Monthly Archives: March 2014

Bilister, der fredag eftermiddag kører ud ad Køge Bugt Motorvejen, vil kunne se kompressorer, rundsave og små containere hejst op i kranerne langs vejen. Nærmer de sig byggepladserne, opdager de, hvordan gravkøer, manitou’er og andre store køretøjer er transporteret hen foran værktøjscontainerne, så ingen kan klippe hængelåsen over og bryde ind.

På mindre end et år har fire efterforskere hos MT Højgaard i et projekt kaldet ‘Egenkontrol’ gjort et tocifret indhug i entreprenørkoncernens teoretisk anslået 300 millioner kroner store udgift til spild og svind.

»Det betyder, at Egenkontrol allerede har tjent sig selv ind en hel del gange,« siger en tilfreds it-direktør i MT Højgaard, Kerny Ustrup, om indsatsen, der har bidraget til, at MT Højgaard i fredags kunne offentliggøre et resultat for 2013, hvor det var lykkedes at vende et næsten en halv milliard kroner stort underskud til et overskud på 35 millioner kroner.

På forhånd havde sikkerhedseksperter i branchen indikeret, at der ville kunne hentes et meget stort beløb, fortæller Kerny Ustrup:

»De anslog, at spild og svind kunne udgøre 3-5 procent af omsætningen, der for MT Højgaards vedkommende er på syv milliarder kroner. Og selvom Egenkontrol knapt nok er kørt ind endnu, viser det sig at have gjort en stor forskel,« siger han om projektet.

Tyveri for hundreder af millioner

I Dansk Byggeri vurderer direktør Michael H. Nielsen, at det samlede svind fra danske byggepladser ligger mellem en halv og trekvart milliard kroner og er svagt stigende. Når omfanget ikke eksploderer, skyldes det netop, at entreprenørerne foretager modtræk.

»Især organiseret tyveri fra byggepladser har byggebranchen rigtig meget fokus på. Det skyldes, at det, i takt med at problemet vokser, bliver stadig dyrere at få forsikret de værdier, der står på byggepladsen,« forklarer han

»Men det hænger også sammen med, at det giver et mega-afbræk på den byggeplads, der er ryddet for produktionsudstyr eller materialer. Når der skal bestilles nye vinduer eller køkkenelementer, er det jo ofte ting, der er specialfremstillet, og som først vil kunne leveres to eller tre uger senere,« tilføjer Michael H. Nielsen.

»I dag bliver byggepladserne hegnet ind og projektørbelyst. Værktøjet bliver låst inde i containere. Og værdifulde maskiner og installationsenheder som f.eks. frysere bliver tagget, så de kan spores. Så det med at bakke Opel Kadet’en ind og forsyne sig er blevet lidt sværere,« fortæller Michael H. Nielsen

Varm velkomst hos medarbejderne

MT Højgaards Egenkontrol, der består af en projektleder, en byggekyndig, en dataanalytiker og en efterforsker med politibaggrund, har sparet penge på bundlinjen både ved at identificere spild, som fremover kan undgås, og ved at finde frem til svind, der ‘har haft så alvorlig karakter, at der har været ansættelsesmæssige konsekvenser’, siger Kerny Ustrup og karakteriserer spild som en uhensigtmæssig adfærd, mens svind er en bevidst handling, hvor en person beslutter sig for at fjerne noget fra byggepladserne, som vedkommende ved, at han ikke må fjerne.

Midlerne har omfattet alt fra mærkning af værktøj og behørigt skiltet videoovervågning døgnet rundt til kampagner og tydelige rettesnore for, hvad man må og ikke må. Og en whistleblowerordning er på vej.

Medarbejderne har taget godt imod Egenkontrol, fortæller Kerny Ustrup:

»Vi har gjort meget ud af at sige, at det ikke er en kontrolinstans, men en servicefunktion, som primært fokuserer på at forebygge, informere og hjælpe og først derefter på at efterforske.«

»Og når vi videoovervåger, gør vi det jo efter henvendelse fra folk på byggepladsen, for det er irriterende at gå til frokost og vende tilbage og opdage, at værktøjet er forsvundet,« tilføjer han.

Efterforskerne bliver f.eks. inviteret ud på en byggeplads af en projektleder, der har registreret tyveri af diesel eller bedt om råd til at forebygge indbrud, før der bliver leveret vandhaner og dørhåndtag.

»Det er medarbejdere, der oplever ting, de ikke synes er i orden, og som har haft svært ved at komme af med den viden, der udnytter, at ‘Egenkontrol’ nu findes og har henvendt sig med ting, der bekymrer dem,« siger Kerny Ustrup.

Henvendelserne, der oftest kommer fra byggepladserne, handler f.eks. om fremmede skrothandleres opdukken på pladsen eller mistanke om uberettiget kørselsgodtgørelse.

»Mange tanker diesel til egne biler fra standerne, som gravkøerne bruger. Det må man selvfølgelig ikke,« siger han om henvendelserne, der har fået efterforskerne til at skrue op for kommunikationen om de komplicerede kørselsregler og på den måde minimere risikoen for bøder.

