Monthly Archives: March 2014

Milliarder på spil i teleindustri: Her er kampen





I går var cirka 150 personer samlet til Teledagen 2014 i Industriens Hus. Og det er ingen underdrivelse at der denne dag var samlet alle, der er noget ved musikken inden for tele- og bredbåndsudviklingen i Danmark.

En milliardstor industri, hvor kæmpe kommercielle interesser er på spil, men også et område der for hele samfundsudviklingen er altafgørende i forhold til vækst, velfærd og fremdrift for Danmark.

Både borgere, virksomheder og offentlige institutioner er dybt afhængige af ordentlige hastigheder på bredbånd og god mobildækning.

Derfor var sagde jeg også ja til at stå midt i telebranchens hjerte – da jeg sagde ja til at være ordstyrer på to sessioner på programmet.

Den ene session var mellem teleordførerne – og den anden session en nærmest sprængfarlig og yderst sjælden debat mellem blandt andet telegiganten TDCs administrerende direktør Carsten Dilling og fibergiganten SE’s administrerende direktør, Niels Duedahl.

Begge milliardstore aktører – og velsagtens også et par af de absolut mest magtfulde aktører på udbyder-siden.

Tilbage til de to debatter senere.

For programmet indeholdt input fra stort set alle, der påvirker branchens rammevilkår og udvikling.

EU-rammer – og svensk forbillede?
Første indspark var således fra EU. Pearse O´Donohue, der er Deputy Head of Cabinet, European Commission – eller med andre ord – kommissærens højre hånd og højtplaceret topembedsmand.

Han havde naturligvis et internationalt og komparativt syn på branchen. Og Danmark blev ikke fremhævet som pragteksempel til efterfølgelse i resten af EU.

I stedet skamroste han Sverige, hvor priser og udviklingen burde forfølges i alle andre EU-lande.

Unægtelig et klart signal til politikere, journalister og alle andre til at dykke ned i hvad svenskerne egentlig gør så rigtigt.

I hvert fald modtaget signal herfra – jeg må kigge nærmere på Sverige.

Udover at få drejet vores syn mod vores naboer, så blev de nye tiltag fra EU naturligvis også berørt af topembedsmanden.

Han slog fast, at den store pakke, der indeholder livtag med roaming-priser, også rummer mange andre ting.

Men til telebranchen til stede lød det også: Pakken er ikke lavet for televirksomhederne.

Pakken er lavet for forbrugerne, herunder eksempelvis de mange virksomheder i EU, der er dybt afhængige af ordentlige it-infrastruktur og gode muligheder for at bruge de digitale muligheder.

Det være sig banksektorer, iværksættere og mange andre, lød det fra EU-manden.

Transport af sundhed
Og skulle nogen overhovedet være i tvivl om vigtigheden er god it-infrastruktur, så hamrede de næste par talere en tyk pæl igennem det.

Sophie Hæstrup Andersen, S-regionsformand fra Region Hovedstaden, sagde meget klart:

“Det er ikke et spørgsmål om, men hvordan vi får bedre bredbåndsdækning og høje hastigheder”.

Regioner, der bruger en milliard om året på it, fremhævede sundhedsområdet som et område, der netop vil være et enormt potentiale at hente i.

Regionsformanden talte om KOL-patienter, der kan have problemer med transport, hvor it-forbindelser kan afløse fysisk transport. Til fordel for ikke bare sundhedspersonalets effektivitet, men en klar serviceforbedring for patienterne.

“Lad sundhedsvæsenet komme ud til dem – ikke patienter ind til sygehuse,” lød budskabet.

Samtidig ligger der et paradoks gemt i forhold til bredbåndsdækningen i udkantsområder, hvor Bornholm blev fremhævet.

For på Bornholm har man jo netop brug for bredbånds og digitale løsninger – sundheds-it – men det er jo netop de områder, der har ringe dækningen, som i andre ydreområder.

Man vil it-selvbetjening og sundhedsvæsenet skal ud til patienterne, men it-infrastrukturen er der ikke.

Det hænger jo ikke sammen.

Endelig efterlyste regionsformanden lovgivningsrammer fra Folketinget, der tillader endnu mere. Sundhedsservice via nettet.

Det er faktisk en “hæmsko” i dag, at lovgivning er meget restriktiv på området.

Borgmesterens soldater-råd
Borgmester Thomas Adelskov fra Odsherred Kommune understregede samme pointe: Bredbånd og mobildækning er et krav fra alle.

