Daily Archives: March 17, 2014

It-branchen er fyldt med nørder i fleecetrøjer og hvide tennissokker.

Sådan lyder en fordom, der i fjor fik ny næring, da socialdemokraternes it-ordfører Trine Bramsen i et kontroversielt og efterhånden berømt blog-indlæg opfordrede “nørderne” til at droppe de hvide tennisssokker.

Men hvordan er dresskoden i virkeligheden i it-branchen? Og hvad betyder det, hvis du skal til jobsamtale i it-branchen?

‘Over-dresser’ du, hvis du ankommer til jobsamtalen i et jakkesæt, eller risikerer du omvendt at blive til grin, hvis du tror på fordommene og møder op iklædt en gammel T-shirt?

Fagforening: Forældet fordom
Niels Bertelsen, der er formand for it-fagforeningen Prosa, bedyrer, måske ikke helt overraskende, at han ikke kan genkende fordommene om sine medlemmers påklædning.

Men fordomme opstår sjældent helt ud af det blå, og spoler vi tiden flere årtier tilbage, var der måske en større grad af overensstemmelse mellem fordomme og virkeligheden.

Dengang ville man sandsynligvis kunne opleve, at it-folk mødte op til jobsamtaler i forvaskede T-shirts, slidte cowboybukser og sandaler med tennissokker i, fortæller Niels Bertelsen.

Men på det tidspunkt var it-afdelingerne ofte små nørd-reservater. Afdelingen levede i mange virksomheder et isoleret liv afskærmet fra resten af organisationen. Mens it-afdelingen i dag er en integreret del af virksomhederne på linje med alle andre afdelinger.

“Ønsker du som projekterleder at sende et signal om, at det er dig, der bestemmer, og at du agter at køre en nazistisk projektleder-stil, møder du op i mørkt jakkesæt og hvid skjorte. Og du gør det hver gang!“

Denne udvikling har ifølge Prosa-formanden sat sine spor i it-afdelingernes kultur og medarbejdernes påklædning.

Derfor råder han i dag også folk til at klæde sig “mere konservativt,” når de skal til en jobsamtale om en it-stilling.

“Helt konkret vil jeg ikke råde folk til at møde op i T-shirt. Det er muligt, at du kan slippe afsted med det, når du er startet i jobbet, men gør det ikke til samtalen. Jeg mener dog heller ikke, at det er nødvendigt at tage slips på. Jeg vil sige det sådan, at du skal være “pænt påklædt”, og før samtalen kan du eventuelt forsøge at få en fornemmelse af, hvor formel en påklædning, der forventes i virksomheden,” siger han.

Iværksættere skal passe på med slips
Men hvordan ser det ud, når vi bevæger os ud af it-afdelingerne og ind i det danske iværksætter-miljø? 

Især i hovedstadsområdet er der gennem de seneste år spiret et dansk miljø frem af danske “it-startups”. Her har nogle af de unge iværksættere blikket rettet mod iværksættermiljøet i USA og i særdeles i Californien, og her er Steve Jobs eller den hættetrøjeklædte Facebook-stifter Mark Zuckerberg blandt forbillederne.

Og det sætter sine spor på de yngre iværksætters påklædning, mener Mogens Nørgaard, der har mange års erfaring i den danske it-branche som medstifter af it-virksomheden Miracle, men som nu har etableret it-virksomheden Fair & Square i lokaler på Ydre Nørrebro.

Han vurderer, at slips og jakkesæt signalerer respekt og magt, mens en mere afslappet stil, der afviger fra de traditionelle normer i erhvervslivet, sender et signal om kreativitet og tekniske kompetencer. 

Det sidste er noget, som mange iværksættere gerne vil udstråle.

“Ønsker du som projekterleder at sende et signal om, at det er dig, der bestemmer, og at du agter at køre en nazistisk projektleder-stil, møder du op i mørkt jakkesæt og hvid skjorte. Og du gør det hver gang! Men hvis du gerne vil signalere, at du har styr på teknologien og det sidste nye, møder du op i afslappet men pænt tøj. Især hvis du er en iværksætter, der skal tale med investorer. I dag er det sådan, at de simpelthen ikke tror på dig og din ide, hvis du møder op i ‘konfirmationstøjet’,” siger han.

Den afslappede stil, der blandt andet er fremherskende i store dele af teknologi-miljøet, har fået sit eget navn. Normcore blev den for nylig døbt i en artikel i det amerikanske magasin New York Magazine.

