Monthly Archives: February 2014

En række it-giganter har nu løftet sløret for, hvor mange brugerdata, de har måttet dele med de amerikanske myndigheder – de såkaldte FISA-anmodninger. Det skriver amerikanske Ars Technica.

FISA (Foreign Intelligence Surveillance Act) er en omdiskuteret amerikansk lov, der tillader amerikanske myndigheder at indsamle informationer om eksempelvis udlændinge.

I januar til juni 2013 har it-giganterne måttet dele informationer om en række konti med de amerikanske myndigheder. Microsoft har delt informationer om mellem 15.000 og 15.999 konti, mens Google har delt informationer om mellem 9.000 og 9.999 konti.

Det er vigtigt at understrege, at ingen af virksomhederne modtog mere end 1.000 anmodninger. Samtidig kan én person nemt have flere konti. Der er altså ikke tale om, at Microsoft eksempelvis har delt informationer med de amerikanske myndigheder om op mod 15.999 personer.

Til sammenligning modtog Google i perioden januar til juni 2013 37 anmodninger fra de danske myndigheder om samlet 56 konti – i 65 procent af tilfældene blev anmodningerne imødekommet.

I 2018 vil mobilbrugere verden over bruge hele 190 exabytes om året – 11 gange så meget som de 18 exabytes, der tilsammen blev brugt i 2013. Sådan lyder det fra netværksgiganten Cisco.

Det er ikke små datamængder – ifølge Cisco er det 190 gange mere end al IP-trafik, der blev genereret i år 2000. En exabyte er 10^18, mens de mere velkendte byte-størrelser gigabyte og terabyte er henholdsvis 10^9 og 10^12. 190 exabytes er altså næsten 200 millioner terabytes.

Cisco forventer, at gennemsnitsmobilbrugeren i 2018 bruger 3 gigabyte mobiltrafik om måneden – svarende til 20 timers video eller 10 timers musik.

Mens Cisco ikke kigger specifikt på Danmark, har der været en stor udvikling i vores nabolande. Eksempelvis har svenskerne set en stigning i mobil datatrafik på 69 procent fra midten af 2012 til midten af 2013, og tyskerne brugte 40 procent mere mobiltrafik i 2012 end tidligere år.

I 2018 vil smartphones stå for 39 procent af datatrafikken, modsat de cirka 25 procent i 2013. Tablets vil også få en øget andel i trafikken og stiger fra 1,3 procent til 5 procent fra 2013 til 2018. Telefoner, der ikke er smartphones – af nogle kaldet dumbphones – står dog ifølge Cisco til at miste en stor andel af trafikken. Ifølge analysen vil ikke-smartphones stå for godt 34 procent af trafikken i 2018 modsat 66 procent i 2013.

I Danmark har debatten senest været på både bredbånds- og mobildækningen, da Erhvervsstyrelsen udgav en række dækningskort.

Mens man i Danmark kan få en teoretisk hastighed på op til 71 megabit i sekundet på LTE-netværk, har koreanerne snart 450 megabit i sekundet, hvis de da ikke er på det langsommere telenet, der ‘kun’ leverer 300 megabit i sekundet.

Cisco vurderer da også, at det især er Asien og stillehavsområdet, der vil stå for mobiltrafikken i 2018 og således stå for 42 procent af alt forbrug, mens Vesteuropa eksempelvis vil stå for 12 procent af mobiltrafikken i 2018. Vesteuropæerne brugte ifølge Cisco 717 megabyte om måneden i mobiltrafik i 2013, og i 2018 vil dette være steget til 4,8 gigabyte om måneden.

Se hele Ciscos analyse her.

Jeg faldt for nyligt over Triforks podcasts (episode 18 & 19), hvor Jesper Bøg interviewes om Kanban – han har i øvrigt også skrevet en glimrende gratis e-bog om emnet – hvilket ramlede fint ind i nogle af de spørgsmål, jeg havde stillet mig selv (og stakler, der kom forbi), om hvad formålet er med nogle af de måder, vi gør tingene på.

• Hvad får vi egentlig ud af at lægge opgaver ind i sprints?
• Hvorfor har vi ikke bare en prioriteret to-do-liste?
• Hvorfor er det så forbudt at ændre på et sprint, der er i gang – hvad nu, hvis vi bliver klogere undervejs, eller der kommer noget vigtigere ind fra højre?
• Har vi nogle flaskehalse undervejs? Det er jo meget fint, hvis udviklerne er hurtige til at fikse fejl eller tilføje features, men hvad nytter det, hvis issues venter længe på at blive reviewet eller testet?

