Monthly Archives: February 2014

Indien har brug for at gøre noget dramatisk for at nedbringe sin CO2-udledning, og derfor vil landet nu opføre en solcellepark på hele 4.000 MW, skriver den indiske virksomhed Bharat Heavy Electricals Limited på sin hjemmeside.

Foruden Bharat står fem andre virksomheder, der over de næste syv år skal opføre solcelleparken i Indiens største delstat Rajasthan. Der vil være tale om et joint venture-samarbejde med en vis statsstyring, skriver virksomheden Bharat på sin hjemmeside.

Første fase af projektet skal sikre 1.000 MW, hvorefte de resterede 3.000 MW følger efter. Der vil være tale om krystallinske silicium-celler, og den samlede levealder for anlægget forventes at ligge på 25 år.

Meningen er, at Indien årligt skal nedbringe sin udledning af CO2 med to millioner ton om året, alene takket være det nye anlæg. Men potentialet er også stort i Indien. På grund af landets størrelse modtager Indien hvert år, hvad der svarer til 5.000 milliarder kWh i solenergi, hvilket er langt mere end dets samlede energiforbrug i dag. Derfor har inderne for alvor fået øjnene op for, at der ligger muligheder i solcelleparker, som den kommende i Rajasthan.

I dag udgør energi fra solcelleanlæg godt 2 GW i Indien, men det tal forventes at stigende voldsomt over de kommende i år, som følge af løbende udbygninger.

Astronomer fra Australien har efter 11 års søgen endelig fundet, hvad de mener er universets ældste stjerne på godt 13,6 milliarder år. Det skriver l.a. nyhedsbureauet Reuters.

Efter en række voldsomme eksplosioner, der udgjorde Big Bang for 13,7 milliarder år siden, blev der skabt en række skyer, som indeholdte brint og helium. Men også disse skyer kollapsede efter at have formet faste objekter, stjerner. Men en række efterfølgende nye supernova-eksplosioner fødte så de andengenerations-stjerner, der i dag kan observeres fra Jorden.

Universets ældste stjerne befinder sig ifølge de australske astronomer godt 6.000 lysår væk og er dannet nogle få hundrede millioner år efter Big Bang. Den nyopdagede stjerne stammer angiveligt fra en endnu større urstjerne, som havde en masse 60 gange større end vores sol.

Astronomer har ifølge Reuters tidligere været overbeviste om, at de enorme eksplosioner i kølvandet på Big Bang har udløst skyer af jern. Men den stjerne, som ifølge australierne er universitets ældste, viser snarere tegn på at indeholde lettere materialer som kulstof og magnesium.

»En stjerne er som et løg. De tungeste materialer, som eksempelvis jern, ligger inde i kernen. De ydre lag består i højere grad af kulstof og mindre mængde af magnesium. Så det er de rester fra en tidligere supernova, der nu danner universitets ældste stjerne,« siger Stefan Keller, der er den ledende forsker ved Australian National University Research School, til Reuters.

En række private mineselskaber kan være på vej til Månen for at grave efter sjældne jordarter og isotopen helium 3.

Det skriver det amerikanske teknologimedie The Verge på baggrund af en ansøgningsfrist til projektet Lunar Catalyst, hvis formål er at udvinde nogle af Månens råstoffer. Første ansøgningsrunde sluttede i går, mandag, og den endelige beslutning bliver truffet af Nasa efter den 27. marts.

Nasa har i forvejen kontrakt med de private firmaer SpaceX og Orbital Sciences, der sender forsyningsfartøjer til Den Internationale Rumstation og vil også gerne indgå samarbejde om minedrift på Månen. Den amerikanske stat vil dog ikke komme til at bakke de private firmaer op økonomisk, men vil stille sine Nasa-ansatte til rådighed som konsulenter, skriver The Verge.

Nasas invitation til private virksomheder skal med stor sandsynlighed forklares med, at rumorganisationen i den grad mangler penge og har brug for privat kapitalindsprøjtning til projekter både på Månen, Den Internationale Rumstation og på sigt også missioner til Mars, skriver The Verge.