Nye regler om skat på såkaldt arbejdsudleje, der er sendt i høring, vil lempe beskatning af udenlandske it-konsulenter.

Men det vil dermed også ramme danske it-konsulenter, da reglerne vil åbne op for social dumping.

Det mener fagforeningen HK.

“Reglerne har siden 2012 været med til at forhindre social dumping, men er efter massivt pres fra erhvervsorganisationerne ved at blive rullet tilbage under den nye radikale skatteminister,” udtaler politisk økonomisk konsulent Morten Skov fra HK.

HK har netop sendt sit høringsvar til den nuværende radikale skatteminister Morten Østergaard, der for nylig afløste SF’eren Jonas Dahl og før ham SF’s Holger K. Nielsen.

“Vi mener, ikke overraskende, at tilbagerulningen skal stoppes,” siger Morten Skov.

HK mener, at forsøget på tilbagerulning viser, at det reelle motiv for ansættelse af udenlandsk arbejdskraft – herunder af it-konsulenter – er skattemæssig forskelsbehandling, som resulterer i et skattesubsidie til virksomhederne.

“På sigt vil en fortrængning af herboende ansatte, som er dyrere i skat og dermed løn, komme til at betyde en udhulning af skattegrundlaget for velfærden,” udtaler Morten Skov.

Med andre ord: Danske it-konsulenter vil blive ramt af de mere lempelige regler for udenlandske it-konsulenter.

Et brev fra skatteminister Morten Østergaard sendt til HK den 3. marts viser, at ministeren anerkender, at der skal dæmmes op for social dumping – men at en præcisering af reglerne skal gennemføres.

“Reglerne (om skat på arbejdsudleje, red.) er med til at sikre fair og lige konkurrencevilkår mellem danske og udenlandske virksomheder og er en af måderne at bekæmpe social dumping på.”

“Når det er sagt, har der vist sig at være et behov for at præcisere og tydeliggøre reglerne, så virksomhederne får større sikkerhed for, hvornår der foreligger arbejdsudleje og så der ikke er nogen tvivl om, at de danske arbejdsudlejeregler skal fortolkes i overenstemmelse med OECD’s retningslinjer,” skriver ministeren.

Og det er altså denne præcisering, der er i høring nu, og som Dansk Industri jubler over, og HK er stærkt skeptisk over.

Nye regler om skat på såkaldt arbejdsudleje, der er sendt i høring, vil lempe beskatning af udenlandske it-konsulenter.

Men det vil dermed også ramme danske it-konsulenter, da reglerne vil åbne op for social dumping.

Det mener fagforeningen HK.

“Reglerne har siden 2012 været med til at forhindre social dumping, men er efter massivt pres fra erhvervsorganisationerne ved at blive rullet tilbage under den nye radikale skatteminister,” udtaler politisk økonomisk konsulent Morten Skov fra HK.

HK har netop sendt sit høringsvar til den nuværende radikale skatteminister Morten Østergaard, der for nylig afløste SF’eren Jonas Dahl og før ham SF’s Holger K. Nielsen.

“Vi mener, ikke overraskende, at tilbagerulningen skal stoppes,” siger Morten Skov.

HK mener, at forsøget på tilbagerulning viser, at det reelle motiv for ansættelse af udenlandsk arbejdskraft – herunder af it-konsulenter – er skattemæssig forskelsbehandling, som resulterer i et skattesubsidie til virksomhederne.

“På sigt vil en fortrængning af herboende ansatte, som er dyrere i skat og dermed løn, komme til at betyde en udhulning af skattegrundlaget for velfærden,” udtaler Morten Skov.

Med andre ord: Danske it-konsulenter vil blive ramt af de mere lempelige regler for udenlandske it-konsulenter.

Et brev fra skatteminister Morten Østergaard sendt til HK den 3. marts viser, at ministeren anerkender, at der skal dæmmes op for social dumping – men at en præcisering af reglerne skal gennemføres.

“Reglerne (om skat på arbejdsudleje, red.) er med til at sikre fair og lige konkurrencevilkår mellem danske og udenlandske virksomheder og er en af måderne at bekæmpe social dumping på.”