Især hvad angår bugs har det længe været mig en gåde, hvorfor det skulle være bedre at lade folk fikse de bugs, vi troede var mest vigtige for en uge siden, fremfor dem som vi hørte Supporten græde over i telefonen i går. Samtidigt er det ikke helt nemt at gætte (uden at skulle bruge ret meget tid på selve estimeringen, i hvert fald) hvor mange bugs vi kan nå at fikse i denne uge, resulterende enten i en stak issues, der blev overført til næste sprint (fy) eller sprints der fik tilføjet ekstra issues undervejs (fy fy).

En valid pointe i Scrum er, at udviklingsteamet skal kunne arbejde nogenlunde uforstyrret undervejs i sprintet, men i og med at vi i forvejen har timeboxet vores bug-fixing til én dag om ugen, er det ikke mere forstyrrende at skulle tage det ene eller det andet issue, når det bliver fredag.

Så for vores bug-fixing-fredage har vi nu forsøgsvis skiftet Scrum-boardet ud med et Kanban-board. Derved indeholder “To Do”-kolonnen nu også alle backlog-issues’ene i prioriteret rækkefølge, og der er kommet øvre grænser på de kolonner, hvor vi har igangværende arbejde, dvs. for vores vedkommende “In Progress”, “Ready for Review” og “Ready for Test”.

Lige nu er det tydeligt på vores board, at vi har for mange issues i “Ready for Test”. Jesper Bøg havde en interessant – og måske lidt kontroversiel – kommentar i en af podcasts’ene, nemlig at det var bedre at arbejde på noget, der var vigtigt, end noget man var god til. Altså: Hvis vi har for stor en test-backlog, så giver det nok mere værdi for virksomheden at udviklerne også hjælper til at få denne nedbragt, end at man sub-optimerer ved at alle skomagerne bliver ved deres læst.

Kanban er naturligvis meget mere end bare et board med grænser på kolonnerne. Vigtige pointer, som jeg ser det, er bl.a. fokus på hele værdikæden – her kunne vi godt have mere med i det visuelle flow, f.eks. på venstresiden omkring prekvalificering og udvælgelse af issues samt release-nære aktiviteter på højresiden, og løbende nedbringelse af gennemløbstiden for issues. Men ikke mindst er Kanban også en metode til kontinuerlig forandring og forbedring af vores processer – og der er vi jo kun lige startet.

Har du/I gjort jer eksperimenteret med brug af Kanban, og hvad er dine erfaringer med at bruge Kanban som en del af en softwareudviklingsproces? Er Kanban “det nye Scrum” eller fis i en hornlygte?

Danske firmaer, der har outsourcet it-opgaver til de indiske firmaer Tata Consulting Services og HCL er utroligt godt tilfredse – langt mere end kunderne hos amerikanske giganter som IBM og CSC.

Sådan lyder konklusionen i den nyeste måling af tilfredshed hos outsourcing-kunder, som rådgivningsfirmaet KPMG står bag. Resultaterne blev fremlagt onsdag den 29. januar på Dansk IT’s konference om outsourcing af partner Peter Bom fra KPMG.

Undersøgelsen bygger på svar fra 150 store virksomheder i Norden, med et samlet it-indkøbsbudget på over 100 milliarder kroner, og 349 outsourcing-kontrakter indgik i målingen. Kun leverandører med mindst otte forskellige kontrakter på over 7,5 millioner kroner blev vurderet.

Og tendensen var helt tydelig hele vejen igennem.

»På spørgsmålet om generel tilfredshed er tre ud af top fire indiske leverandører. Det vil I høre mig sige mange gange undervejs,« sagde Peter Bom til forsamlingen.

Mere præcist tog Tata førstepladsen, HCL andenpladsen og Volvo IT tredjepladsen i generel tilfredshed. IBM og CSC lå under middel, mens Atos, det tidligere Siemens, lå i bund med en gennemsnitlig vurdering på mellem ’utilfredsstillende’ og ’i nogen grad utilfredsstillende’.

Næste spørgsmål var også et af de afgørende, nemlig om man som kunde ville anbefale sin leverandør til andre. Her kom HCL ud som nummer 1 med 91 procent, mens Tata tog andenpladsen og tyske T-systems delte tredjepladsen med Volvo IT.

Igen lå Atos klart nummer sjok, med 34 procent, mens CSC og IBM lå under gennemsnittet, som lå på 66 procent.