USA og alle andre lande retter sig efter en FN-traktat fra 1967, som fastslår, at ingen nationalstater kan gøre krav på Månen og dens råstoffer. Heri står intet om private virksomheder. Det har givet grobund for en diskussion om, hvem der egentlig må befinde sig på Månen, skriver The Verge.

Når kraftværkerne i disse år er i gang med en massiv import af træbaseret biomasse, så bør de undlade at lukke naturgasværkerne, som Dong Energy f.eks planlægger på Skærbækværket, der fremover skal køre på træflis.

Sådan lyder det fra flere forskere, der især peger på, at træpillefyrede værker ikke kan regulere op og ned for deres produktion med samme hastighed og samme brændselseffektivitet som naturgasværkerne – og det er der brug for i en fremtid med mere vindkraft.

»Det er en rigtig dårlig idé at udskifte naturgas med træpiller. Hvis vi satser på træpiller i alle centrale værker, risikerer vi at låse os fast i et unødigt stort biomasseforbrug,« siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Advarslen om at fastlåse energiforsyningen i import af træpiller er også fremherskende i en ny rapport, der udgør en central del af den bioenergianalyse som bliver offentlig om få dage og skal danne grundlag for politikernes beslutninger for biomasse i Danmark. Rapporten konkluderer, at vi bør satse stort på biogas i stedet for træpiller, og netop muligheden for at bruge biogas i fremtiden, fremhæver Brian Vad Mathiesen også.

»Vi har især brug for at sikre grundlaget for de decentrale naturgasværker til at skrue op for produktionen, når vindmøllerne ikke længere kører rundt. Ser vi ud i fremtiden, har vi brug for fleksibiliteten og muligheden for at fyre med biogas og gasificeret biomasse. I øjeblikket er fremtiden usikker for disse anlæg pga. de ændrede vilkår,« tilføjer han.

En næste usynlig gevinst

Den holdning deler de to medlemmer af Klimakommissionen Jørgen Henningsen og Jørgen E. Olesen. Ifølge Jørgen Henningsen er det i forvejen usikkert, hvor stor klimagevinst der er ved at udskifte kul med træpiller, hvis overhovedet nogen. Udskifter man naturgas med træpiller bliver klimagevinsten så usikker, at den ikke er til at få øje på, mener han.

Årsagen er, at CO2-udslippet ved afbrænding af naturgas er langt lavere end ved afbrænding af kul. Tallene kan variere alt efter udregningsmetode, men f.eks. viser Klima- og Energiministeriets egne tal, at CO2-udledningen ved brug af kul til produktion af 1 GJ energi er 95 kg CO2, mens den er 56,7 kg ved brug af naturgas og mellem 104 og 110 kg ved brug af træ og halm.

• Træ 106-110
• Halm 104-110
• Biogas 83,6
• Kul 95
• Naturgas 56,7

CO2-udledning i kilogram ved brug af forskellige kilder til produktion af 1 GJ energi. Baseret på tal fra Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

»Vi fordobler altså næsten CO2-udledningen ved at fyre med træpiller i stedet for naturgas, og derfor tager det også meget længere tid, før CO2-gælden er betalt tilbage, hvis den overhovedet bliver det. For det har vi ingen garanti for i dag,« siger Jørgen Henningsen.

Imens politikerne venter på offentliggørelsen af den såkaldte bioenergianalyse, så har Enhedslisten kigget nærmere på forholdet mellem naturgas, kul og træpiller.

Deres beregninger – baseret på tal fra ministeriet – viser, at en erstatning af kul med træpiller klart vil være at foretrække frem for at erstatte naturgas, da man i bedste fald – med et kulstofkredsløb på 10 år – først vil se en formindsket CO2-udledning i 2023.

Derfor kritiserer Enhedslisten også omlægningen af Skærbækværket fra naturgas til træflis. I stedet ønsker de en større satsning på geotermisk varme og solvarme og vil kræve, at opgørelser over forskellige former for biomasse vil indgå i den danske opgørelse over CO2-udledning.

Frygt for færre naturgasværker i fremtiden

Flere forskere frygter også, at de nuværende meget høje naturgaspriser vil medvirke til at flere følger de decentrale naturgasfyrede kraftvarmeværker, der allerede har udskiftet naturgas med træpiller.