“Når det er sagt, har der vist sig at være et behov for at præcisere og tydeliggøre reglerne, så virksomhederne får større sikkerhed for, hvornår der foreligger arbejdsudleje og så der ikke er nogen tvivl om, at de danske arbejdsudlejeregler skal fortolkes i overenstemmelse med OECD’s retningslinjer,” skriver ministeren.

Og det er altså denne præcisering, der er i høring nu, og som Dansk Industri jubler over, og HK er stærkt skeptisk over.

Høje roamingafgifter i Europa vil blive fortid fra december 2015, hvis et forslag fra EU bliver stemt igennem som ventet.

Men det kan blive en dyr fornøjelse for forbrugerne, mener en sammenslutning af europæiske teleudbydere: Forsvinder roamingafgifterne, stiger indenrigspriserne for brugen af mobilen. 

Det skriver det britiske medie The Guardian.

Tirsdag skal lovforslaget igennem EU-parlamentets industrielle komité og forventes godkendt af et samlet EU-parlament den 3. april, men forslaget har medført protester fra teleindustrien.

Manglende roaming giver dyrere indenrigsregninger
Operatørerne vil ikke længere få mulighed for at kræve ekstra betaling for at bruge deres ydelser i EU’s 28 medlemslande, så en dansk forbruger vil betale det samme i Spanien som i Danmark. Men det kan ende i dyrere regninger, mener teleselskaberne.

“Der er en risiko for, at indenrigstaksterne for de europæiske forbrugere vil stige. Roaming vil måske ikke være genstand for tillæg længere, men det samlede niveau for taksterne vil stige, og kunder, der ikke roamer, vil ende med at betale regningen for roaming-kunderne,” skriver de 15 europæiske teleoperatører, som blandt andet 3, Virgin Media og Italiens Fastweb er en del af.

Fra juli 2014 bliver roamingpriserne yderligere sat ned til kun at måtte koste 0,37 kroner per megabyte data (5 europæiske cent) og 10 øre per sms, hvilket stadig er langt over dansk og nordeuropæisk niveau.

Yderligere frygter mindre europæiske teleudbydere, at de bliver nødt til at tilbyde priser, som reelt ikke giver nogen indtjening for dem.

TDC mister penge og 3 opruster
EU’s kamp mod skyhøje roamingafgifter har varet i et par år, hvor man allerede sidste sommer sænkede den maksimale pris for roaming i de europæiske lande.

Og det kan mærkes på teleselskabernes bundlinjer. Tilbage i februar måtte TDC fremvise et regnskab, hvor telegiganten havde mistet 656 millioner kroner på teleregulering – blandt andet på grund af roaming-regulering i EU.

Hos et andet dansk selskab er man begyndt at gå foran udviklingen. Teleselskabet 3 har for nylig fjernet al roaming i Irland, Storbritannien, Sverige, Østrig og Italien – alle lande hvor 3 har afdelinger.

Lovforslaget, der kan slå de europæiske roamingpriser ihjel, skal tirsdag igennem den relevante komité og den 3. april til afstemning hos et formodet enigt parlament. Til efteråret skal det så endeligt vedtages af ministerrådet, hvor det også forventes, at det vil gå igennem. 

Læs også: 

Telegigant dropper dyr roaming på data og tale i 115 lande

Derfor kan roaming-bombe fra telegigant indlede nyt kapløb

Høje roamingafgifter i Europa vil blive fortid fra december 2015, hvis et forslag fra EU bliver stemt igennem som ventet.

Men det kan blive en dyr fornøjelse for forbrugerne, mener en sammenslutning af europæiske teleudbydere: Forsvinder roamingafgifterne, stiger indenrigspriserne for brugen af mobilen. 

Det skriver det britiske medie The Guardian.

Tirsdag skal lovforslaget igennem EU-parlamentets industrielle komité og forventes godkendt af et samlet EU-parlament den 3. april, men forslaget har medført protester fra teleindustrien.

Manglende roaming giver dyrere indenrigsregninger
Operatørerne vil ikke længere få mulighed for at kræve ekstra betaling for at bruge deres ydelser i EU’s 28 medlemslande, så en dansk forbruger vil betale det samme i Spanien som i Danmark. Men det kan ende i dyrere regninger, mener teleselskaberne.

“Der er en risiko for, at indenrigstaksterne for de europæiske forbrugere vil stige. Roaming vil måske ikke være genstand for tillæg længere, men det samlede niveau for taksterne vil stige, og kunder, der ikke roamer, vil ende med at betale regningen for roaming-kunderne,” skriver de 15 europæiske teleoperatører, som blandt andet 3, Virgin Media og Italiens Fastweb er en del af.