I kommunen findes 26.000 sommerhuse og det dur bare ikke, at folk skal stå på en træstup for at få mobildækning, fortalte han.

Turisterne forlanger dækning og bredbånd – og det gør eksempelvis også de håndværkere, skal have dækning beregne tilbud til sommerhusejere, der skal have lavet noget.

Borgmesteren hev et dækningskort frem. Og gav en stikpille til de nuværende målinger af dækningen.

Således fortalte borgmesteren om et byrådsmedlem, der tidligere har været soldat.

Dengang var militærets råd:

Hvis der er forskel på kort og terræn, så følg terrænet!

Til stor morskab for salen ved konferencen.

Overgangen til Jørgen Bardenfleth, tidligere formand for IT-Branchen og formand vor vækstrådet, var mere oplagt end som så.

Et af hans budskaber var: Lad os nu få nogle målinger, som vi kan stole på og være sikre på passer.

“Det må være muligt,” sagde han.
 

Og så viste det sig, at Jørgen Bardenfleth faktisk har sommerhus i Odsherred Kommune. Dækningen har været så dårlig, at Jørgen Bardenfleth selv har fået sat en otte meter høj mast op på grunden.

Formanden kom også med ønskerne til den kommende vækstpakke. Men inden slog han fast, at it-området er undervurderet på politisk plan.

It-ordførerskabet rangerer nederst i hierarkiet på linje med dyrevelfærd, lød kritikken.

Men Jørgen Bardenfleth håber flere af rådene fra it-vækstrådet integreres i den kommende vækstpakke fra regeringen.

Det er i hvert fald drømmen.

I øvrigt fortalte Jørgen Bardenfleth om et besøg i vestjylland, hvor stemningen nærmest var til kast af tomater og rådne æg, fordi man ikke lige i første omgang havde indtænkt it-infrastruktur i udkantsområder i anbefalingerne.

Det kom siden med og Jørgen Bardenfleth fortryder faktisk lidt, at tankerne ikke blev italesat tidligere.

En mulig løsning kunne faktisk være en fond eller lignende til finansieringen.

Inden erhvervsminister Henrik Sass Larsen (S) måske kunne løfte lidt af sløret for vækstpakken, blev uddelt lidt priser. Blandt andet gik teleprisen til Nordjyns Kommune, der har forsøgt at få flere “kunder i butikken via arbejde for bedre dækning og samarbejde om masteopsætning.

Allerede på dette tidspunkt af konferencen stod det også fast, at den uofficielle pris for flest spørgsmål går til John Strand.

Topministers budskab – og lidt om Johnny Cash
Spændingen i salen op til erhvervsminister Henrik Saas-Larsen går på scenen var stor.

Men skuffelsen må være stor, hvis man havde regnet med en masse løfter og nyt om vækstpakken.
 

Regeringen vil gøre det ordentligt, så pakken kommer når den kommer, lød det indledningsvist.

Ministeren fortalte at det går i den rigtige retning med dækningen, men opfordrede også branchen til selv at lukke diverse huller.

Til gengæld lod han forstå, at han var “tilfreds” med teleforliget, som der “ingen grund er til at åbne”.

Samtidig lagde han ikke op til statslige tilskud eller lignende for at nå de opstillede mål.

Han tror fortsat på, at målsætningen 100/30 mbit i 2020 er et mål, som markedet selv kan nå.

Ministeren ville sikre en situation, hvor der vil blive investeret i it-infrastruktur i Danmark.

Henrik Sass Larsen lod forstå, at investeringerne rent faktisk var faldet over de sidste år.

Faktisk var investeringerne, ifølge ministerens tal, de laveste i ti år.

Læs også om et interaktiv app-initiativ, som ministeren omtalte her vedrørende kortlægning af mobilhuller. Apropos terræn.

Ministerens sidste opfordring var, at branchen vil arbejde konstruktiv med, for at løfte den store tele – og bredbåndsudfordring, vi står overfor.

For – også han – understregede vigtigheden af ordentlig it-infrastruktur. For også industrivirksomheder, der eksempelvis er langt fra i deres brug af data i forhold til produktionen, påpegede han.

Dermed var bolden givet op til topcheferne i telebranchen.

Duel mellem topchefer
Således var TDCs Carsten Dilling, tidligere Fullrate-direktør Stig Myken og SE´s Niels Duedahl klar på scenen.

Hvad samler branchen og hvad skiller den ad?

Tonen var til tider hård. Og der blev udvekslet verbale lussinger til højre og venstre.

