Monthly Archives: February 2014

En højere fartgrænse på landevejene kan føre til færre dræbte i trafikken, skriver Jyllands-Posten.

Konklusionen stammer fra et forsøg, hvor Vejdirektoratet har tilladt bilister at køre 90 km/h på over 100 kilometer landevej. Det viser sig, at en højere fartgrænse ikke får folk til at køre stærkere på landevejene. Det har tværtimod gjort, at færre bilister kører med en hastighed over 100 km/h, mens flere langsomme bilister har sat farten op.

Den højere fartgrænse giver altså en større ensretning af hastigheden bilisterne imellem, hvilket ifølge eksperter betyder større trafiksikkerhed.

»Hvis der er stor spredning i hastighederne, er der flere, der vil forsøge at overhale. Så jo mere ensartede hastigheder vi kan få ude på de tosporede veje, desto sikrere bliver de,« forklarer Vejdirektoratets sagsbehandler på forsøget, Rene Juhl Hollen, til Jyllands-Posten.

De langsomste bilister har sat farten op med 15 procent, mens de hurtigste gennemsnitligt kører 1 km/h langsommere på landevejsstrækninger, hvor man nu må køre 90 km/h i stedet for 80.

»Det var det, vi håbede på. Det tyder på, at vi har fundet den passende hastighed på strækningerne, så vi får reduceret hastighedsspredningen og på den måde får færre overhalinger,« forklarer Rene Juhl Hollen fra Vejdirektoratet.

Det er dog for tidligt at slå fast, om forsøget med højere fartgrænse har medført færre uheld. Det vil først vise sig i den endelige rapport, som udkommer i løbet af 2015.

I USA har tilsvarende forsøg dog givet gode resultater. Her har højere fartgrænser betydet et fald på 20 procent i årlige trafikuheld.

Hverken danske eller amerikanske forsøg får dog Enhedslisten til at støtte højere fartgrænser.

»Jeg ved godt, at man i Jylland på de lange lige veje, hvor alle Venstre-folkene kører rundt, nærmest opfatter fartgrænserne som vejledende. Men vi synes, at de nuværende fartgrænser er udmærkede, og dem vil vi gerne have, at man bliver på,« siger partiets trafikordfører, Henning Hyllested, til Jyllands-Posten.

Venstres trafikordfører, Kristian Pihl Lorentzen, er derimod positivt stemt over for højere fartgrænser.

»Vi tror, at differentierede hastigheder generelt øger trafikmoralen og viljen til at respektere fornuftige regler,« siger han til den jyske morgenavis.

DSB, Movia og de andre selskaber bag rejsekortet tabte 3,5 millioner kroner i billetindtægter, da systemet bag det elektroniske billetsystem gik ned i fredags, skriver Danmarks Radio.

Direktør i Rejsekort A/S, Bjørn Wahlsten, vil dog ikke kommentere beløbet nærmere, før hans selskab har trukket det præcise tal ud af systemet i begyndelsen af næste uge.

»Vi og trafikselskaberne tager spørgsmålet om alle de udgifter, vi har haft i forbindelse med nedbruddet, op med vores leverandør,« siger Bjørn Wahlsten.

Leverandøren, franske Thales, skal dog kun stå til regnskab for de udgifter, der har været til at løse problemet, og skal altså ikke betale for tabte billetindtægter, skriver Danmarks Radio.

Nedbruddet har fået Venstres trafikordfører, Kristian Pihl Lorentzen, til at efterspørge en plan for, hvordan kunder skal betale, når rejsekortet går ned i fremtiden. Han mener nemlig ikke, at turen skal være gratis, bare fordi systemet går ned, mens resten af billetsystemet stadig fungerer.

»Der skal lægges en klar plan for, hvad kunderne gør i den situation, og hvad der skal ske med regningen bagefter,« siger Kristian Pihl Lorentzen.

Han forventer et møde med transportminister Magnus Heunicke (S) i løbet af ugen.

Det meget udbredte samarbejdsværktøj Skoleintra, hvor skolerne kan kommunikere med forældrene, bliver nu forladt af Uni-C, efter kritik af hvordan Skoleintra fik konkurrencefordele i forhold til andre private leverandører. Det skriver Folkeskolen.dk.

Skoleintra blev i mange år udviklet af firmaet Skolesoft, drevet af to lærere, mens Uni-C – en styrelse under Undervisningsministeriet – stod for al drift af Skoleintra. Siden er Skolesoft blevet solgt til firmaet Itslearning, som Uni-C så lavede en samarbejdsaftale med frem til 2016. Aftalen betød, at Uni-C fortsatte med at stå for drift og support af Skoleintra, indtil en ny portal for skolerne skulle stå klar i 2016.