Næsten uanset hvad, kunderne blev spurgt om, var der topkarakterer til HCL, Tata og den amerikansk/indiske gigant Cognizant, også på områder, hvor mange ellers ville have troet, at leverandørerne med mange års historik i Danmark ville stå stærkt.

»Inderne tager tre ud af fire topplaceringer i spørgsmålet om operational relationship, og tre ud af tre i spørgsmålet om strategic relationship. Det overraskede mig. Man tror, at de leverandører, man taler samme sprog som, og som man mødes med i Danmark, er bedre til at hjælpe med strategiske overvejelser, men det er de indiske leverandører altså også ekstremt gode til,« sagde Peter Bom.

Og tendensen med topkarakterer til inderne fortsatte hele vejen igennem. Også på vurderingen om fleksibilitet, som eller rammer ned i en anden udbredt opfattelse om de indiske leverandører.

»Her er jeg simpelthen meget overrasket også. Fordommene om dem er, at det skal køre på en bestemt måde, ellers kan de ikke finde ud af det, men de kan altså også være meget agile, og det får de credit for,« sagde Peter Bom.

Målt på kvalitet er det svenske Volvo IT, der har de mest tilfredse kunder, med inderne på de følgende pladser, mens Cognizant og HCL får topkarakterer på spørgsmålet om prisen – mens CSC og IBM ligger helt i bund.

En anden afgørende faktor er, om overgangen til en ny leverandør kører, som det skal, uden forsinkelser, og her scorer HCL, T-systems og Volvo IT højest. I bunden ligger TDC Dotcom, mens CSC, Atos og IBM følger efter som de dårligste til at få en glidende overgang.

Regionale leverandører bliver næste bølge

Den generelle tendens er, at de store kunder tidligere gik efter klassiske amerikanske firmaer som leverandører – ’ingen er blevet fyret for at vælge IBM’ – men at disse leverandører nu mister kunder til de indiske udfordrere.

»Man går fra at kigge i tier 1 til at bruge tier 2-leverandører, altså de indiske leverandører. De bliver set som leverandører, der kan skære i omkostningerne, og derfor bliver de valgt nu. De har vundet store deals i Norden og fået mange lokale referencer,« siger Peter Bom til Version2 efter sit oplæg.

Det er også en tendens, at de danske ansatte, der bliver flyttet over til en indisk leverandør ved outsourcing, bliver hængende og altså generelt er tilfredse med de nye arbejdsgivere, lyder vurderingen.

Danske NNIT er ikke med i undersøgelsen, da der ikke i undersøgelsen var otte af firmaets kunder, som ville være med. Men ifølge Peter Bom ser fremtiden godt ud for en lokal eller regional spiller, på trods af de indiske giganters indmarch.

»Jeg tror, at kunderne nu vil kigge mere efter de regionale leverandører, som bliver set som fleksible. Det bliver næste ryk,« siger Peter Bom.

Version2 holder datacenterkonference den 13. marts 2014. Læs mere og tilmeld dig her.

Vi har fået en ny blogger på Version2. Anders Lisdorf er grundlægger af firmaet Sensor Six, som leverer software til at hjælpe firmaer med at strukturere, og optimere deres beslutninger. Han har i mange år arbejdet med it-beslutninger i alle afskygninger som f.eks. produktudvikling, projektporteføljestyring, konceptudvikling, rekruttering og anskaffelser.

I sit første blogindlæg skriver Anders om at vælge en ny forretningspartner:

’Her i discount-Danmark har vi desværre en uheldig tendens til at fokusere alt for meget på en enkelt parameter, nemlig pris, hvilket ofte giver nogle ”sub optimale” beslutninger.
Den nylige virak omkring Dong-salget er et glimrende eksempel på denne discountmentalitet. Nogen havde angiveligt givet en bedre pris, og det er alt, vi behøver at vide, for hvis en flaske rødvin kan fås til en tyver i Netto, hvilken mening giver det så at købe en Petrus årgang 1998 til flere tusinde kroner?

Problemet som regeringen stod i var jo, at man ikke havde valgt det billigste, men det ”samlet set bedste bud”, hvilket vil sige, at der var andre parametre end pris. (…)
Men hvilke parametre ud over pris er vigtige når man vælger en implementeringspartner? Der vil altid være nogle helt specifikke parametre i forhold til den konkrete opgave, men der er også nogle helt
generelle ting omring valg af partnere, som man bør’ observere og afveje i hvert enkelt tilfælde.’

