Daily Archives: March 10, 2014

I 2020 forventes det, at næste generation af det mobile netværk med betegnelsen 5G ser dagens lys.

Kinesiske Huawei har allerede demonstreret teknologien og forventes at blive en nøglespiller sammen med netværkskonkurrenten Ericsson, når vi kommer til at få mobil-downloadhastigheder på op mod 10 gigabit per sekund, hvilket giver mulighed for at hente film i HD på ingen tid.

Men det er langtfra sikkert, at det er mennesker, der bliver de største forbrugere på det næste mobile internet. Det fortæller Huaweis markedschef for det mobile bredbåndsnet, Lu Xingang, til Computerworlds svenske søsterblad. 

“I dag er det mennesker, der kommunikerer med hinanden, som dominerer trafikken på nettet, men i det nye 5G-netværk bliver der flere maskiner end mennesker koblet på,” siger Lu Xingang til Computer Sweden.

Crowdsourcet 5G-netværk
I Lu Xingangs optik bliver 5G-nettet næppe kun udrullet af operatører, da det vil være alt for ressourcekrævende.

“Vi trænger til crowdsourcingmodel for at klare det (efterspørgslen, red.), og vi prøver allerede i visse lande sammen med operatører,” siger Lu Xinggang til Computer Sweden.

Huawei-chefen uddyber, at hjælpen til udrulningen formentlig skal komme fra virksomheder og offentlige myndigheder.

Han forklarer, at trafikken på 4G bliver fordoblet hvert år, og der i den sammenhæng findes to måder at klare presset på: Enten ved at sætte flere basestationer op eller ved at bruge et nyt spektrum, der i dag anvendes til andre ting.

Lu Xingang mener, at vi kommer til at tage begge metoder i brug, og den kinesiske markedschef ser i den sammenhæng en ny type infrastruktur i spåkuglen, hvor visse dele af trafikken vil forblive på lokale dele af nettet i et samspil mellem små, lokale basestationer og så de centrale basestationer, som vi kender i dag.

“Vi kalder de centrale basestationer for supersites, og netværksarkitekturen bliver en hybridvariant,” siger Lu Xingang til Computer Sweden, mens han forklarer, at de mindre og decentrale basestationer er dem, som virksomheder og myndigheder er med til at bygge.

“Det kan være i partnerskab med reklamebureauer, som har digitale skilte rundt om i byen, som skal opdateres. De har plads til små basestationer, og operatørerne har teknikken for at sende nye annoncer til dem,” fortsætter Huaweis markedschef.

Plads til 100 milliarder
Standarden for 5G forventes at ligge klar i 2017, og de første kunder på 5G-nettet kommer formentlig i 2020.

Både Huawei og Ericsson regner med, at der med tiden kommer op mod 100 milliarder tilkoblede enheder på netværket.

At vi kommer til at se nye samarbejdskonstellationer på 5G-nettet, fik vi måske forsmag på, da teknologikonferencen CeBIT åbnede i Hannover med den britiske premierminister David Cameron og den tyske forbundskansler Angela Merkel som gæster og talere.

De to toppolitikere proklamerede et fremtidigt 5G-samarbejde mellem det tyske Dresden Universitet og britiske King’s College samt Surrey Universitet for, at de to store europæiske nationer kan være helt fremme i bussen, når det kommer til 5G.

Det skriver The Daily Mail.

Lokomotiv i revolution
Aftalen mellem de to stormagter i Europa om det fælles 5G-netværk bliver indgået i skyggen af flerårige mistanker om, at kinesiske Huawei spionerer på vestlige netværk, mens den amerikanske sikkerhedstjeneste NSA helt konkret er blevet grebet i at overvåge Angela Merkels telefon.

Ud over at stå sammen om et fælles 5G-netværk fortalte James Cameron på den tyske konference, at der skal investeres godt 650 millioner kroner på at videreudvikle ‘Internet of things’, hvor gadgets forbundet til internettet ifølge den britiske premierminister kan forandre vores liv for altid.