»Vi ser også en stigende elproduktion fra vind og de store værker, så hvis de små værker kun ender med at producere varme, så kan det bliver rigtigt dyrt for dem. Vi ser incitamenter til at flere naturgasværker stiller om,« siger Jørgen E. Olesen, professor ved Aarhus Universitet.

Ifølge koncerndirektør i Dong Energy, Thomas Dalsgaard, er det dog værd at bemærke, at de centrale kraftvarmeværker allerede i dag i høj grad sikrer fleksibiliteten og stabiliteten i elsystemet. I fremtiden vil den rolle kun vokse for de centrale kraftvarmeværker, når mere svingende strøm som vindenergi kommer ind i systemet.

»Vi har gennem flere år arbejdet systematisk med at øge fleksibiliteten på de centrale anlæg og er dermed i stand til at levere strøm meget fleksibelt, konkurrencedygtigt og i de mængder, der kræves i forhold til en stigende andel varierende vindproduktion«, siger Thomas Dalsgaard.

I dag arbejder Dong Energy på i første omgang at udskifte Skærbækværkets naturgas med træflis, og det vil fortrænge 100.000 til 150.000 m3 gas. Ifølge Thomas Dalsgaard fra Dong vil Skærbækværket dog stadig have mulighed at benytte naturgas, og »derved opnå en betydelig fleksibilitet i forhold til brændsler.«

I slutningen af november udstedte Sikkerhedsstyrelsen et salgsforbud mod en lang række af de invertere, der omformer solcellers jævnstrøm til vekselstrøm. En laboratorietest havde ifølge styrelsen vist, at inverterne kunne afgive en fejlstrøm på over 6 miliampere. Det er for stor til, at et almindeligt type A-relæ slår fra og udgjorde dermed en sikkerhedsrisiko, mente styrelsen.

Men som Ingeniøren skrev i sidste uge, havde Sikkerhedsstyrelsen misforstået laboratorierapporten, som var udarbejdet af sikkerhedskonsulentfirmaet UL International.

Salgsforbuddet ramte fem danske solcelleleverandører, der dengang blev nævnt i en pressemeddelelse udsendt af Sikkerhedsstyrelsen. Det gav store problemer for virksomhederne, der måtte kæmpe med utrygge kunder, som var bange for, at deres installation potentielt var livsfarlig. Flere af virksomhedernes kunder krævede også at få opgraderet deres fejlstrømsanlæg fra et type A til de væsentligt dyrere type B-relæer.

I sidste uge annullerede Sikkerhedsstyrelsen alle fem forbud, men de berørte virksomheder vil nu kræve erstatning af den danske myndighed.

Spildte mandetimer og tabt omdømme

Virksomheden Grøn Sol var blandt de fem virksomheder, der blev nævnt i forbindelse med salgsforbuddet.

»Når man googler os på nettet nu, så dukker påkravet fra Sikkerhedsstyrelsen op blandt resultaterne, og da vi blandt andet deltager i offentlige licitationer, så er det et uhyre skadeligt omdømme, de har givet os. Det er den ene del af det,« siger partner og administrerende direktør i Grøn Sol Mads Halgaard.

Firmaet er i øjeblikket i dialog med sin advokat om udmåling af godtgørelsen, der vil blive et todelt krav til styrelsen.

»Det andet forhold er den enorme mængde af tid, vi har skullet bruge på henvendelser fra kunder, der mente, at de var i yderste livsfare, fordi de havde købt et anlæg af os. Og sådan en kundesamtale varer jo desværre ikke kun fem minutter,« siger han og fortsætter:

»Vi var nødt til at forklare kunderne, at Sikkerhedsstyrelsen havde misforstået hele den måde, testen er lavet på. Kunderne kunne naturligvis ikke forstå, at Sikkerhedsstyrelsens kunne tage fejl, og var meget i tvivl om, hvem de skulle stole på,« siger Mads Halgaard.

Materielle omkostninger

Direktør i Spar Solar, Peder Hjort, vil ikke rejse krav om erstatning for tab af omdømme, men har til gengæld skrevet til Sikkerhedsstyrelsen og bedt om godtgørelse for de ‘væsentligt dyrere’ type B-relæer, som hans virksomhed valgte at installere hos deres kunder.

