Monthly Archives: February 2014

Støjforurening og en temmelig uklar praksis omkring paragraf 42 i Miljøbeskyttelsesloven har vist sig at være det store problem, både for de støjplagede naboer og for anlægsarbejdet på Københavns kommende metroring. Det får sandsynligvis både budget og tidsplan for Cityringen til at skride.

I centrum af al balladen står den støjregulerende myndighed, personificeret ved Københavns miljøcenterchef, Hans Christian Karsten. Det er ham, der skal regulere med Miljøbeskyttelseslovens paragraf 42, der har vist sig helt utilstrækkelig til formålet.

Men det er jo ikke første gang, metroentreprenører larmer i København. Hvorfor er der så meget ballade nu, og ikke da den eksisterende metro blev anlagt i 1990’erne?

»Ud¨over Miljøbeskyttelseslovens paragraf 42 blev byggestøjen under anlægsarbejdet på den eksisterende metro reguleret med Planlovens VVM-bestemmelser. Desuden var den store forskel, at entreprenørerne ikke arbejdede meget i aften- og nattetimerne på metroens to første etaper. Det var tidsplanen simpelthen ikke lagt an på.«

I stedet for at bruge VVM’en til at regulere anlægsarbejdet har det for folketingsflertallet bag Cityringsloven altså været vigtigst, at Cityringens tidsplan og budget blev overholdt. Derfor bestemte politikerne, at anlægsloven overruler Planloven.

Hans Christian Karsten blev ansat i Københavns Kommune i februar 2000, blev 13 år senere områdechef i Metroenheden og har siden januar i år været chef for Center for Miljøbeskyttelse.

»Så når jeg kigger på, hvilke muligheder jeg har som myndighed, har jeg i den ene vægtskål anlægslovens argumenter, der siger, at metroarbejderne skal være gennemført i 2018 for 21,3 milliarder kroner. I den anden vægtskål skal jeg, med miljøbeskyttelsesloven i hånden, varetage hensynet til miljøet og menneskers sundhed. Når jeg giver påbud til metroanlægsarbejdet, skal jeg sidde med de to sæt argumenter foran mig og veje dem op imod hinanden.«

Og eftersom intet er over Folketinget, er det vel sådan, at anlægsloven er det overordnede pejlemærke, som du som myndighed overordnet skal sørge for bliver overholdt?

»Vi skal tage udgangspunkt i, at der er en anlægslov, og at Folketinget konkret har besluttet, at der skal være en metro i 2018. Det står meget tydeligt i Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse fra november, som vi har studeret grundigt. Nævnet skriver, at vi som miljømyndighed ikke kan nøjes med at se på, hvad der står i miljøbeskyttelsesloven.«

Så hvis Metroselskabet beder miljømyndigheden om at kunne arbejde til kl. 22 på Nuuks Plads, fordi der ellers er risiko for, at de ikke kan holde den tidplan, som landets lovgivere har lagt fast, så får Metroselskabet den tilladelse?

»Ikke bare. Hver gang Metroselskabet kommer med ansøgning, udfordrer vi selskabet for dels at være sikre på, at de faktisk kan gennemføre anlægsarbejderne, dels for at sørge for, at de ikke får mere tid end allerhøjst nødvendigt. Anlægsarbejdet generer jo naboerne, så det er vigtigt at begrænse generne mest muligt.«

Ureguleret byggepladslarm

Én ting er presset fra en anlægslov, en anden manglende støjregulering på byggepladser. For hvor miljøbeskyttelsesloven med branchebekendtgørelser og paragraf 5-godkendelser på de fleste andre områder forhindrer udslip af spildevand og sundhedsskadelige partikler med grænseværdier, så er larm fra byggepladser grundlæggende ikke reguleret.

Det vil sige, at de påbud, som de kommunale miljømyndigheder griber ind med, udgør den eneste eksisterende regulering.

»Det instrument, miljøbeskyttelsesloven giver os til at regulere støjen fra metrobyggeriet, er påbuddene. Hvis vi ikke laver påbud, kan entreprenøren i princippet larme lige så meget, han vil,« forklarer miljøcenterchef Hans Christian Karsten.

Men da påbudene hviler på et ureguleret grundlag, kan de vise sig at være forkerte. Det dokumenterer de mange kendelser fra Miljø- og Naturklagenævnet, der er kommet i kølvandet på naboklagerne.