“Elektriske målere, der taler til netværket for at få de bedste aftaler. Sundhedsovervågning, der holder øje med din puls. Vandrør, der advarer, hvis trykket falder,” lyder det fra David Cameron om mulighederne med ‘tingenes internet’ ifølge The Daily Mail.

Den britiske premierminister mener, at vi står på tærsklen til en ny industriel revolution, og Tyskland og England skal være lokomotiverne i denne revolution.

KMD’s monopol på at behandle en stor del af kommunernes data skal brydes. Sådan lyder programerklæringen fra Henrik Brix, der er nybagt formand for foreningen af kommunale it-chefer, KIT@.

Den nyvalgte formand ser stort behov for at bygge bro mellem eksisterende kommunale it-systemer og sikre, at kommunerne får lige og åben tilgang til offentlige data, hvis man for alvor ønsker at fremme digitalisering i det offentlige.

48-årige Henrik Brix, der til daglig er it- og digitaliseringschef i Favrskov kommune, lægger op til at bruge det fælleskommunale indkøbsselskab Kombit, som brækjern til at fravriste KMD kontrollen med data og ikke mindst en stribe it-systemer, som KMD i dag har reelt monopol på at levere til kommunerne.

“Kommunerne vil tage styringen tilbage, så vi bliver herrer i eget hus. Ved hjælp af rammearkitektur, Kombit og fælleskommunale udbud skal KMD-monopolet brydes. Det skal bane vejen for flere og nye leverandører og skabe større konkurrence og ikke mindst bedre og mere sammenhængende it-systemer for borgere og de kommunale medarbejdere,” siger Henrik Brix.

Han sammenligner det privatiserede KMD med tegneseriefiguren Pinocchio, som efter at have fået kappet båndene til de kommunale ejere laver ulykker både for sig selv og for andre.

“Vi har i kommunerne erkendt, at KMD har haft for stor indflydelse og har styret dele af markedet for meget, mens kommunerne ikke har været skrappe nok til at tage styringen, dengang vi selv havde kontrollen med selskabet,” siger Henrik Brix.

Et særligt indsatsområde bliver ifølge Henrik Brix at understøtte og forstærke kommunale digitaliseringsfællesskaber. Både de store landsdækkende fællesskaber – typisk drevet af KOMBIT – og de mindre fællesskaber mellem et antal kommuner. Det skal bringe it-chefernes faglige viden og forretningsforståelse fra dagligdagen bedre i spil, mener han.

Han udpeger velfærdsopgaver som eksempelvis skoler og ældrepleje som områder, der vil opleve store ændringer i de kommende år som konsekvens af digitaliseringen.

“Det bliver kommunernes opgave at synliggøre de fordele, borgerne kan opnå ved at bruge teknologien. Derfor er det også vigtigt, at kommunerne i fællesskab bringer vores faglige it- viden i spil, så vi kan få udviklet og udbredt de bedste løsninger til flest muligt. Det er ikke tilstrækkeligt, hvis vi tror, at vi hver for sig kan udvikle løsninger eller hvis vi lader nogle kommuner i stikken,” siger Henrik Brix.

Henrik Brix lægger i øvrigt op til, at de kommunale it-chefer skal have en skarpere profil i debatten om digitalisering i det offentlige.

“Vi skal styrke vores position som en troværdig, meningsfuld sparringspartner og meningsdanner. Det skal vi udnytte maksimalt ved at sikre indflydelse til gavn for kommunal og offentlig digitalisering,” lyder det fra Henrik Brix, der som ny formand for KIT@ afløser Jørgen Kristensen Rasch.

Læs også:

Kombit-direktør: Nu vil vi gennemtrevle KMD’s priser

Offentlig it-chef om lønniveau: Jeg må hyre de næstbedste

Facebooks Mark Zuckerberg meddelte i sidste måned, at han har tænkt sig at købe WhatsApp for omkring 100 milliarder kroner.

Men selv om han dermed er klar til at lægge et gigantisk beløb for WhatsApp – og de omkring 450 millioner brugere - er handlen endnu ikke i hus.