Allerede i april blev han nemlig varskoet om, at testen af inverterne viste, at fejlstrømmen var for stor til et type A-relæ.

»Vi er selvfølgelig godt tilfredse med, at vi nu er kommet ud af det med æren i behold, men jeg synes kun det er fair, at vi får dækket den meromkostning, vi har haft, fordi vi troede på, at deres test var korrekt,« siger han.

Kenneth Daarbak, der er direktør i KM Solar, var ikke enig i Sikkerhedsstyrelsens afgørelse tilbage i november. Han valgte derfor at bruge sine kræfter på at berolige kunderne om, at det sidste ord ikke var sagt i sagen.

Da han ikke har haft materielle udgifter i forbindelse med salgsforbuddet, har han ikke tænkt sig at rejse erstatningskrav, men han skal stadig håndtere henvendelser fra kunder, der er bekymrede for, at deres relæ ikke slår fra i tilfælde af en fejlstrøm.

»Det er ikke alle, der har læst resultatet endnu. Jeg fik en henvendelse så sent som i weekenden fra en bekymret kunde, der havde læst, at type A-relæer skulle udskiftes med type B. Så der er stadig mange kunder, der er i vildrede og bange for, at de har købt katten i sækken,« siger Kenneth Daarbak.

Indehaver af det nu konkursramte Nordisk Solenergi, Leif Blichfeld-Grosen, har ikke mulighed for at føre en sag om erstatningskrav, da hans virksomhed er under afvikling. Han har aktivt arbejdet for, at Sikkerhedsstyrelsen skulle revurdere sin første afgørelse, og tippede også Ingeniøren om, at forbuddet var fejlagtigt.

»Det er lidt svært, for det firma, jeg repræsenterer, er ved at lukke. Pengekassen er tom, og der er gæld til Skat, så det er umuligt for os at køre en retssag,« siger Leif Blichfeld-Grosen.

Den femte virksomhed på listen, Blue Solar A/S, oplyser, at de ligeledes ønsker at rejse krav, hvilket vil ske gennem brancheorganisationen Solcelleforeningen. Foreningen oplyser, at den har tilbudt at facilitere et gruppesøgsmål for de berørte virksomheder.

Sikkerhedsstyrelsen er klar til at tage imod eventuelle erstatningskrav, hvis det kan dokumenteres, at virksomhederne har lidt et økonomisk tab som følge af det fejlagtige forbud.

»Såfremt man har lidt et økonomisk tab, som kan dokumenteres, må man gøre sit krav gældende over for os. Og så vil vi foretage en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde,« siger Dorthe G. Rasmussen, der er pressechef hos Sikkerhedsstyrelsen.

»Jeg synes, vi har gjort det, vi kan og skal ved at udsende en pressemeddelelse. Det svarer jo til det, vi gjorde sidste år, da vi gik ud med opfordringen om at tjekke op på typen af fejlstrømsafbryder,« siger hun.

Det danske forskningsprojekt, søgemaskinen FindZebra, er specialiseret i at finde sjældne sygdomme ud fra symptombeskrivelse. Og nu har flere medicinalfirmaer vist interesse for projektet, fordi firmaerne øjner en mulighed for at målrettet at markedsfører lægemiddler til behandling af sjældne sygdomme via den danske søgemaskine.

Lektor Ole Winther, Institut for Matematik og Computer Science, DTU, har sammen med studerende udviklet søgemaskinen. Forleden fortalte han om blandt andet FindZebra på en konference om Big Data afholdt af ATV – Akademiet for de Tekniske Videnskaber.

»Google kunne lave en bedre løsning, men de er også i verden for at tjene penge. Og det her område er under deres bagatelgrænse,« fortæller Ole Winther.

Gennemsnitssøgninger

Han understreger, at han generelt er glad for Googles søgemaskine, men at der også er plads til niche-søgemaskiner – også udover FindZebra – som griber søgninger lidt anderledes an, end Googles generelle tilgang.

