Daily Archives: February 21, 2014

Panikken breder sig med salget af Nets, der driver dankortsystemet. Udsigten til, at selskabet kommer på udenlandske hænder, får bekymring og mistillid til at sprede sig som en steppebrand i fløjpartier og befolkning, der stadig har det dumpe ekko fra Goldman Sachs’ erhvervelse af aktieposter i energiselskabet Dong ringende i ørerne. Men denne pludselige opstandelse over og interesse for, hvem der kan se vores data, er alt for sen og lidt hysterisk.

Nets er allerede på private hænder. Alle Visa-transaktionerne betror vi i forvejen til et amerikansk selskab. Og de allermest personfølsomme data, dem, som det offent­lige opbevarer om os, ligger også hos private selskaber i dag. Det oprinde­ligt offentligt ejede Datacentralen blev for snart 20 år siden solgt til amerikanske CSC, der blandt andet styrer cpr-registeret. Det gamle Kommunedata er i dag det private KMD. Begge selskaber benytter underleverandører, herunder IBM. Vi har længe levet fint med, at de administrerer vores data betryggende. Sådan er det også med Nets uanset ejerskabet.

Imidlertid dokumenterer Edward Snowdens afsløringer, at vi slet ikke har gjort os klart, hvor tilgængelige vores data er uanset jura og kontrolforanstaltninger. Eksperter vidste, at vores data i et vist omfang blev opsnappet. Men alle er overraskede over omfanget, der ikke kun vedrørte oplysninger om sikkerhed, men også industrispionage med mere. Det ligner derfor et grundvilkår, at det i dag er muligt for stater, virksomheder og skrupelløse skurke at overvåge, misbruge, mine og samkøre vores flygtige digitale spor med vores mest intime data. At forestille sig, at Digitaliseringsstyrelsen har kontrollen med jura og aftaler, er en illusion.

Den smertelige erkendelse er nået til Frankrig og Tyskland. De vil regulere anvendelsen af internettet som et nationalt net, så servere med tyske hjemmesider forbliver på tysk jord, og datatrafik kun må routes inden for grænserne. Al den stund, europæiske efterretningstjenester har spillet en aktiv rolle i forhold til vores amerikanske allierede i NSA, er det dog svært at se, at det vil skabe større ro om personfølsomme data. Dertil er man nok altid tæt på en åben bagdør i den underliggende hardware.

Det kan man også tænke over i relation til kinesiske Huawei, som skal bygge nyt mobilnetværk herhjemme. Bekymringen for, at kineserne, trods forsikringer om det modsatte, lytter med, har fået Sydkorea til at eliminere centrale Huawei-routere i infrastrukturen.

Det er på tide med en revision af den strenge registerlovgivning, så den bliver tidssvarende for ordentlige danske virksomheder og samtidig mulig at håndhæve. Og så skal vi diskutere nødvendigheden af kvantekryptering af de mest følsomme oplysninger. Alternativet med at opbygge en national infrastruktur med egen hardware og software er for radikalt. Prisen herfor, hvis vi overhovedet evner det, bliver astronomisk og afkobler os den globale udvikling, som vores lille ressource­svage land har brug for at udnytte. Vi må derfor lære at leve med, at det eneste, vi kan have tillid til, er, at oplysninger, der kan aflyttes, bliver aflyttet.

Risikoen for at få tildelt et ‘gult kort’, hvis man som svineproducent giver sine grise for meget antibiotika, har ifølge eksperter ikke været nok til at nedbringe forbruget. Efter et kort fald er det nemlig de seneste tre år steget, så det er på vej mod samme niveau, som da Fødevarestyrelsen indførte ordningen i 2010.

»Svineproducenterne fandt vel ud af, at sanktionerne ikke var så faretruende, så de godt kunne skrue forbruget op igen,« lyder et bud på en forklaring fra forskningsleder og overlæge på Odense Universitets­hospital Hans Jørn Kolmos.

Overforbrug af antibiotika i svineproduktionen medvirker til udvikling af resistente bakterier, som kan overføres til mennesker gennem fødevarer eller ved direkte smitte fra dyr. Derfor var det en succes, da gult kort-ordningen fik forbruget af antibiotika til at dykke fra 103 ton i 2009 til 81 ton i 2011. Men siden er det altså steget igen – til 90,6 ton i 2013.

