Monthly Archives: February 2014

RETTET: En særdeles hård kritik fra værten Jeremy Clarkson fra BBC’s verdenskendte bilprogram Top Gear får nu den danske superbilproducent Zenvo til at svare igen.

»Bilen fik problemer under Top Gear-udsendelsen. Men bilen havde også vist gode resultater under testene,« skriver Zenvo i en pressemeddelelse på sin hjemmeside.

Under den første test brændte bilens kobling af. Men det skyldes ifølge Zenvo, at Top Gears chauffører havde ‘driftet’ i den i en hel time.

Efter at koblingen var blevet udskiftet hjemme i Danmark, sendte Zenvo bilen tilbage til Top Gears testbane, hvor der efter en times kørsel udbrød brand i bilen. Branden skyldes ifølge Zenvo en fejl i en ventilator fra en anerkendt underleverandør, og Zenvo lover fremover at teste alle ventilatorer, før de dyre biler bliver leveret til deres velhavende ejere.

I pressemeddelelsen kommer Zenvo ikke ind på, hvorfor bagbremserne svigtede under den første test. Til gengæld har bilproducenten indvendinger imod de forhold, som bilen blev testet under, da Top Gears racerkører, The Stig, som sædvanlig skulle se, hvor hurtigt han kunne få bilen rundt om banen på.

»Top Gear præsenterede en omgangstid, som The Stig præsterede på en dag, hvor kørsel på grund af lave temperaturer og ekstremregn blev frarådet i store dele af Storbritannien. Vejrforholdene og vandet på banen mindskede trækkraften på bilens 345/30 ZR20 bagdæk og resulterede i omgangstider, der ikke viser bilens sande potentiale under tørre forhold.«

Zenvo er i pressemeddelelsen fortørnet over, at Top Gear hverken viste, at bilen nåede en tophastighed på 304 km/t, eller at den klarede at accelerere fra 0-100 på 2,69 sekunder. Men faktisk viste speedomeret flere gange hastigheder omkring 304 km/t – og Jeremy Clarkson fortalte, at bilen ’tilsyneladende har en tophastighed på 233 mph (375 km/t).’

Alligevel vil Zenvo gerne sende bilen tilbage til endnu en test hos Top Gear – men kun på en tør bane.

Se testen fra Top Gear:

Forestil dig, du står i din dagligstue, og at den pludselig bliver lavet om til en slagmark midt i et krigsspil, du har gang i på din smartphone.

Det er en af idéerne bag Google Tango, som er et projekt, hvor Google tester realtime 3D-animationer udført af smartphones, skriver amerikanske Techcrunch.

Foreløbig bliver 200 særligt udvalgte udviklere udstyret med en smartphone, der har både et almindeligt 4 MP-kamera installeret og dertil også en sensor til at måle dybden af for eksempel din dagligstue og samtidig en bevægelsessensor. Foruden det er telefonen udstyret med både kompas og et gyroskop.

Alle de data indsamles til 250.000 3D-målinger i sekundet og animerer direkte på skærmen af telefonen. Meningen er, at blandt andre spiludviklere kan bygge spil op, som tager udgangspunkt i den verden, du rent faktisk befinder dig i. Men også løsninger til eksempelvis blinde mennesker vil på sigt kunne gøre en smartphone langt mere brugbar til at navigere rundt indenfor, hævder Google.

Fremtidens apps, som understøtter 3D-teknologi, skal skrives i Java og C/C++, og de 200 særligt udvalgte udviklere skal lave forsøg med både spil og apps til indendørs navigation. Projektet er startet af computeringeniør Johnny Lee, som tidligere har arbejdet med bevægelsessensoren Microsoft Kinect i selvsamme firma, skriver Techcrunch.

Du kan se Google Tango beskrevet af Google selv i denne YouTube-video:

Odder Kommune var den første danske kommune, der besluttede at udlevere en iPad til samtlige skoleelever. Det kostede otte millioner kroner i anskaffelse og yderligere 330.000 i reparationer det første år. Men brugen af tablets kan give resultater, tyder resultaterne af et igangværende forskningsprojekt på. Det skriver Computerworld.

Forskere Umeå Universitet i Sverige har studeret brugen af iPads i skolerne i Odder, og de foreløbige resultater peger i retning af, at det i høj grad afhænger af lærernes evner til at integrere udstyret i undervisningen.

Der er således observeret fremskridt i elevernes læring i 8 ud af 15 klasser. Her havde lærerne indpasset brugen af iPads i undervisningen. I den anden halvdel var teknologien ikke lagt tilstrækkeligt ind i undervisningsplanen, og elevernes iPads blev derfor ikke udnyttet til at understøtte læringen, konkluderer forskerne.

