en spilplatform, hvor brugerne selv bygger deres univers og deler dem med deres medspillere, på plads.

“Det er egentlig ikke et computerspil, vi vil lave, men en spilplatform, hvor brugerne selv styrer indholdet. Platformen er bygget op efter Lego-princippet, så man selv stykker baner og universer sammen. Brugerne kan bygge alle former for computerspil på platformen,” fortæller han.

I 2010 begynder Christian Rask at lufte planerne for Cat-Science (der sidenhen har skiftet navn til Capnova, red.) som er en halv-offentlig funding-mulighed.

Ideen blev vel modtaget, og det lykkedes at stampe nogle millioner kroner i risikovillig kapital op af pengekassen i Cat-Science.

Kravet er, at indskuddet skal betales tilbage plus lidt ekstra.

Pengene er således på plads, og arbejdet kan for alvor begynde.

Koder som galninge
Kodningen af platformen blev foretaget på egen hånd.

“Vi har en baggrund som programmører, og vi gik bare i gang med at bygge platformen.”

Fundamentet er kodet i C# i kombination med den dansk producerede spilmotor Unity Engine, og bag ved koden er der opstillet et game-server-miljø.

“I hele 2011 programmerer vi som galninge, og i 2012 begynder vi at lukke de første testbrugere ind i universet.”

I forløbet får Kogama både udviklingsstøtte fra Dansk Film Institut og Nordic Game samt yderligere investeringer fra Cat-Science.

“Vi støvsuger, hvad der er af penge, for det viste sig at være et større projekt, end vi lige havde forudset. Man skal være lidt naiv, når man starter et spilfirma eller blive it-iværksætter,” fortæller en grinende Christian Rask.

I foråret 2013 står platformen dog klar, og målgruppen er spillere mellem 8 og 14 år.

Men brugerne strømmer ikke ligefrem til for at spille.

“Vi har nogle trofaste spillere i Danmark og Polen, men et gennembrud kan man absolut ikke tale om. Der sker faktisk ikke rigtig noget.”

Frustrationerne og tvivlen begynder at dukke op til overfladen, men hjælpen skal vise sig at være på vej fra en helt uventet kant.

Fortsættes …