Brug for økonomiske sanktioner

Også professor ved DTU Fødevareinstituttets afdeling for epidemio­logi Frank Aarestrup ærgrer sig over, at skræmmeeffekten ikke varede ved.

»Hvis man virkelig var interesseret i at ændre vanerne omkring antibiotikaforbrug, skulle man have indført klare økonomiske sanktioner,« mener Frank Aarestrup.

Ved tildeling af gult kort får landmanden ni måneder til at sænke antibiotikaforbruget. Hvis ikke det sker, kan Fødevarestyrelsen bl.a. kræve, at svineproducenten selv betaler for besøg af en uvildig dyrlæge, der skal rådgive om behandling og management i besætningen.

Problemet med det voksende forbrug forstærkes yderligere af, at det er forbruget af de farligste typer antibiotika, der er vokset mest. Forbruget af de såkaldt bredspektrede typer er nemlig de seneste tre år vokset mere end dobbelt så meget som forbruget af smalspektrede antibiotika.

De bredspektrede typer angriber flere eller samtlige bakterier i tarmen og giver på den måde plads til, at de tilbageværende resistente bakterier kan udbrede sig. Omvendt går de smal­spektrede typer kun efter specifikke bakterier og er derfor ikke nær så resistensskabende.

Poul Bækbo, der er chef for den veterinære forskningsafdeling ved Videncenter for Svineproduktion under Landbrug & Fødevarer, er heller ikke glad for, at forbruget af antibiotika i branchen vokser igen. Stigningen har dog en helt naturlig forklaring, mener han:

»Vores praktiserende medlemmer indberettede, at det nedsatte forbrug simpelthen gav for mange syge dyr, og derfor skyldes stigningen i de efterfølgende år, at man rettede forbruget ind efter behovet,« siger han.

Indberetningerne er dog ifølge Poul Bækbo foregået mundtligt fra både dyrlæger og svineproducenter, så det har ikke været muligt for Ingeniøren at se dokumentation for væksten i sygdomstilfælde.

Ros fra fødevareministeren

Trods stigningen i anti­biotika­forbruget fastholder Poul Bækbo, at gult kort-ordningen virker efter hensigten:

»Vi overholder stadig regeringens målsætning om en 10 procents reduktion i forbruget i forhold til 2009,« siger han og henviser til, at fødevareminister Dan Jørgensen (S) i sidste måned roste erhvervet for dets indsats.

Siden indførelsen i 2010 har Fødevarestyrelsen udstedt gule kort til 90 besætninger, hvoraf 2 indtil videre ikke har formået at nedbringe forbruget.

Da Folketinget besluttede at flytte Grønlands kommando fra Grønnedal i Grønland og i stedet etablere en Arktisk Kommando i Nuuk for at effektivisere det nordatlantiske forsvar, holdt forsvaret den forventede pris for fraflytningen hemmelig.

For i stedet for de 33 millioner kroner, som forsvarsforligspartierne fik at vide, at det ville koste forsvaret at rydde op efter sig, ser det allerede nu ud til at komme til at koste mellem 100 og 200 millioner kroner.

Det får Rigsrevisionen, der netop har offentliggjort en rapport om miseren, til at konkludere, at ‘Forsvarsministeriet i beslutningsgrundlaget til forligskredsen ikke i tilstrækkelig grad har beskrevet usikkerhederne i omkostningerne til den miljøoprydningsopgave, som skulle løses i forbindelse med fraflytningen af Grønnedal’.

Og statsrevisorerne er meget misfornøjede:

‘Statsrevisorerne finder det ikke tilfredsstillende, at Forsvarsministeriet i det skriftlige beslutningsgrundlag til forligskredsen ikke har tydeliggjort, at der var stor usikkerhed forbundet med at opgøre de forventede omkostninger ved at flytte Grønlands Kommando fra Grønnedal,’ siger de i en skriftlig udtalelse.