 

Carsten Dilling fremhævede, hvor mange penge TDC har investeret i infrastruktur. Samtidig prikkede han til fiberbranchens investeringer, hvor få procent af kunderne efterspørger de ekstremt høje hastigheder.

Omvendt affede Niels Duedahl kritikken og opfordrede til at hive ambitionerne frem – i stedet for at fokusere ensidigt på regneark. Det ekstremt indtjenende TDC har alt for gode vilkår og bliver ikke reguleret nok.

De tre udvekslede meninger om, hvornår, hvordan og på hvilke vilkår man skal åbne hinandens net op for andre. Er de eksistereende vilkår rimelige for at anvende TDC´s net – og hvornår vil SE åbne sine net?

Stig Myken stod i midten og placerede sig da også som en form for midterpol, hvor han i sin indledende præsentation skød i begge retninger.

Bottom line for ham var: Konkurrencen på markedet er ikke ok.

Dermed var tiden kommet til teleordførerne.

Telepolitikere enige om én ting
Her var enighed om mellem Jesper Mikkelsen fra R, Karin Gaardsted fra S, Dennis Flydtkjær fra DF, Brian Mikkelsen fra K og Mette Bock fra LA, at konkurrencen skal være i orden.

For alle vil sikre, at investeringsmiljøet i Danmark er tilpas attraktivt.

Hvordan det skal gribes an – og hvilken vej blandt andet udkantsproblematikken skal gribes an, er straks mindre samlende for flokken.

Især hvorvidt teleforliget fra 1999 skal fornyes virkede som et følsomt emne.

Både S og R var i hvert fald tøvende overfor direkte at åbne det.

Samtidig faldt flere kritiske ord om forsøget på Bornholm, hvor man netop har forsøgt at lade staten hjælpe med dækningen.

“Selv bornholmerne er vist utilfredse,” lod Jesper Mikkelsen forstå.

Èt samlingspunkt var – igen – vigtigheden af god it-infrastruktur.

Så meget kunne politikerne i en ellers livlig debat, der også rundede opvarmning til evaluering af logningsbekendgørelse senere på året, blive enige om.
 

Konklusion er…
Ergo kan det essentielle af en god it-infrastruktur ikke undervurderes.

Sådan må konklusionen lyde.

Men hvordan vi kommer derhen? Det er der straks mere uenighed om.

Er konkurrence god nok i Danmark?

Skal markedet eller politikerne lukke huller i udkantsdanmark?

Og den varme politiske kartoffel: Skal teleforliget åbnes?

Det er blot nogle af spørgsmålene.

Jeg har naturligvis ikke svarene.

Men dagens mange input har i hvert fald overbevist mig om, at mange, meget vigtige beslutninger ligger foran politikerne de næste par år.

Beslutninger der i min verden langt overstiger vigtigheden af beslutninger om dyrevelfærd.

Så håbet må være, at politikerne trækker i arbejdstøjet og søgen viden, dykker ned i området, og kommer frem med konstruktive, ambitiøse og langsigtede løsninger.

Den kommende vækstpakke fra regeringen vil måske blive første varsel om kursen – og ambitionsniveauet.

Men meget mere og andre tiltag vil også spille ind på Danmarks digitale fremtid, der skal sikre vores milliarddyre velfærd.

Meget er på spil.

Hvad mener du?

Hvordan griber vi bredbånd og mobiludfordringer an? Hvad er de største barrierer – og hvad er den mest farbare fælles vej at gå?

NB: Her er i øvrigt tanker fra ITEK og Dansk Energi dagen derpå.

Posted in computer.

Luk nu for Facebook – din chef kigger med




Der er god grund til at passe på, hvor meget du benytter Facebook, Twitter eller LinkedIn i arbejdstiden. Tre ud af ti chefer kontrollerer nemlig deres medarbejderes brug af de sociale medier, skriver Politiken.

Det fremgår af en undersøgelse fra Lederne, der har spurgt 1.594 ledere i danske virksomheder. I fjor angav 23 procent af lederne, at de kiggede med over skulderen.

»Det skal ses i lyset af, at flere og flere har taget de sociale medier til sig. Lederne skal samtidig forholde sig til, at der kommer nye generationer på arbejdsmarkedet, hvor sociale medier er en naturlig ting. Undersøgelsen tydeliggør, at de sociale medier også er en ledelsesmæssig udfordring«, siger ledelsesrådgiver Helle Bruun Madsen til avisen.