Fra juli 2014 bliver roamingpriserne yderligere sat ned til kun at måtte koste 0,37 kroner per megabyte data (5 europæiske cent) og 10 øre per sms, hvilket stadig er langt over dansk og nordeuropæisk niveau.

Yderligere frygter mindre europæiske teleudbydere, at de bliver nødt til at tilbyde priser, som reelt ikke giver nogen indtjening for dem.

TDC mister penge og 3 opruster
EU’s kamp mod skyhøje roamingafgifter har varet i et par år, hvor man allerede sidste sommer sænkede den maksimale pris for roaming i de europæiske lande.

Og det kan mærkes på teleselskabernes bundlinjer. Tilbage i februar måtte TDC fremvise et regnskab, hvor telegiganten havde mistet 656 millioner kroner på teleregulering – blandt andet på grund af roaming-regulering i EU.

Hos et andet dansk selskab er man begyndt at gå foran udviklingen. Teleselskabet 3 har for nylig fjernet al roaming i Irland, Storbritannien, Sverige, Østrig og Italien – alle lande hvor 3 har afdelinger.

Lovforslaget, der kan slå de europæiske roamingpriser ihjel, skal tirsdag igennem den relevante komité og den 3. april til afstemning hos et formodet enigt parlament. Til efteråret skal det så endeligt vedtages af ministerrådet, hvor det også forventes, at det vil gå igennem. 

Læs også: 

Telegigant dropper dyr roaming på data og tale i 115 lande

Derfor kan roaming-bombe fra telegigant indlede nyt kapløb

Mellem 20 og 25 ansatte i IBM’s danske afdeling står til at få ny arbejdsgiver, når Lenovo senere på året overtager IBM’s Intel-baserede serverforretning, som også går under navnet x86. Det erfarer Computerworld.

På nordisk plan er der udsigt til, at IBM må aflevere godt 40 medarbejdere til Lenovo.

Efter flere års tilløb indgik Lenovo og IBM i januar i år aftale om handlen, som lige nu venter på godkendelse fra de amerikanske konkurrencemyndigheder. Lenovo betaler næsten 13 milliarder kroner for IBM’s Intel-servere.

Lenovos danske direktør Jørn Rønning bekræfter, at det er planen, at et antal IBM-medarbejdere følger med over, når handlen er endeligt faldet på plads. Han ønsker dog ikke at sætte tal på, hvor mange nye kolleger der kommer med fra IBM.

“Vi har ikke det eksakte tal endnu, og det er heller ikke meldt ud internt i IBM, så jeg kan ikke sige noget om, hvor mange nye kolleger vi får, når vi overtager x86-forretningen. Men der sidder nogle teams og arbejder med den transition, som ligger foran os,” siger Jørn Rønning, som ser frem til at komme i gang med at planlægge overtagelsen.

“Vi håber, det går igennem i USA i løbet af den næste måned, så vi kan komme i gang med detail-planlægningen af overgangen. Om det kommer til at ske på en gang i hele verden eller i forskellige faser er ikke til at sige endnu. Men realistisk set tror jeg ikke, vi i Danmark kommer på plads før engang i slutningen af året,” siger Jørn Rønning.

IBM’s administrerende direktør, Lars Mikkelgaard-Jensen, har ikke ønsket at kommentere Computerworlds oplysninger eller de nærmere planer for, hvordan Lenovos overtagelse af IBM-serverene kommer til at forløbe.

Så sent som i januar i år annoncerede Lenovo en salgsoffensiv for sine eksisterende server-produkter, som markedsføres under navnet ThinkServer. Med overtagelsen af IBM’s Intel-servere vil der komme yderligere gang i den forretning, spår Jørn Rønning.

“Der er fuld fart frem, og når vi får IBM-forretningen med, vil vores kunder opleve, at de får en bredere produktportefølje,” siger han.

Mellem 20 og 25 ansatte i IBM’s danske afdeling står til at få ny arbejdsgiver, når Lenovo senere på året overtager IBM’s Intel-baserede serverforretning, som også går under navnet x86. Det erfarer Computerworld.

På nordisk plan er der udsigt til, at IBM må aflevere godt 40 medarbejdere til Lenovo.

