Monthly Archives: February 2014

En ny miljøvenlig printmetode med såkaldt water-jet-papir skal gøre det muligt at printe på det samme stykke papir op til 50 gange. Prisen vil komme ned på blot en procent i forhold til nutidens print. Det viser forskning fra Jilin Universitetet i Kina ifølge Nature.

Med rent vand i ‘blækpatronen’ kan printet på dette specielle papir viskes ud med en simpel behandling, og papiret kan anvendes utallige gange. Papiret vil koste omkring fem procent mere end almindeligt papir, men den besparelse, man opnår på ikke at bruge blæk, vil alligevel give en stor økonomisk gevinst. Således profilerer Kina sig igen som teknologisk overlegne inden for trykkekunsten, som de udviklede, allerede 1000 år før Gutenberg gjorde det i Europa.

Vand i blækpatronen

Flere internationale tal viser, at omkring 40 procent af alle kontorudskrifter ryger direkte i papirkurven efter bare en enkelt gennemlæsning.

Printeren, som bruges til at teste teknologien, er en almindelig blækprinter fra HP. Men ifølge Sean Xiao-An Zhang, der er medforfatter til artiklen på Nature, skal den altså kunne printe med rent vand. Forskerne renser blækpatronen for blæk med etanol og fylder derefter sterilt vand på ved hjælp af en sprøjte. Farvelægningsmetoden, som kalder de ‘Hydrochromic dye’, ligger ikke i patronen, men derimod på papiret, som er tilsat farvestoffer, som afgiver farve ved påføring af rent vand fra patronen. Gennem kemiske reaktioner med forskellige molekyler har forskerne fundet frem til fire farver, som egner sig til udskrift på papir.

Efter 22 timer ved omkring 25 grader falmer printet, og papiret bliver igen hvidt. Det skyldes, at farvestofferne reagerer med vandet og mister deres farveegenskaber, når vandet fordamper. Derfor skal man altså ikke bruge denne type print til vigtige dokumenter, der skal arkiveres.

Ønsker man at ‘slette’ papiret hurtigere, kan man udsætte det for højere temperaturer. Ved 70 grader celsius kan man slette printet på omkring 30 sekunder. Ifølge rapporten skulle man kunne printe og viske ud mere end 20 gange uden synligt farvetab. Efter ti udskrifter daler intensiteten dog en smule, skriver de.

Farverne er begrænsede indtil videre

I dag bruger man farvesystemet CMYK i printere, som indeholder de fire farver cyan, magenta, gul og sort. Med water-jet-printeren er der nogle begrænsninger i forhold til farvemulighederne, da man kun er kommet frem til blå, magenta, gul og lilla, som desuden ikke kan blandes. Så indtil videre er det kun muligt at printe i én farve ad gangen.

Forskerne arbejder på at producere en printer, som både sletter det gamle print og samtidig printer det nye, så man bare kan putte et brugt papir i printeren igen.

Sikkerhedsvirksomheden Cloudflare har opdaget et stort, koordineret angreb på servere i Europa gennem en såkaldt Network Time Protocol (NTP)-server. NTP-servere bruges til at synkronisere ure via internettet, men blev i dette tilfælde udnyttet til at bombardere en server med oplysninger for at tvinge den til at bryde sammen, et såkaldt Denial of Service (DoS)-angreb. Det skriver BBC.

Angrebet, som fandt sted i mandags er ifølge Cloudflare det største af sin slags og er ildevarslende, mener selskabet. NTP-tjenesten har før været forudset som en tjeneste, der kunne blive en del af et Dos-angreb. Cloudflare selv advarede mod fænomenet i en rapport for tre måneder siden.

NTP-systemet fungerer ved, at en bruger sender en pakke med en forespørgsel til NTP-serveren, der returnerer en lidt større pakke, der kan synkronisere brugerens ur med NTP-serveren. Det er netop størrelsen på pakken samt det faktum, at det er muligt at ændre sin lokalitet i NTP-serverens øjne, der gør systemet sårbart.

I dette tilfælde har hackere udgivet sig for at være ofret for angrebet og synkront sendt pakker til NTP-serveren, der har returneret større pakker til ofret, hvilket kan ”oversvømme” offerserveren med data og få den til at gå ned.

Cloudflare målte angrebet til at være på omkring 400 gigabit pr. sekund, hvilket er 100 gigabit mere end et sammenligneligt angreb på anti-spam-servicen Spamhaus sidste år.

