Monthly Archives: February 2014

Klokken er 10.00 fredag formiddag. Du henter en kop kaffe og sætter dig til rette. Samme sted, samme sofa som sidst. På whiteboardet er intet ændret, og gudhjælpemig om ikke også ansigterne er identiske med dem i sidste uge. Nå, om ikke andet har du da nu en time til at planlægge weekenden.

Mange af os kan nikke genkendende til en kultur, hvor man bare møder op – og ikke har megen fokus på også at være til stede mentalt. Men det kan og skal der ændres på ifølge Povl Christian Henningsen, rådgiver i ledelse og kommunikation og forfatter til bogen ‘Gode møder’. Her giver han syv gode råd til hvordan:

Klik her, hvis du vil indenfor på et jobsite, der er målrettet ingeniører.

1. Mening med galskaben
Det giver næsten sig selv: Der skal være en grund til at mødes. Den, der har ansvaret for mødet, skal spørge sig selv: Hvorfor mødes vi? Nogle gange kan en mail gøre det.

2. To til tango
Der kan være mange forskellige grund til at mødes: Idégenerering, virksomheds-update, et indspark til energien – eller måske trænger I bare til at se hinanden i øjnene og få samling på tropperne. Men sørg for, at folk ved, hvad mødet handler om. Send en dagsorden ud. Helst en uge og mindst to dage i forvejen. Sørg for, at folk får tilsendt relevante dokumenter – salgsstatistik, budgetter o.lign. Gør det klart, hvis du forventer, at parterne skal møde op med et konkret indspark. Kort sagt: Klæd folk på – der skal to til tango.

3. Sex it up
‘Ting er ikke kedelige – de kan gøres kedelige’. Men det skal de ikke! Sørg for at gøre dagsordenen spændende. Det er ikke ligegyldigt, hvordan du formulerer dig. Opfat dagsordenen på samme måde som en privat festinvitation.

4. Energi smitter
Det handler i høj grad om krop og sprog. Som mødeleder skal du udstråle, at det er vigtigt. Sæt tempo. Signaler, at du vil det her, og du har respekt for, at andre har travlt. Husk, at energi smitter.

5. Sæt tid af og hold den
Tilføj en tidsramme til hvert punkt på dagsordenen. For eksempel: 1. ‘Jeg bruger ti min. på at underholde med firmanyt siden sidst.’ Og sørg for at holde tiden. En mødeleder skal kunne fornemme/styre tidsforbruget.

6. Skær igennem
Hænger sammen med ovenstående punkt. Hvis du ikke formår at skære igennem, havner I uundgåeligt i endeløse diskussioner. Start eksempelvis med at præsentere en idé og peg derefter to personer ud – én der taler for ideen, og én der taler imod. Slut.

7. Varier møderne
Det er tilladt at eksperimentere. Byt roller og vælg en anden til at lede mødet næste gang. Det får folk til at engagere sig.
Møde for to? Gå en tur i stedet for at sidde inde. Frisk luft og motion er lig med nye (flere) ideer. Hold mødet et andet sted, eller hvad med at arrangere et sønderjysk kaffebord med kridhvide duge og virkelig gode kager. Det giver en helt anden stemning og masser af god karma, fordi der er lagt tanke og engagement bag rammerne om mødet.

Slutteligt vil Povl Christian Henningsen minde om, at man ikke behøver at gøre det sværere, end det er. Det handler ‘bare’ om at træffe bevidste beslutninger i stedet for at ryge ind i den hovedløse mødespiral. Det kræver blot én, der siger: ‘Nu ændrer vi på den her mødekultur’.

Energi for milliarder af kroner går hvert år til spilde i danskernes varmtvandssystemer, da to tredjedele af energiforbruget er rent energitab, der aldrig når ud til hanen.

Det kan undre, at der ikke gøres noget for at begrænse det forbrug, da energiforbruget til varmt brugsvand i 2012 udgjorde 75 PJ ¬– eller en tredjedel af det samlede energiforbrug til boligopvarmning, svarende til en udgift på 10 milliarder kroner. Det er en tiendedel af Danmarks årlige energiforbrug på 760 PJ.

Ved at udvikle innovative løsninger – som vi er godt i gang med på andre energiforbrugende systemer – vil vi kunne reducere dette energitab til et minimum. Samtidig kan bakterievækst, der forårsager sygdomstilfælde og dødsfald, reduceres, ligesom der kan opnås en væsentlig bedre afkøling på det fjernvarmevand der anvendes til varmtvandsopvarmning.

Mange års politiske bestræbelser på at reducere Danmarks energiforbrug og gøre vores byggeri mere energieffektivt har helt undladt fokus på energi til varmt vand, selv om der kunne spares op til 6 milliarder kroner hvert år.