Efter flere års tilløb indgik Lenovo og IBM i januar i år aftale om handlen, som lige nu venter på godkendelse fra de amerikanske konkurrencemyndigheder. Lenovo betaler næsten 13 milliarder kroner for IBM’s Intel-servere.

Lenovos danske direktør Jørn Rønning bekræfter, at det er planen, at et antal IBM-medarbejdere følger med over, når handlen er endeligt faldet på plads. Han ønsker dog ikke at sætte tal på, hvor mange nye kolleger der kommer med fra IBM.

“Vi har ikke det eksakte tal endnu, og det er heller ikke meldt ud internt i IBM, så jeg kan ikke sige noget om, hvor mange nye kolleger vi får, når vi overtager x86-forretningen. Men der sidder nogle teams og arbejder med den transition, som ligger foran os,” siger Jørn Rønning, som ser frem til at komme i gang med at planlægge overtagelsen.

“Vi håber, det går igennem i USA i løbet af den næste måned, så vi kan komme i gang med detail-planlægningen af overgangen. Om det kommer til at ske på en gang i hele verden eller i forskellige faser er ikke til at sige endnu. Men realistisk set tror jeg ikke, vi i Danmark kommer på plads før engang i slutningen af året,” siger Jørn Rønning.

IBM’s administrerende direktør, Lars Mikkelgaard-Jensen, har ikke ønsket at kommentere Computerworlds oplysninger eller de nærmere planer for, hvordan Lenovos overtagelse af IBM-serverene kommer til at forløbe.

Så sent som i januar i år annoncerede Lenovo en salgsoffensiv for sine eksisterende server-produkter, som markedsføres under navnet ThinkServer. Med overtagelsen af IBM’s Intel-servere vil der komme yderligere gang i den forretning, spår Jørn Rønning.

“Der er fuld fart frem, og når vi får IBM-forretningen med, vil vores kunder opleve, at de får en bredere produktportefølje,” siger han.

Rigtig mange Java-udviklere har formentlig sat et stort, fedt kryds i kalenderen tirsdag den 18. marts 2014.

Det er nemlig dagen, hvor Oracle frigiver version 8 af både programmeringssproget og platformen Java.

Java 8 skulle oprindeligt have været frigivet sidste efterår, men det blev udskudt, da sikkerheden skulle have et ekstra nøk i vejret.

Java er da også et yndet angrebsmål for it-kriminelle, så ekstra fokus på sikkerheden fra Oracles side giver ganske god mening. 

Udviklerne kan se listen over de mange nye funktioner i udviklernes JDK her, og vores kolleger på Infoworld har også tidligere gennemgået nyheder som ‘streams’ og funktionelle interfaces, der spiller en stor rolle i Java 8. 

Oracle oplyser til Computerworld, at den nye version af JDK (Java Developer Kit) og JRE (Java Runtime Environment) bliver frigivet på globalt plan, og lanceringen betegnes af selskabet selv som en “stor nyhed.” 

Udviklerne er klar
Ifølge en undersøgelse ventes to af tre Java-udviklere da også at opgradere til Java 8.

ComputerSweden skriver, at 29 procent af udviklerne planlægger at opgradere allerede inden for de næste seks måneder, mens 54 procent vil gøre det inden for det første år.

Sidste år viste en stor undersøgelse, at Java var verdens næstmest populære programmeringssprog, og platformen Java har blandt andet opnået stor udbredelse, fordi den fungerer på tværs af operativsystemer.

Mest kendte eksempel herhjemme er formentlig Nets’ NemID-løsning, der er baseret på Java.

Nets oplyser til Computerworld, at virksomhedens teknikere har testet Java 8 og ikke har fundet problemer i forhold til NemID.

Derfor kan danskerne ifølge Nets trygt vælge at opdatere til den nye version, lyder meldingen.

Java-opdateringer har tidligere skabt store problemer for NemID – blandt andet da Java 7 version 45 blev frigivet – men indtil videre der altså ikke grund til at tro, at Java 8 vil skabe lignende problemer for NemID-brugere.

Den nuværende version af Java er Java 7 Update 51. Du kan downloade Java 8 her, når den er klar. 

Læs også:

Anders Hejlsberg: Fantasien har ingen grænser længere

Nets advarer danskerne: I må ikke opdatere Java

Nets fraråder Java-opdatering der lukker 50 sikkerhedshuller