Monthly Archives: February 2014

For første gang siden udbruddet af finanskrisen i 2008 må it-producentens HP’s danske afdeling lægge ryg til et underskud.

I 2012/2013 fik HP Danmark et minus på driftsresultatet på 20,5 millioner kroner og et samlet underskud på 10 millioner kroner, hvilket er en tilbagegang på 30 millioner kroner.

De røde tal skyldes først og fremmest, at HP er blevet dårligere til at tjene penge på sin danske forretning.

Indtægterne fra salget er faldet med 6,5 procent til godt 3,2 milliarder kroner. På samme måde er udgifterne til vareindkøb faldet – men ikke lige så meget som omsætningen.

Det gnaver en god bid af selskabets bruttofortjeneste, som falder med 75 millioner kroner til 356 millioner kroner – en tilbagegang på hele 17,5 procent.

For at få de økonomiske ender til at mødes har HP Danmark igen-igen skåret ned på udgifterne til løn. I alt er 31 job forsvundet, så den samlede bemanding i 2012/2013 lå på 417 ansatte.

Hvert fjerde job væk
HP’s kommunikationschef Henrik Kirkeskov oplyser, at nedskæringerne i personalestyrken ikke har ramt Danmark nær så hårdt som resten af HP’s globale organisation.

Det er dog langt fra første gang, at HP i Danmark skærer ned i sin organisation. Tilbage i 2009 havde selskabet 552 ansatte. Dermed er mere end hvert fjerde HP-job forsvundet siden 2009.

HP’s danske ledelse skriver i regnskabet, at resultatet er “acceptabelt” og henviser til den forsatte tilbageholdenhed i den danske økonomi. HP Danmark er desuden underlagt en fem-årig genopretningsplan. Alligevel har man formået at bevare eller øge sine markedsandele på de vigtigste markeder.

Ekstraordinære udgifter
“Vi har afsat penge til den fem-årige reorganiseringsplan, som vi er i gang med. Det giver ekstraordinære udgifter. Samtidig har den hårde konkurrence betydet, at vi har brugt penge på at fastholde vores markedsandele,” siger Henrik Kirkeskov.

Eksempelvis er HP nummer to på markedet for netværksløsninger, mens man på servermarkedet fortsat er den suverænt største aktør med en markedsandel på 55 procent. Det samme gør sig gældende på printermarkedet, hvor HP også sidder på mere end halvdelen af markedet herhjemme.

HP har dog det seneste år mistet sin førerposition indenfor pc’er, hvor Lenovo effektivt har distanceret HP som den største spiller i Danmark.

Læs også:

Netdesign i ny overraskende alliance

HP’s chef i Danmark: Her er min ledelsesfilosofi

Hvis den amerikanske drøm findes, må WhatsApp-stifteren Jan Koum om nogen være eksemplet på det.

For 37 år siden blev han født i en ukrainsk landsby uden for Kiev. I et hus uden varmt vand.

I dag står han til at modtage en bankoverførsel af den slags, der vil få de fleste mennesker til at falde bagover.

Ifølge det amerikanske magasin Forbes ejer Jan Koum 45 procent af WhatsApp, og i skrivende stund er han dermed god for i omegnen af 37 milliarder danske kroner.

Kom til USA som 16-årig
I et længere portæt af Jan Koum, som Forbes har bragt, bliver det fortalt, at han som 16-årig flyttede til Californien med sin mor.

Her tjente moderen til dagen og vejen som dagplejemor, indtil hun få år senere fik konstateret cancer og måtte leve af invalidepension og fødevarekuponer (såkaldte “food stamps”), mens Koum selv tjente penge ved i sin fritid at gøre rent i en købmandsforretning.

I 2000 døde moderen, og Koum, hvis far forinden var død hjemme i Ukraine, var pludselig alene.

I forbindelse med et studiejob som sikkerhedstester for Ernst & Young skulle han løse en opgave for internetgiganten Yahoo. Her mødte han sin senere forretningspartner Brian Acton, der var ansat hos Yahoo. 

Kort tid efter fik Koum selv et job hos Yahoo, hvor de to arbejdede side om side frem til 2007, da de begge forlod deres job.

WhatsApp startede med et iPhone-køb
Blot to år senere blev grundstenen lagt til WhatsApp.

Jan Koum havde gået uden reelt arbejde i knap to år, da han købte sin første iPhone. Her fik han øjnene op for Apples nye App Store, der var ved at kickstarte en hel industri af app-producenter.

“Jan viste mig sin adressebog,” fortæller en af Jan Koums gamle kammerater ved navn Alex Fishman til Forbes.

“Og han tænkte, at det ville være cool, hvis folk ud for hvert eneste navn kunne have en status.”

Han forestillede sig, at folk ud for deres navn i adressebogen kunne skrive en status, hvor de oplyser, at deres telefon var ved at løbe tør for strøm, eller at de i øjeblikket var i fitness-centeret og ikke kunne besvare opkald.

Jan Koum besluttede sig for at lave en app, der havde en funktion i stil med netop dette.

App’en fik navnet WhatsApp, fordi det næsten lød som “What’s up”.

Fortsættes …

For 150 år siden var damp samfundets drivmiddel, og en dygtig ung ingeniør kunne være med til at forme samfundets rivende udvikling.