Desuden hedder det, at ‘Statsrevisorerne kritiserer, at Forsvarsministeriet ikke har oplyst en forventet omkostning på 50 millioner kroner til en eventuel nedbrydning af bygningerne i Grønnedal i beslutningsgrundlaget, uanset at beløbet har været kendt siden 2010.’

Miljøkrav stadig uvisse

Forsvarsministeriet erklærer sig enig i, at forligspartierne burde have fået at vide, at tallene var usikre. Ministeriet fandt allerede i fjor ud af, at de 33 millioner nok i stedet ville blive til 126 millioner kroner. Og det er stadig uvist, hvilke krav Grønlands Selvstyre vil stille til miljøoprydningen efter forsvaret.

Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at et konkret beløb på 50 millioner kroner til at nedbryde de rømmede bygninger i Grønnedal – hvis man ikke kunne komme af med dem på anden vis – ikke blev oplyst, selvom beløbet for længst var opgjort.

Undersøgelsen har også afdækket, at estimatet for prisen for miljøoprydningen var baseret på et meget usikkert grundlag i form af foreløbige miljøundersøgelser og antagelser om miljøoprydning. For forhandlingerne med Grønlands Selvstyre afventede en beslutning om fraflytning. Derfor var det usikkert, hvilke krav Grønlands Selvstyre ville stille til miljøoprydningen, og dermed hvilket ansvar, Forsvarsministeriet ville få for oprydningen. Disse usikkerheder i estimatet for omkostninger til miljøoprydning blev ikke oplyst.

Rigsrevisionen finder derfor, at Forsvarsministeriet allerede i forbindelse med beslutningsgrundlaget for fraflytningen af Grønnedal burde have sikret, at der var udarbejdet en samlet beskrivelse og vurdering af de kendte usikkerheder og de mulige økonomiske konsekvenser deraf.

Break-even udskudt

Underbudgetteringen af prisen for miljøoprydning og nedbrydning får som konsekvens, at tidspunktet for break-even for placeringen af Arktisk Kommando i Nuuk bliver udskudt med mindst to år. Men eftersom der endnu ikke er en aftale med Grønlands Selvstyre, kan det blive endnu dyrere.

Det var i sommeren 2011, at partierne bag forsvarsforliget besluttede at lukke Grønlands Kommando i Grønnedal og i stedet etablere Arktisk Kommando i Nuuk – med det formål at at effektivsere ‘de nordatlantiske kommandoers struktur’ og slå forsvaret af Grønland og Færøerne sammen. Nedlukningen begyndte i januar 2012 og ventes først afsluttet i 2017.

Forligskredsen traf beslutningen om at flytte til Nuuk på baggrund af en mundtlig forsvarsministeriel orientering og den såkaldte VAK-rapport (Rapport vedrørende placering af Værnsfælles Arktisk Kommando), som anbefalede flytningen til Nuuk og altså fatalt undervurderede prisen for at rydde op.

Forsvarsministeren har nu to måneder til at svare på kritikken med en redegørelse til beretningen. På baggrund af det svar og Rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen.

Tre virksomheder/konsortier er nu rede til at bygge en havmøllepark i Aarhus Bugt for en pris på cirka 60 øre pr. kWh, udregnet som elprisen plus et tilskud på 25 øre pr. kWh. Det er markant lavere end prisen på Anholt Havmøllepark, der kostede 1,05 kroner pr. kWh.

Det viser resultatet af en prækvalifikationsrunde, som aktieselskabet Havvind Århus Bugt netop har gennemført forud for det egentlige udbud af ordren på at bygge Mejl Flak Havmøllepark på 20 møller med en maksimalhøjde på 150 meter.

I udbudsmaterialet er selve kWh-prisen modsat udbud af de store havmølleparker fastsat på forhånd.

Fem virksomheder/konsortier var interesserede, og heraf har Havvind Århus Bugt altså udvalgt de tre, fortæller bestyrelsesformand Søren Egge Rasmussen:.

»Vi er positivt overraskede over, at vi har kunnet prækvalificeret tre bydere og dermed er sikret en reel konkurrence om at bygge parken,« siger han.

