Monthly Archives: February 2014

Sådan har musikbranchen vendt den totale nedtur til succes

Tonerne fra kasseapperaterne i den danske musikbranche er gået fra mol til dur. 

I 2013 er omsætningen i de danske musikselskaber således steget med 5,2 procent, og det er uden tvivl streaming-tjenesterne, der har været lokomotivet under den nyfundne damp.

For efter halvandet årti, hvor musikbranchen har famlet sig frem efter en givtig forretningsmodel i diverse retslokaler og på amerikanske advokatkontorer, ser det ud til, at musikforretningsmændene endelig har fundet de vises sten i afviklingen af musik over nettet.

“Danske musikelskere tager i stigende grad de nye digitale muligheder til sig, og i kroner og øre omsatte IFPI’s medlemmer for 21 millioner kroner mere i 2013, end de gjorde i 2012,” skriver formand for musikselskabernes organisation IFPI, Henrik Daldorph, i indledningen til musikindustriens årsberetning.

Den stærke streaming
I alt kan pengemændene bag musikanterne bryste sig af at have en samlet omsætning på 429 millioner kroner, hvoraf den digitale andel i form af streamingtjenester som Deezer, Play, Spotify og Wimp har været årsagen til væksten.

For mens den digitale omsætning generelt er steget fra 221 millioner til 278 millioner kroner, er streaming alene vokset fra 105 millioner kroner i 2012 til 170 millioner kroner i år, mens cd-salget fortsætter med at stagnere.

“Det aktuelle digitale billede gør også op med musikselskabernes største smertensbarn i de seneste fem til otte år, nemlig at de digitale indtægter ikke har kunnet kompensere for faldet i indtægterne fra cd-salg. Nu ikke bare kompenserer de digitale indtægter for et faldende cdsalg, de skaber samlet vækst i markedet,” lyder det i IFPI’d årsrapport.

Sådan fordeler salget sig
Det digitale salg stod i 2013 for 64,7 procent af den danske musikbranches samlede salg.

Det traditionelle cd-salg stod således for 33 procent, mens dvd- og LP-markedet tager sig af henholdsvis 0,9 procent og 1,3 procent af omsætningen.

Det digitale salg på godt to tredjedele er fordelt med 25,1 procent på digital download, mens streaming er blevet den største salgskanal med 39,6 procent af omsætningen.

Pirater bliver lovlydige
Ifølge en Megafon-måling udarbejdet for IFPI i 2013 har det vist sig, at 81 procent af danskere, der tidligere hentede musik ulovligt på nettet, nu er holdt op med pirateriet, efter de har fået adgang til streamingtjenesterne.

Derved ser det ud til, at musikindustrien med streaming som mainstreamfænomen endelig har fået solide ben at stå på, siden fildelingstjenesten Napster dukkede op i 2001 og forandrede musikdistribution én gang for alle.

Nu tyder det altså på, at industrien er blevet vendt på hovedet endnu engang.

Læs også:
Danskerne vilde med lovlig digital musik

Kan dette produkt genføde musikken efter Mp3-massakre?

Posted in computer.

Nye rygter: Nu kommer Googles eget lækre smartwatch – se planerne her

Smartwatches er 2014′s helt store samtaleemne inden for gadget-verdenen.

Samsung har netop lanceret sin Gear 2, Sony fremviser sin Smartband til Mobile World Congress, og rygterne kører evindeligt om Apples – måske – kommende smartwatch, og nu fortæller amerikanske Cnet, at Google er på vej med et smartwatch.

På samme måde som Google tidligere har gjort det med sine Nexus-modeller, vil Google stå for at designe og udføre softwaredelen af uret, mens produktionen af hardwaren vil blive overdraget til en producent – i dette tilfælde LG, der tidligere har produceret de to succestelefoner Nexus 4 og 5.