Allerede i 1983 skrev professor Kaj Ovesen, at: ‘Næsten alle distributionssystemer for varmt vand forsynes med cirkulation. De fungerer dårligt med energispild, vandskader og brugsmæssige mangler til følge’ (SBi-meddelelse nr. 9).

I 2005 blev der bevilget 1,8 mio. kr. i forskningsmidler (PSO) til at undersøge energitab i varmtvandssystemer, hvilket fik Ingeniøren til at bringe en omtale af projektet 13. maj 2005 med overskriften ‘Varmt vand giver enormt energispild’, hvor Benny Bøhm, daværende professor på DTU, blev interviewet. Bevillingen åbnede nu mulighed for en nærmere undersøgelse af hvor stort energitabet reelt var fra vores varmtvandssystemer.

Denne undersøgelse bekræftede, at der var tale om store energitab fra varmtvandssystemer – tab der er flere gange større end den energi, der går til selve opvarmningen af vandet. I boliger ligger energitabet typisk på 200 pct. og i kontorbygninger typisk på 900 pct. Dette varmetab fra rør i skakte og vandvarmere i teknikrum og i bryggers bidrager minimalt til opvarmning i opholdsrum – om vinteren.

Da rapporten udkom i 2009 bragte Ingeniøren igen en omtale, og flere landsdækkende aviser viderebragte historien. Men siden er interessen dog stort set udeblevet i Danmark.

Rapporten gav derimod genlyd i udlandet. På grund af denne rapport henvendte Hot Water Forum – en underafdeling af den amerikanske energiforening ACEEE – sig i 2012 til SBi i Danmark for at få et bidrag fra Europa med til den årlige energikonference om varmt vand afholdt i Berkeley Californien.

Jeg deltog i denne konference, hvor mit indlæg blandt andet havde følgende budskab: Energiforbruget til varmt vand i Danmark er størst i det tidsrum, vi ikke bruger det.

Med andre ord er energitabet fra vandvarmere og vandrør langt større i de mange timer, hvor varmtvandssystemer står standby, end selve energiforbruget til opvarmning af det varme vand, der tappes af hanen.

At der overhovedet findes en organisation som Hot Water Forum viser, at der er interesse for energibesparelser på varmt vand i USA. Der er således et marked i USA for energieffektive systemer og produkter. På konferencen blev der fremvist ideer/nyudviklede produkter til energibesparelser på varmt brugsvand, hvor der indgik danske pumper.

Der er et stort behov for større opmærksomhed omkring dette vigtige emne i Danmark, især fra offentlige instanser. Offentlige informationer om energibesparelser nævner ikke varmt vand.

Det er mit store håb, at mange andre end jeg, især myndigheder og politikere med ansvar for energiforbrug, miljø og sundhed vil tage fat i dette energispild. Det må have alles interesse, da vi alle får gavn af varmt vand i vores hverdag.

44 medicinske forskere er blevet meldt til Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU) for at begå samme fejl som professor Bente Klarlund Pedersen fra Rigshospitalet. Hun blev kendt uredelig af udvalgene i december, og flere af de forskere, som nu er indklaget, tog del i sagen mod hende, skriver Ugeskrift for Læger.

Advokat Jens Ravnkilde har indgivet klagen. Han hævder ifølge lægeugeskriftet, at 44 medicinske forskere har ‘forsømt at oplyse behørigt om genbrug af biopsimateriale, dvs. har tilsidesat reglerne om krydsreferencer til tidligere publikationer om beslægtet forskning under brug af samme biopsier.’ Advokaten lægger ikke skjul på, at han synes, at dommen over Bente Klarlund Pedersen var forkert.

Blandt de 44 forskere var flere involveret i sagen mod Bente Klarlund Pedersen. Det gælder blandt andet professor Ulla Feldt-Rasmussen, som var medlem af UVVU og var med til at dømme Klarlund. Derudover er blandt andre professor Henrik Galbo, som meldte den skandaleombruste forsker til UVVU blandt de 44 forskere, og det samme den verdensberømte Rigshospitalet-professor Niels-Erik Skakkebæk, der forsker i hormonforstyrrende stoffer.

En del af Bente Klarlund Pedersens forsvar overfor UVVU var netop, at hun kun havde gjort sig skyldig i noget, der var almindelig praksis. Hun fremlagde lister overfor UVVU over forskere, som havde fulgt samme praksis.

»Det gjorde jeg for at vise, at der er tale om en ganske udbredt praksis inden for den medicinske forskning, når man genbruger biopsier uden at krydshenvise,« siger Bente Klarlund Pedersen til Ugeskrift for læger.