Men nu? Nu er det nok bedst, hvis de får lov til at stifte bekendtskab med programmering. Og ikke kun fordi du hemmeligt håber, at dine børn som 22-årige sælger deres internettjeneste for en fantasillion til Google, men lige så meget fordi data, kode og struktureret tankegang er det lim, som holder vores komplekse it-drevne samfund sammen.

Men på trods af flere basale programmer og tjenester er det ikke altid lige lidt at få forklaret de små ivrige hjerner, hvordan man egentlig kommer i gang med at bygge sine egne programmer. Og der er oftest ikke meget hjælp at hente i skolen.

Det var den tanke, som har fået fagforeningen HK til at stable et kursus på benene målrettet dig, som vil lære børn og unge at programmere.

“Chancen for at programmering kommer på skemaet i folkeskolen er desværre lig nul. Der mangler efteruddannelse af lærerne og ikke mindst tid,” forklarer faglig konsulent Jeppe Engel fra HK om, hvorfor fagforeningen tilbyder undervisningsforløbet.

Jeppe Engell påpeger, hvordan der lige nu er spændende produkter, som giver alle muligheder for at komme i gang – som det åbne Minecraft-spil, det kreative Lego Mindstorms eller open-source programmerings/selvbygger-projektet Arduino. Men at det samtidig kan være svært at vide, hvordan man skal hjælpe sine børn med at komme i gang.

Gratis kursus – for medlemmer
Kursusforløbet, som er gratis for medlemmer af HK, dækker derfor både flere af de populære tjenester som Scratch, Stencyl og App Inventor – men lige så vigtigt er at få lært deltagerne at lære fra sig, så børn og unge forstår det.

“Der er heldigvis masser i Danmark, som kan kode, men at lære børn at kode er en anden ting. Det kræver, at man kan forklare elementer på en god måde,” forklarer Jeppe Engell.

Han tilføjer, at HK håber at se både lokale og HK-arrangementer for børn, som et resultat af undervisningsforløbet. Og påpeger samtidig at der allerede nu findes gode lokale initiativer som CodingPirates, som fra marts mødes hver onsdag på IT-Universitetet i København.

For at deltage på HK’s kursus i undervisning af børn og unge skal du være medlem af HK. Kurset er gratis for medlemmerne. Der er ingen formelle krav til dine evner, men du skal have kendskab til et eller flere gængse programmeringssprog for at kunne deltage.

Ansøgningsfristen er mandag den 24. februar. Og du skal være indstillet på at deltage på en obligatorisk kick-off weekend 22 og 23. marts i Svendborg. Resten af kurser foregår online for at sikre den størst mulige fleksibilitet. Du kan læse mere om undervisningsforløbet her.

Læs også: Tre tjenester, her kan ungerne lære at kode

Københavns Politi har beslaglagt et stort parti falske iPhone 5, men inden nåede flere hundrede at blive solgt via en butik på Vesterbro.

Mobilerne er på ydersiden gode efterligninger, til gengæld imponerer de ikke softwaremæssigt i forsøget på at ligne iOS 6, Apples mobile styresystem.

Computerworld har haft mulighed for at prøve en af de falske modeller, og det så sådan her ud, da vi startede den op første gang:

Det er også muligt at se billeder af softwaren i dette galleri.

Hvis du har været uheldig at købe en af de falske telefoner, eller ved i hvilket land de er produceret, hører vi gerne fra dig.

Kontakt: [email protected]

ComputerViews: De danske it-leverandører udfordres frontalt af de asiatiske firmaer, der for alvor er begyndt at få øjnene op for mulighederne i det danske marked.

Engang i en ikke så fjern fortid bestod det asiatiske element i den danske it-branche primært af outsourcingen af kode-opgaver til asiatiske lande, hvor udviklere og kode-folk løste de tilsendte opgaver på de store kodefabrikker i ikke mindst Mumbai i Indien.

I dag er vi et skridt videre, og konsekvenserne er så småt begyndt at kunne mærkes.

For asiaterne – inderne og kineserne -  vil levere varen, og den vare mener de ofte – måske ikke overraskende – at deres egne folk bedst kan levere.

Indisk satsning
Således har Danmarks toneangivende og største telefirma, TDC, valgt at satse på hele to af slagsen, nemlig indiske Tata Consultancy Services (TCS) og kinesiske Huawei, der begge skal stå for kæmpe-leverancer til TDC i de kommende år.

Tata med i alt 285.000 ansatte og operationer i 44 lande overtog i februar 2012 TDC’s it-drift og it-udvikling fra CSC, som dermed mistede sin største private kunde herhjemme.

Det kan du læse mere om her.

Og i september sidste år meddelte TDC, at kinesiske Huawei formedelst fire milliarder kroner over seks år skal drifte og stå for TDC’s mobilnetværk, der er Danmarks største.

Også indiske TCL og den den indiske kodegigant Wipro – med i alt 145.000 ansatte verden over – satser målrettet på Danmark, hvilket du kan læse mere om her: Indisk gigant rykker massivt ind i København: vil hapse danske udviklerjob.

De store asiatiske it-leverandører er med andre ord for alvor begyndt at lande drifts-opgaver af den helt store kaliber i Danmark.

Fortsættes …