Google vil ifølge Cnet fremvise de første billeder af det nye smartwatch til marts, mens de første fysiske eksemplarer af apparatet vil blive præsenteret på Googles årlige I/O Conference til juni.

En potentiel guldgrubbe
Grunden til at så mange producenter går efter smartwatch-tendensen er, at det kan vise sig at være en potentiel guldgrube.

Wearables, smartwatches og udstyr som Google Glasses estimeres til at vill have en markedsværdi på over 120 milliarder kroner i 2018.

Endnu har salget af wearables dog ikke været prangende. Sony har været på markedet et stykke tid, men har ikke haft det store salg, og salget af Samsungs Galaxy Gear har heller ikke været imponerende.

De fleste klagepunkter ligger på, at urene er for store og tunge, eller at de simpelthen ikke har nok funktioner.

Hvordan og om Google vil bryde den negative trend er uvist, men Cnet beskriver i hvert fald, at Googles ur vil indeholde Google Now, Googles stemmekontrollerede søgefunktion der også styrer Google Glasses, der har alle Googles søgefunktioner lige ved hånden.

Googles Smartwatch skulle eftersigende komme til at fungere til en stor del af enheder, som sælges igennem Googles egen Play Store.

Læs også:

Se her hvad Google arbejder på i 2014

Trenden du ikke slipper for: It-produkterne klæber til kroppen

Sådan ser den nye hær af supergadgets ud

Prøvekørt: Sådan virker Samsungs nye ur – Galaxy Gear

De fedeste smartphone-ure til din sommerferie

Posted in computer.

Mark Zuckerberg på MWC: Her er mit næste store projekt

Posted in computer.

Danmark skal forske i at lagre energi, batterier, kemiske forbindelser og varmt vand

Batterier, kemiske forbindelser og termisk lagring. Det er de tre områder, som en projektgruppe anbefaler, at den danske forsknings- og udviklingsindsats inden for energilagring skal koncentrere sig om i fremtiden.

Det fremgår af en ny rapport, som er udarbejdet på vegne af institutioner som EUDP, ForskEL & ForskVE, Det Strategiske Forskningsråd, Eforsk og Green Labs. Pennefører af sektionsleder Allan Schrøder Pedersen, DTU Energikonvertering, som har fået fra en gruppe repræsentanter fra både forsknings- og industrimiljøer..

Med valget af de tre områder er termisk-mekaniske lagringsmetoder som trykluft-lagring eller lagring af strøm i en membran under tryk altså fravalgt:

»Vi har taget udgangspunkt i de områder, hvor vi har mange kompetencer i Danmark, og hvor vi ser aftagemuligheder for teknologien,« forklarer Allan Schrøder Pedersen fra DTU Energikonvertering.

Han tilføjer, at vi godt nok ikke har batteriproducenter herhjemme, men at der udføres meget forskning og udvikling inden for batterier.

»Men vi har ikke aktiviteter inden for trykluftlagring, og vores geografi forhindrer pumpelagre. Hvad angår membranlagrings-projektet, så er det et enkeltstående projekt, som endnu har nogle hurdler, det skal overvinde,« siger han.

Læs også: Efter to års forsøg: Vejen banet for nedgravet pumpelager til vindmøllestrøm

Allan Schrøder Pedersen påpeger, at man selvfølgelig skal overvåge udviklingen i udlandet på blandt andet trykluftlagring, da vi har et par salthorste, som kunne egne sig godt til trykluftlager.

»Og så skal man jo altid være åben over for nye ideer, der kommer til,« siger han.

Allan Schrøder Pedersen mener, at lagring af varme måske er lidt overset:

»Vi taler meget om el-lagring, men i virkeligheden udgør el kun en begrænset del af vores energiforbrug, så der bliver også et stort behov for at lagre varme fra for eksempel solfangeranlæg,« siger han.