Chefen holder øje med tidsforbruget
Ifølge Lederne er det først og fremmest tidsforbruget på de sociale medier i arbejdstiden, som er løbet løbsk og har fået virksomhederne til at øge kontrollen.

»Det er ikke en ny problematik, at nogle medarbejdere bruger for meget tid på det private. Før foregik det mere ved kaffemaskinen eller i telefonen. I dag foregår det i stigende grad online«, forklarer hun.

Og måske er det ikke uden grund, at virksomhederne overvåger de ansatte.

Hver niende leder har nemlig ifølge Politiken oplevet, at brugen af de sociale medier har fået ansættelseskonsekvenser for en medarbejder.



Posted in computer.

Filmanmeldelse: "Need For Speed" kører i grøften





Tobey Marshall er på (bil)jagt efter hævn. Foto: Nordisk Film. Klik for større foto.



For at det hele ikke skal drukne i mandehørm får Tobey kvindeligt selskab af Julia på sin vej mod det legendariske DeLeon-løb. Foto: Nordisk Film. Klik for større foto.



Tobey og rivalen Dino i et fredeligt øjeblik. Foto: Nordisk Film. Klik for større foto.

Se ALDRIG de her fem film baseret på spil

Det burde være godt, men ender ofte skidt, når populære spil forvandles til film.

Her er fem af de rigtig slemme, som er blevet slagtet af anmelderne og hånet af fans.


Det er en latterliggjort og ikke særlig populær genre: spil der filmatiseres.

Nogle af de værste tæller Super Mario Bros. og Alone in the Dark, og nu er det “Need For Speed”, som får lov at fræse op på det store lærred.

Det sker, efter at Electronic Arts (EA) har brugt flere år på at vurdere mulighederne for at få den populære spil-serie filmatiseret.

Det første spil udkom i 1994, og det seneste er fra 2013. Samlet er spillene solgt i over 150 millioner eksemplarer.

Historien i “Need For Speed” er ikke meget længere, end den kan skrives på bagsiden af et Wunderbaum-træ, der dingler i snoren fra bakspejlet: Giv den gas som en fartdjævel og undgå at hidsige strissere får held til at hive dig ind til siden til en skamklipning af kørekortet.

Der kan køres i de vildeste oktanslæder, og det er muligt at vinde penge samt købe ekstraudstyr og lir til bilerne.

Derfor har det været ret sparsomt, hvad manuskriptforfatterne til Need For Speed har haft at arbejde med.

Ingen håndbremsevendinger i historien

Handlingen i filmen er da også lige ud ad landevejen som en søndagsudflugt med moster Oda bag rattet i en gammel Skoda, og der er absolut ingen overraskende håndbremsevendinger i plottet.

Tobey Marshall ejer et værksted og kører ulovlige gaderæs om natten. Men økonomien halter, og han risikerer at miste sit værksted, som er tilholdssted for en håndfuld mekanikere, der forguder Tobey.

Hans gamle rival Dino dukker op med et økonomisk tilbud, der kan redde forretningen. Tobey slår til, og Dino foreslår, at de kører gaderæs om beløbet. Kvit eller dobbelt.

Med i løbet er Tobeys bedste ven Pete, der på tragisk vis ender med at miste livet, da Dino med vilje kører ham af vejen i sin Koeniggsegg Agera R.

Det bliver ikke Dino, men derimod Tobey, som ender bag tremmer, og da han kommer ud, er han opsat på hævn.

Legendarisk løb
Han får fingre i en Shelby Mustang, som han selv har specialbygget til at køre endnu hurtigere, og med den forsøger han at få adgang til det legendariske og eksklusive DeLeon-undergrundsløb.

Her er der nemlig mulighed for at stå ansigt til ansigt med Dino igen og få hævn over Pete.

Undervejs får Tobey hjælp af sine mekanikervenner, der som en flok hengivne cheerleaders hepper og hjælper ham i bestræbelserne på at nå frem mod målstregen.

For at det hele ikke skal drukne i mandehørm, sniger blondinen Julia sig med ind på passagersædet hos Tobey. Det viser sig naturligvis, at hun ved mere om biler, end man lige skulle tro.


Artiklen fortsætter på næste side…


Posted in computer.

Microsoft knalder ansat for frækt Windows-læk




En russer, der nu er tidligere ansat hos Microsoft, er blevet sagsøgt af softwaregiganten for at lække blandt andet screenshots og tidlige versioner af Windows 8.