Men anklager om forskelsbehandling fra andre leverandører, som har alternativer klar til Skoleintra, har åbenbart haft en effekt. I hvert fald har Uni-C nu valgt at droppe aftalen, så Itslearning overtager også drift og support af Skoleintra i løbet af et par måneder.

Det betyder også, at 16 medarbejdere hos Uni-C skal flytte til Itslearning.

Itslearning har på anden vis gode forbindelser til Uni-C. Direktøren for firmaets danske afdeling er nemlig Per Thorbøll, som tidligere var underdirektør i Uni-C.

Det er åbenbart ikke nemt at få succes med it-systemer til politiet – i hvert fald har man nu også i Sverige måttet trække stikket på et stort projekt, der skulle gøre betjentenes arbejdsgange mere tidssvarende.

It-systemet Pust er blevet skrottet helt, efter flere års udvikling og masser af problemer. Det skriver ComputerSweden.

Pust var et nyt system til indberetning af sager hos politiet, som blandt andet skulle gøre det muligt at begynde papirarbejdet allerede på gerningsstedet. Systemet har haft et omtumlet liv og begyndte som et open source-udviklingsprojekt til omkring 80 millioner danske kroner i 2009.

I 2011 besluttede det svenske politi så at konsolidere på Oracles ERP-system Siebel, så Pust skulle skrives helt om. Begrundelsen var, at det var billigere at bruge et standardsystem som udgangspunkt, hvilket politiets egne it-arkitekter dog slet ikke var overbeviste om. De kritiserede internt beslutningen, viste lækkede papirer.

Det gik da heller aldrig særlig godt for Pust, for da systemet kom i drift i 2012, var det til et helt kor af klager fra betjentene over alverdens problemer. For eksempel gik det galt, hvis en vedhæftet fil til en rapport var for stor. Og det kunne tage flere timer at skrive en rapport, mod tidligere 20 minutter.

Problemerne udløste flere undersøgelser og ekstern evaluering af Pust, som også blev en sag for regeringen. Resultatet er altså nu blevet, at systemet bliver skrottet helt.

Den samlede regning er endnu meget usikker, men den er i hvert fald på de 100 millioner danske kroner, som det i sommeren 2013 foreløbigt havde kostet at udvikle Pust til Oracles Siebel. Dertil kommer 40 millioner kroner, som var sat af til Pust-projektet i resten af 2013.

I Danmark måtte Rigspolitiet i 2012 stoppe Polsag-projektet, som endte med at koste over en halv milliard, men aldrig nåede længere end til pilottest på Bornholm. Her var der også for store tekniske problemer med systemet, som CSC havde arbejdet på siden 2007.

Og også FBI har haft store problemer med at få et nyt sagsstyringssystem. Her tog det 12 år og 3,6 milliarder kroner at få systemet til at virke.

Bruger man stadig Internet Explorer 9 eller 10, i stedet for den nyeste model 11, har færden på internettet de seneste dage været lidt ekstra risikabel.

En zero-day-sårbarhed blev nemlig opdaget i browserne, altså et sikkerhedshul, som hackerne allerede kender til og udnytter, og Microsoft har derfor haft travlt med at få sendt en løsning ud.

Den kommer nu, i form af et ’fix it tool’, som sørger for, at hullet ikke kan misbruges, men som ikke retter op på den fejl, der gør hullet muligt. Det skriver Microsoft i et blogindlæg.

Der er dermed tre måder at undgå hullet på, hvor Microsoft anbefaler nummer ét, nemlig en opgradering til Internet Explorer 11. Men er det ikke muligt eller ønskeligt, kan man altså nu hente en lap til hullet.

En tredje mulighed er at installere sikkerhedsværktøjet Enhanced Mitigation Experience Toolkit (EMET), som beskytter mod de tricks, som hackerne skulle bruge for at udnytte sårbarheden.

Det er i øvrigt kun Internet Explorer 10, som har været under angreb i denne forbindelse, selvom Internet Explorer 9 har samme sårbarhed.

Brug kryptering i stedet for at begynde på en omstrukturering af den måde, nettet fungerer på. Sådan lyder budskabet fra Version2-blogger og netværksekspert ved Solido Networks, Henrik Kramshøj

Budskabet lyder på baggrund af den tysk-franske udmelding om et alternativt kommunikationsnetværk, så eksempelvis europæiske e-mails ikke havner hos NSA, fordi de grundet internettets natur kan ende med at blive sendt et smut over Atlanten, selvom afsender og modtager har base i Europa.

