Monthly Archives: February 2014

Australske forskere har ikke opdaget universets ældste stjerne, som alverdens medier inklusive Ingeniøren har gengivet ud fra en pressemeddelelse fra Australian National University med overskriften ‘ANU astronomers discover oldest star’.

De australske astronomer har i Nature beskrevet, at de har fundet en stjerne i Mælkevejen 6.000 lysår borte, som indeholder mindre jern end nogen anden kendt stjerne.

Forskerne har ikke kunnet detektere selv det mindste spor af jern, og de har været i stand til at fastsætte en øvre grænse for et eventuelt jernindhold ud fra målenøjagtighederne.

Det må betyde, at stjernen rummer materiale fra en supernovaeksplosion fra det meget tidlige univers. Dermed indeholder den et fingeraftryk fra en af de første stjerner, der blev dannet i universet. Forskerne konkluderer i deres videnskabelige artikel, at den oprindelige stjerne var ca. 60 gange så tung som Solen, og at den efterlod sig et sort hul.

Normalt anfører man, at stjernedannelsen i universet begyndte et par hundrede millioner år efter big bang.

Det er en interessant opdagelse, men ikke af samme kaliber som det spin, som Australian National University har givet historien.

Når pressemeddelelsen indeholder sætningen om, at stjernen, der blev opdaget, blev dannet kort tid efter big bang for 13,7 mia. år siden, giver det naturligt den opfattelse, at det refererer til den stjerne med navnet SMSS J031300-36 – 670839.3, der er fundet med universitetets SkyMapper-teleskop i Chile. Det er ikke tilfældet. ‘Den ældste stjerne’ viser sig kun via sit fingeraftryk i den opdagede stjerne.

Ud over den nyfundne stjerne kendes fire andre stjerner med meget lavt indhold af jern.

Det får forskerne til at spekulere i, at supernovaeksplosioner med lav energi i det tidlige univers var mere almindelige, end de hidtil har forestillet sig. Det forhold kan have betydning for den kemiske evolution af de tidlige galakser

Transportministeriet har i syv år kunnet fjerne togførerne på Kystbanen og gå over til enmandsbetjente tog.

I kontrakten mellem ministeriet og DSB Øresund (dengang DSB First) fra 2007 er det en såkaldt tillægsydelse, når der både er tog- og lokofører på strækningen. Det har ministeriet kunnet opsige med et halvt års varsel.

Selve grundydelsen består altså i, at togene kun skulle bemandes af lokoføreren. Det pointerer Transportministeriet over for Ingeniøren, efter at DSB er blevet forsinket med at indføre de enmandsbetjente tog.

Nedgang i billetsalget på strækningen de sidste par år har ført til et behov for at spare 30 mio. kr. for. Derfor valgte Transportministeriet i juni 2013 at opsige kontrakten på at have togførere med om bord.

Enmandsbetjeningen skulle derfor træde i kraft 15. december sidste år, og 50 togførere blev fyret. Men DSB blev nødt til at udskyde ordningen på grund af uforudsete udfordringer. DSB regner med at kunne drive Kystbanen uden togførere i dagtimerne fra 1. maj i år.

Option på togfører på samtlige togafgange

• Trafikstyrelsen kan under hele kontraktperioden, med 180 kalenderdages varsel, beslutte, at der skal være 1 togfører på samtlige togafgange mellem Helsingør og København H. Trafikstyrelsen kan med det samme varsel beslutte at aflyse brugen af optionen.

• Optionen udløses automatisk fra driftsstart, forudsat at Banedanmarks sikkerhedsinstruks SIN (Ø/V), Instruks 7 Tog uden togfører, ikke har anført, at der på strækningen Helsingør – København H. kan fremføres enmandsbetjente tog. Dette meddeler Trafikstyrelsen senest 360 kaldenderdage inden driftstart.

Kilde: Transportministeriet

I et svar til Folketingets Transportudvalg d. 27. januar 2014 svarer tidligere transportminister Pia Olsen Dyhr på, hvorfor enmandbetjeningen er blevet udsat:

»DSB er ved implementeringen af enmandsbetjening generelt ved at udfordre de historiske kutymer på sikkerhedsområdet, og kan ikke igangsætte enmandsbetjening, før processen med godkendelse af ekstern assessor og Trafikstyrelsen er gennemført.«

Ifølge Dan Stig Jensen, direktør for DSB Øresund, er det desuden EU-forordninger på sikkerhedsområdet, som er kommet til, efter at kontrakten blev indgået, som forhaler enmandsbetjeningen.