Han peger på, at en lang servicekontrakt, som er en del af udbuddet, også har en værdi for en byder. Leverancen omfatter alt fra vindmøllerne til fundamenter til installation, nettilslutning, driftsgaranti samt serviceordning.

»Vi havde jo fem inde til prækvalifikation, og jeg tror, at den store interesse afspejler, at sektoren kan se, at potentialet i kystnære havmøller er stort, og at det derfor er godt at gøre sig nogle erfaringer i denne disciplin,« siger han.

Projektet har været undervejs i tre år, og ejerne af selskabet bag projektet, Havvind Århus Bugt, udgøres fortrinsvis af jyske elselskaber med NRGI som hovedaktionær.

Energistyrelsen planægger at sende seks kystnære havmølleparker på tilsammen 450 MW i udbud i december 2015.

Med løbende investeringer for knap 1,9 milliarder danske kroner er Sverige godt på vej til at nå sit 2020-mål med en bredbåndsforbindelse på 100 megabit/s til hele landet. Det skriver svenske Computerworld.

Det mener i hvert fald den svenske it- og energiminister Anna-Karin Hatt fra Centerpartiet, der bygger sine udtalelser på de seneste tal fra det svenske Post- og Telestyrelsen. Som eksempel henviser hun til Stockholm, hvor 90 procent af husstandene har adgang til en fiberforbindelse. Til sammenligning har kun 15 procent den samme mulighed i Oslo, skriver svenske Computerworld.

Ministeren roser blandt andre det kommunale fiberselskab Stokab, der de seneste 20 år har sat fokus på at få udbredt bredbånd til svenskerne og investeret massivt. Det betyder, at over 2,7 millioner svenske hjem i dag har mulighed for at koble sig op på en fiberforbindelse, der er med til at forøge hastigheder i landet markant.

De svenske regeringsmål for bredsbåndshastigheder modsvarer de danske. Den danske regeringer lover nemlig samtlige danskere – private som virksomheder – en forbindelse på mindst 100 Mbit/s i download og 30 Mbit/s upload i 2020.

Kigger man på de seneste tal for Danmark, har Erhvervsstyrelsen beregnet, at omkring 70 procent af danskerne kan få en 100 Mbit/s-forbindelse. Dog har der været stor debat om, præcis hvordan Erhvervsstyrelsen måler de hastigheder. Så sent som i sidste uge åbnede Erhvervsstyrelsen efter mere end et års forsinkelse op for sin bredbåndsmåler, så alle og enhver kan indberette den hastighed, som lige præcis de sidder med.

Forestil dig, du står i din dagligstue, og at den pludselig bliver lavet om til en slagmark midt i et krigsspil, du har gang i på din smartphone.

Det er en af idéerne bag Google Tango, som er et projekt, hvor Google tester real-time 3D-animationer udført af smartphones, skriver amerikanske Techcrunch.

Foreløbigt bliver 200 særligt udvalgte udviklere udstyret med en smartphone, der har både et almindeligt 4 MP-kamera installeret, men dertil også en sensor til at måle dybden af for eksempel din dagligstue og samtidig en bevægelsessensor. Foruden det er telefonen udstyret med både kompas og et gyroskop.

Alle de data indsamles til 250.000 3D-målinger i sekundet og animerer direkte på skærmen af telefonen. Meningen er, at blandt andre spiludviklere kan bygge spil op, som tager udgangspunkt i den verden, du rent faktisk befinder sig i. Men også løsninger til eksempelvis blinde mennesker vil på sigt kunne gøre en smartphone langt mere brugbar til at navigere rundt indenfor, hævder Google.

Fremtiden apps, som understøtter 3D-teknologi skal skrives i en Java, C/C++, og de 200 særligt udvalgte udviklere skal lave forsøg med både spil og apps til indendørs navigation. Projektet er startet af computeringeniør Johnny Lee, som tidligere har arbejdet med bevægelsessensoren Microsoft Kinect i selvsamme firma, skriver Techcrunch.