Mens den amerikanske telemyndighed FCC arbejder på at tillade mobiltelefoner og andet elektronisk udstyr om bord på fly i amerikansk luftrum, arbejder politikere nu på at forbyde taleopkald om bord, skriver ITworld.com.

Et udvalg under repræsentanternes hus i den amerikanske kongres har netop stemt for et lovforslag, der forbyder telefonopkald i fly, men tillader websurfing og sms. Loven skal stadig vedtages af de øvrige politikere i repræsentanternes hus og af senatet, men indtil videre har forslaget ikke været kritiseret.

Manden bag forslaget, den republikanske kongresmedlem Bill Schuster kalder telefonopkald på flyveturen distraherende og irriterende.

»Flykabiner er larmende, proppede og indelukkede. De fleste passagerer vil gerne have deres flyvning overstået så hurtigt og lydløst som muligt. At udsætte passagerer for flere højlydte telefonopkald ville tydeligvis mindske komforten på enhver flyvning,« argumenterer han ifølge ITworld.com.

I går var det taginternettettilbage-dag og jeg havde i en travl hverdag prioriteret at møde op til min første demonstration siden 90′erne for at vise min støtte. Deltagerne var en broget forsamling som umiddelbart lignede nogle fra netop 90′erne: Anarkister, trotskister, USA-hadere, autonome, folk med sølvpapirshatte og en del færre … almindelige mennesker. Jeg skal ikke afvise at andre socialgrupper kan have sluttet sig til mens demonstrationen bevægede sig ned af St.Kongensgade men da var jeg smuttet igen. Hvorfor kan den slags ikke trække flere mennesker ud på gaden?

Som sådan er jeg ikke overrasket over NSAs overvågning. Omfanget har dog været nyt for mig og sikkert også andre. Men det er sådan set heller ikke det mest interessante ved sagen, som jeg ser det.

Det interessant er udviklingen. Statslige og ikke-statslige aktører havde nok ikke for 10 år siden kunne opsamle og analysere så mange data om folk som NSA gør i dag. Samtidigt er der næppe nogen af os, som tør gætte på hvor meget mere omfattende overvågningen kan blive om 10 år – og så til en brøkdel af omkostningerne i dag.

Overvågning i form af profilering fra de kommercielle aktører er blevet fremhævet som et gode for os: Vi får mere relevante reklamer for varer, vi gerne vil have, hvilket gøre dem mere værd for annoncøren og dermed kan vores yndlingssites beholde deres kvalitetsindhold gennem reklame-finansiering. Win-win-win. Imidlertid er vi ved at være derhenne at teenage piger bliver profileret som gravide før deres familier får det at vide og hvor forbrugeren, som er tæt på at ville købe en vare, oplever højere priser i forhold til hvad andre forbrugere får tilbudt. Eksemplerne er endnu få og anekdotiske, men udviklingen er ikke til at tage fejl af. Vi som forbrugere ser ikke ud til at vinde i det lange løb.
Så hvad skal vi gøre ved det? Hvordan tager vi internettet tilbage?

Vi skal øge omkostningerne ved overvågning. Når det løbende bliver billigere og billigere at indsamle data, må vi reagere ved konstant at øge omkostningen ved overvågning. Sikker kryptering af kommunikation og af data og sikring af at identiteter ikke kan trackes på tværs af sites er noget af det, der skal til. Samtidigt skal der ske en mere grundlæggende sikring af udstyr og protokoller som PHK har skrevet en del om.

Vi må holde op med at være så naive. Nu tilhører jeg gruppen af grumpy old (IT-)men som sammen med andre læsere af version2 og folkene med sølvpapirshatte for længst er blevet opmærksomme på hvor vi sætter vores data i spil. Men resten af befolkningen i verdenens mest tillidsfulde land har ikke rigtigt forstået konsekvenserne af deres løse omgang med fortrolige data. Sikkerhed koster, og i dag vil brugerne ikke rigtigt betale prisen. Når selv Angela Merkel efter sigende brugte sin almindelige mobiltelefon til fortrolige samtaler i stedet for den sikrede men besværlige, som hun havde fået af sikkerhedstjenesten, så er der lang vej igen. Jeg hørte også i sidste uge Hans Jørgen Bonnichsen fortælle om målrettede forsøg på indtrængen til virksomheders interne data og den næsten forgæves kamp med at få medarbejderne til at tage sikkerheden seriøst.