De sikkerhedsudfordringer, der har vist sig mere komplicerede end som så, er blandt andet, at der bliver nødt til at være 1-3 kameraer på alle perroner og stationer fra Hovedbanegården til Helsingør, så lokoføreren kan kontrollere alle indgange inden afgang. Der skal også sættes ekstra lys op for at sikre lokoføreren tilstrækkeligt udsyn. Mange af udfordringerne har DSB og Banedanmark ifølge DSB-direktøren ikke kunnet forudsige, da f.eks. jordbunden har vist sig at volde problemer.

Flere hundrede privatlivsentusiaster var i dag på gaden for at demonstrere mod masseovervågning i anledning af den internationale aktionsdag ”The Day We Fight Back”. Aktionsdagen skal manifestere folkets krav om rettigheder på internettet verden over – med henvisning til succesen ved en lignende protest mod ophavsretslige lovforslag SOPA i 2012.

Der var en del færre fremmødte end de mere end tusinde mennesker, der havde annonceret deres ankomst på de sociale medier, men adskillige hundrede havde dog trodset regn og kulde for at tilkendegive deres utilfredshed.

Den danske demonstration gik under parolen ”Tag Internettet Tilbage”, og var arrangeret af den internetpolitiske tænketank Bitbureauet, PROSA og it-politisk forening.

Inden demonstrationen bevægede sig fra den amerikanske ambassade på Østerbro til Christiansborg Slotsplads, var der flere taler, og blandt andet BitBureauets talsperson Troels Møller leverede en bredside til både NSAs massive overvågning og de danske myndigheders passive reaktion på på Edward Snowdens afsløringer af samme.

»De danske politikere siger, at der ikke er noget der tyder på, at der foregår ulovlig overvågning af Danmark. Vi er ligeglade om det er lovligt eller ulovligt – vi vil bare ikke overvåges«, sagde Troels Møller fra den mobile talerstol til stor applaus fra publikum.

Den samme gamle sang

Det var en broget skare, der bevægede sig fra Østerbro til Christiansborg, og demonstranterne talte alt fra folkepensionister til hætteklædte unge med de efterhånden ikoniske Guy-Fawkes masker, der snart bruges som symbol på alle former for internet-relateret aktivisme.

Da forsamlingen nåede parlamentet var der flere taler, heriblandt Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper.

Pernille Skipper har markeret sig ved adskillige gange at udbede sig et klar svar fra regeringen på spørgsmål om omfanget af NSA og andre udenlandske efterretningstjenesters overvågning af Danmark og danskere. Og ligesom dagens første taler var hun stærkt kritisk overfor det indstuderede svar, der leveres fra regeringen, hver gang emnet kommer op.

»Det er ligegyldigt, om det er lovligt eller ulovligt. Det danske folk fortjener større indsigt«, sagde Pernille Skipper, der også kritiserede USA i skarpe vendinger.

»Denne her overvågning minder om noget fra de totalitære regimer, der burde være fortid. USA markedsfører sig som demokratiets bedste ven med den ene hånd, mens de bruger den anden til at krænke vores allesammens rettigheder«, lød det fra talerstolen foran Christiansborg.

En ny hurtigløber er på vej fra Intel, nemlig en topmodel i serverserien Xeon, der efter alt at dømme bliver den hurtigste x86-processor fra firmaet. Det skriver Infoworld.com.

Ivytown, som den nye processor er døbt, bliver flagskibet i Xeon E7-serien og er baseret på Ivy Bridge-teknologi, i stedet for de nuværende Xeon-processorer, der er en generation ældre og baseret på Sandy Bridge.

Den nye processer kommer med 15 kerner, et lidt skævt tal i forhold til normalt, og bliver dermed den Intel-chip med flest kerner. Sidste efterår kom Intel med en Xeon E5 v2-chip med 12 kerner, mens AMD i øvrigt i mange år har haft Opteron-processorer med 16 kerner.

De 4,3 milliarder transistorer i den nye Ivytown-processor trækker tilsammen mellem 40 og 150 watt, afhængigt af clockfrekvensen, som kan være mellem 1,4 og 3,8 gigahertz. Med multithreading er processoren i stand til at køre 30 tråde på én gang.