Optrevlede stor bande med tagging

Dansk Byggeri fokuserer meget på mærkning og opsporing, eller tagging af alt fra bore- til gravemaskiner og værdifulde byggematerialer. Sporesystemet skal bare kunne anvendes af politiet:

I dag er det udbredt med GPS-sendere i biler, gravemaskiner og andre værdifulde maskiner, så man altid kan se, hvor de befinder sig, men det er ikke så mange år siden, at det lykkedes at optrevle en del af den organiserede byggepladskriminalitet, fortæller Michael H. Nielsen:

»På et tidspunkt blev der brugt et system med små radiosendere, hvor man med flyovervågning kunne finde gravemaskiner, der var sat ud i en skov for at blive gjort ‘kølige’. Med sporesystemet lykkedes det at optrevle en stor bande, hvis systematiske praksis var, at når man efter et par uger fandt ud af, at der ikke kom nogen og hentede maskinerne, transporterede man dem videre ned til en lade på Sydsjælland, hvor de blev malet om, samlet i containere og eksporteret til Østeuropa.«

På trods af taggingsystemerne bliver der stadig stjålet – bl.a. brændstof fra de store 2.000-liters dieseltanke ved motorvejsbyggerierne. Men hvor meget, og hvad entreprenørerne egentlig gør ved det, vil Dansk Byggeri nu, ansporet af Ingeniørens henvendelse, undersøge for at få lidt mere empiri.

Middelgrundens Vindmøllelaug har efter 11 års trakkasserier indgået forlig med Siemens/NKT i en sag om fejl på syv transformere i laugets ti vindmøller i havmølleparken, der blev sat i drift i 2001. De ti andre vindmøller ejes af Dong Energy.

Det skriver møllelaugets formand i det seneste nyhedsbrev til ejerne af de 40.500 andele i interessentselskabet.

Han konstaterer samtidig, at man dog stadig ikke er kommet tættere på, hvem og hvad der er årsag til transformernedbruddene, men at bestyrelsen enstemmigt vedtog at indgå forliget.

»Der er kastet mange ledelsesmæssige ressourcer i sagen, og på den måde er det befriende, at vi nu kan koncentrere kræfterne på møllernes fremtid,« skriver formanden i nyhedsbrevet.

Forliget kom i stand på Siemens’ foranledning kort før jul, og det samlede udkomme for lauget er på 3,7 millioner kroner, hvilket skal holdes op imod det oprindelige erstatningskrav på 17 millioner kroner. I samme omgang blev en ankesag mod Dong Energy opgivet.

Transformerne i møllerne begyndte at kortslutte kort efter, at parken var sat i drift, men det var fra starten umuligt for parterne at blive enige om, hvad der var årsagen til transformerhavarierne.

Vindmøllelauget fik efterfølgende udarbejdet en teknisk dokumentation for skaderne af henholdsvis Teknologisk Institut og Force Technology.

På baggrund af materialet mente lauget at kunne påvise, at problemerne skyldes revner i transformernes spoler, og med udgangspunkt i den omfattende dokumentation indledte vindmøllelauget en voldgiftssag mod Siemens med et erstatningskrav på 17,1 mio. kroner for udgiften til nye transformere og produktionstab.

Det skete i 2005, men året efter var sagen stadig ikke kommet i gang.

Møllelauget vil nu forsøge at sælge de afbrændte transformere, som kan købes billigt. De vejer 5 ton stykket.

I en kommentar sendt til EU-Kommissionen løfter Energistyrelsen en pegefinger over for de europæiske politikere og advarer dem imod at udskyde sjette og sidste trin i EU’s mangeårige udfasning af energislugende elpærer. Det skriver EurActiv.com.

Udfasningen har været i gang siden 2009, og omdrejningspunktet er såkaldte ‘ikke-retningsbestemte husholdningspærer’. Trin seks indebærer, at kun husholdningspærer med en energiklassificering B eller bedre må sælges i Europa. I praksis indebærer det et forbud mod halogenpærer, efter at de traditionelle glødepærer blev forbudt for halvandet år siden.

I november foreslog en arbejdsgruppe at udskyde ikrafttrædelsen af trin seks fra 1. september 2016 til samme dato i 2018 med den begrundelse, at LED-teknologien, der i stor udstrækning skal erstatte halogenpærerne, endnu ikke var klar til omstillingen.

Det er forkert, mener Energistyrelsen. Styrelsen frygter, at forslaget skaber ‘præcedens for tilbagerulning af lovgivning’, som kunne åbne for, at andre ville stille spørgsmålstegn ved andre love.

Styrelsen har foretaget sine egne beregninger og fundet, at en udskydelse på bare to år vil reducere den samlede energibesparelse med 34 procent fra 43,3 til kun 28,6 TWh på europæisk plan.