Problemet er, at miljømyndigheden, kommunen, først med klagenævnets kendelse ved, hvad der skal til. For myndigheden må ikke på forhånd rådføre sig med klagenævnet. Man må prøve sig frem og på den måde finde løsningen.

»Klagenævnet giver os meget konkrete anvisninger på, hvordan vi skal håndtere Metroselskabets ansøgninger, hvilke miljømålinger der skal ligge til grund. Så i takt med, at vi ser flere og flere afgørelser fra klagenævnet, bliver det mere og mere tydeligt for os som miljømyndighed, hvad der skal til, for at en afgørelse har den kvalitet, som klagenævnet kræver,« forklarer Hans Christian Karsten.

På den anden side kan Metroselskabet aldrig være sikker på, at nye afgørelser ikke bliver påklaget. Derimod kan selskabet være ret sikker på, at professor i miljøret Peter Pagh, der er talsmand for de mest støjramte beboere ved Marmorkirken, vil have alle afgørelser afprøvet. Det vil fortsætte, indtil klagenævnet på et tidspunkt siger: ‘Nu har vi ikke mere at bemærke’.

»Rigtig svært at finde balancen«

Dansk miljøregulering har to hovedspor. På den ene side regulering med grænseværdier og forskellige teknologier og på den anden påbuddene, forklarer Hans Christian Karsten.

»Så når vi opdager en uacceptabel forurening, kan vi lave regler, der gælder for den enkelte byggeplads eller fabriksskorsten. Det er et instrument, vi bruger, når vi ikke kan slå op et sted og finde særlige regler for præcis denne type aktivitet,« uddyber han.

Er kommunens muligheder for at regulere med Miljøbeskyttelseslovens paragraf 42 efter din opfattelse tilstrækkelige?

»Det er irrelevant, om jeg som embedsmand synes, at det skulle have været gjort på en anden måde, når lovgiver har besluttet, hvordan det skal håndteres. Det forsøger vi at gøre. Og nu har Natur- og Miljøklagenævnet givet besked om, at noget af det, vi har gjort, var fornuftigt, og at noget skal vi gøre på en anden måde.«

»Men der skal ikke herske tvivl om, at det er rigtig, rigtig svært at finde de rigtige balancer mellem de mange forskellige hensyn, og at juraen også i sig selv er kompliceret,« tilføjer Hans Christian Karsten.

Miljøcenterchefens afgørelser er også blevet hængt ud i pressen. I sidste uge skrev flere medier, at kommunen ved at udstede en række strakspåbud, der tillader aften- og natarbejde på flere metroarbejdspladser, trodser klagenævnets afgørelse. Den udlægning er Hans Christian Karsten helt uenig i:

»Vi gør præcis det, vi skal som miljømyndighed. Vi havde reguleret byggepladserne, men klagenævnet ophævede den regulering. Og for at beskytte naboerne mod flere gener erstattede vi den bortfaldne regulering med strakspåbud. Ellers kunne entreprenørerne have larmet, så meget de ville.«

En softwarefejl i den tredje generation af Toyota-hybridbilen Prius kan skade bilens inverterenhed og tvinge bilen i fejlsikret tilstand, hvor hastigheden maksimalt kan komme op på 70-80 km/h. Det drejer sig om den serie af Prius’er, der er produceret fra marts 2009 til februar 2014.

»Softwaren kan være indstillet, så der er risiko for skader på en inverterenhed. Hvis inverteren bliver skadet, kan det medføre, at advarselslamperne begynder at lyse, og bilen slår over i fejlsikret tilstand, så den ikke kan køre med fuld kraft,« fortæller Toyotas danske pressechef, Anders Tystrup.

Læs også Motorbloggen: Så læg da Windows i min bil

På verdensplan drejer det sig om 1,9 millioner biler, primært i USA og Japan. I Danmark er der cirka 300 biler, der skal kontrolleres.

Der er ifølge pressechefen ikke sket uheld, men Toyota har valgt at kalde alle biler til et softwaretjek for at forhindre ulykker. Bilproducenten kender til 400 tilfælde af fejlen. 300 af dem i Japan og 90 i Nordamerika.

Toyota vil i dag oprette et modul på sin hjemmeside, hvor Prius-ejere kan indtaste bilens stelnummer for at se, om bilen skal på værksted. Ellers kommer der senere en indkaldelse fra Skat. Bilerne får opdateret deres software i løbet af en halv time.

Nordjyske virksomheder har tårnhøje forventninger til beskæftigelsen i 2014.