Den heftige processor er beregnet til de tunge opgaver i datacentret, for eksempel store databaser, og vil dermed blive lavet i til servere med 4 og 8 sokler.

Hvornår Ivytown-processoren kommer til salg, melder historien ikke noget om.

Siden lanceringen af Windows 8 i efteråret 2012, har der været masser af kritik af Microsofts forsøg på at kombinere to helt forskellige brugergrænseflader.

Efter et år kom så Windows 8.1, der blandt andet genindførte startknappen – men ikke startmenuen – og snart kommer så den nye Windows 8.1 Update 1-tilføjelse, som også tilføjer noget mere hjælp til alle dem, der bruger Windows uden en touchskærm.

Men efter at havet kigget på Update 1, springer proppen af den amerikanske it-journalist Paul Thurrott, som ellers har forsvaret Microsofts valg indtil nu. I en lang klumme på siden Winsupersite.com uddeler han drøje hug til Microsoft og Windows 8.1 Update 1.

Når Microsoft gør touch-delen af brugergrænsefladen mere desktop-agtig, med for eksempel titellinjer og kontekstmenuer ved højreklik, gør det bare endnu mere Windows 8 til en stor gang rod, lyder hans kritik. Det er et skrækeksempel på ‘design by committee’, altså hvor de store beslutninger bliver taget af en hel flok chefer sammen, i stedet for at lade én mand og én vision være styrende for projektet.

At en tidligere fortaler for Windows 8-strategien nu kaster håndklædet i ringen og slutter sig til kritiker-koret, har vakt opsigt.

Hos Infoworld skriver Woody Leonard om Paul Thurotts klumme og kritiserer også selv den nye Update 1 – dog fra en lidt anden vinkel, nemlig at opdateringen ikke ændrer nok ved problemerne. Overskriften ‘Windows 8.1 Update 1′s sørgelige tilstand’ viser ret præcist hans holdning til opdateringen.

Det eneste fornuftige er nok at vente til Windows 9, som efter sigende vil være delt op i tre versioner, en til mobilbrugere, en til forbrugerne, og en til erhvervslivet. Det giver grund til optimisme, lyder vurderingen.

Samme retning bevæger Paul Thurott sig i, for han anbefaler Microsoft helt at droppe ideen om, at Windows skal kunne alt og være for alle. I stedet skal Microsoft fokusere på alle dem, der bruger Windows til arbejde og produktivitet.

»Du kan ikke gøre alle glade, Microsoft. Så stop forsøget på det. Det er tid til at fokusere på dem, som faktisk bruger jeres produkt, ikke på en mytologisk gruppe af forbrugere, som aldrig vil holde op med at bruge deres mere simple Android og iOS-enheder, bare fordi I ønsker jer det,« lyder det fra Paul Thurott.

Update 1 til Windows 8.1 er lækket i flere udgaver nu, men forventes at få officiel premiere til april. Blandt nyhederne er muligheden for at boote direkte til skrivebordet.

Der var ingen forudgående advarsler før klokken 03:45 tirsdag morgen, da forbindelsen til samtlige it-systemer på sygehusene i Region Nordjylland pludselig blev afbrudt.

Først seks timer senere er alle systemer atter tilgængelige efter et nedbrud, som ikke var forudset.

»Vi skal nu have lavet en dybere årsagsanalyse og finde frem til løsningsforslag. Vi skal også lave et review sammen med vores leverandør, men vi skal også have et eksternt review. Det er vores standardproces, når sådan noget sker. Det her var ikke en fejl, vi havde forudset, så nu sætter vi hårdt mod hårdt,« siger it- og supportchef Klaus Larsen fra Region Nordjylland til Version2.

Cirka en time efter, alarmerne var gået, fandt it-folkene frem til, at nedbruddet havde ramt det core-netværk, som sørger for forbindelsen til datacentrene. Fire store Cisco-switche var umulige at komme i kontakt med, og derfor måtte it-folkene ud til selve switchene og etablere en kablet forbindelse til dem.

Her viste det sig, at switchene blev løbet over ende af en pakkestorm, men der gik yderligere tid, før årsagen til pakkestormen blev fundet.

»Det var i en netværkskomponent i et VLAN, hvor der skete noget uplanmæssigt. Den tog vi ud af drift, og derefter begyndte det at blive bedre, og vi kunne begynde at få servicesne op at køre igen,« fortæller Klaus Larsen.