Men der er altså ingen grund til at begynde at rode rundt i, hvordan data bliver routet på nettet, og eksempelvis opstille en alternativ hardware infrastruktur, mener Henrik Kramshøj.

»Man skal hellere tænke på, hvordan data bliver opbevaret, og hvor de ligger henne, og så tror jeg, man skal passe på med som politiker at lave en konkurrerende service til andre initiativer« siger han.

Derudover påpeger Henrik Kramshøj, at der allerede findes glimrende krypteringsløsninger, som det må formodes, NSA ikke kan knække. Så hvis en mail sendt fra a til b kommer forbi c, så er det i princippet ligegyldigt, om c befinder sig i USA, hvor NSA måtte have en særlig adgang til lytte med på linjen, hvis ellers mail-korrespondancen er krypteret – forsvarligt.

»Man skal bruge stærk kryptering. Og man skal tænke på, hvilken kryptering man bruger,« siger Henrik Kramshøj og fremhæver AES, der ganske vist også er en amerikansk standard, men med europæiske rødder.

Downsiden ved mail-kryptering er, at det grundlæggende ikke går særligt godt i spænd med de mange webmail-løsninger, som Gmail og andet, der er oppe i tiden. En mulighed kunne være, at koble eksempelvis Gmail på sin offline-klient via en iMap-opsætning, påpeger Kramshøj.

Endeligt anbefaler han på det kraftigste at sætte SMTP-TLS op på mailservere, da trafikken på den måde bliver krypteret, når den forlader mailserveren, og dekrypteret, når den når frem uanset opsætningen hos klienten.

Trojaneren Zeus har hærget computere verden over, siden den dukkede op i 2007. Den berygtede malware har især givet netbank-kunder grå hår, og nu er der dukket en ny udgave op. Det skriver Digi.no

ZeusVM, som den nye inkarnation kaldes, bruger steganografi, der er en art kryptografi, til at skjule sine beskeder i digitale billeder. ZeusVM gemmer i jpg-billeder beskeder om download af en konfigurationsfil, der afgiver instrukser om hvilke netbanker, der skal være mål for angreb.

»Ved at skjule ondsindet kode på denne måde kan det være muligt at omgå signaturbaseret beskyttelse og antivirus. For en it-ansvarlig vil billederne se fuldstændig harmløse ud«, skriver sikkerhedseksperten Jerome Segura på bloggen Malwarebytes.

Jerome Segura giver en fransk kollega æren for at have opdaget den nye metode, som han fandt ved at sammenligne to tilsyneladende ens billedfiler. Han tog et inficeret billede og fandt en eksakt kopi af det via Google images.

Og ved at kigge på begge billeder i bitmap-mode, kunne man altså se, at der var lagt steganografisk kode ind i det ene af dem, selvom de i almindelig tilstand så ens ud.

Ved at udnytte teknologier, der i dag primært bruges til at transmittere digitalt satellit-tv, er en lille gruppe bestående af fire ildsjæle gået i gang med et ambitiøst projekt, der skal give alle på Jorden adgang til dele af internettet ved bogstaveligt talt at sende det ud i rummet.

Hundredvis af minisatellitter skal sendes i lavt kredsløb for på den måde at dække alle fjerne afkroge af jordoverfladen.

De små satellitter vil indeholde udvalgte dele af internettet, som ved hjælp af udbredte kommunikationsstandarder skal sikre fri adgang til information på hele kloden – helt uden beregning.

Projektet har passende fået navnet ‘Outernet’, og det adskiller sig markant fra internettet ved at være énvejskommunikation, ligesom tv-signaler bliver broadcastet fra satellitter. Brugere vil kun kunne læse indhold fra nettet – ikke direkte bidrage – og samtidig vil blot en brøkdel af internettets indhold være tilgængelig på Outernet.

I første omgang bebuder folkene bag, at informative sites såsom Wikipedias omfattende encyklopædi og online-uddannelsesportalen Khan Academy bliver sendt op til det globale netværk af satellitter.

Satelitternes legoklodser

Netværket af satellitter vil gøre brug af udbredte standarder for transmission, som i forvejen bruges, eksempelvis når tv-selskaberne skal sende indhold hjem fra verdens brændpunkter via satellitopkobling.

Men ‘Outernet’ skal ikke bygges op af kæmpestore kommunikationssatellitter, men derimod med hundredvis af de såkaldte ‘cubesats’. En cubesat er et standardiseret format, en terning med sider på ti centimeter og en maksimal vægt a 1,3 kg. De er billige at producere og sende ud i rummet.