Det fremgår af de seneste tal fra Nordjysk Konjunkturbarometer, som har undersøgt virksomhedernes faktiske udvikling i fjerde kvartal 2013 og deres forventninger til udviklingen i første kvartal i år.

Vil du være med, når de spændende job bliver slået op. Opret en jobagent på Jobfinder.

De nordjyske ingeniører kommer også til at mærke den spirende optimisme i form af flere nye arbejdspladser. Og det bliver især de nyuddannede, der vil mærke de blide forårsvinde, vurderer Jørgen Stamhus, arbejdsmarkedsforsker ved Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet:

»Det er klart, at en sådan lysning giver jobåbninger i den forstand, at man tør tage nye folk ind nederst i hierarkiet. Det betyder flere job til nyuddannede,« forudser han.

Ifølge de seneste ledighedstal fra Akademikerne står 3,3 procent af de nordjyske ingeniører uden arbejde. Det er næsten et procentpoint over landsgennemsnittet på 2,4 procent – og da mange ingeniører bliver uddannet på Aalborg Universitet, er der stor sandsynlighed for, at en god del af de arbejdsløse er dimittender, vurderer Jørgen Stamhus.

»Der er stort udbud af nyuddannede heroppe, og det kan være svært for dem at blive suget op med kort varsel. På grund af de her konjunkturtal kan man nu give dem et håb,« siger han.

Virksomhederne har været frosset helt fast, og det er først nu, vi ser positive beskæftigelsestendenser. Så det er et af de forårstegn, vi hæfter os ved.
Jørgen Stamhus, arbejdsmarkedsforsker, Aalborg Universitet.

Arbejdsmarkedsforskeren peger på, at virksomhederne i Nordjylland de seneste tre-fire år har været tilbageholdende med at ansætte folk – også selvom de har oplevet vækst i ordretilgang og produktion:

»I en lang periode har vi ikke haft positiv udvikling i beskæftigelsen. Virksomhederne har været frosset helt fast, og det er først nu, vi ser positive beskæftigelsestendenser. Så det er et af de forårstegn, vi hæfter os ved,« forklarer Jørgen Stamhus.

Et gennembrud for jobmarkedet

Undersøgelsen blandt de nordjyske virksomheder viser, at 65 procent forventer en uændret medarbejderstab, 11 procent regner med at have færre, mens hver fjerde, 24 procent, regner med at skulle ansætte. Det betyder med andre ord, at der er 13 procent flere optimister end pessimister. Og dermed er kimen lagt til et voksende arbejdsmarked, påpeger Jørgen Stamhus:

»Var der kun to procents forskel mellem optimister og pessimister, kunne det ikke betragtes som et gennembrud for det nordjyske. Men nu tror vi på, at det kan bære noget beskæftigelsesmæssigt, og at det vil smitte af på alle faggrupper,« siger han.

Meldingerne fra det foregående kvartal giver da også virksomhederne noget at have deres optimisme i. 2013 sluttede nemlig som en ren solskinshistorie midt i årets mørkeste tid. Således endte den såkaldt ’samlede konjunkturindikator’ på 15 procent i fjerde kvartal 2013. Det er et markant højere resultat for fjerde kvartal end de seneste tre år: I 2010 var den helt nede på -15 procent, i 2011 kom den op på 8 procent, og i 2012 lå den på 1 procent.

Det er Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet, som i samarbejde med Vækstforum Nordjylland og Spar Nord Fonden offentliggør Nordjysk Konjunkturbarometer. Se pressemeddelse her.

Mathias Jacobsen spørger:
Jeg vil gerne vide, hvordan det følgende er fysisk muligt: En inder har tilsyneladende trukket et tog med sin hestehale, men sådan en belastning kan hovedet og kraniet da slet ikke tåle? Så jeg vil spørge, om nogen kan komme med en videnskabelig forklaring på, hvordan han kunne trække et tog med sin hestehale.

Har du et bud på et svar, så deltag i debatten nedenfor.

Når en halv milliard skattekroner forsvinder i den blå luft, fordi it-systemet Polsag ikke fungerede og blev skrottet, er det alt for tilfældigt, hvordan forløbet bliver undersøgt efterfølgende. Bliver der lavet en grundig evaluering og erfaringsopsamling, er det ofte bag lukkede døre.

Derfor har it-profilen Poul-Henning Kamp gennem længere tid slået på tromme for en it-havarikommission, som ligesom andre havarikommissioner skulle rykke ud og undersøge store ’it-ulykker’ til bunds.