Reuters skriver, at sagen konkret drejer sig om, at den nu forhenværende Microsoft-medarbejder ville lække forretnings-hemmelighederne til en fransk blogger.

Microsoft-medarbejderen skal ifølge Reuters’ oplysninger allerede have indrømmet sine handlinger.

Sagen blev opdaget ved, at man på bloggerens Hotmail-konto fandt en mail fra Microsoft-medarbejderen, skriver nyhedsbureauet.

“Vi tager beskyttelsen af vores intellektuelle rettigheder meget seriøst, hvilket indebærer at samarbejde med myndigheder, der efterforsker potentielt kriminelle handlinger af vores medarbjedere eller andre,” siger en Microsoft-talsperson til Reuters.

Ifølge anklageskriften skal russeren i juli og august have uploadet tidligere versioner af Windows RT og Microsoft Activation Server Software Development Kit (SDK) til en server i Washington og efterfølgende sit egen SkyDrive.

Efter at have været ansat i syv år fik medarbejderen i 2012 en ringe performance-måling, hvorefter han truede med at sige op, hvis det ikke blev ændret, skriver Reuters desuden.

Det fremgår ikke af Reuters artikel, hvilket beløb Microsoft vil sagsøge den anklagede eks-medarbjeder for.

Et tilbagevendende problem 
Det er langt fra første gang, at en it-gigant kæmper med, at produkter og produktinfo lækkes til bloggere og journalister før tid.

Mest kendt er det måske, at en tidlig version af iPhone 4 i 2010 blev fundet på en bar, hvorefter den havnede hos teknologi-sitet Gizmodo, der kunne afsløre alle detaljerne om det nye produkt.

Senest blev afløseren til den anmelderroste HTC One lækket af en 15-årig knægt, der angiveligt fik fat i telefonen, fordi en af hans forældre arbejder for HTC.

Det er dog samtidig også blevet en almindelig marketing-strategi for nogle af producenterne at “komme til” at lække informationer og billeder forud for produkt-lanceringer for at øge spændingen og skabe den maksimale omtale.

Læs også:

HTC til grin: ‘Hemmelig’ super-mobil lækket af 15-årig

Denne teenage-knægt kan få Apple til at rase: Afslører alle hemmelighederne



Posted in computer.

Overvågning: "Vi skal ikke være bekymrede – vi skal være vrede"




Danmark er som resten af de europæiske lande et særdeles udsat mål for amerikansk cyberspionage.

Det skyldes helt simpelt, at der ud over tyske SAP ikke findes et eneste softwareselskab på det europæiske kontinent med samme muskelmasse og brugerskare som de amerikanske it-giganter Microsoft, Google og Facebook.

Det efterlader europæerne mere sårbare, da vi slet ikke har samme muligheder for informationsindsamling og indsigt i, hvilke informationer der indsamles om os, forklarer den finske sikkerhedsekspert Mikko Hypponen fra it-sikkerhedsselskabet F-Secure.

Det gælder både på det politiske og på det kommercielle niveau, når vi bliver masseovervåget uden nogen egentlig mistanke. 

“Når vi går til en søgemaskine som Google, er vi mere ærlige og direkte i vores forespørgsler, end vi er over for vores ægtefæller”

“Vi skal ikke være bekymrede over udviklingen med overvågningen. Vi skal være vrede,” fastslår Mikko Hypponen til de omkring 170 danske deltagere fra offentlige og private selskaber på Infinits sikkerhedskonference, der bliver afholdt i Industriens Hus i København.

“Af historiske årsager går store dele af internettrafikken gennem USA, hvor de store internetselskaber også findes. Men bare fordi det er teknisk muligt at indsamle informationerne, er det ikke rigtigt,” siger Mikko Hypponen.

Bedste kunde og værste fjende
Han understreger samtidig, at samspillet mellem de amerikanske it-giganter og den amerikanske regering med efterretningstjenesten NSA på samvittigheden er ret mudret.

“Microsoft, Google og Yahoo er på deres egen måde også ofre for overvågningen, da de bliver nødt til at følge amerikansk lovgivning. På den måde er Microsofts største kunde, den amerikanske regering, på samme tid også selskabets værste fjende,” siger Mikko Hypponen.

Og vi er alle sammen med til at give overvågningstjenester som NSA data at arbejde med, ifølge den finske sikkerhedsekspert.

“Ved internettets start for omkring 20 år siden brugte vi alle øgenavne på nettet. I dag bruger vi vores rigtige navne og uploader gladeligt billeder af os selv,” forklarer F-Secures chief research officer.

