Monthly Archives: March 2014

Amerikanske Microsoft har tilbudt to indiske telefonproducenter at de kan bruge mobilstyreystemet Windows Phone uden licensomkostninger. Dette står i stærk kontrast til Nokia, der skulle betale licensomkostninger for at producere Windows Phone-enheder, før Nokia altså blev opkøbt af Microsoft. Det skriver Times of India.

Efter sigende skulle det have kostet Nokia mellem 100 og 160 kroner for hver Lumia-enhed, firmaet solgte. Ved at droppe licensomkostningerne kan telefonerne altså blive billigere – noget, der i sidste ende kan åbne for lavpristelefoner med styresystemet på. Dermed kan styresystemet måske blive mere udbredt, end det er i dag.

I forvejen kan telefonproducenter gratis benytte sig af Android-styresystemet, der derfor dominerer markedet for lavprissmartphones. Konkurrencen fra Windows Phone er derfor et interessant udspil fra Microsoft.

Hackere har fundet sårbarheder i en række bredt anvendte softwareprodukter i årets Pwn2Own-hackerkonference, hvor der konkurreres i at kunne knække koden og finde sikkerhedshuller. Allerede i løbet af første dag hentede hackere samlet over 2,2 millioner kroner, skriver amerikanske Computerworld.

Det lykkedes hackere at udnytte sårbarheder i Microsofts Internet Explorer 11 og Mozilla’s Firefox browsere samt Adobes Flash og Reader. De tre sidstnævnte hacks stod et fransk hold for, og dén præstation gav dem alene 1,6 millioner kroner.

Firefox blev dog også ramt af andre hackere – to hackere ramte browseren to gange hver. Nogle af de mange hacks tog efter sigende under fem minutter at finde og udnytte.

Læs mere om bedrifterne på Computerworld

Telemedicin, hvor en internetforbindelse sparer patienter for turen til hospitalet, er blevet udråbt som en af de helt store muligheder for både at spare penge og give patienterne et bedre liv.

Et tilsyneladende velfungerende eksempel blev demonstreret på en pressebriefing på Hvidovre Hospital tirsdag, hvor Region Nordjyllands projekt for kronisk lungesyge KOL-patienter var på programmet. Forsøget, hvor over 600 KOL-patienter selv måler iltmætning og blodtryk jævnligt, er det første af sin slags i Danmark med så mange deltagere.

»Når man i et pilotprojekt har håndbåret teknik ud til dem, der selv har meldt sig, og som måske er teknikinteresserede, er der meget, som virker. Når man kommer ud til mange flere, er det helt anderledes. Så vi har valgt, at Region Nordjylland er testregion, og at alle KOL-patienter i regionen, som kan have gavn af det, skal have stillet udstyret til rådighed,« forklarede Dorte Stigaard, direktør for Region Nordjylland.

Et af de store spørgsmål for udbredelsen af telemedicin har været, om alle danskere har adgang til godt nok internet til formålet, for det er ikke populært at gøre forskel på folk og udelukke dem, der bor uden for alfarvej. Tidligere har en it-chef i Lemvig blandt andet fortalt om problemer i hans kommune, hvor et forsøg blev droppet. Her var dog kun ét teleselskab i spil.

Men i Telecare Nord-projektet med KOL-patienterne har der ingen problemer været med at få forbindelse til alle, fortalte projektleder Kuno Kudajewski. De data, der skal overføres, er også ren tekst og altså ikke store datamængder.

»Vi har kørt med 3G-SIM-kort, og det har virket i selv de mest tyndtbefolkede egne af Nordjylland. Vi har SIM-kort fra alle teleselskaber, så hvis det første ikke virker, så prøver vi det næste,« forklarede han.

Selvom det var gået godt med de godt 600 forsøgspersoner, er der dog generelt stadig problemer, mente Dorte Stigaard.

»Det er nødt til at være mobilt, for borgerne vil ikke være bundet til deres hjem, og derfor prøver vi at bruge det mobile bredbånd. Der er udfordringer, og infrastrukturen er ikke helt på plads, men vi har ikke haft nogen, som ikke kunne komme med,« sagde hun.