Bente Klarlund Pedersen afviser overfor Ugeskrift for Læger at have noget med anmeldelsen at gøre, selvom der er sammenfald mellem hendes lister og de 44 forskere, der er indklaget for UVVU. Klarlunds lister er offentligt tilgængelige på nettet og kan derfor godt være brugt som baggrund for klagen uden hendes vidende.

Ifølge Ugeskrift for Lægers oplysninger kan UVVU tage Klarlunds dom op til genovervejelse allerede næste uge.

Aarhus Universitet afskediger nu op mod 196 medarbejdere og yderligere 162 har valgt at gå selv, efter at universitetet har nedlagt i alt 360 stillinger. TEK-NAT-fakultetet, som rummer Science & Technology, rammes hårdest med hele 149 afgange. Det skriver ForskerForum.

Fyringerne er en del af en større spareplan, som universitetets rektor satte i søen med en tale i november måned. I alt skal universitetet spare ca. 225 mio. kr.

»Det er tungt, men det er desværre nødvendigt. Det er trist, at vi skal sige farvel til dygtige medarbejdere, og man kan godt kalde det en kulturforandring, for universitetet har aldrig tidligere været igennem sådan en runde. Vi vil gøre det, vi kan, for at det ikke igen bliver nødvendigt at gennemføre den slags store sparerunder,« siger rektor for Aarhus Universitet, Brian Bech Nielsen til Jyllands-Posten.

De 149 afgange på Science & Technology-fakultetet består af 63 fyringer, 63 fratrædelser og 23 seniorordninger. Udover Science & Technology er administrationen hårdest ramt. Her er i alt 123 afgange mens Health-fakultetet forventes at have 85 – 87 afgange. Det humanistiske og det samfundsvidenskabelige fakultet forventes begge at have få afgange, men til gengæld spare på eksterne undervisere.

»Det er højere tal, end vi havde frygtet, og det kommer til at gøre ondt i lang tid. Samtidig vil sparerunden betyde, at der nu vil være en grundlæggende usikkerhed fremover, når man så pludseligt og omfattende kan gennemføre sådan en runde. Oveni får vi en lang periode med ustabilitet, fordi de afskedigede skal arbejde videre i opsigelsesperioden, samtidig med at der skal reorganiseres,« siger det videnskabelige personales tillidsmand, Per Dahl, til Jyllands-Posten.

Universitetet har afvist at fritstille medarbejderne, der derfor typisk skal arbejde på universitetet et halvt år endnu. De berørte medarbejdere får beskeden i starten af næste uge.

Panikken breder sig med salget af Nets, der driver dankortsystemet. Udsigten til, at selskabet kommer på udenlandske hænder, får bekymring og mistillid til at sprede sig som en steppebrand i fløjpartier og befolkning, der stadig har det dumpe ekko fra Goldman Sachs’ erhvervelse af aktieposter i energiselskabet Dong ringende i ørerne. Men denne pludselige opstandelse over og interesse for, hvem der kan se vores data, er alt for sen og lidt hysterisk.

Nets er allerede på private hænder. Alle Visa-transaktionerne betror vi i forvejen til et amerikansk selskab. Og de allermest personfølsomme data, dem, som det offent­lige opbevarer om os, ligger også hos private selskaber i dag. Det oprinde­ligt offentligt ejede Datacentralen blev for snart 20 år siden solgt til amerikanske CSC, der blandt andet styrer cpr-registeret. Det gamle Kommunedata er i dag det private KMD. Begge selskaber benytter underleverandører, herunder IBM. Vi har længe levet fint med, at de administrerer vores data betryggende. Sådan er det også med Nets uanset ejerskabet.

Imidlertid dokumenterer Edward Snowdens afsløringer, at vi slet ikke har gjort os klart, hvor tilgængelige vores data er uanset jura og kontrolforanstaltninger. Eksperter vidste, at vores data i et vist omfang blev opsnappet. Men alle er overraskede over omfanget, der ikke kun vedrørte oplysninger om sikkerhed, men også industrispionage med mere. Det ligner derfor et grundvilkår, at det i dag er muligt for stater, virksomheder og skrupelløse skurke at overvåge, misbruge, mine og samkøre vores flygtige digitale spor med vores mest intime data. At forestille sig, at Digitaliseringsstyrelsen har kontrollen med jura og aftaler, er en illusion.

Den smertelige erkendelse er nået til Frankrig og Tyskland. De vil regulere anvendelsen af internettet som et nationalt net, så servere med tyske hjemmesider forbliver på tysk jord, og datatrafik kun må routes inden for grænserne. Al den stund, europæiske efterretningstjenester har spillet en aktiv rolle i forhold til vores amerikanske allierede i NSA, er det dog svært at se, at det vil skabe større ro om personfølsomme data. Dertil er man nok altid tæt på en åben bagdør i den underliggende hardware.