“Når vi går til en søgemaskine som Google, er vi mere ærlige og direkte i vores forespørgsler, end vi er over for vores ægtefæller. Vi skal bare huske på, at der ikke er noget, der hedder en ‘gratis frokost’. Derfor er der heller ikke noget, der hedder ‘gratis apps’,” fortsætter han.

Dermed indikerer Mikko Hypponen, at data om dig og mig er en valuta, der kan omsættes til kroner og øre i markedsføringens navn.


Artiklen fortsætter på næste side…


Posted in computer.

Fra 0 til 46 ansatte på to år: Jysk firma buldrer fremad




Der har været fart over feltet, siden den østjyske it-forhandler Edgemo blev stiftet for to og et halvt år siden. Og efter en dyr opstart er selskabet nu for alvor begyndt at tjene penge.

Siden selskabet blev stiftet i slutningen af 2011 er man gået fra nul til 46 medarbejdere, og alene det sidste år er antallet af medarbejdere steget med 20 mand.

Og væksten på medarbejdersiden slår igennem på omsætningen, som i 2013 nåede op på 168 millioner kroner – mere end en tredobling på bare et år.

“Vi tjener penge måned for måned”
Endnu mere opmuntrende er dog bundlinien, hvor resultatet før skat er vendt fra et minus i 2012 på fem millioner kroner til et lille plus på 1,3 millioner kroner.

“Sidste år var et kvantespring i forhold til at ansætte nye medarbejdere. Nu er vores nye kolleger kørt ind, og vi tjener penge måned for måned. Det har vi gjort siden august i fjor,” siger direktør og medejer Lars Andersen

Edgemo slås dog stadig med efterveerne af de store investeringer, som er foretaget, siden firmaet blev stiftet stiftet tilbage i november 2011. Det slår igennem i form af en negativ egenkapital på 3,3 millioner kroner.

Lars Andersen ser dog med fortrøstning på fremtiden. En god kassekredit dækker selskabets behov for kapital her og nu, og går det efter planen, kommer Edgemo ud af 2014 med en positiv egenkapital, siger han.

“Skal vi ikke bare sige det på jysk: At vi går efter at få reetableret egenkapitalen,” siger Lars Andersen.

Han regner dog ikke med, at Edgemo i år vil gentage den voldsomme vækst fra 2013.

2014 er et konsolideringsår
“2014 er lidt af et konsolideringsår. Vores ambition er at vise til omverdenen, at vi er en virksomhed, der er solid at handle med, at vi leverer det, vi lover, og at økonomien hænger sammen,” siger Edgemo-direktøren.

Edgemo blev stiftet tilbage i 2011 blandt andet med kapital fra investoren Johannes Bach, som også også er medejer i distributøren DCC (Dansk Computer Center), som Edgemo deler adresse med i Hinnerup ved Aarhus.

Edgemo baserer sin forretning på at levere it-infrastruktur gående fra pc’er, Microsoft Systemcenter, desktop-virtualisering baseret på Citrix-løsninger, server storage-løsninger og unified communications.

Læs også:

Edgemo dræner stadig Atea for ansatte

Krisen kradser ikke mere: Der er job i it-branchen igen



Posted in computer.

Sådan kan du se om der er mobilhuller i dit område




Du har med garanti oplevet huller i mobildækningen i Danmark.

Hvor hullerne lige præcis befinder sig, ved ingen med sikkerhed.

Men en nyudviklet app skal nu kortlægge de områder, hvor mobilforbindelsen dør.

Den er blevet døbt Mobilog, og ved at registrere signalstyrken på din telefon kan app’en bygge en profil over mobildækningen.

App’en er udviklet af Erhvervsstyrelsen, der også samler informationerne.

Når der er indsamlet nok data, vil Erhvervsstyrelsen analysere data og nærmere overveje, hvorledes dataene kan gøres tilgængelige i en overskuelig form.

Det kunne eksempelvis være via et Danmarkskort med hul-oversigt.

App’en kan også se, hvilke telefoner der er gode eller dårlige til at fange signalet.

“Et forventet resultat kunne være, at dataene kan vise, hvilke mobiltelefoner der er de bedste til at modtage signaler,” skriver styrelsen på sin webside.

Erhvervsstyrelsen får ikke adgang til private data om den individuelle bruger af Mobilog, men anvender telefonens id som reference.