Politikerne må på banen. Hvis overvågning bliver billigere og mere effektiv, er der reelt kun lovgivningen, det vil sige politikerne, som står mellem os og dem, der vil overvåge os. Dansk lovgivning er ikke nok, slaget skal stå på EU-plan. En effektiv regulering og høje bøder skal nok holde de kommercielle ikke-statslige aktører i ørerne. Der skal også ske noget i form af en modvægt til det offentliges fokus på effektivisering hvor embedsmænd i god mening sparer ved at øge delingen af borgernes data i det offentlige. Indsatsen er forbilledlig set fra en økonomisk vinkel, men jeg savner en politisk diskussion af borgernes rettigheder holdt op imod de hårde økonomiske fordele ved at den offentlige sektor i stigende omfang deler borgernes data på tværs.

Ingen af de forslag er nemme at udføre. og hvis de få hundrede deltagere i demonstrationen skulle fungere som barometer er jeg desværre skeptisk om de vil få den store opmærksomhed.

De proklamerede million-besparelser ved digitaliseringen af kommunale postforsendelser bliver ikke undersøgt. Det fortæller kommunernes forening KL, der oplyser, at man ikke efterregner, om de forventede besparelser ved digital post rent faktisk holder stik.

Kommunerne blev i 2013 trukket 103 millioner kroner i bloktilskud på baggrund af en forventet besparelse på porto og materialer ved at indføre digitale postforsendelser. Men nu har forskere fra Roskilde Universitet og Copenhagen Business School opgjort, at det faktiske antal forsendelser blev meget lavere end forventet. Derfor ender kommunerne med et underskud i forhold til de tabte indtægter på omkring halvtreds millioner kroner.

KL har siden udtalt, at der er tale om en fejl, da de to forskere ikke har medregnet besparelserne ved at sende kommunernes interne lønsedler ud digitalt. Løndsedlerne udgør mere end halvdelen af kommunernes digitale postforsendelser.

Anne Kathrine Fjord, der er konsulent i KL har oplyst til Ritzau, at den faktiske besparelse for kommunerne er langt større, end det forskerne har fremlagt. Men adspurgt af Version2 oplyser hun, at man slet ikke har regnet på, om de besparelser, der ligger til grund for beskæringen af bloktilskuddet, faktisk også viser sig i kommunerne.

»Som det ser ud nu, er det ikke et regnestykke vi går med planer om at lave«

Får kommunerne penge tilbage, hvis de spåede besparelser ikke holder stik?

»Nej, det gør de ikke, som det ser ud nu«, siger Anne Kathrine Fjord til Version2, og understreger at tallet bliver langt større, når man medtager kommunernes interne lønsedler.

Men besparelsen ved at sende lønsedlerne med digital post er svær at gøre op, for i mange kommuner har man heller ikke tidligere sendt dem ud med postvæsenet, men uddelt dem internt.

Ingen lønsedler i aftalen

Jesper Berger fra RUC er en af forskerne bag opgørelsen, og han begrunder udeladelsen af lønsedler med, at de ikke figurerer i den økonomiaftale, der ligger til grund for beskæringen af kommunernes bloktilskud.

»Vi har sådan set bare gjort det, som der står i opdraget til økonomiaftalen. Og det er, at man forventer en besparelse på kommunikation mellem det offentlige, borgere og virksomheder. Så det er det, vi har taget med«, siger Jesper Berger til Version2.

Det er vigtigt, at man kan læse klart og tydeligt i økonomiaftaler, hvad der specifikt ligger til grund for det offentliges økonomiske prioriteringer, understreger han.

»Det er økonomiaftalen, der er offentligt tilgængelig, og som man kan kontrollere finansministeriets handlinger på. Det er der, hvor lokalpolitikeren kan gå ind og se, hvad der er aftalt mellem KL og staten i forhold til de penge, som kommunen får. Så det må være det, vi skal tage udgangspunkt i«, siger Jesper Berger.

Anne Kathrine Fjord mener dog ikke, at den formulerede tekst i økonomiaftalen spiller en større rolle i denne sammenhæng og understreger, at lønsedler hele tiden har været en del af regnestykket.

»Den formulering skal man ikke lægge noget teknisk i. Vores udgangspunkt har hele tiden været det totale antal digitale postforsendelser«, siger Anne Kathrine Fjord til Version2.