To privacy-grupper vil nemlig ifølge BBC have de amerikanske myndigheder til at stoppe Facebooks overtagelse af WhatsApp.

Grupperne kræver svar på centrale spørgsmål fra Mark Zuckerberg, før WhatsApp-købet kan accepteres.

“WhatsApp byggede en brugerbase baseret på løftet om ikke at indsamle bruger-data til at opnå reklame-omsætning,” lyder det i indsigelsen fra to non-profit organisationer, Electronic Privacy Information Center og the Center for Digital Democracy.

“Brugerne har givet detaljerede, personlige informationer til virksomheden, inklusive private beskeder til venner. Facebook gør rutinemæssigt brug af bruger-information til marketingformål og har gjort det klart, at det har planer om at gøre brug af WhatsApp-data i bruger-forretningsmodellen,” lyder protesten videre.

Det siger Facebook og WhatsApp
Den opfattelse står dog noget i modsætning til meldinger fra både Mark Zuckerberg og WhatsApp-stifter Jan Koum. Begge holdt taler på Mobile World Congress i Barcelona for et par uger siden.

Et konkret spørgsmål fra salen til Zuckerberg gik på, om Facebook vil udnytte data fra WhatsApp, der ellers er kendt for ikke at gemme eller anvende data fra brugernes beskeder til reklamer?

“Svaret er, at det overhovedet ikke vil ændre sig. Visionen er, at tjenesten skal forblive præcis den samme. Det er den tjeneste, folk ønsker, så jeg synes, at det ville være ret fjollet af os at ændre det,” lød det meget direkte svar fra Zuckerberg.

Jan Koum fra WhatsApp lagde i sin tale også vægt på, at WhatsApp vil forblive WhatsApp, selv om Facebook nu opkøber virksomheden.

Han afviste også, at Facebook vil indføre reklamer eller begynde at suge data om WhatsApp-brugerne til markedsførings-øjemed.

“Vi kender ikke brugernes navn, eller hvor de bor. Det er der ingen planer om at lave om på. Vi vil holde fast i den minimalistiske tilgang,” forklarede Jan Koum om fremtidsplanerne for WhatsApp.

Læs også:

Mark Zuckerberg: Her er mit næste store projekt

WhatsApp-stifter: Sådan vil vi bruge de 100 milliarder fra Facebook

Iværksætterne bag den danske e-faktureringsvirksomhed Tradeshift startede som statsansatte.

Men i dag har de fået skabt en global virksomhed, der har været i hastig vækst gennem de seneste år.

Og for nylig blev der sat en tyk streg under de fortsatte vækstambitioner, da Tradeshift fik tilført 400 millioner kroner i en gigantisk kapitaltilførsel.

Millioner der først og fremmest skal bruges på at etablere en lang række nye job, fortæller Christian Lanng, medstifter og administrerende direktør i Tradeshift, til Computerworld.

“Vi er klar til at foretage massive investeringer, og vi vil primært investere i mennesker. Vi skal have nogle flere kloge hoveder ind i Tradeshift. 80 til 90 procent af vores investering vil gå til at hyre folk, der kan være med til at forbedre vores produkt,” siger han.

“Vi er klar til at foretage massive investeringer, og vi vil primært investere i mennesker”

Opruster globalt
Tradeshift har tre udviklingscentre. Et i San Francisco, et i Kina og så det københavnske, der er det største.

I forbindelse med kapitaltilførslen meddelte Tradeshift, at pengene primært skal bruges til at ekspandere i Asien. Men Christian Lanng fortæller, at Tradeshift også planlægger at fordoble antallet af medarbejdere i både USA og i København.

“I København vil det betyde, at vi skal hyre næsten 50 mand mere,” siger han.

Startede i staten
Tradeshift blev stiftet i 2010 i København af Christian Lanng, Mikkel Hippe Brun og Gert Sylvest, der alle har en fortid hos IT- og Telestyrelsen, hvor Lanng var kontorchef.

I styrelsen udviklede de sammen en offentlig dansk e-faktureringsløsning ved navn NemHandel og blev inspireret til at videreudvikle det til en selvstændig forretningsidé, der skulle være tilgængelig for alle typer af virksomheder.