Et id registrerer signalstyrke, tidspunktet for målingen, operatørnetværket, netværkstypen, positionen, celle-id samt mobiltelefonens producent, model og software-version.

Testkommune klar
Ringkøbing-Skjern-kommune er udset til at være testpiloter for app’en. Det skriver dr.dk.

“Vi kører det her som et pilotprojekt. Det kan godt være, at den skal spredes til andre kommuner, hvis vi kan bruge data til noget,” fortæller Nikolaj Koch fra Erhvervsstyrelsen, der har udviklet app’en til dr.dk.

Der er udvalgt et testpanel på små 1.000 brugere, som skal installere Mobilog og sende informationer til styrelsen.

500 personer er allerede gået i gang med projektet, og resten hopper om bord på projektet i de kommende måneder.

Du kan læse mere på Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

Læs også:
Kæmpe overblik: Her er den store mobil-krig i 2014

Disse apps kan virksomheden (måske) ikke leve uden

Her er app-udviklernes foretrukne platforme



Posted in computer.

Skat er Danmarks mest effektive myndighed – se her hvorfor




Det blev Skat og Vejle Kommune, der løb med årets Digitaliseringspris, som bliver uddelt i to kategorier: Effektiviseringsprisen og Velfærdsprisen.

Vinderne blev kåret i går onsdag den 19. marts i Musikhuset i Aarhus.

Digitaliseringsprisen er blevet uddelt siden 2004, og formålet er at sætte fokus på nytænkning.

“Digitalisering er en væsentlig faktor for moderniseringen af den offentlige sektor, men kræver at vi målrettet leverer de varslede gevinster. Prisen er med til at sætte spot på en række af de bedste projekter, så andre kan lære frem for selv at finde på,” siger Lars Frelle-Petersen, direktør i Digitaliseringsstyrelsen og en af initiativtagerne til Digitaliseringsprisen.

Tillykke Skat
Skat løber med Effektiviseringsprisen for projektet eSKATdata, hvor bankkunder kan få deres kreditvurderingsdata hentet direkte hos Skat som led i et samarbejde mellem pengeinstitutterne og myndigheden.

Der er nu tilsluttet 26 penge- og realkreditinstitutter, og i løbet af 2014 forventes det, at stort set alle penge- og realkreditinstitutter har tilsluttet sig løsningen.

Vejle Kommune løb med pokalen i kategorien Velfærd for et projekt, der skal digitalisere uddannelse og læring på kommunens skoler.

“Det digitale fokus på velfærd er støt stigende i disse år, og folkeskolen er et af de helt centrale områder. Projektet har ikke bare bidraget til nye undervisningsformer og samarbejdsformer blandt lærerne. Det har også sat sit præg på hele den måde, skoler og forvaltningen tænker og handler på,” lød det fra Per Andersen, administrerende direktør i Dansk IT, ved uddelingen.

Digitaliseringsprisen er et initiativ fra Digitaliseringsstyrelsen, KL, Danske Regioner, KMD, Rambøll, CEDI og In2Media.

Digitaliseringsprisen er åben for alle offentlige virksomheder og institutioner, der har vist nye veje inden for it-udnyttelse i det offentlige.

Læs også:
Her er årets vindere af digitaliseringsprisen

Her er de bedste offentlige it-projekter lige nu



Posted in computer.

Blog: Strategiprocessen skal gentænkes digitalt





Digital er kommet for at blive. Det er der ikke noget nyt i. Det nye er snarere, at digitaliseringen af virksomheder griber mere og mere om sig og bevæger sig ind på områder, vi ikke før havde set mulige. Et af de områder er virksomhedens interne strategiproces, og det giver rigtig god mening. Hvis en virksomhed eller organisation ønsker at fastholde eller styrke sin konkurrenceevne i den teknologiske virkelighed, er strategiprocessen nemlig et vigtigt første sted at starte.

Digital opdatering indefra
Strategiprocessen bidrager til at sætte de grundlæggende mål for organisationen og vise vejen derhen. Netop derfor skal den opdateres med en teknologisk dimension, hvis virksomheden er seriøs omkring øget digitalisering på tværs af værdikæden. En digitalisering, der for alvor klæder virksomheden på til at udnytte de muligheder, som digitale teknologier som cloud computing, mobilteknologi, high velocity computing, sociale medier og kunstig intelligens åbner op for.