Du kan se Google Tango beskrevet af Google selv i denne YouTube-video:

Et nyt parti, der gerne vil stille op til Folketinget, skal i dag igennem et større papirarbejde for at få de omkring 20.000 underskrifter. Først skal 20.000 danskere nemlig udfylde en blanket, som partiet samler ind og afleverer til staten. Herefter bliver de sendt hjem til underskriverne, som så igen skal sende dem retur til det nye parti.

Det kan løses meget nemmere og bedre med en digital løsning, hvor man beviser sin identitet med for eksempel NemID, mener regeringen, som torsdag fremsatte lovforslag L124 i folketingssalen. Alle partier støtter lovforslaget, som derfor forventes at blive til lov inden for et par måneder.

Men høringssvarene til lovforslaget afslører et kontroversielt hjørne af den på overfladen uskyldige modernisering. Dansk lov forbyder nemlig et centralt register over borgernes politiske sympatier, så den nye lov kræver en undtagelse fra §7 stk. 8 i persondataloven. Og det skal man ikke tage let på, fremgår det af Datatilsynets kommentarer til lovforslaget. Kun én gang før er der blevet givet en undtagelse.

I sidste ende er det dog en politisk beslutning, skriver tilsynet, som ikke vil fraråde at køre videre med lovforslaget. Men det skal ske med forsigtighed, lyder anbefalingen.

»Der er efter Datatilsynets opfattelse tale om oplysninger af en så privat karakter, at adgangen til oplysningerne må begrænses til det absolut nødvendige,« skriver tilsynet.

I forvejen fremgår det er lovforslaget, at alle erklæringer vil blive slettet, når de udløber efter 18 måneder, og at dataene ikke må bruges til noget andet formål. Men sådan et register kan i stedet designes, så Økonomi- og Indenrigsministeriet helt undgår at lave en database over personer, der har givet et parti sin støtte, mener Datatilsynet.

Det kan for eksempel ske ved, at en digital vælgererklæring bare skal tjekkes hos ministeriet – man må nemlig ikke støtte flere partier på én gang – og at antallet af støtteerklæringer til et parti så bare løbende bliver talt sammen, uden at knytte navne til.

Også fra Dansk Industris brancheorganisation ITEK lyder der kritiske toner. Selvom et ministerium uden tvivl kan sørge for bedre it-sikkerhed og beskyttelse mod hackere end et nystartet parti, forekommer det ’uacceptabelt’ at staten skulle opbygge et centralt register, der afslører borgernes politiske sympatier, skriver organisationen.

Et centralt register vil være et interessant mål for både it-kriminelle og fremmede efterretningstjenester, og ved at samle alle vælgererklæringerne hos ministeriet, allerede fra dag 1 i jagten på de 20.000 underskrifter, vil staten få mere information om borgernes politiske valg end i dag, hvor underskrifterne først bliver afleveret til staten, når målet er nået.

Det er meget naturligt, at alle partier støtter forslaget, fordi det er en hjælp for politiske partier, lyder vurderingen.

»Det kan ikke undre, når partierne kommer til at spare penge. Men det rører ikke ved det faktum, at det sker på bekostning af borgernes privatliv, tillid og retssikkerhed,« skriver ITEK.

Brancheorganisationen foreslår ligesom Datatilsynet en løsning, hvor borgernes identitet slet ikke bliver gemt, men har også et andet bud på en løsning, med PKI-kryptering, altså brug af offentlige og private nøgler til at kryptere data.

Vælgererklæringerne kunne så som udgangspunkt være krypterede på serveren, så kun partiet selv kunne dekryptere dem med sin private nøgle, indtil der var samlet støtteerklæringer nok sammen. På det tidpunkt kunne partiet så dekryptere dataene og aflevere navnene som en samlet pakke til Indenrigsministeriet.

»Det er uheldigt, at det design, der ligger i forslaget, ikke er bedre gennemtænkt. Man kan nemlig med få designændringer nå frem til et it-system, som ikke har de ovenfor nævnte uheldige konsekvenser,« skriver ITEK i høringssvaret.

Lovforslag 124 lægger i øvrigt ikke op til, at den nuværende manuelle indsamling af underskrifter skal stoppet. Den digitale løsning skal køre sideløbende, så der dermed også er en backup-løsning, ligesom ikke alle borgere bruger NemID eller computere.