Og siden da har Tradeshift udviklet sig hastigt.

“Derfor har vi udvikling i København”
I dag definerer Christian Lanng Tradeshift som en global virksomhed.

Men når virksomheden alligevel har valgt at placere sin største udviklingsafdeling på hjemmebane i København, skyldes det ifølge Lanng, at danske medarbejdere har en tilgang til deres arbejde, der på mange måder matcher den, som internationale softwarevirksomheder som Tradeshift efterspørger.

“I Danmark er der en tradition for, at man arbejder problemorienteret og stiller kritiske spørgsmål, så man kommer ind til essensen af problemstillingen. Samtidig har vi også et stærkt ‘samarbejdsgen’, hvor vi er stærke i gruppearbejde. Det er nogle helt naturlige skills, som vi har med fra barnsben og fra vores uddannelsessystem,” siger han.

Fortsættes …

Du husker nok sloganet:

Vi sagsøger dig langt ind i helvede!

Det stammer fra Anti-piratgruppens kampagne, der forsøgte at skræmme livet af pirater gennem en benhård trussel om økonomiske rockerbank.

En politik, der er blevet effektueret ved flere lejligheder.

Det kan du læse mere om her: Filmpirat får millionbøde klasket i nakken af Nordisk Film

Men nu har piben fået en anden lyd.

Den hårde linje over for piraterne har angivelig ikke virket efter hensigten, og derfor har filmbranchen ændret strategi i sit anti-piratfremstød.

Filmbranchen siger nu, at piraterne er de mest værdifulde kunder i butikken.

I et interview med Techradar indrømmer chefen for brancheorganisationen The Industry Trust for Intellectual Property Awareness, Liz Bales, at piraterne i et stort omfang er de samme personer, som støtter op om filmindustrien.

“Vi ved, at personer, der begår brud på ophavsretten, er den mest værdifulde publikumsgruppe. De går oftere i biografen end gennemsnittet, de køber flere Blu-ray-film end nogen andre, og de abonnerer mere på streaming-tjenester som eksempelvis Netflix,” siger hun til netsiden.

På baggrund af disse forskningsresultater har organisationen valgt at udforme en mere forsigtig strategi over for piraterne. I praksis betyder det, at “tyveri-faktoren” neddrosles til fordel for en mere positivt ladet kampagne, der skal appellere til piraternes kærlighed til film.

Film er værd at betale for
I stedet for at blive sagsøgt langt ind i helvede er budskabet nu, at pirater elsker film.

“Vi vil fortælle dem (der bryder ophavsretten, red.), at vi ved, de elsker film og sætter pris på at bruge penge på film. Men vi ønsker, at de gør det rigtige og ikke bryder ophavsretten,” siger Liz Bales.

Og essensen af den nye kampagne er da også: Film er værd at betale for. I praksis er det blandt andet blevet til en humoristisk kampagnefilm med Will Ferrel i forbindelse med Anchorman 2.

For at sprede budskabet har The Industry Trust for Intellectual Property Awareness også oprettet websiden Findanyfilm.com, der giver en oversigt over de lovlige måder at se film på.

Læs også:
Pirat efter bøde på 55 millioner: I har smadret mit liv

Danske myndigheder vil have fingrene i svensk pirat

Telegiganten TDC har har overtaget 50 procent af aktierne i det nye telesoftwareselskab Justfone, der har den erfarne teleiværksætter Frank Rasmussen ved roret. Prisen er “et stort tocifret millionbeløb”. Det skriver Børsen.

“Vi kommer med innovation i markedet, som ingen har set før. Ingen har forstået, at kunderne måske rent faktisk har nogle behov, de gerne vil betale for. Forbrugernes tid er meget mere værd end prisen på en datapakke,” siger adm. direktør Frank Rasmussen til avisen.

Serieiværksætteren står bl.a. bag lavprisselskaberne Telmore og Bibob, og med det nye selskab forsøger han ifølge avisen at sætte en stopper for den telepriskrig, som han selv har været med til at eskalere med sine lavprisselskaber.