Den standardiserede størrelse gør nemlig cubesats ideel til at koble på større opsendelser, der kan tage de små terninger i kredsløb, når de alligevel skal op med tonstunge og milliarddyre satellitter. Samtidig er cubesats satellitternes svar på en Lego-klods og kan sammensættes af flere ‘units’.

En cubesat sat sammen af tre ‘klodser’ benævnes således 3U (unit) og har en længde på 30 centimeter. Det giver større overflade at dække med solceller.

Lav effekt og lille båndbredde

Ifølge lektor på Institut for Elektroniske Systemer ved Aalborg Universitet, Jens Frederik Dalsgaard Nielsen, står projektet over for en del tekniske problematikker, der skal løses, inden et system som Outernet kan blive en realitet.

»Det er i udgangspunktet et meget, meget spændende projekt. Teknisk er alt jo muligt, så længe man har ressourcerne til rådighed, og jeg kan virkelig godt se den gode idé bag. Men der er nogle begrænsende faktorer, man skal tage hensyn til,« siger Jens Frederik Dalsgaard Nielsen.

Aalborg Universitet har i øjeblikket selv en cubesat i kredsløb, der tirsdag kan fejre sin etårs fødselsdag. Jens Frederik Dalsgaard Nielsen er involveret i projektet og har således erfaring med, hvilken båndbredde man kan forvente sig fra en cubesat.

»De her små satellitter har jo en meget begrænset energiressource til rådighed fra solcellerne. Typisk kan man ikke forvente at have mere end 2 watt til rådighed fra en 1U-satellit. Det skal så drive både computere og radiosenderne,« siger han og fortsætter:

»Til sammenligning kan jeg sige, at når vi snakker med vores satellit, så har vi omkring 500 byte i sekundet at gøre godt med, og det trækker altså ikke en tv-kanal,« siger han.

150 satellitter i lavt jordkredsløb

Et vigtigt element i strukturen af Outernet er, at de små cubesats skal kunne kommunikere indbyrdes, hvilket kan være en vanskelig øvelse, når de små klodser i høj fart går i kredsløb om Jorden.

»Teknisk set er det muligt, at satellitterne kan kommunikere indbyrdes, men de skal jo kunne ‘se’ hinanden, hvilket vil sige, at de skal være inden for en afstand af maksimalt 1.000 kilometer afhængigt af, hvor lavt satellitterne skal ligge,« siger Jens Frederik Dalsgaard Nielsen.

»Så to satellitter kan godt snakke sammen, men så må man håbe, at de flyver den samme vej, for ellers mister de hurtigt forbindelse med hinanden,« siger han.

Højden af kredsløbet er et andet afgørende aspekt, som kan give problemer for det ambitiøse projekt, vurderer Jens Frederik Dalsgaard Nielsen. På Outernets hjemmeside fremgår det blot, at målsætningen er at sætte 150 cubesats i ‘lavt jordkredsløb’.

»Levetiden for en cubesat er afgjort af, hvor højt man får den lagt i bane om Jorden. Vores satellit er i bane i omkring 800 kilometers højde, og det giver en levetid på den anden side af 25 år. Hvis du kommer i bane under 400 kilometers højde, snakker vi levetid i halve til hele år, og så begynder økonomien for projektet at se lidt sjov ud,« forklarer Jens Frederik Dalsgaard Nielsen.

»Fordelen ved at være langt nede er omvendt, at der er kortere afstande, der skal kommunikeres over. Det giver et bedre radiosignal, og man vil derfor kunne nøjes med at bruge mindre energi på at kommunikere ned til Jorden. Så de to ting trækker lidt mod hinanden,« siger han.

Den Internationale Rumstation (ISS) ligger i omkring 400 kilometers højde og er et populært rejsemål for cubesats, der kan leje sig ind på en opsendelse, når nye forsyninger skal op til rumstationen. Ifølge hjemmesiden for projektet skal systemet blandt andet testes fra ISS.

Dopplereffekten kan drille

Ifølge hjemmesiden er holdet bag stadig midt i en teknisk vurdering af projektet. Det fremgår af projektbeskrivelsen, at Outernet skal være tilgængelig via wifi, der som regel ikke har en rækkevidde på mere end et par hundrede meter. Hvordan det problem skal løses, fremgår ikke klart.

I forhold til adgangen fra smartphones og bærbare computere forudser Jens Frederik Dalsgaard Nielsen et andet problem.

»En anden stor udfordring, som jeg ser det, er at få kommunikationen til at fungere med de enheder på Jorden, som ikke er beregnet til satellitkommunikation, og jeg kunne forestille mig, at sådan noget som Dopplerskift kunne blive et problem,« siger han.