Det kan man også tænke over i relation til kinesiske Huawei, som skal bygge nyt mobilnetværk herhjemme. Bekymringen for, at kineserne, trods forsikringer om det modsatte, lytter med, har fået Sydkorea til at eliminere centrale Huawei-routere i infrastrukturen.

Det er på tide med en revision af den strenge registerlovgivning, så den bliver tidssvarende for ordentlige danske virksomheder og samtidig mulig at håndhæve. Og så skal vi diskutere nødvendigheden af kvantekryptering af de mest følsomme oplysninger. Alternativet med at opbygge en national infrastruktur med egen hardware og software er for radikalt. Prisen herfor, hvis vi overhovedet evner det, bliver astronomisk og afkobler os den globale udvikling, som vores lille ressource­svage land har brug for at udnytte. Vi må derfor lære at leve med, at det eneste, vi kan have tillid til, er, at oplysninger, der kan aflyttes, bliver aflyttet.

Risikoen for at få tildelt et ‘gult kort’, hvis man som svineproducent giver sine grise for meget antibiotika, har ifølge eksperter ikke været nok til at nedbringe forbruget. Efter et kort fald er det nemlig de seneste tre år steget, så det er på vej mod samme niveau, som da Fødevarestyrelsen indførte ordningen i 2010.

»Svineproducenterne fandt vel ud af, at sanktionerne ikke var så faretruende, så de godt kunne skrue forbruget op igen,« lyder et bud på en forklaring fra forskningsleder og overlæge på Odense Universitets­hospital Hans Jørn Kolmos.

Overforbrug af antibiotika i svineproduktionen medvirker til udvikling af resistente bakterier, som kan overføres til mennesker gennem fødevarer eller ved direkte smitte fra dyr. Derfor var det en succes, da gult kort-ordningen fik forbruget af antibiotika til at dykke fra 103 ton i 2009 til 81 ton i 2011. Men siden er det altså steget igen – til 90,6 ton i 2013.

Brug for økonomiske sanktioner

Også professor ved DTU Fødevareinstituttets afdeling for epidemio­logi Frank Aarestrup ærgrer sig over, at skræmmeeffekten ikke varede ved.

»Hvis man virkelig var interesseret i at ændre vanerne omkring antibiotikaforbrug, skulle man have indført klare økonomiske sanktioner,« mener Frank Aarestrup.

Ved tildeling af gult kort får landmanden ni måneder til at sænke antibiotikaforbruget. Hvis ikke det sker, kan Fødevarestyrelsen bl.a. kræve, at svineproducenten selv betaler for besøg af en uvildig dyrlæge, der skal rådgive om behandling og management i besætningen.

Problemet med det voksende forbrug forstærkes yderligere af, at det er forbruget af de farligste typer antibiotika, der er vokset mest. Forbruget af de såkaldt bredspektrede typer er nemlig de seneste tre år vokset mere end dobbelt så meget som forbruget af smalspektrede antibiotika.

De bredspektrede typer angriber flere eller samtlige bakterier i tarmen og giver på den måde plads til, at de tilbageværende resistente bakterier kan udbrede sig. Omvendt går de smal­spektrede typer kun efter specifikke bakterier og er derfor ikke nær så resistensskabende.

Poul Bækbo, der er chef for den veterinære forskningsafdeling ved Videncenter for Svineproduktion under Landbrug & Fødevarer, er heller ikke glad for, at forbruget af antibiotika i branchen vokser igen. Stigningen har dog en helt naturlig forklaring, mener han:

»Vores praktiserende medlemmer indberettede, at det nedsatte forbrug simpelthen gav for mange syge dyr, og derfor skyldes stigningen i de efterfølgende år, at man rettede forbruget ind efter behovet,« siger han.

Indberetningerne er dog ifølge Poul Bækbo foregået mundtligt fra både dyrlæger og svineproducenter, så det har ikke været muligt for Ingeniøren at se dokumentation for væksten i sygdomstilfælde.

Ros fra fødevareministeren

Trods stigningen i anti­biotika­forbruget fastholder Poul Bækbo, at gult kort-ordningen virker efter hensigten:

»Vi overholder stadig regeringens målsætning om en 10 procents reduktion i forbruget i forhold til 2009,« siger han og henviser til, at fødevareminister Dan Jørgensen (S) i sidste måned roste erhvervet for dets indsats.

Siden indførelsen i 2010 har Fødevarestyrelsen udstedt gule kort til 90 besætninger, hvoraf 2 indtil videre ikke har formået at nedbringe forbruget.