Målsætningen med selskabet, der blev søsat i maj 2013, er at blive en international spiller på markedet, og med den nye investoraftale med TDC er man langt foran tidsplanen.

“Når vi skal gå internationalt med det her, er det jo umådeligt svært som et lille selskab fra Herlev. Der står vi meget stærkere, når vi kommer som en partner til TDC. De kan nemmere åbne døren for os,” forklarer Frank Rasmussen.

Blandt de godt 50 nye løsninger, som selskabet har på tegnebrættet, er en kø-funktion, som man kender det fra det offentlige og større virksomheders telefonsystemer.

Desuden skal det være muligt at begrænse børns forbrug på mobilen, så de ikke har mulighed for at ringe eller skrive en sms til andre end deres forældre i skoletiden eller sent om aftenen.

Den strategi er de begejstret for i TDC. Koncerndirektør Asger Hattel forklarer, hvorfor Frank Rasmussen er et spændende bekendtskab:

“Det er en god forretningsidé, og vi tror på, at det er dét, som kunderne efterspørger. Første skridt er at få sat projektet i gang og at skabe vækst. Vi vil meget gerne se, hvordan platformen udvikler sig de første et-to år. Dernæst vil vi i selskabets bestyrelse tage stilling til, om vi skal gøre andre ting,” forklarer Asger Hattel til Børsen.

Læs også:

Telebranchens vilde entreprenør – sådan scorer han kassen igen og igen

Apple løfter for første gang sløret for detaljerne i sikkerheds-arkitekturen i selskabets mobil-styresystem, iOS, der anvendes i iPhone og iPad.

Det sker i et ny-udgivet whitepaper på 33 sider, “iOS Security.”

Her beskriver Apple i detaljer sikkerheds-arkitekturen bag en række af de teknologier, som selskabet anvender i ikke mindst iOS 7.

Blandt andet beskriver Apple arkitekturen bag selskabets single sign on-integration med virksomheds-applikationer samt sikkerheden til Airdrop-forbindelser med andre iOS-enheder via Wi-Fi og Bluetooth.

Apple udgav det seneste lignende whitepaper i efteråret 2012, og selskabet er kendt for at være lukket om dets arbejde på sikkerhedsområdet.

Sikkerhedsekspert i WatchGuard Technologies Corey Nachreiner siger til Computerworlds amerikanske nyhedsbureau, at Apple på mange måder minder om Microsoft for 10 år siden.

Som Microsoft for 10 år siden
“Apple er på flere måder som Microsoft for 10 år siden, når det gælder sikkerhed: Selskabet har traditionelt delt så få oplysninger som muligt,” siger han.

Det har gjort det nærmest umuligt for sikkerhedsfolk at få en ide om det reelle sikkerhedsnivau i Apples produkter.

“Men når jeg læser dette dokument, ser det faktisk ud til, at Apples sikkerheds-praksisser er sunde,” siger Corey Nachreiner til Computerworlds amerikanske nyhedsbureau.

Han peger blandt andet på, at iOS er bygget til at danne data-klasser, der tildeles forskellige sikkerheds-niveauer, ligesom iOS kan segmentere sikkerheds-funktionerne og anvende forskellige typer kryptering til forskellige formål.

Det vurderes, at Apple fremlægger de sikkerheds-arkitektoniske detaljer, fordi selskabet ønsker at appellere til de større virksomheder og statslige organisationer, der stiller store krav til sikkerheden, før en leverandør tages ind i varmen.

Fortsættes …

For to ud af tre danskere er det grøn mandag i dag.

De grønne tal på din årsopgørelse symboliserer, at du skal have penge retur fra skattefar. For dem er det en dejlig dag.

Den sidste tredjedel kan desværre se frem til en rød mandag, hvor beskeden er knap så positiv. Her må det smukke solskin så trække forårsstemningen i vejret.

Men først skal du lige gennem ventetidssystemet, som Skat indførte for et par år siden. Det skete efter flere år med nedbrud på grund af trafikkaos på årsopgørelsesdagen.