Samtidig med, at it-systemerne blev bragt online igen, ledte it-folkene videre efter den dybere årsag til, at netværket var gået amok.

Det lykkedes at finde frem til en hardwarekomponent i fibernetværket mellem core-switchene, som var gået i stykker, men ikke var registreret som fejlramt.

Selvom netværket har fysisk fuld redundans med dobbelt op på hardwarekomponenterne, så hjalp det ikke Region Nordjylland i dette tilfælde.

»Vi bliver hårdt ramt, når noget kun går halvt ned. Core-nettet er fysisk redundant, men når nettet begynder at overgeare, så har det ingen effekt. Fiberkomponenten kunne ikke finde ud af, om den virkede eller ej. Det var pokkers uheldigt,« siger Klaus Larsen.

Hvis fiberkomponenten havde meldt fejl, kunne den være blevet koblet ud og blevet skiftet, men i stedet fortsatte den altså med at køre videre, selvom det udløste en storm af netværkspakker, som i praksis overbelastede netværket.

Hardwareredundansen hjalp dog med at få it-systemerne tilbage igen, da det var muligt at skifte den defekte komponent uden at skulle lukke netværket ned.

Nu skal forløbet granskes nærmere for at finde ud af, om der skal ske ændringer i udstyr, konfiguration eller beredskabet for at undgå lignende problemer, hvor en enkelt fejl i core-netværket sætter de redundante datacentre ud af spillet.

For de fleste af verdens internetbrugere begynder jagten på information med et opslag i Googles søgemaskine.

Men sådan en ‘one size fits all’-løsning er ikke god nok til mere specifikke formål, mener det amerikanske militær. Derfor er udviklingscentret DARPA i gang med at udvikle nye søgeteknologier. Det skriver Networkworld.com.

Projektet er døbt Memex, efter en fremtidsvision fra 1945, og konceptet er, at man skal kunne søge inden for et bestemt emne, og altså undgå en masse ‘støj’, som en normal Google-søgning ville frembringe.

Første eksempel på en specialiseret søgemaskine er til kampen mod menneskehandel eller -smugling, som ikke bare er en politisag, men ifølge Memex-projektet også indgår i mange militære og efterretningmæssige sammenhænge.

Søgemaskinen skal så kunne bruges til at finde information fra de sider på nettet, der bliver brugt til at annoncere ydelser inden for menneskesmugling, også i de mere lukkede og hemmelige dele af internettet.

På samme måde skal den nye søgeteknologi kunne bruges på andre områder, så man fra starten har et mere målrettet værktøj, og løbende indstiller sigtekornet bedre, ved at søgemaskinen ser på tidligere søgninger og lader det indgå i algoritmen.

Microsoft beder nu Windows-kyndige brugere om hjælp til at få de sidste tilbageværende Windows XP-brugere til at opgradere fra det 13 år gamle styresystem. I et blogindlæg opfordrer firmaet til at hjælpe mindre teknisk kyndige brugere med at opgradere til Windows 8.1.

Den absolut sidste sikkerhedsopdatering til Windows XP er sat til at udkomme om to måneder den 8. april, og derefter vil det ikke være muligt for almindelige brugere at få lukket eventuelle sikkerhedshuller.

Windows XP er det sidste styresystem, som Microsoft stadig yder support på, som er udviklet før Microsoft indførte en helt ny politik for at indtænke sikkerheden i softwareudvikling. Det kostede Microsoft flere års forsinkelse på efterfølgeren til Windows XP, men til gengæld har de seneste generationer af Windows vist sig at være langt mere robuste i forhold til sikkerhedshuller end Windows XP.

Windows XP udkom i 2001, men selvom efterfølgeren Windows Vista udkom i 2007, så var efterfølgeren plaget af høje systemkrav og en række børnesygdomme, som gjorde, at mange brugere valgte at holde fast i Windows XP frem til lanceringen af Windows 7 i 2009.

Selv efter Windows 7 har mange virksomheder holdt fast i Windows XP, og heller ikke lanceringen af Windows 8 og Windows 8.1 har helt udryddet Windows XP. I visse lande udgør Windows XP stadig en betydelig del af de samlede Windows-installationer.

Windows 8 og Windows 8.1 har desuden fået en blandet modtagelse, hvor især traditionelle desktop-brugere har været skeptiske over for de nye brugerfladeelementer, som Microsoft har indført for bedre at understøtte touch-funktioner på tablets og bærbare pc’er.