Nu rammer hans forslag folketinget, for Dansk Folkepartis it-ordfører Dennis Flydtkjær har taget ideen til sig og vil prøve at finde flertal for konceptet.

I første omgang har han bedt finansminster Bjarne Corydon (S) om at melde ud, hvad regeringens holdning er til konceptet.

»Jeg starter med at spørge finansministeren, og så vil jeg se, hvad han siger. Jeg har ikke forhørt mig hos de andre partier endnu,« siger Dennis Flydtkjær til Version2.

Han luftede i første omgang ideen om at forsøge at finde politisk opbakning til en it-havarikommission i november, men så gik der valgkamp i kalenderen.

Nu er spørgsmålet til Bjarne Corydon blevet stillet, og det lyder kort og godt: »Hvad er ministerens holdning til at oprette en IT-havarikommission i Danmark?«

Stiller man samme spørgsmål til Venstres it-ordfører Michael Aastrup Jensen, er svaret umiddelbart positivt.

»Jeg er ikke afvisende. Hvis det her er vejen frem, så siger jeg ja til en it-havarikommission. Det vigtigste må være, at vi altid lærer noget af de efterhånden mange fejl, der har været i store, offentlige it-investeringer,« siger han til Version2.

Det er dog ikke nogen garanti for, at Venstre vil stemme for en it-havarikommission, for foreløbigt er det blot en idé, og der er ikke blevet talt praktik endnu.

»Vi mener, at der skal være et stort statsligt it-kontor, som har kompetencen og styrer resurserne i forhold til alle de store it-investeringer, der skal gøres. Og en it-havarikommission kan passe fint ind. Men vi har ikke lagt os fast på noget. Det kommer også an på finansiering og generelt, hvordan et beslutningsforslag ser ud,« siger Michael Aastrup Jensen.

En softwarefejl i den tredje generation af Toyota-hybridbilen Prius kan skade bilens inverterenhed og tvinge bilen i fejlsikret tilstand, hvor hastigheden maksimalt kan komme op på 70-80 km/h. Det drejer sig om den serie af Prius’er, der er produceret fra marts 2009 til februar 2014.

»Softwaren kan være indstillet, så der er risiko for skader på en inverterenhed. Hvis inverteren bliver skadet, kan det medføre, at advarselslamperne begynder at lyse, og bilen slår over i fejlsikret tilstand, så den ikke kan køre med fuld kraft,« fortæller Toyotas danske pressechef, Anders Tystrup.

Læs også Motorbloggen: Så læg da Windows i min bil

På verdensplan drejer det sig om 1,9 millioner biler, primært i USA og Japan. I Danmark er der cirka 300 biler, der skal kontrolleres.

Der er ifølge pressechefen ikke sket uheld, men Toyota har valgt at kalde alle biler til et softwaretjek for at forhindre ulykker. Bilproducenten kender til 400 tilfælde af fejlen. 300 af dem i Japan og 90 i Nordamerika.

Toyota vil i dag oprette et modul på sin hjemmeside, hvor Prius-ejere kan indtaste bilens stelnummer for at se, om bilen skal på værksted. Ellers kommer der senere en indkaldelse fra Skat. Bilerne får opdateret deres software i løbet af en halv time.

Forskningsprojektet “German Software Champions,” der skulle finde årsagerne til at Tyskland ikke klarer sig så godt på det global softwaremarked, konkluderer, at manglen på kvalificeret arbejdskraft ikke er en hæmsko for global vækst.

De fleste landes regeringer er opmærksomme på, at softwareindustrien udgør et vækstpotentiale, der ikke er betinget af særlige forekomster af råstoffer i jorden. Softwareindustriens værdikæder er ligeledes væsentligt lettere at internationalisere end de fleste andre industrier og repræsenterer derfor umiddelbart en kilde til eksport og hermed tilførsel af fremmed valuta endda med et helt ubetydeligt importindhold. Endelig er softwareindustrien leverandør af velbetalte jobs i den høje ende af den globale værdikæde.

Vækst i den nationale softwareindustri og en positiv betalingsbalance overfor udlandet er således højt placeret på de nationale erhvervspolitiske dagsordener verden over.

Tyskland klarer sig øjensynligt ikke godt nok i den global konkurrence, og det behager ikke den tyske regering, der med forskningsprojektet har forsøgt at komme til bunds i årsagerne hertil.