Læs hele Anders’ indlæg og hans tanker om, hvordan man vælger en god forretningspartner, her.

I disse dage, hvor alle firmaer skal have udviklet en iPhone app eller et nyt website, kigger mange efter en implementeringspartner fordi den type af udvikling ikke er noget man har in-house. Her i discount Danmark har vi desværre en uheldig tendens til at fokusere alt for meget på en enkelt parameter, nemlig pris, hvilket ofte giver nogle ”sub optimale” beslutninger.

Den nylige virak omkring DONG salget er et glimrende eksempel på denne discount mentalitet. Nogen havde angiveligt givet en bedre pris og det er alt vi behøver at vide, for hvis en flaske rødvin kan fås til en tyver i Netto, hvilken mening giver det så at købe en Petrus årgang 1998 til flere tusinde kroner?

Problemet som regeringen stod i var jo, at man ikke havde valgt det billigste, men det ”samlet set bedste bud”, hvilket vil sige, at der var andre parametre end pris. Et parameter kunne jo være en helt basal kompetence indenfor det der med energimarkedet. En anden kunne være den finansielle risiko, man var villig til at påtage sig. (personligt er jeg overbevist om at de fleste af underskrifterne mod salget af DONG var givet i den tro at det handlede om det ”DONG” der blev gjort kendt i firsernes tv lørdag, når der var en scoring i en anden kamp, for hvordan kan man sælge det?)

Hvilke parametre?

Men hvilke parametre ud over pris er vigtige når man vælger en implementeringspartner? Der vil altid være nogle helt specifikke parametre i forhold til den konkrete opgave, men der er også nogle helt generelle ting omring valg af partnere, som man bør observere og afveje i hvert enkelt tilfælde.

Størrelse

Hvis du har et lille garagefirma, der laver designerbure til hamstere, og har brug for nogen til at lave dit website, så er det muligt at Accenture kan hjælpe dig, men oddsene for, at det bliver et lykkeligt samarbejde er omtrent de samme som at Enhedslisten vil danne en mindretalsregering med Dansk Folkeparti (altså dårlige odds, for dem der ikke følger så meget med i politik). Omvendt er det måske ikke det smarteste at hyre Brians VVS og Web Service til at lave nyt corporate identity, hvis du er et større dansk medicinalfirma.
Som et lille firma hos en større partner vil du konkurrere om opmærksomheden med andre kunder, som betaler meget mere end dig. Som stort firma vil du i en lille partner have at gøre med nogen, som ikke er vant til de procedurer og normer som gælder i større firmaer. Derfor er det vigtigt at vælge en partner i cirka samme størrelse som dig.

Kultur

Firmakultur kan variere og er væsentligt i Danmark. Nogle firmaer er meget strukturerede og grundige hvor andre er mere fleksible. Det kan gøre en forskel for dit projekt, men det er absolut essentielt at overveje kulturforskelle, hvis man begynder at kigge på partnere i udlandet. Nogle kulturer ligner Danmark som f.eks. Holland, Sverige og Tyskland, mens andre er meget langt fra, som f.eks. Indien, Kina eller Vietnam. Det er ikke et problem at arbejde med partnere med en anden kulturel baggrund, man skal bare sørge for, at der er taget forholdsregler. Disse forholdsregler kræver en del tid og ressourcer, som man normalt glemmer at regne med.

Evner

En partners evner er selvfølgelig også en af de centrale parametre. Man vil typisk bede om kundereferencer for at få et indtryk af, hvor gode de er. Det har naturligvis den fordel, at man kan se ægte eksempler på, hvad de rent faktisk kan præstere, men bagdelen er, at man jo ikke får alle stinkerne frem. Det kan derfor godt være, at de har en fire-fem nydelige referencer, men hvis de har 50 kiksede projekter, de ikke fortæller om, er det jo ikke så imponerende. Man skal derfor ikke lade sig lulle i søvn af gode referencer.
En anden metode, som er populær når man hyrer freelancere er at give dem en konkret opgave, som de for eksempel skal kode. Det koster lidt ekstra, men så er man sikker på hvad de kan. Det kan også gøres på den måde, at man beder om et oplæg eller beskrivelse på, hvordan de har tænkt sig at løse opgaven, hvilket dog kræver, at man har været meget præcis om, hvad opgaven er. Under alle omstændigheder er det vigtigt at finde en måde, hvor man ikke kun kigger på de bedste eksempler.