Læs også: Nu har Danmarks største solvarmeanlæg endelig fået grønt lys

Rapportens konklusioner har taget udgangspunkt i de vigtigste danske politiske målsætninger. Det vil sige, at 50 pct. af elforbruget skal dækkes af vindenergi i 2020, at forbrug af el og varme skal dækkes af ikke-fossile ressourcer i 2035, og at Danmark skal være uafhængig af fossile energikilder i 2050.

Det er yderligere forudsat, at biomasse og el-forbindelser til udlandet ikke vil være tilstrækkeligt til at sikre den fornødne fleksibilitet i el-systemet og samtidig tilvejebringe tilstrækkeligt brændstof til den danske transportsektor.

Posted in computer.

Dansker vil genoplive Nimbus-motorcyklen

Nimbus-motorcykler har ikke været produceret siden 1960, alligevel har alle en historie, hvori der indgår en Nimbus. Det siger iværksætter Claus Støvlbæk Clausen fra Grenå.

Nu vil han bygge Nimbus-motorcykler, som de så ud dengang, men i en version, hvor de samtidig lever op til vores dages sikkerheds- og miljøkrav.

»Jeg fik ideen under bruseren og skyndte mig ned og ringede til Nilfisk-Advance A/S, som stadig har alle rettigheder til navn og teknik. Men de havde nogle måneder tidligere netop indgået en aftale om salg af mærket,« fortæller han.


Sådan så Nimbus motorcykel type C ud, da den blev produceret af Fisker og Nielsen. Her er det en Model ‘Sport’ fra 1950. Modellen havde kælenavnet ‘Humlebien’ og i alt blev der produceret 12.000 styk.

Men Claus Støvlbæk Clausen er en vedholdende mand, og da han jævnligt i tiden derefter kontaktede Nilfisk-Advance A/S for at høre, om aftalen var endelig, endte det med, at han blev inviteret til et møde. Aftalen med den anden part var faldet til jorden, og Nilfisk ville gerne have Claus Støvlbæk Clausen til at komme med en plan.

Den er nu ved at falde på plads, og Nilfisk-Advance A/S har overdraget alle rettigheder og tekniske tegninger:

»Vi skal nu i gang med at redesigne motorcyklen. Det er klart, at nogle af de ting, som har gjort motorcyklen ikonisk, rører vi ikke ved. Det er for eksempel styr, kadanaksel, sidevognen og lyden,« fortæller han.

Nogle dele skal dog designes om, for eksempel tanken og lygterne, så man tydeligt kan se, at der er tale om en ny og moderne motorcykel, tilføjer han.

Selve designfasen kommer til at tage de næste ni måneder. Herefter er det planen, at en egentlig produktion skal sættes i gang:

»Vi har den fordel, at der ikke er noget eksisterende produktionsudstyr, som skal tilpasse en ny produktion. Det er derfor mit håb, at vi kan producere her i Danmark. Nimbus er jo en dansk motorcykel, og det hører med til historien, at det er produceret i Danmark,« siger han.

Håber på B&O-direktør i bestyrelsen

Claus Støvlbæk Clausen indrømmer, at han har skævet en del til den måde, den britiske motorcykelproducent Triumph blev reddet i 1990’erne – endda med den danske direktør Tue Mantoni i spidsen. Udgangspunktet ligner lidt, da man hos Triumph også startede fra bunden af med helt nyt produktionsudstyr.

Derfor håber Claus Støvlbæk Clausen da også, at han kan lokke Tue Mantoni ind i bestyrelsen for det nye selskab.

På nuværende tidspunkt er 20 procent af finansieringen på plads, men da der ikke skal bruges så mange penge i opstarten, er det er ikke noget som bekymrer Claus Støvlbæk Clausen:

»Vi mangler stadig to-tre private investorer, men udsigten til fortjeneste er så god, at de nok skal komme,« siger han.

Hvis alt går vel, vil produktionen gå i gang i midten af 2015.