De tyske forskere konkluderer, at manglen på kvalificeret arbejdskraft ikke er problemet i den tyske softwareindustri. På trods af at de fleste virksomheder, der blev interviewet, peger på mangel på kvalificeret arbejdskraft, så lykkes det alligevel at finde de medarbejdere, man har behov for.

Forklaringerne på, hvad virksomhederne så gør for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, er faktisk åbenbart indlysende: Virksomhederne gør sig mere “lækre” for de kvalificerede medarbejdere og tilbyder attraktive løn- og arbejdsvilkår. De udvider deres arbejdsmarked ved at kigge udenfor landets grænser.

Jeg var fra 1998-2001 Geschäftsführer for Damgaard i Tyskland. Det var en periode præget af voldsom vækst og vi (samt alle vore konkurrenter) var konstant ude efter alle typer medarbejdere. Vi havde ikke det store besvær med at finde kvalificeret arbejdskraft. Vi engagerede to eksterne konsulenter til at hjælpe os. Ledelses- og salgsfolk fandt vi udelukkende via executive search (headhunting), mens vi benyttede traditionel annoncering til andre typer jobs.

Vi havde en række stærke USPs (Unique Selling Points):

1. Krystal klar strategi og ambition – der var ingen tvivl om, at vi havde ambitionen om at blive global markedsleder. Denne ambition omfattede også Tyskland, hvor vi havde ambitionen om at blive markedsleder på ERP systemer til ”Der Mittelstand.” Vi havde en strategi for, hvordan vi skulle opnå denne position, og vi kunne påvise, at vi også eksekverede på strategien.
2. Skandinavisk ledelsesstil – kandidaterne var vilde med vores flade organisation og vores uformelle omgangstone.
3. International virksomhed – selvom vi var meget mindre end vores tyske konkurrenter, blev vi opfattet som mere attraktive, fordi vi var internationale.
4. Konkurrencedygtige løn- og arbejdsvilkår – det nytter ikke noget at fedtspille, hvis man er en lille virksomhed og vil have de bedste medarbejdere.

Også her i landet hører vi med jævne mellemrum klager over mangel på kvalificeret arbejdskraft i softwareindustrien. Der blive sendt bulletiner til regeringen om, at nu må der gøres noget ved forholdet.

Jeg tror (og håber inderligt), at der altid vil være mangel (stor og voksende efterspørgsel) på kvalificeret arbejdskraft. På den lange bane skal vi naturligvis på topplan forsøge at motivere vores unge til at søge kompetencer, der vil være efterspørgsel efter, og som kan styrke vores globale konkurrenceevne. På den korte bane må virksomhederne nok selv løse opgaven, og det gør de, som det fremgår af det tyske forskningsprojekt, altså også ganske glimrende i Tyskland.

Jeg kunne aldrig finde på at bestille pizza fra Domino’s. Jo, måske hvis jeg boede i en by i Minnesota, hvor det var byens eneste pizzarestaurant, men helt ærligt, Jay Sandal, brug dog Yelp.com til at finde noget bedre. For eksempel Pizza Luce, hvor deres ‘The Bear’ lyder som en god pizza.

Ok, så måske skal du spare, så Domino’s var det eneste valg. Det kan jo være, at det også er dig, der skal giftes, og det er jo dyrt. Jeg ved ikke, om Jamie er han eller hunkøn, eller om I bor i samme stat, og det rager for så vidt heller ikke mig.

Hvis jeg altså ikke fik jeres e-mails.

Googles Gmail har en funktion, som gør den tolerant over for mindre fejlindtastninger, så eksempelvis et glemt punktum i brugernavnet i en mailadresse ikke stopper mailen i at nå frem.

Men når der nu er så mange brugere på Gmail, så betyder det også, at selv små slåfejl kan få mails til at ende i den forkerte indbakke.

Jeg stødte på min første Gmail-nemesis, da jeg modtog en mail med nogle billeder af en brugt Porsche fra en forhandler i Ohio, som jeg åbenbart skulle have udtrykt ønske om at få mere information om.

Nej, det var ikke bare tilfældig spam eller phishing. Det var en helt legitim mail, hvis modtageren altså havde været korrekt. Formentligt har en ukendt Mr. Sandal været lidt for fummelfingret i sin midtvejskrise og tastet forkert i en formular på forhandlerens hjemmeside.