I Odder Kommune har observationen også været, at det har taget mere end et år med iPads, før eleverne for alvor så deres tablet som mere end et legetøj og begyndte at bruge dem som et læringsredskab.

De svenske forskere vurderer, at beslutningen om at udlevere ét bestemt stykke hardware til alle elever har været en fordel, fordi lærerne kun har skullet lave én undervisningsplan og ikke tage hensyn til forskelligt udstyr, som det ville have været tilfældet, hvis eleverne havde fået frihed til selv at medbringe udstyr hjemmefra.

Den model har man valgt på Sejs Skole i Silkeborg Kommune, hvor eleverne på mellemtrinnet frit kan tage udstyr med hjemmefra eller låne en bærbar pc på skolen, skriver Folkeskolen.dk.

Her har man valgt, at brugen af teknologi i undervisningen skal være så uafhængig af platformen som muligt, selvom det har givet problemer med især de undervisningsmidler, som udgives af forlagene.

»Med ‘bring your own device’ har vi også sagt ‘any device’. I stedet for at stille mange krav siger vi: Kom med det, I har. Det skal bare have det helt grundlæggende, en webbrowser og et skriveprogram. Så tager vi den derfra,« siger skoleleder Kristian Mikkelsen fra Sejs Skole til Folkeskolen.dk.

Efter mange års kritik af DR’s streaming-tilbud, kunne mediegiganten onsdag fejre, at alt video-indhold nu er flyttet til servere hos Akamai, næsten halvandet år efter, at beslutningen om at outsource streaming-opgaven blev taget.

Dermed er det ikke kun servere i DR-byen, der skal håndtere tv-hungrende danskere, som i stor stil lige skal indhente en tv-serie, før næste afsnit begynder søndag aften. Akamai sender indholdet ud til servere mange steder, blandt andet hos store internetudbydere, så danskerne fremover ikke skal slås med en forpustet DR-server, når de vil se Arvingerne på nettet.

Men at flytte selve distributionen til en ekstern leverandør er kun en del af det kvalitetsløft, DR’s streaming-tjeneste nu har fået, fortæller selskabets streaming-manager Thomas Elton Jensen.

»Vi har bygget en stor del om i grundmotoren i vores player, så vi fik den tilpasset Akamais streaming og kunne give brugerne en bedre brugeroplevelse. Det var et skift, vi ville have lavet under alle omstændigheder, men flytningen til Akamai var en god anledning,« siger han til Version2.

Playeren, altså videoafspilleren i browseren, har DR selv løbende udviklet, og i den nye version lænede udviklerne sig op ad de streaming-teknologier, som leverandøren Akamai bruger. For eksempel brugte DR et plugin fra Akamai til afspilleren.

Blandt forbedringerne er ’adaptive streaming’, så seerne altid får den bedst mulige kvalitet, ud fra den båndbredde, der er til rådighed i streaming-øjeblikket. Da enkelte har haft problemer med funktionen, er der stadig mulighed for at vælge manuelt mellem fire videokvaliteter, fra cirka 125 kb/s til 1.700 kb/s.

HQ-kvalitet – ikke HD

Den løbende måling af båndbredden og justering af kvaliteten krævede et nyt streaming-format, så DR er gået væk fra det gamle RTMP, som blev brugt længe i Adobes Flash-afspiller. Nu bliver videofilerne serveret gennem formaterne HLS, som bliver brugt i blandt andet iOS, og HDS, som nu er standard i Flash-afspilleren.

»Der er mange i branchen, der er skiftet til HLS og HDS, for her bliver strømmen af video delt op i små sekvenser. Det gør det meget mere robust, og du kan nemmere lave dynamiske skift af kvaliteten, uden at brugeren oplever det. Videoen bliver sendt i små stykker på 10 sekunder, så playeren kan i teorien optimere båndbredde hver 10. sekund,« siger Thomas Elton Jensen.

Selve videoformatet er stadig H.264, som DR skiftede til for fire år siden.

»Det er vores grundformat, og det har vi valgt at fortsætte med, fordi det er standardiseret og meget brugt. Og så kan vi bruge de samme filer i mange år, uden at skulle reformatere hele vores arkiv,« siger han.

Udsendelserne bliver lagt ud i det, DR kalder HQ-kvalitet, som ikke er i HD-opløsning, men et sted midtimellem standard-definition og high-definition. Det er et spørgsmål om en passende balance mellem båndbredde og økonomi, forklarer Thomas Elton Jensen.