Til dem, som måske håber på at køre på en moderne udgave af ‘kakkelovnsrøret’, så må Claus Støvlbæk Clausen desværre skuffe:

»Nej, den har vi ingen planer om at genskabe.«

Posted in computer.

Bryggeri rykker ind hos Ingeniøren

Trekroner Bryghus i Valby, hvor Ingeniøren har til huse, bliver for første gang i historien, hvad det var tænkt som: Et bryggeri. Fredag ankom udstyret, og mandag samler to medarbejdere fra DTU Food bryggeriet, så vi snart kan komme i gang med at testbrygge.

Posted in computer.

Kia sender ny elbil på det danske marked

Selvom det danske marked for elbiler slet ikke kan følge med for eksempel Norge og Holland, så har den koreanske bilproducent Hyundai-Kia valgt at sætte sin nye elbil til salg herhjemme.

Det bliver en elektrisk version af Soul-modellen. Bilen bliver præsenteret på den 84. udgave af Salon International de l’Automobile i Geneve den 4. marts 2014. Dermed kommer antallet af elbiler, som danske kunder kan vælge imellem, op på ti.

>


Med en teoretisk rækkevidde på 200 km skulle den nye Kia Soul køre en smule længere end de fleste andre elbiler.

Læs også: Analytikere: Produktionen af elbiler stiger med 67 procent i 2014

Med et batteri på 27 kWh og en energitæthed på 200 Wh/kg skulle bilen ifølge Kia være i stand til at køre 200 km på en opladning. Det bliver der dog allerede sat spørgsmålstegn ved af elbilseksperter, og set i lyset af de dagligdagstest, der er gennemført på de seneste, skal køberne nok snarere forvente maks. 150 km.

For at drive rækkevidden op og spare på den dyrebare energi i batterierne har Kia installeret en luft-luft-varmepumpe til at opvarme kabinen. Samtidig er det muligt at styre ventilationsanlægget, så varm luft kun bliver ledt hen til føreren.

De 283 kg batterier leveres af koreanske SK Innovation, som Kia netop har indgået en alliance med. Opladningen sker hjemme med en Mennekes type 1-stik og tager mellem 5 og 13 timer afhængig af strømstyrken. Hvis der benyttes et jævnstrøms Chademo-stik, kan 80 procent af batteriet oplades på en time.

Læs også: Dansk test: Elbiler milevidt fra løfterne i vinterkulden

Bilen er forhjulstrukket og har en motor på 81,4 kW, som er i stand til at levere et drejningsmoment på 285 Nm. FDM’s magasin, Motor, har prøvet bilen og melder, at den kører overraskende godt. Den har en fremragende acceleration og næsten ingen støj.

Der vil blive eksporteret i alt 880 biler til Europa. Kia forventer at sende hovedparten til lande med gunstige afgifter for elbiler. Det vil med andre ord sige, at hovedparten af bilerne skal sælges i Danmark og Norge. Bilerne sælges med syv års garanti også på batteriet, og hos Motor regner man med en pris i omegnen af 250.000 kr.

Posted in computer.

Replik: Det røde kort

Fem forskere fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN), Københavns Universitet, har d. 21. februar med replikken ‘Vildfarelser om biomasse og CO2′ i forening besvaret min kronik Træpiller versus kul – den grønne forsknings bæredygtighed (17. februar). I min kronik diskuterede jeg de i IGN-rapporten ‘Muligheder for bæredygtig udvikling af dansk produceret vedmasse’ (januar, 2014) fremførte betragtninger om, hvorvidt afbrænding af træbrændsler, i særdeleshed træpiller, er CO2-neutralt.

I et indledende afsnit skriver IGN-forskerne, at ‘Nogle gange er der indlæg og artikler, hvor den faglige argumentation er af en sådan karakter, at vi bliver nødt til at trække det røde kort’. Det betyder in casu, at når den faglige argumentation er af en sådan karakter, at den anfægter deres fremstilling og konklusioner, må de iføre sig deres titulære akademiske dommerkapper og afslutte diskussionen.