»Google optimerer deres søgning ud fra gennemsnits søgningen. Så man kan forestille sig, at der er sjældne former for søgninger, der på den måde faktisk bliver dårligere.«

Som eksempel nævner Ole Winther Googles pageranking system, hvor linkstrukturen på nettet bliver analyseret, og hjemmesider der bliver linket meget til, får groft sagt en højere ranking, end hjemmesider, der ikke bliver linket så meget til. Og det er godt, hvis formålet er at finde frem til en kendt skuespiller, men mindre godt, hvis søgningen gerne skulle resultere i en liste af sjældne sygdomme.

»Google havde idéen med at tage infrastrukturen på nettet og tilføre en værdi til en side.Tænker man på sjældne sygdomme, så giver det ikke så meget mening, fordi man vil booste sider, der allerede er populære,« siger Ole Winther og henviser til, at der i sagens natur bliver linket mindre til sjældne sygdomme sammenlignet med udbredte sygdomme.

Findzebra har en liste på 10 frit tilgængelige kilder, herunder wikipedia, som søgemaskinen har indekseret omkring 31.000 dokumenter fra med beskrivelser af sjældne sygdomme.

Sammenlignet med Google

For at dokumentere, at den danske niche-søgemaskine faktisk er bedre end Google til lige dette formål, har forskerne lavet specialiserede søgninger via Google, der begrænser sig til de samme 10 hjemmesider, som FindZebra benytter. Og når den danske og den amerikanske søgemaskine bliver fodret med søgestrenge bestående af symptomer på sjældne sygdomme, kommer den korrekte diagnose dobbelt så ofte blandt de første 20 resultater fra FindZebra sammenlignet med Google, forklarer Ole Winther.

Derudover håndterer FindZebra også lange søgestrenge, uden at blive for upræcis i de returnerede resultater.

»Vi ved, at Google ikke så godt kan lide lange søgestrenge. Hvis de skal slå op i en tabel for hvert søgeterm, går det langsomt, og så mister de brugere. Et tilnærmelsesvist resultat er godt nok for de fleste. De har lavet et kompromis mellem hurtighed og akkuratesse. Det behøver vi ikke på samme måde,« siger Ole Winther.

Den danske søgemaskine har desuden indbygget en funktion, så alle ord i søgestrengen ikke skal optræde i de dokumenter, der bliver hevet frem i resultatet. Men jo flere symptomer, der optræder, jo bedre. Dermed bliver et dokument med en sjælden sygdom heller ikke helt udelukket fra at komme på resultatlisten, blot fordi et symptom ikke optræder i teksten.

Ole Winther og DTU er gået sammen om en kommercialisering af FindZebra fordi medicinalfirmaer har vist interesse i FindZebra’s evne til at finde frem til sjældne sygdomme. Studier har vist at ca. 6 pct. af alle mennesker bliver ramt af en sjælden sygdom. Mange medicinalfirmaer har derfor interesse for området, men har generelt svært ved at udbrede viden om de sjældne sygdomme.

Markedsføring

Firmaerne bruger allerede almindelige emneords-baserede reklamer. Altså hvor søgninger på bestemte ord får firmaernes reklamer til at vise sig. Og i den forbindelse er FindZebra interessant for firmaerne, der producerer medicin, til sygdomme, der måske kun rammer en ud af 100.000, fortæller Ole Winther.

Tanken er, at få læger til at bruge FindZebra, når de er i tvivl om en sygdom – eksempelvis fordi den er sjælden. Og når de så finder sygdommen vil der være en beskrivelse af det helt rigtige niche-produkt, der kan behandle den også.

»Der er mange tilfælde, hvor diagnosen aldrig bliver stillet, selvom firmaerne ved, at der rent statistisk optræder en ud af 100.000 med en given sygdom,« siger Ole Winther og tilføjer:

»Vores vision er, at når læger sidder med en case, de ikke kan finde ud af at diagnosticere, så vil de tænkte på FindZebra – og så er vi i business.«

Navnet FindZebra kommer iøvrigt fra en lægefaglig jargon om, at hvis man hører hovslag bag sig, så skal man tænke hest – ikke en zebra (eller en sjælden sygdom).