Kan trække netstikket ud i tre minutter

Den nye afspiller sørger også for længere tids buffer, så risikoen for at ’filmen knækker’ bliver kraftigt formindsket. Tidligere blev der gemt omkring 10 sekunders video i bufferen, men nu gemmer afspilleren op til tre minutters buffer.

»Hvis forbindelsen er god nok, vokser den interne buffer, så hvis man har set en udsendelse i noget tid, har man tre minutters buffer. Det gør det meget mere robust end før. I princippet kan man hive netstikket ud i tre minutter, uden at man får problemer,« siger Thomas Elton Jensen.

Med forbedringerne kan DR’s streaming-folk nu føle, at de leverer et produkt, der er på niveau med omverden.

»Teknisk med vores nye streaming platform er vi nu på omdrejningshøjde med resten af branchen. Førhen har vi nok været lidt bagud på streaming-teknologier, men nu har vi taget et større skridt frem,« vurderer han.

En af udfordringerne er, at DR skal leve op til særlige behov som en public service-station.

»Vi ønsker at dække mange slags brugere og devices, også ældre mobiltelefoner og ældre Flash-playere. Generelt skal vi ud bredere end de kommercielle firmaer, som hurtigere kan vælge den nyeste teknologi med bedre kvalitet. Vi skal ofte bruge en lidt ældre teknologi, for at kunne dække bredere,« forklarer Thomas Elton Jensen.

I dag er telefoner og tablets blevet populære som medieafspillere, og derfor arbejder DR også på apps til iOS, Android og Windows Phone, der skal være klar til sommer.

»Det er nyt for os at skulle lave TV-apps på disse platforme. Teknisk set er vi allerede godt i mål med den nye streaming-platform, så nu handler det meget om at lave nogle gode apps med det rigtige look-and-feel,« siger han.

Regeringen og partierne bag aftalen om patentdomstolen er blevet enige om at oprette en lokal dansk afdeling af patentdomstolen.

Det vil betyde, at når danske virksomheder skal føre sager om patentkrænkelser i Danmark, vil de altid have mulighed for at føre sagen på dansk med en dansk dommer til stede, hvis altså Danmark ved tilslutter sig den europæiske patentreform ved en folkeafstemning.

I en pressemeddelelse siger Venstres politiske ordfører, Ellen Trane Nørby, at hun er glad for, at der er sikret bred opbakning til en lokal afdeling af patentdomstolen. Det giver en åbenlys fordel for danske virksomheder, at den lokale afdeling af patentdomstolen får dansk og engelsk som sprog, så virksomhederne selv kan vælge, hvilket sprog de ønsker, at deres sager skal føres på, lyder det.

»Samtidig giver det mulighed for, at den lokale danske patentdomstol kan tiltrække sager fra andre lande, og på den måde kan vi styrke den lokale danske domstols ekspertise og kapacitet,« siger Ellen Trane Nørby.

Folkeafstemningen finder sted den 25. maj.

Enhedslisten og Dansk Folkeparti er uden for aftalen.

Politikere og embedsfolk i EU-institutionerne har i årevis ført kamp mod de ekstravagante beløb, som det tidligere kostede at bruge sin mobiltelefon i et andet EU-land.

Og nu sætter EU-folkene det endelige dødsstød ind: Roaming skal være helt afskaffet fra 15. december 2015, altså om 22 måneder. Dermed bliver det ikke tilladt for teleselskaberne at opkræve en særlig pris for at bruge telefonen i et andet EU-land, hverken til tale, sms’er eller mobildata, melder Jens Rohde, Venstre-medlem af Europa-Parlamentet, ifølge TV2.dk.

Han fortæller, at en aftale mellem Europa-Parlamentet og EU-Kommisionen faldt på plads torsdag. Nu mangler så bare de enkelte medlemslandes accept af planen om at afskaffe roaming, gennem EU’s ministerråd, men det mener han ikke vil være en forhindring. Aftalen bliver formelt vedtaget på mandag den 24. februar, hvorefter den så skal indgå som en af brikkerne i den store, samlede telelovgivning, som EU arbejder på.

Hos brancheforeningen for de danske teleselskaber er der naturligvis ikke begejstring. I en skriftlig melding skriver Teleindustriens direktør Jakob Willer, at afskaffelsen af roaming vil smitte af på teleselskabernes mulighed for at investere i bedre mobilnetværk for brugerne.

»Investeringer, som der er brug for i både Europa og i Danmark til at lukke mobilhuller og sikre adgang til bredbånd for alle.Det burde politisk være en lige så høj prioritet at sikre investeringer i udbygning af mobilnet som at sikre lave forbrugerpriser,« skriver han.