Du er nummer 50.000 i køen
Officielt er det først i dag, den 10. marts, at Skat offentliggør danskernes årsopgørelser, men traditionen tro åbnede Skat for et smugkig hen over weekenden, hvilket danskerne da også har taget til sig.

Køen var stadig rimelig her fra morgenstunden, men senere på dagen skal du nok være noget mere tålmodig. Dump: Skat.

Faktisk har køerne i weekenden været enorme. Op til 50.000 har stået i kø for at få adgang til årsopgørelsen.

Men it-systemerne er ikke bukket under.

“Det er gået fint. Vi har ikke haft reelle nedbrud, men der sidder selvfølgelig folk i kø,” siger underdirektør i Skat Richard Hanlov til TV 2.

1,5 millioner nysgerrige danskere har benyttet weekenden til at besøge Skat.

Årsopgørelse i HTML
Når du slipper igennem nåleøjet, vil du opdage, at Skat har ændret på udseendet af din årsopgørelse.

Tidligere var oplysningerne pakket ind i et pdf-dokument, men det er nu ændret til at være en HTML-side.

Det gør oplysningerne mere overskuelige, fortæller Richard Hanlov i et interview i Radioavisen på P1.

Her fortæller han også, at Skat arbejder på en løsning, hvor mobiler og tablets kan bruges til skatte-adgangen.

Læs også:

Skat: Årsopgørelser er stor succes trods nedbrud

Sådan har Skat.dk ryddet op på 42.000 undersider

Tip: Smugtjek din årsopgørelse på Skat.dk

Din årsopgørelse risikerer at havne i kø hos Skat

Den tidligere storhedstid for Microsofts browser er ved at smuldre – med mindre man bor i Danmark.

På verdensplan har open source-folkene nemlig haft en fest i de senere år, når det handler om at surfe fra computeren.

Tager man de store briller på og ser på det globale browserforbrug, anvender cirka 40 procent nemlig Googles Chrome-software.

30 procent har valgt Mozillas Firefox-kode, mens blot 14 procent har valgt Internet Explorer (IE).

Microsofts førsteplads blev snuppet i marts 2012, da Chrome for første gang indtog førstepladsen på browser-barometeret.

Går man et enkelt år tilbage, var Firefox’ andel på 39 procent og Chrome på 35, mens det var uændret for IE.

Læs også: Se hvilken browser der vandt og tabte i 2012

Chrome har altså overhalet Firefox og nappet markedsandele på verdensplan.

Læs også: Stor-test: Her er den bedste browser

Kilde: AV-Comparatives.

Det viser en undersøgelse fra det østrigske testhus AV-Comparatives, der er en non-profit-organisation, som har specialiseret sig i at teste sikkerhedsprogrammer.

Desuden udgiver AV-Comparatives en årlig status over, hvordan sikkerheden ser ud, og i perioden 17. december 2013 til 17. januar 2014 har test-konsulenterne stillet 5.845 personer en række spørgsmål angående it-sikkerheden, herunder hvilken browser folk anvender.

I Asien og Sydamerika dominerer Chrome, mens Firefox har teten i Europa og USA.

Sammenligner man AV-Comparatives med et andet web-statistikhus, er der dog udsving i konklusionerne. Statistik er som bekendt taknemmelig.

Kilde: StatCounter.

StatCounter vurderer, at Chrome ligger en smule højere med godt 44 procent, mens IE faktisk overhaler Firefox og indtager andenpladsen.

Danmark er et Microsoft-land
I Danmark er vi begejstrede for Microsofts produkter, hvilket også kan aflæses af vores brug af IE.

Danskerne vælger anderledes end resten af verden. Kilde: StatCounter.

IE sidder på godt 25 procent af kagen, kun overgået af Chrome, der også ligger en del lavere end i resten af verden.

Ligeledes dukker Safari-browseren op på en tredjeplads foran Mozillas Firefox.

Læs også:
Her er de mest populære browsere i Danmark

Denne browser beskytter dig bedst mod phishing