Når strategiprocessen skal opdateres, så den matcher den nye digitale virkelighed, kan det hjælpe at opdele arbejdet i to overordnede faser:

1. Integration af digitale analyser og identifikation af muligheder i forretningsmodellen
2. Tilføjelse af nye aktiviteter til strategiprocessen baseret på den teknologiske udvikling

1 – Integration af digitale analyser og identifikation af muligheder i forretningsmodellen
En generisk strategiproces indeholder typisk en fit/gap-analyse, hvor virksomhedens nuværende situation identificeres og sammenholdes med den ønskede tilstand for at finde ‘gaps’ og udvælge de rette indsatsområder. Her giver det mening at udvide den digitale dimension, så den ikke kun indtænkes som en understøttende funktion til forretningsmodellen, men som en central og naturlig del af udviklingen for at finde nye muligheder i forretningsmodellen. 

Og hvordan gør man så det? En mulighed kunne være at se på den mængde data, der i dag bliver skabt i virksomheden og vurdere, om den vil kunne udnyttes på nye måder, fx som baggrund for et nyt produkt (sådan som Vestas har gjort det med sine vinddata siden 2011) eller som en service (sådan som Michelin gør, når de foretager predictive maintenance på bilflåder). En anden mulighed er først at identificere, hvilke spørgsmål det vil være relevant for virksomheden at kunne svare på for at optimere forretningen og designe mulige forretningsprocesser. Og dernæst bruge de spørgsmål til at identificere, hvilke typer data der yderligere skal indsamles for at kunne analysere sig frem til svarene.

2 – Tilføjelse af nye aktiviteter til strategiprocessen baseret på den teknologiske udvikling
Når de nye muligheder er identificeret, kan informationsteknologi være et godt værktøj til at afprøve, om investeringen i avancerede analyser og optimeringsværktøjer til fx logistikfunktionen kan betale sig, inden man for alvor beslutter sig for at implementere dem i strategiprocessen. Det kan gøres ved at gennemføre en pilottest, der på få dage vil kunne vise, hvorvidt en potentielt omfattende og dyr investering har et reelt potentiale.

Piloten kan anvendes på tværs af hele virksomheden og giver nogle mere interessante og virkelighedsnære strategiforløb, som samtidigt vil tilbyde retvisende cost benefit-estimater på forskellige initiativer. Tilgangen kaldes prototyping, og jeg har endnu ikke set mange danske virksomheder benytte sig af den.

Der er ingen tvivl om, at fremtidens konkurrencedygtige virksomheder er dem, der formår at tilpasse sig den digitale virkelighed og udnytte de nye digitale muligheder på tværs af hele virksomheden – og med stærkt afsæt i strategiprocessen. Det ser vi Burberry gøre, når de designer deres operating model med kunden i centrum og løbende optimerer deres kommunikation, markedsføring og valg af produkter i forhold til den viden, de får fra data om kunderne. Lignende tiltag ser vi hos Procter & Gamble, der har skabt en solid forretningsmodel funderet på forretningsdata af høj kvalitet og “real time” beslutningsstøtte.

Digital er kommet for at blive. Lad dette være en opfordring til at fortsætte det gode arbejde eller for alvor at sætte i gang.

Posted in computer.

Leverandør-svipser luner i kassen hos forsvaret




270 millioner kroner.

Så meget vandt forsvaret i erstatning i en retssag, der blev kørt helt til Højesteret.

Modparten i retssagen var leverandøren Saab AB, der ifølge retten leverede et system, der ikke virkede godt nok.

Og i regnskabet for 2013 hos forsvaret er det medvirkende til, at forsvaret faktisk kan fremvise et markant overskud.

“Forsvaret har i 2013 haft en indtægt på cirka 270 milllioner kroner fra en vundet erstatningssag vedrørende føringssystemet DACCIS,” står der i årsrapporten.

System til soldater på kamppladsen
Danish Army Command, Control and Information System var et digitalt it-system, der skulle bruges af soldaterne på kamppladsen.

Forsvaret fandt ikke, at det leverede system levede op til kravene i kontrakten.

Læs mere om dommen og problemerne her.

Kontrakten blev indgået tilbage i 2007, men allerede i 2008 ville forsvaret ud af den.

Parterne var ikke enige om hvordan, hvorfor et kæmpe juridisk tovtrækkeri begyndte – og er altså nu endt i et pænt regnskab for forsvaret i 2013.

Læs også:

Forsvaret skrotter it-system: Leverandør uforstående

Forsvars-koks fører til fyringer hos Saab Danmark

Forsvaret i kamp for at hente skandale-millioner hjem



Posted in computer.