En af de patienter, der er med i forsøget, Poul Anton, demonstrerede konceptet. Patienterne får en kuffert med en Samsung-tablet, en blodtryksmåler, en iltmætningsmåler til fingeren og en vægt, som alt sammen kommunikerer via Bluetooth. Dermed skal der ikke tastes noget ind, og instruktioner på tablettens skærm fortæller løbende, hvad patienten skal gøre.

»Det kan bruges af alle, også dem, der ikke har prøvet mere avanceret teknologi end en Kirk-telefon fra 1980’erne. Vi har en deltager på 95 år, som underviste en anden deltager på 89 år i, hvordan det skulle gøres,« sagde Kuno Kudajewski.

Dataene fra målingerne, som typisk bliver taget en gang om ugen, bliver sammen med patientens svar på en række spørgsmål sendt til en webserver, hvor sygeplejersker og læger så løbende kan holde øje med, om der er forværringer på vej. Går tallene den forkerte vej, bliver patienten ringet op.

»Vi har rigtig mange solstrålehistorier, hvor vi har fanget forværringer, før patienten selv kunne mærke dem. Så kan patienten tage noget medicin, der allerede står i skabet, og slippe for en indlæggelse,« forklarede Kuno Kudajewski.

En enkelt gang har en af KOL-patienterne i forsøget også selv kunnet se, at der var noget galt på målingerne, og skyndte sig at ringe til lægen. Det førte til en indlæggelse med det samme.

De godt 600 deltagere i telemedicinprojektet har i øvrigt en lige så stor kontrolgruppe af KOL-patienter, som bliver behandlet på normal vis og først om et år kommer med i telemedicingruppen. Formålet er at kunne sammenligne de to grupper direkte for at få et klart billede af, hvilken forskel det gør selv at kunne tage målinger derhjemme.

»Vi skal have evidens. Vi skal vide, at vi får gevinster, ikke bare tro det. Hvis vi kan finde forskningsmæssig evidens for gevinsterne, så skal projektet i drift i resten af Danmark også,« sagde Dorte Stigaard.

Det er også helt med vilje, at ingen andre regioner er gået i gang med lignende telemedicinske forsøg til de kroniske lungepatienter, forklarede Jens Andersen, formand for regionernes sundheds-it-fællesskab, RSI, og direktør for Region Sjælland.

»Region Nordjylland kører det her projekt, og det er helt bevidst, at vi i andre regioner ikke også kører derudaf. I stedet for selv at udvikle flere løsninger vil vi hellere bruge de erfaringer og tilretninger, de når frem til i Nordjylland,« sagde han.

Teknikere fra Banedanmark leder i disse minutter efter årsagen til et nedbrud i trafikkontrollen på S-togsnettet. Det fortæller sektionschef Claus Christiansen fra Banedanmark til Ingeniøren.

»Vi har arbejdet hele aftenen og hele natten på at finde den fejl, der opstod i går. Men den forsvandt bare af sig selv. Da den kom igen i morges, blinkede det oversigtsmedie, vi har til at styre S-togene, bare blåt, og vi kunne hverken se, hvor S-togene var, eller hvordan signalerne stod.«

For at holde bare lidt gang i togene har Banedanmark taget det samme nødbetjeningsanlæg i brug som under gårsdagens nedbrud. I dag var systemet hurtigere til at starte op, så togene kunne hurtigere komme ind til stationerne end i går. Banedanmark kører nu i 20 minutters drift, og det er umuligt at få flere tog frem på grund af nødbetjeningsanlæggets begrænsninger, siger Claus Christiansen.

»På det normale anlæg har vi plads til fem mand, der betjener S-togene. Og der er lagt en del automatik ind i det. Nødbetjeningsanlægget har kun to pladser, alt foregår manuelt, og vi kan kun kommunikere med S-togene via radio. Radioerne er imidlertid ikke i samme rum som nødbetjeningsanlægget, så vi er nødt til at løbe frem og tilbage med beskeder.«

Imidlertid er der håb om, at det normale anlæg kommer op at køre igen – hvis det ellers kan holde sig stabilt.