Selvom de lukrative roaming-takster forsvinder fra teleselskabernes indtægter, vil det næppe føre til højere priser for de danske telekunder nu og her, vurderer foreningen, men måske på længere sigt.

»Det er Teleindustriens vurdering, at indgrebet ikke umiddelbart vil resultere i højere nationale priser for mobiltelefoni. Men det er da klart, at indgrebet vil kunne lægge en dæmper på den priskonkurrence, som danske forbrugere har nydt godt af i mange år,« skriver Jakob Willer.

EU har i flere omgange sat et prisloft for roaming, i første omgang for sms’er og taletrafik, og siden også datatrafik. Første regulering af mobildata skete på engros-priserne, altså hvad teleselskaberne skulle betale det udenlandske selskab for ydelsen. Men da heller ikke det var nok til at få priserne ned, kom der også et prisloft for datatrafik.

Det spørgsmål kan jeg høre, mange it-ansvarlige efterhånden får fra ”Forretningen”, ledelsen og alle de andre, der skal bruge it’en til at få deres job gjort. De stiller det, når de ikke kan forstå, der skal være så meget snak om it -infrastruktur, svartider, servicevinduer, sikkerhed, systemopdateringer med meget mere. For cloud – den allestedsnærværende lyserøde sky -– det lyder da som løsningen på samtlige problemer! It-leverandører lover ro i maven, uafbrudt søvn om natten, slut med alle dine bekymringer, hvis bare du lægger det hele ud i skyen!

På en eller anden måde er skyen/cloud blevet tidens mantra, og det er selvfølgelig den vej, udviklingen går. Vi er der bare først, når teknologien er med, og det er den slet ikke endnu.

Samtidig er det stadig en kæmpe udfordring at få de forskellige systemer til at spille sammen – også når de ikke engang ligger i skyen. Så selvom salgsdirektøren nogle steder egenrådigt kan indkøbe et CRM-system i skyen, bliver han på et tidspunkt nødt til at runde it-afdelingen, hvis han vil have CRM til at spille sammen med fx ERP og BI i virksomheden. Og hvis man bruger et BI-system, der trækker data ud af alle de lokale systemer (også CRMen), og bruger det som beslutningsgrundlag, får man i sagens natur problemer, hvis man rykker et af de lokale systemer ud i skyen. For det, mange glemmer i deres overvejelser er, at der skal skabes integration mellem tingene i skyen, før de kører, som vi er vant til.

Så hvis man overvejer at flytte fx ERP- eller BI-systemer ud i skyen, skal man nødvendigvis stille sig selv spørgsmålet: ”Er det muligt for mit systemkompleks? ” Og svaret vil i 80 – 90 % af tilfældene være nej. For de systemer og løsninger, de fleste virksomheders forretning er baseret på, kan i dag ikke leveres som en færdig softwarepakke tilgængelig via en browser eller en app og uden anvendelse af VPN-tunnel eller andre dedikerede connections mellem brugerens adresse og udbyderen. Langt de fleste af de systemer, virksomheder bruger i dag, er hverken født eller forberedt til cloud, og derfor er der ikke nogen, der leverer dem som en cloud service.

Det man kan i dag, for at undgå selv at skulle løse alle it-opgaver, er i hovedtræk tre ting:

1. Man kan outsource driften af ERP-systemer, BI-løsninger og lignende forretningskritiske systemer og på den måde langt hen ad vejen få dem ud af sit hår. Men det er ikke det samme som at ”lægge dem ud i skyen”. Outsorcing er en gammel traver, som alle ved, ikke nødvendigvis automatisk giver adgang til en bekymringsløs tilværelse for hverken it-chefen, den administrerende direktør eller andre involverede parter.
2. Man kan købe sin infrastruktur som en service og betale efterforbrug i stedet for selv at foretage initial investeringen.
3. Købe services fra cloud systemer, det vil sige systemer der er udviklet i skyen, fx Microsoft Office 365 og e-conomic.

Den gode nyhed er, at de store spillere langsomt men sikkert er begyndt at dreje deres softwareudvikling mod, at systemerne skal være cloud-ready. I sidste uge var jeg på IBM’s PartnerWorld Leadership Conference, hvor de for alvor meldte ud omkring deres erkendelse af, at man ikke ”bare kan flytte tingene ud i skyen”. Succes med cloud kræver, at tingene skal være født i skyen eller være designet til at kunne leveres som en cloud service.