Klaus Illum er civilingeniør, lic.techn. og indehaver af Eco Consult

Det røde kort tildeles en spiller, der groft har overtrådt spillets regler. I sætningen ‘I kronikken benyttes i øvrigt, hvad der kun kan betragtes som falske citater fra rapporten, idet den tillægges et indhold og nogle synspunkter, som den ikke indeholder’ beskylder de fem IGN-forskere mig således for grove overtrædelser af de akademiske spilleregler. Det er en meget alvorlig, krænkende anklage, som kræver, at de i det mindste med ét citat fra min kronik påviser anklagens gyldighed.

Angående IGN-forskernes akademiske autoritet har jeg bemærket, at de i deres rapport i flere afsnit beskæftiger sig med CO2-neutralitet uden at definere betydningen af CO2-neutralitet. De skriver (side 28), at:

‘Neutraliteten skal indtræde i forhold til atmosfæren. Atmosfæren dækker imidlertid hele kloden og kan derfor ikke umiddelbart bruges som reference for et specifikt produktionssystem.’

og derefter i afsnit 2.3.9 Konklusion vedrørende CO2-neutralitet, at:

‘Der hersker ikke enighed om, hvad der skal forstås ved CO2 neutralitet. Betragter man en skov eller anden arealforvaltende enhed, hvor der opretholdes et konstant lager af kulstof og et konstant udtag af skovprodukter eller anden biomasse, vil dette system være neutralt i forhold til atmosfæren. Øger man produktiviteten af systemet, vil et øget udtag af produkter naturligvis skulle følges af en tidsmæssigt tilsvarende opbygning af det stående lager, for at neutraliteten i forhold til atmosfæren opretholdes. Produkter høstet i overensstemmelse hermed kan karakteriseres som CO2 neutrale i forhold til atmosfæren.’

Det kan altså være et system – men ikke (umiddelbart) et ‘specifikt produktionssystem’ – såvel som et produkt, der ‘kan karakteriseres som CO2 neutralt i forhold til atmosfæren’. Jeg ville ikke godtage en faglig argumentation af denne karakter i en studenterrapport. Men jeg ville ikke ‘trække det røde kort’. Man giver jo ikke spillere det røde kort, fordi de falder over deres egne ben.

Jeg henholder mig til følgende definition:

At en aktivitet eller proces er CO2-neutral betyder, at atmosfærens CO2-indhold er upåvirket af, eller ikke påvirkes signifikant af, om aktiviteten eller processen finder sted eller ikke. (Hvor en ‘ikke signifikant’ påvirkning betyder en for klimaet ubetydelig, midlertidig påvirkning inden for en relevant tidshorisont på nogle få årtier.) De aktiviteter eller processer, der her er tale om er produktion eller udvinding, transport og afbrænding af henholdsvis træpiller og kul.

Med denne definition in mente gør jeg gældende, at nedtrapningen af forbruget af fossile brændsler ikke kan ske hurtigt nok, men at det ikke skal ske ved at udskifte store mængder kul med store mængder træpiller, fordi

1) Det CO2-udslip til atmosfæren, der (pr. GJ brændværdi) forårsages af afbrænding af træpiller (inklusive udslip ved fremstilling og transport til brændkammeret) er af samme størrelsesorden (noget større) end det udslip, der (per GJ brændværdi) forårsages af afbrænding af kul (inklusive udslip ved udvinding og transport til brændkammeret).

2) Den kulstofoverførsel fra skovlageret til atmosfæren, der (i form af CO2) sker ved afbrænding af træpiller fremstillet af levende træer, ledsages af et formindsket CO2-optag i skovene, blandt andet og især fordi det grønne bladareal formindskes.