Microsoft arbejder angiveligt på at gøre det muligt at få touch-elementerne til at optræde mere i baggrunden for desktop-brugere i den næste opdatering af Windows 8.1, men det er uvist, hvorvidt Microsoft med denne opdatering kan ramme en balance, hvor den samme Windows-version kan fungere på både tablets, bærbare og desktop-pc’er.

Windows XP var i øvrigt Microsofts første forsøg på at bevæge sig ind på tablet-markedet, da Windows XP i 2001 kom med en række funktioner, der var beregnet til en trykfølsom skærm. De traditionelle vinduer og menuer var dog problematiske, og det var grunden til, at Microsoft i Windows 8 udviklede en helt ny brugerflade til touch, som kunne bruges ved siden af den gamle Windows-desktop.

Det er en principiel sag, og derfor giver udvikler Søren Louv-Jansen ikke op så let.

Han blev mandag dømt for at overtræde persondataloven, fordi han offentliggjorde 12 toppolitikeres CPR-numre i et ‘CPR-lotteri’. Men selvom dommeren skar bøden ned til 3.500 kroner, i forhold til det oprindelige bødeforlæg på 10.000 kroner, ser Søren Louv-Jansen det ikke som en sejr.

»Min umiddelbare reaktion er skuffelse, da jeg havde håbet på en frifindelse. Jeg er ærgerlig over, at sagen ikke får den principielle karakter, jeg havde håbet på. Nu vil jeg lige vende det med min advokat, og så skal vi overveje om sagen skal ankes,« skriver han til Version2 fra USA, hvor han bor i øjeblikket.

Udover bøden på 3.500 kroner skal han betale sagens omkostninger på cirka 4.000 kroner, men ender en eventuel ankesag ikke med en frifindelse, er det ikke økonomien, der bliver det største problem. En indsamling til at betale bøden er nemlig sat i gang, og mange har allerede sendt penge. Det bliver organiseret ved hjælp af Facebook-siden ‘Støt CPR-Søren’.

Den økonomiske håndsrækning hjælper dog ikke på det oprindelige formål med CPR-lotteriet, nemlig at gøre politikerne opmærksomme på, at CPR-numre på ingen måde er hemmelige i dag, men kan fremskaffes med få opslag hos for eksempel teleselskabernes websider, så snart man har en persons fødselsdato.

Søren Louv-Jansen havde flere gange inden det famøse CPR-lotteri forsøgt at råbe politikerne op, og demonstrerede blandt andet metoden i et tv-indslag på TV2.

Foreløbigt har den eneste politiske reaktion fra regeringen været, at CPR-systemet er sikkert nok, som det er i dag, men at ofre for identitetstyveri fremover skal have mulighed for at skifte CPR-nummer.

Den løbende strøm af afsløringer om NSA’s massive overvågning og kontrol over klodens internet har gjort det klart, at NSA nærmest efter forgodtbefindende kan spionere på hvem, det vil.

Og mens politikere i andre lande har været forarget over omfanget og brugen af USA’s tekniske muligheder på nettet, har den politiske reaktion i Danmark været yderst afdæmpet. Faktisk mener statsminister Helle Thorning-Schmidt, at vi i det lange løb vil være glade for NSA’s arbejde.

Omvendt har der blandt fodfolket på internettet været masser af utilfredshed, og i dag, den 11. februar, er der verden over mulighed for at vise sin holdning.

Den 11. februar er nemlig blevet til aktionsdagen “The day we fight back”, en nu to år gammel tradition, der begyndte i kølvandet på protester over den internationale aftale ACTA og blev lagt på årsdagen for internetaktivisten Aaron Schwartz dødsdag.

I Danmark er aktionsdagen døbt “Tag internettet tilbage”, og i år tager den form som en demonstration foran USA’s ambassade i København kl. 16. Derefter vil demonstrationen bevæge sig til Christiansborg.

Læs mere om det danske arrangementet, og se også den amerikanske manifestation, der blandt andet omfatter store bannere på mange af nettets populære sider, for eksempel Reddit og Tumblr. Det skriver Reuters.

På banneret står der: ‘Kære internet. Vi er dødtrætte af at klage over NSA. Vi vil have nye love, som begrænser overvågningen af internettet.’ Via links i banneret kan besøgende derefter nemt skrive eller ringe til medlemmer af Kongressen, altså USA’s lovgivende forsamling.