»Anlægget blev stabilt igen mellem 8.40 og 9, og vi nåede lige at melde ud, at fejlen var forsvundet, men så faldt det ud igen. Nu har anlægget været stabilt siden 9.30, og kl. 11 tager vi en beslutning om, hvorvidt vi kan vende tilbage til normal drift. Men vi skal lige være sikre på, at anlægget er stabilt i længere tid, før vi tager den endelige beslutning,« siger Claus Christiansen.

Selvom det første udfald kom i morgentimerne ligesom i går, kan man ikke konkludere, at fejlen er afhængig af tidspunkter.

»Jeg tænkte også, at der måtte være et mønster, da det igen skete om morgenen, men det mener vores teknikere ikke, at man kan konkludere.«

Der har ifølge Claus Christiansen heller ikke været foretaget reparationer, udskiftninger eller andet i anlægget, som umiddelbart kan have en sammenhæng med fejlen.

»Mig bekendt har vi ikke haft nogen ændringer i anlægget, der skulle kunne fremprovokere sådan en fejl.«

Banedanmark vil sende en pressemeddelelse ud efter kl. 11.

IT-Branchen fik torsdag aften ny formand, da Jørgen Bardenfleth fra Microsoft stoppede efter fire år på posten. På foreningens generalforsamling blev det i stedet lidt af en modsætning, som blev valgt til ny formand, nemlig Cecilia Bonefeld-Dahl.

Hun er 42 år gammel og direktør for det mindre it-firma Globit, og det valg indvarsler et generationsskifte i IT-Branchen. Der er lagt op til, at IT-Branchen fremover sætter mere fokus på danske it-virksomheder med vækst- og eksportpotentiale, skriver foreningen i en pressemeddelelse.

Den store hovedbestyrelse i IT-Branchen har også et mindre forretningsudvalg, hvor Cecilia Bonefeld-Dahl får selskab af Freddy Lykke fra Cetrea, Per Kogut fra NNIT og Anja Monrad fra Dell.

Hele hovedbestyrelsen ser nu således ud:

• Cecilia Bonefeld-Dahl, GlobIt – Formand
• Freddy Lykke, Cetrea A/S
• Per Kogut, NNIT A/S
• Anja Monrad, Dell A/S
• Niels Zibrandtsen, GlobalConnect A/S
• Jørgen Bardenfleth, Adactit
• Birgitte Hass, FDC
• Martin Rahbek, Moranti Technology ApS
• Ken Tomassen, Attachmate Group Denmark A/S
• Miriam Igelsø Hvidt, TDC A/S
• Søren Abildgaard, Teliasonera Danmark A/S
• Jakob Schou Meding, Hewlett-Packard ApS
• Jørgen Jakobsen, CSC Danmark A/S
• Niels Soelberg, Microsoft Danmark ApS
• Kim Nielsen, Canon Danmark A/S
• Jørgen Lindskov Knudsen, Mjølner Informatics A/S
• Jens Find, Unik System Design A/S
• Ole Eklund, ALSO A/S
• Merete Søby, Hitachi Data Systems A/S
• Mogens Bransholm, Conscia A/S
• Leif Vestergaard, EG A/S
• Vibeke D. Hansen, Pragmasoft ApS
• Lars Damgaard, Ciber Denmark A/S
• Thomas Honoré, Columbus Danmark A/S
• Kenneth Johansen, Oracle Danmark A/S
• Lotte Hjort, KMD A/S
• Brian Busk, Silkeborg Data
• Claus Falk, Nordjyske

Mens nogle kalder sig serie-iværksættere, må Anders Hejlsberg kunne kalde sig serie-udvikler af programmeringssprog. Gennem sin lange karriere har han nemlig stået bag det ene toneangivende sprog efter det andet.

Den indsats får han nu et stort skulderklap for af den danske it-branche. På årsmødet for foreningen IT-Branchen blev IT-Prisen 2014 tildelt Anders Hejlsberg, som siden 1996 har arbejdet for Microsoft i USA.