3) Det skal også tages i betragtning, at ca. 80 pct. af det på de boreale og tempererede skovarealer lagrede kulstof findes i skovbundene (i ca. en meters dybde), hvoraf en del findes i trærødderne. Når træerne fældes og rødderne rådner, sker der også et CO2-udslip derfra.

4) Udskiftning af store mængder kul med træpiller resulterer derfor i de næste årtier i en forøgelse af atmosfærens CO2-indhold, ud over hvad det ville have været ved uden denne udskiftning, og fortsat produktion af træpiller i store mængder fra levende træer kan alt andet lige føre til en ligevægtstilstand, hvor kulstoflageret i skovene er formindsket og atmosfærens CO2-indhold er blevet tilsvarende forøget.

5) Hvis man ikke udskifter store mængder kul med træpiller, men på anden måde nedbringer den årligt afbrændte kulmængde, bevares – alt andet lige – såvel kulstoflageret i skovene som skovenes årlige CO2-optag uændret.

6) Udskiftning af store mængder kul med træpiller er således ikke en CO2-neutral aktivitet.

Kun på ét punkt anfægter IGN-forskerne denne fremstilling. De hævder, at træfældning ikke – som jeg siger under pkt. 2) – ledsages af et formindsket CO2-optag i skovene, fordi:

‘Når der opstår hul i kronetaget, reagerer andre træer og planter meget hurtigt, og i løbet af en enkelt eller få vækstsæsoner vil der være fuld kronedækning igen, afhængigt af hvor stor en del af træerne, der tyndes bort, hvor gamle de er, og hvilke træarter det drejer sig om’ og at ‘En dyrket skov er typisk mere effektiv til at optage CO2 end en urørt skov, fordi træerne holdes i den del af deres livscyklus, hvor de har den største tilvækst’.

De forestiller sig således, at træfældningen sker ved udtynding; at der på en bestemt skovparcel vokser træer af forskellig alder; at man kun fælder de træer, som ikke længere er ‘i den del af deres livscyklus, hvor de har den største tilvækst’; at vedtilvæksten i nabotræerne til de fældede træer, uanset deres alder hurtigt forøges så meget, at den kompenserer for tabet ved træfældningerne; og at genplantning af træer således sker i skyggen af de stående.

Det er imidlertid ikke på den måde, det foregår i de af den amerikanske skovkoncern ENVIVA ejede skove, hvorfra de fleste træpiller til danske og engelske kraftværker skal komme, og vist heller ikke i danske skove. I dyrkede skove er træerne på en bestemt skovparcel af samme alder og fældningen sker parcel for parcel i den løbende omdrift. Hvis omdriftperioden (rotationstiden) for en skov på 500 hektar for eksempel er 50 år, fældes og genplantes hvert år alle træerne på en række parceller med et samlet areal på 10 hektar. Ikke sandt?

Posted in computer.

Blog: Hvem var Apples Eve ?

Jeg har stirret på den der Apple SSL fejl:

Der er overordnet to hyposteser:

A) Ærligt uheld.

B) Med vilje.

Hvis hypotese A) er sand, er Apple et lallende amatøragtigt klythus der ikke har nogen form for kvalitetssikring på selv den mest centrale sikkerhedskritiske del af deres kildetekst.

Det rimer ikke på nogen måde med det indtryk jeg får af folk der har arbejdet i, hos og med Apple omkring sikkerhedskritisk software.

Tværtimod.

Jeg hælder derfor klart til hypotese B: Nogen gjorde det her med vilje.

Hvis nogen mente at Apples hardware spildte tiden på at beregne SHA1 hash på certifikater, ville det give givet mere mening slet ikke at begynde på det og derfor tror jeg ikke der er kommet nogen ordre fra Apples ledelse om at “optimere SHA1 med 25%” eller noget i den stil.

Det her er utvivlsomt kommet som en overraskelse for alle Apples medarbejder pånær en enkelt.