Nærhed

Der er forskellige grunde til at nærhed er en vigtig parameter når vi snakker om produktudvikling. Jo længere væk en partner er, jo mindre er sandsynligheden for, at man mødes ansigt til ansigt ofte nok. Specielt i forhold til design har det vist sig vigtigt, at man kan snakke frem og tilbage omkring muligheder og udfordringer for at finde den bedste løsning. En anden grund til at nærhed er vigtigt, er at partneren også er tættere på den virkelighed man selv lever i. Hvis man udvikler apps eller websites, vil der stadig være lokale standarder og æstetik selvom internettet er internationalt.

Strategisk match

Et godt strategisk match betyder, at man som kunde ligger i en partners kernekunde segment. Det betyder at partneren nu og i fremtiden er, og vil være, gearet til netop de behov, du har, og vil få . De vil have trimmet deres forretning til at servicere folk netop som dig. Hvis du er et innovativt firma er det vigtigt at finde en partner som sætter innovation højt, fordi det kan booste dine egne ideer. På samme måde vil det også være en fordel at din partner kender til din industri, og satser på den, for industrier kan variere meget. Det kan tage lang tid at forklare hvad Sarbanes-Oxley egentlig betyder, hvis din partner mest laver hjemmesider til skobutikker.

”Det samlet set bedste bud”

Det gælder altså om at finde de parametre, der gør, at du kan finde ”det samlet set bedste bud”. Det er ikke nogen triviel øvelse og mange hyrer derfor konsulenter til det, men man kan komme et langt stykke vej selv ved blot at vurdere de 5 parametre nævnt her på en skala fra 1 til 5.

Sonys dage som producent af privat-computere kan snart være talte. Den japanske elektronikgigant ligger nemlig i forhandlinger om at sælge virksomhedens pc-forretning til investeringsfonden Japan Industrial Partners. Det skriver Reuters.

Ifølge Reuters vil salget af pc-afdelingen, der står bag VAIO-serien og rapporteres at have en værdi af mellem 2 og 2,5 milliarder kroner, give Sony nettounderskud for første gang i to år.

Det japanske statsmedie NHK rapporterede i weekenden, at kinesiske Lenovo går med planer om at overtage VAIO-forretningen. De meldte ud, at oplysningerne var upræcise, men anerkendte, at man kigger på forskellige fremtidsmuligheder for VAIO.

Senest 1. maj bliver Morten Felding ny administrerende direktør for Atea i Danmark. Det fremgår af en pressemeddelelse. Udskiftningen i Ateas ledelse sker efter, at den tidligere koncernchef og administrerende direktør Claus Hougesen i sidste uge meldte sin afgang efter 16 år som øverste chef for Atea.

Morten Felding kommer fra en post som vicedirektør i Philips i norden, og den nye koncernchef i Atea, Steiner Sønsteby, er begejstret for den nye direktør.

»Morten Felding har en solid ballast – både i den regionale og internationale it-industri, og han er vant til at lede store virksomheder. Morten Felding har sideløbende med sit danske job også haft nordisk ansvar, hvilket vil gøre det lettere for ham at forstå og passe ind i vor strategi. Jeg har store forventninger til samarbejdet, og er rigtig glad for, at Atea har kunnet tiltrække en kapacitet som Morten Felding«, udtaler Steiner Sønsteby.

Kernen i open-source-styresystemet Linux, den såkaldte Kernel, skrives i dag primært af programmører, der bliver betalt for deres arbejde. Blandt de såkaldte gatekeepers, der godkender ny kode, dominerer de betalte programmører endnu mere og kun fem procent af gatekeeperne er frivillige. Det viser nye tal fra Linux ifølge Ieee Spectrum.

Linux forklarer blandt andet tendensen med, at virksomheder, der laver mobile enheder og embedded systems viser stigende interesse for Linux. Det gælder blandt andet Linaro, Samsung og Texas Instruments, der alle bidrager væsentligt til koden.

Den største enkeltstående gruppe bidragydere er stadig de frivillige programmører efterfulgt af Redhat og Intel.

Linux’s kernel er i de seneste versioner vokset betydeligt, afslører tallene fra Linux. Version 3.0 indeholdt under 15.000 linjer kode mens version 3.10 indeholder omkring 17.000. Væksten skyldes blandt andet, at de seneste versioner er tilpasser SSD-drev og understøtter mikroprocessorer, der blandt andet benyttes i mobile enheder.