Kommissionens argument går på, at lysdæmpningen på LED-lamper endnu ikke har nået et brugbart niveau i forhold til almindelig ovenbelysning og gulvlamper. Energistyrelsen argumenterer omvendt med, at 76 procent af alle LED-lamper allerede i dag kan lysdæmpes.

I 2016, hævder styrelsen, vil udviklingen være kommet til yderligere 19 procentpoint af LED-lamperne. De resterende fem procent blev ikke undersøgt af styrelsen.

Energistyrelsen påpeger samtidig, at producenter, der har investeret i at udvikle mere energibesparende pærer, vil lide tab som følge af en udskydelse.

Akademikerne skal i langt højere grad end i dag gøre sig gældende i den private sektor og dermed skabe stærke, innovative og konkurrencedygtige virksomheder.

Sådan lyser udmeldingen fra Akademikernes (AC), der i dag offentliggør sit indspark til den vækstplan, som regeringen forventes at lancere i løbet af foråret.

Læg dit cv på Jobfinder og bliv synlig for din næste arbejdsgiver.

Oplægget indeholder ikke mindre end 27 konkrete forslag til, hvordan de højtuddannede kan sættes i spil til gavn for erhvervslivet, samfundet og akademikerne selv.

Flere højtuddannede i virksomhederne

Bedre erhvervsservice i kommunerne

Flere højtuddannede iværksættere

Styrket innovation i virksomhederne

Bedre overgang fra uddannelse til arbejdsmarkedet

Mere internationalt udsyn

Et globalt arbejdsmarked for højtuddannede.

I en pressemeddelelse påpeger Finn R. Larsen, formand for Akademikernes, at det ligger akademikerorganisationer på sinde at sætte de højtuddannede i spil til gavn for virksomhedernes og samfundets bedste:

»Vi skal øge vækst og produktivitet i den private sektor, og de højtuddannede skal i højere grad være en del af den bestræbelse. Vi har et stort udbud af højtuddannet arbejdskraft, men mange virksomheder og endda hele brancher har ikke erfaring med, at de kan tilføre virksomhederne værdi,« siger Finn R. Larsen.

Ifølge Akademikernes ’behøver det ikke at være svært at skabe job og vækst i Danmark’. Således fremgår det af oplægget, at der årligt kan skabes 3.000 nye job til højtuddannede, hvis 60 erhvervskonsulenter på landsplan opsøger mindre virksomheder for at afdække deres vækstpotentiale.

Et andet af forslagene går ud på at anvende 116 millioner kroner til en jobskabende vækstpilotordning, så virksomheder med ingen eller få højtuddannede kan få tilskud på 50 procent af lønnen i en startperiode. Udgiften bliver ikke større for samfundet, idet de 116 millioner kroner skal tages fra puljen til ledige akademikeres seks ugers selvvalgt uddannelse. En ordning, som ifølge det såkaldte Carsten Koch-udvalg ikke har nogen nævneværdig effekt.

Flere højtuddannede iværksættere står også på Akademikernes’ ønskeseddel. De foreslår derfor, at der bliver taget initiativ til en såkaldt ’Iværksætterfond’ og til en etableringsydelse for dem, der ønsker at etablere egen virksomhed:

»Hvis vi i Danmark for alvor mener, at vi vil have flere iværksættere, bliver vi også nødt til at investere i dem økonomisk. For bankerne gør det ikke i den nuværende situation. Det virker, som om det er vigtigere for bankerne, om de risikerer at tabe penge, end om de kan få den store gevinst,« siger Finn R. Larsen.

Arbejder Danmarks største talent i din virksomhed? Så meld straks vedkommende til vores store talentkonkurrence her

Marianne Køpke er dataingeniør og stifter af konsulentportalen Easy Match. Marianne arbejder, ud over med match af videnskonsulenter og virksomheder, også med profil- og personlig sparring samt holder kurser og workshops i LinkedIn. Marianne brænder for at arbejde med personer, der ønsker at arbejde med det, de er bedst til, gerne vil udvikle sig og nå sine mål.

Marianne vil skrive på bloggen Din karriere, dine mål og din arbejdsglæde, og i det første indlæg skriver hun om, hvordan du får dit netværk til at hjælpe dig med dit næste mål, om det så er at få en konsulentopgave eller det næste job. I sit første blogindlæg fortæller hun om en e-mail, hun modtog fra en tidligere kollega:

‘Han skrev følgende:

Hej Marianne,
Hvordan går det?
Jeg var en af de uheldige som røg ved fyringsrunden på XXX, så har man også prøvet det. Jeg går også overvejer hvad jeg vil i fremtiden og er pt. åben for lidt af hvert. Vil du sige til, hvis du ser nogle åbninger i dit netværk? På forhånd tak.

Jo, jeg ville super gerne hjælpe! Og åbninger, ja. MEN hvad var det, han søgte???’

Du kan læse, hvordan korrespondancen udviklede sig, og hvordan du selv får dit netværk til at hjælpe dig, i Mariannes blogindlæg her.