Så for at svare på det spørgsmål, der synes at være på alles læber for tiden: Nej, man skal ikke regne med, at man kan flytte ”det hele” ud i skyen i ét hug. Man kan måske erstatte nogle af ens eksisterende systemer med en service leveret fra skyen, eller man kan få dele af sin it-infrastruktur leveret som en service. Sidstnævnte, infrastruktur as a service, er ifølge IDC det, markedet i dag tager hurtigst imod, fordi mange har opdaget, at man så selv slipper for at arbejde med vedligehold og systemopdateringer, triviel daglig drift, firmwareopdateringer, serviceaftaler, kapacitetsplanlægning, 24/7 beredskab m.m. Så den mest realistiske start på rejsen ud i skyen kunne for de fleste danske virksomheder starte i serverrummet. Og så er man da på vej!

Version2 holder datacenterkonference den 13. marts 2014. Læs mere og tilmeld dig her.

Det er måske ikke så mange danskere, der endnu kender til WhatsApp, som Facebook i denne uge købte for svimlende 103 milliarder kroner. Men mens mange danske mobilkunder har investeret i abonnementer med ubegrænset sms-forbrug, så er de små beskeder stadig en stor indtægtskilde for teleselskaber verden over. Det er tjenester som WhatsApp i færd med at lave om på, skriver Bloomberg News.

Det anslås, at tjenester som WhatsApp, der lader brugerne sende beskeder til andre brugere over hele verden for blot én dollar om året, allerede i dag koster teleselskaberne 177 milliarder kroner i tabte sms-indtægter om året.

Eller set fra forbrugernes synspunkt sparer de 177 milliarder kroner om året. Det er grunden til, at WhatsApp på blot et par år er nået op på 450 millioner brugere. Antallet af brugere er i en størrelsesorden, hvor stort set kun Google, Facebook og Microsoft kan være med.

Ifølge Bloomberg News vurderer analysefirmaet Ovum, at WhatsApp og deres konkurrenter vil koste teleselskaberne 294 milliarder kroner om året i 2016.

Forudsætningen for disse tjenester er den samme som udbredelsen af eksempelvis Skype til telefoni, nemlig adgang til internet. For WhatsApp gælder det internet på mobiltelefonen, og med over én milliard solgte smartphones i 2013 er det i dag et enormt marked for beskedtjenester, der kan spare på sms-forbruget ved at bruge data i stedet.

One.com er ved at være på benene igen, efter et stort DDoS-angreb satte ind fra omkring klokken 8.30 fredag morgen, rettet med den danske hosting-leverandør. Angrebet har voldt problemer for en del af virksomhedens kunder i hele verden, ligesom det har været svært at tilgå One.com’s egen hjemmeside.

»Vi har en række peering-punkter rundt om i Europa til forskellige internet-exchanges. Den struktur har vi netop opbygget for at imødegå denne slags situationer. Alle disse punkter er under angreb. Det virker meget voldsomt og meget koordineret. Det er omfattende, og det har stået på i lang tid,« siger talsmand og direktør hos One.com, Thomas Darré Medard Frederiksen.

Han fortæller, at virksomheden nu har inddæmmet angrebet så meget, at det kun skulle være omkring 0,05 pct. af de mere end én million kunder, der stadig er berørte af angrebet.

»Dette angreb er overraskende voldsomt. Det er aldrig noget, vi har set før,« siger Thomas Darré Medard Frederiksen.

Når det alligevel er lykkedes at sende One.com til tælling, trods virksomhedens oprustning i forhold til netop den slags situationer, så hænger det formentlig sammen med typen af angreb. Det er nemlig foregået ved at udnytte en sårbarhed i de såkaldte NTP-servere til tidsstyring, der står rundt omkring på nettet.

Version2 har tidligere beskrevet sårbarheden, som kan bruges til at forstærke et DDoS-angreb mange gange. Det kaldes amplification og teknikken kaldes DRDoS eller Distributed Reflective Denial of Service. Det reflekterede element består i, at en angriber sender en pakke til en sårbar NTP-server, som sender en pakke, der er mange gange større, videre til målet for angrebet.

Ifølge den amerikanske it-sikkerheds-varslingstjeneste US-Cert, der for nyligt udsendte en advarslen om teknikken, kan datamængderne forøges med mere end 500 gange på grund af sårbarheden i NTP-servere.

»Ja, det er relateret til NTP. Langt hovedparten af angrebet kommer fra NTP-servere rundt omkring på internettet, som ikke er patchede. I øvrigt er alle vores egne servere patchede i forhold til denne NTP-sårbarhed,« skriver Thomas Darré Medard Frederiksen i en opfølgende mail til Version2.

Han kan på nuværende tidspunkt ikke sige noget om antallet af IP-adresser, der måtte have været involveret i angrebet.