Her har han senest været leder af udviklingen af Typescript, som er Microsofts bud på en forbedring af Javascript – samtidig med at man bevarer fuld kompabilitet med Javascript. Det kan du læse mere om i Version2’s interview med Anders Hejlsberg fra 2012, da Typescript blev lanceret.

Mere berømt er hans arbejde med C# og .Net, der i dag bliver brugt af millioner af udviklere i Microsoft-miljøer. Han arbejdede også på J++ og Microsoft Foundation Classes.

Før jobbet hos Microsoft udviklede han Delphi og Turbo Pascal hos Borland, der var et stort navn tilbage i 1980’erne. Det var et job hos Borland, der i 1987 trak Anders Hejlsberg til USA, hvor han har boet siden.

»Ingen danskere har som Anders Hejlsberg haft indflydelse på den digitale udvikling i verden. Han har gennem tre årtier påvirket udviklingen af de programmeringssprog, som er grundlaget for vores moderne kommunikationssamfund,« udtaler adm. direktør i IT-Branchen Morten Bangsgaard i en pressemeddelelse.

IT-Prisen er ’den største kollegiale hæder’, der bliver uddelt i den danske it-branche, skriver foreningen selv. Prisen er de seneste år gået til blandt andet Michael Seifert, direktør for Sitecore, Lars Frelle-Petersen, direktør for Digitaliseringsstyrelsen, og it-iværksætteren Thomas Madsen-Mygdal. It-mediet Computerworld og IT-Branchen står bag prisen.

Brugernes foretrukne valg af mobile styresystemer kan beskrives som nærmest værende en religiøs kamp, men nu kan der blive vendt op og ned på den fejde.

Den kinesiske telekommunikationsvirksomhed Huawei bekræfter nemlig, at de vil lave en smartphone, der er kompatibel med både Windows Phone og Android-styresystemet, hvilket lader brugeren selv vælge mellem de to systemer efter forgodtbefindende.

Det skriver sitet Informationweek.

De af Huaweis smartphones, der kører på Windows Phone-styresystemet, sælger ikke helt så godt som dem, der kører Android. Det kan derfor blive »en nødvendighed« at lave et dobbeltsystem.

»Hvis det kun er Windows, vil folk måske ikke finde det lige så let at købe telefonen. Hvis de har Android og Windows sammen, og de kan skifte imellem dem, som de lyster, vil det gøre det lettere at vælge Windows Phone,« siger Shao Yang, Huaweis chef for marketing.

Rygter om smartphones med dobbelte styresystemer har i den seneste tid fået en del næring, efter at det er kommet frem, at Windows 8.1 og Windows Phone-enheder måske kan tilgå apps fra Android, mens også andre store spillere har været nævnt i samme sammenhæng.

Huawei, der er forpligtet til at producere smartphones med Windows’ styresystem, kan også konstatere, at Windows Phone er blevet sat af på markedet.

Det tilskrives af mange som følge af, at udbuddet af apps ikke er voldsomt imponerende. At gøre Android-udviklede apps tilgængelige kan være vejen frem.

Analysevirksomheden IDC forudså sidste måned, at Windows Phone kun ville udgøre 3,9 procent af markedet for smartphones i 2014. Ifølge virksomhedens beregninger vil den markedsandel kun være steget til 7 procent i 2018, hvilket vil være halvdelen af iPhones markedsandele og så lidt som en ellevtedel af Androids.

Som et modtræk mod overvågning på nettet er Google nu begyndt at kryptere søgninger, hvilket blandt andet skal beskytte kinesere, mens søgegiganten også forsøger at afholde NSA for at kigge med i brugeres færden online, skriver den amerikanske avis Washington Post.

»Afsløringerne fra sidste sommer understregede vores behov for at styrke vores netværk,« siger Googles talskvinde Nikki Christoff i en officiel udtalelse med henvisning til whistlebloweren Edward Snowdens afsløringer, der har vist, at NSA har haft adgang til datacentre styret af Google, men også andre web-virksomheder.

De krypterede søgninger skal også dæmme op for kinesisk overvågning.

Her bliver befolkningens brug af nettet og adfærd på sociale medier også nøje gransket af sofistikerede overvågningssystemer, som forsøger at modvirke, at kineserne finder og deler information om ømtålige emner og nyheder.