Den samme eller måske en ny nemesis dukkede op i form af en tilmelding til Active.com om løbeaktiviteter i Minneapolis-området. Hvis det er den samme person, så var han måske kommet på bedre tanker og begyndt at dyrke motion i stedet for at købe en brugt sportsvogn. Det kan også være, det er ham Jay, der bestiller pizza, så det er ikke sikkert, løbeskoene bliver brugt så flittigt.

Jeg har åbenbart også en Gmail-tvilling i New York-området, som er træt af sit job og har tilmeldt sig en jobportal. Det kunne godt være den samme, som før shoppede sportsvogne, for han er i hvert fald ambitiøs og vil kun have opslag om chefstillinger. Bare ærgerligt, at det nu er mig, der får tilbuddene fra desperate arbejdsgivere.

Newyorkeren i jakkesættet og den brugte Porsche hedder Jonathan, og det er meget muligt, at han er den samme, som også har shoppet lidt hos en lokal designer.

Måske var det en gave til Jamie, som jeg ved skal giftes, for jeg bliver ved med at modtage reklamer fra David’s Bridal. Desværre har jeg ikke fundet frem til, hvor eller hvornår han eller hun skal giftes, for ellers ville jeg have sendt en gave. Det tætteste er en mail om, at ‘nu er der syv måneder tilbage,’ og særlige tips til ‘augustbruden.’

Trods mit lidt ualmindelige efternavn er det ikke let at google mig frem til ukendte, rige fætre og kusiner i USA – fordi fodtøjsproducenter elsker sandaler.

En nytilkommen på listen over dem, jeg deler Gmail med, er Jennie, som har været et godt menneske og doneret til Frelsens Hær. Desværre har hun aldrig fået den fine takkemail, de sendte.

Og så er der altså Jay, som bestiller pizza fra Domino’s. Jeg ved præcis, hvor han bor, for ligesom Domino’s, så har jeg adressen. Jeg ved også, hvilken pizza han kan lide, og enten var han sulten, eller også skulle måltidet deles (er det bryllupsklokker, jeg hører?), for der skulle lige en 8 stk. boneless chicken til som sideorder.

Se, jeg er sådan set vant til, at folk kan finde på at oplyse, hvad de tror er en opdigtet mailadresse – og at det resulterer i mails, der ender hos mig.

Jeg har nemlig i flere år været indehaver af mailadressen ‘vonand @pengetanken.dk’, som imidlertid endte med at være ubrugelig, fordi der var så mange kløgtige internetbrugere, som syntes, det var en skidesjov adresse at bruge, når de skulle registrere shareware eller få adgang til suspekte hjemmesider.

Min Gmail-adresse er slet ikke i samme kategori, men det bekymrer mig lidt, at folk vil slippe for at blive mindet om, at de burde løbe en tur, og derfor ‘kommer til’ at indtaste en forkert mailadresse. Eller at man kan være så afslappet i sine Porsche-indkøb, at man ikke lige tjekker, at man har fået alle tegn med.

Men mest af alt bekymrer det mig, at man kan begå sådan en fejl, når det gælder noget så vigtigt som pizza.

Bitcoin er lige nu udsat for angreb fra hackere, der sender muteret kode ind i det program, der kører den populære krypto-valuta. Det skriver Reuters.

Ifølge en talsperson fra The Bitcoin Foundation skal man ikke frygte for at miste sine Bitcoins, men angrebet kan gøre det svært at sælge eller hæve dem.

»Der er tale om et denial-of-service angreb. Dem der står bag det stjæler ikke Bitcoins, men de forhindrer visse transaktioner i at blive gennemført. Det er vigtigt at understrege, at dette ikke påvirker folks beholdning af Bitcoins«, udtaler Jinyoung Lee Englund fra Bitcoin Foundation.

Tirsdag standsede den slovenske Bitcoin-børs Bitstamp alle transaktioner med henvisning til DDoS-angreb, og den mest kendte af slagsen, Mt.Gox, gjorde det samme mandag. Reaktionen fra markedet var, at sende værdien af den digitale valuta ned på det laveste i to måneder.

Ureguleret Valuta

Tirsdag meldte canadiske myndigheder ud, at man vil stramme reglerne på området for hvidvask af penge, så de giver bedre mulighed for at holde øje med bruge af digial valuta.

Herhjemme kom det i sidste uge frem, at Danske Bank og en række andre store danske banker ikke anerkender Bitcoin som betalingsform, med henvisning til at det er en “fiktiv valuta” og at Danske Bank ikke kan stå inde for, hvad der sker på markedet for Bitcoins.