Dopplerskift, eller Dopplereffekten, er et fysisk fænomen, der forekommer, når en radiobølge-transmitterende enhed bevæger sig i forhold til modtageren. Når satellitten nærmer sig modtageren, opfattes frekvensen som stigende, selvom den udsendte frekvens er uændret. Det omvendte forekommer, når satellitten fjerner sig fra modtageren.

»Det er en rimelig signifikant faktor. Det er faktisk så meget, at når vi kommunikerer med vores satellit, justerer vi radioen hvert andet sekund. Problemet er, at hvis en satellit har forbindelse til to enheder på Jorden, der befinder sig i henholdsvis den retning, den flyver, og den retning, den kom fra, så kan den ikke både skrue frekvensen op og ned på samme tid,« forklarer han.

Outernet er et frivilligt projekt, der skal finansieres af donationer. På den måde er håbet, at det globale netværk kan gøres tilgængeligt ganske gratis. Målgruppen er især folk i områder, hvor en internetforbindelse enten er for dyr eller helt umulig at komme i nærheden af.

Samtidig kan Outernet også fungere som et bypass uden om censurering af internettet, da store internetudbydere ikke vil have kontrol med indholdet. Holdet bag ser det som sin primære målsætning at udviske uligheden i adgang til information i verden.

Jens Frederik Dalsgaard Nielsen har svært ved at vurdere, hvor realistisk projektet er, ud fra de sparsomme informationer, der indtil videre kun findes på hjemmesiden. Overordnet set tror han dog på, at projektet kan komme i mål, men vurderer, at tidsplanen er en anelse for ambitiøs.

»Det er et spændende projekt, men i øjeblikket er det noget magert beskrevet, og de har arbejdet foran sig,« siger han.

En kontorpakke er ikke længere bare noget, der er installeret lokalt, hvorefter man sender sit dokument eller regneark videre med e-mail.

Efter Google gjorde web-baserede værktøjer klar til seriøst brug, med mulighed for at flere arbejder i samme dokument samtidigt, har Microsoft også selv satset kraftigt på den mulighed, under navnet Office Web Apps.

Nu skifter produktet navn, så det fremover vil være kendt som Office Online. Det skriver Microsoft i et blogindlæg.

Tidligere var disse værktøjer en del af Microsofts lagertjeneste Onedrive – tidligere kendt som Skydrive – men nu får Office Online sin egen portal, nemlig Office.com.

Det kræver blot en Microsoft-konto at bruge Word, Excel, Powerpoint eller andre af de klassiske programmer på nettet, og det kan ske fra både tablets, telefoner og traditionelle computere. Der er ingen krav om at bruge Internet Explorer, understreger Microsoft.

Har man betalt for Office, i form af Office 2010 eller 2013 til lokal installation, er der indbygget forbindelse til netudgaverne af softwaren, ligesom den er integreret med Office 365 Home Premium, som er en slags abonnementsudgave af Office.

Facebook opruster nu på chat-fronten med et gigantopkøb. Hele 103 milliarder kroner skulle der på bordet for at få det 55-mands store firma WhatsApp ind under Facebooks vinger. Dermed bliver handlen den største i it-branchen siden Time Warner købte AOL for 670 milliarder kroner i de heftige dotcom-dage omkring årtusindskiftet. Det skriver Bloomberg.

WhatsApp driver en chat-tjeneste, som fungerer som alternativ til sms’er. App’en virker på alverdens platforme og er gratis at bruge, mod et årligt abonnement på 99 cents. Den måske på papiret simple funktionalitet har tiltrukket 450 millioner brugere på verdensplan, en fordobling på bare ni måneder.

Twitter har til sammenligning omkring 240 millioner brugere på verdensplan og er vurderet til 163 milliarder kroner, ifølge Wall Street Journal.

WhatsApp vil køre videre som før, lover tjenestens direktør Jan Koum, der startede WhatsApp i 2009 og som Mark Zuckerberg allerede i 2012 blev venner med og siden har holdt tæt kontakt med.

Jan Koum grundlagde WhatsApp sammen med Brian Acton, som kort før han kastede sig ud i iværksættereventyret havde søgt arbejde hos både Facebook og Twitter, uden held.

Betalingen for WhatsApp bliver fordelt med 22 milliarder kroner kontant, 65 milliarder kroner i Facebook-aktier samt 16 milliarder kroner i aktieoptioner, der frigives over fire år.

Dermed er det fem år gamle firma med 55 ansatte blevet prissat 2,5 gange højere end Nokias mobiltelefon-division blev det, da Microsoft købte den i september 2013.

Facebook har tidligere blandt andet opkøbt fotoapplikationen Instagram for 5,7 milliarder kroner.