Hvis nogen derimod prøvede at gøre det nemmere for den i kryptografiske bøger altid forhadlagte “Eve” at lytte ind på Apple brugere, uden at nogen opdagede det, er rettelsen simpelthen lige i nettet: Den har plausible deniability — “Ooops, patch(1) snød mig” — og indeholder ikke nogen vektorer der peger bagud.

Men hvis agent var dét så ?

NSA er tidens oplagte bussemand for den slags, men det forudsætter et næsten helt utænkeligt ringe samarbejde mellem NSA og Apple før det ville give mening for NSA at sparke sådan et stort hul i sikkerheden, ikke mindst i lyset af at NSAs anden officielle opgave er at holde IT-sikkerheden i USAs statsapparater oppe.

Det er blevet påpeget at der er et mildest talt suggestivt sammenfald imellem et af Snowdens NSAs dokumenter og timingen af første release med denne kodedetalje, men det overbeviser mig ikke. Primært fordi “PRISM” handler om “direkte opsamling fra ${FIRMA}s servere”, mens den her “fejl” kræver Man-In-The-Middle aktiviteter hvor Apple-dimsen nu end befinder sig.

I min optik er det meget mere sandsynligt at dette er en genistreg fra en agent for nogen Apple aldrig ville række en lillefinger.

Og det kan være stort set hvem som helst:

Rusland, Den ${land}ske Mafia, Kina, Israel, Microsoft, The Laundry, Bilderberg-Verdens-Regeringen, Frimurerne, Korsridderne, Den Hemmelige Soviet, De Bayerske Illuminati, osv. osv.

(Sorter selv listen så den passer til dine fordomme)

Det lange og det korte er at nogen ville have adgang til at lege Man-In-The-Middle med kommunikation fra Apple devices og de fik det.

… indtil det blev opdaget.

Og her kommer så ironien ind i billedet.

I Danmark har både denne og den forrige regering haft meget travlt med at mørklægge alt muligt fra befolkningen, fra helt simple spørgsmål som “Er Danmark i Krig nu ?” og opefter, kulminerende med Mørklægningsloven.

Men samtidig er de iPhones og iPads som MF’er og embedsfolk render rundt med og hvorpå de roder med præcis dette mørklagte materiale, trods gentagne advarsler, pivåbne på grund af sikkerheds “brister” som denne.

“Enhver passende raffineret teknologi kan ikke skelnes fra ren magi” skrev Arthur C. Clarke for 52 år siden og nogen har tydeligvis hverken gået på Hogwarts eller lært nok om computere og derfor overhovedet ikke styr på teknikken.

phk

Posted in computer.

It-startup-livet i Silicon Valley får sin egen komedieserie på HBO

Det lover godt for en komedieserie, der skal tage sig satirisk af it-verdenen, at én af hovedkræfterne bag, er Mike Judge, der stod bag filmen Office Space. Filmen med den episke uddeling af fortjente tæsk til en faxmaskine og en næsten alt for realistisk fremstilling af mellemledere og eksterne konsulenter.

Nu skal Mike Judge, der i øvrigt også stod bag Beavis and Butthead, hvis du var nervøs for, at det ville blive for alvorligt, tage sig af tilværelsen som it-startup i Silicon Valley i en ny tv-serie af samme navn på HBO.

Serien får premiere til april, men i den første trailer for serien, sørger HBO for slå tonen an ved at kalde Steve Jobs for en “poser”, altså en person der udgiver sig for at være noget, han ikke er.

Silicon Valley i San Francisco-området har tidligere været genstand for kærlig behandling fra delstatsrivalerne i Hollywood i Los Angeles, hvor den største succes nok har været filmen The Social Network om skabelsen af Facebook.

Tv-serien Silicon Valley ser dog ud til at være slået an i en noget mere ligetil satirisk tone, men tiden vil vise, om det også er humor for it-nørderne, eller om det er humor på it-nørdernes bekostning. Døm foreløbig selv i traileren.

Posted in computer.