Ifølge Washington Post skulle Googles Nikki Christoff have understreget, at de krypterede søgninger blot er et tiltag ud af mange, som Google har sat i søgen for at beskytte sine kinesiske brugeres privatliv.

Google har tidligere været i karambolage med det officielle Kina, da de kinesiske myndigheder i 2010 krævede at censurere flere sider for at guide kinesiske brugere over på statsofficielle sider i stedet.

Det betød dengang, at Google nedtrappede sin aktivitet i det store rige, og udgør derfor kun omkring fem procent af alle foretagede søgninger i Kina. Her er det i stedet den kinesiske søgemaskine Baidu, der i høj grad bruges, da den gør i spænd med de kinesiske censurkrav.

Opdateret: Ifølge Ritzau er parterne i bank-konflikten natten til fredag blevet enige om en lønstigning til de bankansatte, hvilket afblæser strejken.

En mulig strejke i den danske finanssektor kan betydet strejke fra 1. april. Hvis det sker vil Nets lukke al brug af betalingskort og betalingsservice ned, ligesom bankerne og hæveautomaterne også vil lukke.

Den danske virksomhed BIPS leverer software til bitcoin-betalingsløsninger, og CEO Hans Henrik Heming håber, at de grælle konsekvenser ved en bankstrejke vil få flere folk til at indse, at den krypterede valuta er et brugbart alternativ til de etablerede betalingsmidler.

»Hvis der udbryder strejke, så kan du hverken hæve eller bruge dine penge – selvom de immer væk er dine! Men bitcoin vil være fuldstændig upåvirket – det virker, så længe du har en internetforbindelse«, siger Hans Henrik Heming til Version2.

Dankort-problemer er gode nyheder

Trods en række negative historier om stjålne bitcoins og konkursramte børser melder BIPS om stigende interesse for at finde ud af, hvordan og hvor man kan bruge den digitale valuta.

Ifølge Hans Henrik Heming skyldes det blandt andet, at det etablerede bank- og betalingsystem har vist sig ikke at være helt ufejlbarligt – eksemplificeret ved dankortnedbrud og banker, der desperat holder fast i kundernes penge.

»For nylig da dankortet gik ned, så man jo en detailhandel, der stod en hel dag og græd over den kæmpe indkomst, man gik glip af. Og sidste år var Cypern et eksempel på, at nationalstater fastfryser borgernes penge, når det brænder på«, siger Hans Henrik Hemmering.

Han uddyber, at Bitcoin ikke skal ses som en trussel mod den etablerede økonomi, men at den kan fungere som et alternativ, der kan hives frem, når det er nødvendigt – eksempelvis når dankortet er nede, eller banksystemerne lukker.

»I sådanne situationer vil det være godt med et alternativ, hvor man har fuld kontrol med sit indestående. Og en bankstrejke vil være en fin anledning til at oplyse om, at bitcoin er et godt alternativ. Det er jo et spørgsmål om, hvor afhængig man vil være af disse her banker«.

Ligesom de første internet-køb

På verdensplan kan man betale med bitcoin omkring 100.000 steder, men trods en stigende interesse er det ikke videre udbredt herhjemme. I alt er der 41 danske butikker, der modtager bitcoins.

Bitcoin-miljøet har som nævnt været ramt af en række kedelige historier i den seneste tid, og Hans Henrik Hemmering erkender, at det har skabt tvivl om valutaens potentiale som alternativ til statsregulerede betalingsmidler.

Han mener dog, at det er naturligt, at folk er skeptiske overfor nye måder at betale på, der kan være svære at forstå alle aspekter af.

»Bare tænk 10 år tilbage på den første gang, du skulle indtaste dine kortoplysninger for at købe en bog eller noget andet over nettet. Det var en nervepirrende oplevelse, og folk var nervøse. Men i dag er nethandel jo eksploderet, og det er blevet hverdag«, siger Hans Henrik Heming til Version2.

Der forhandles stadig om overenskomstfornyelse i finanssektoren, og en eventuel strejke kan altså tidligst blive til virkelighed fra 1.april.