Monthly Archives: July 2014

Jadav Payeng er en speciel mand. Han har siden 1979 plantet ét træ ad gangen på den erosionstruede flodø Majuli. Det har resulteret i en imponerende stor skov på 550 hektar.

Den indiske ø Majuli er med sine 1.250 kvadratkilometer verdens største flodø. Øen ligger floden Brahmaputra, der er en af de største floder i Asien. Floden udspringer ved Himalayabjergene i det vestlige Tibet og strækker sig over 2.900 kilometer gennem Indien og Bangladesh ud til Den Bengalske Bugt.

På øen Majuli bor der flere end 150.000 mennesker, men siden 1917 har øen mistet over halvdelen af sin landmasse på grund af sin erosion. Og den udvikling har Jadav Payeng sat sig for at stoppe.

Gennem 35 år har han plantet flere end 1.000 forskellige træarter. Den store skov er nu tre måneder om året hjemsted for 115 elefanter, foruden næsehorn, hjorte, flere tigerarter og gribbe, fortæller Jadav Payeng.

Jadav Payeng ønsker blandt andet, at den indiske regering opretter kokosplantager for at stoppe erosionen af Majuli. Kokospalmer vokser lige op i vejret og er gode til at beskytte jorden, hvis de plantes tæt på hinanden, fortæller Jadav Payeng. Den idé støttes blandt andet af forskere fra Indian Institute of Technology i Guwahati.

Du kan se den korte dokumentar om Jadav ”Forest Man” Payeng herunder. Dokumentaren er støttet gennem crowdfudingsiden Indiegogo.

Selv om man tit kan have lyst til det, er det faktisk ikke helt nemt at gemme sig under dynen. Man bliver røbet af bulerne.

Men måske skal man bare have en dyne, der er fremstillet af det nye metamateriale, som forskere fra det teknologiske institut i Karlsruhe i Tyskland har udviklet.

Det fungerer nemlig som en dyne, der fuldstændig skjuler, hvad der ligger under det. Materialet er en form for urørlighedskappe, om man vil.

Forskerne har forsøgt sig med at skjule en lille halv cylinder under metamaterialet, og når man mærker efter på overfladen af materialet, er det umuligt at føle sig frem til, at der skulle ligge noget nedenunder.

Metamaterialet består af en polymer med en særlig struktur, hvor nålespidse kegler i mikrometer-størrelse kun rører hinanden i spidserne.

Forskerne har brugt laserlitografi – en slags 3D-print – til at fremstille den tredimensionale struktur i en flydende, lysfølsom polymer, der kun hærder, hvor den rammes af en fokuseret laserstråle.

De fandt ud af, at det primært er størrelsen af kontaktfladen mellem keglerne, der afgør metamaterialets mekaniske egenskaber. Og med de helt rette dimensioner kan man altså skabe en elasto-mekanisk urørlighedskappe, idet trykket fra en finger eller et måleapparat så at sige forsvinder ind i materialet, så formen under det ikke kan mærkes.

Betegnelsen metamateriale benyttes om kunstigt skabte materialer med egenskaber, som ikke findes i naturen. Egenskaberne kommer i højere grad fra strukturen af materialet end fra den kemiske sammensætning.

Tidligere har forskerne skabt metamaterialer, som kan bruges til at skjule objekter for elektromagnetisk stråling med forskellige bølgelængder og for lydbølger. Der har populært været tale om usynligheds- og uhørlighedskapper. Nu var turen så kommet til at skjule genstand for tryk.

I en pressemeddelelse fra det teknologiske institut understreges det, at der er tale om ren grundforskning, så egentlig er det for tidligt at snakke om anvendelser.

Alligevel kan forskerne ikke lade være med at foreslå, at materialet måske kan bruges til et komfortabelt liggeunderlag til campingturen – en let og tynd madras, som man kan ligge godt på, idet sten og grene på jorden ikke kan mærkes.

Den videnskabelige artikel om det nye metamateriale er publiceret i online-magasinet Nature Communications.

Folketingets Forsvarsudvalg har efter ønske fra Enhedslistens retsordfører Pernille Skipper stillet en stribe spørgsmål til forsvarsminister Nicolai Wammen (S), som der nu er kommet svar på. Spørgsmålene drejer sig om Forsvarets Efterretningstjeneste og udenlandske efterretningstjenester og disses eventuelle overvågning i Danmark set i lyset af whistleblower Edward Snowdens afsløringer om den amerikanske efterretningstjeneste NSA.

Et af spørgsmålene (nr. 284) lyder:

Kan ministeren oplyse, om det vil være lovligt for Forsvarets Efterretningstjeneste at give den amerikanske efterretningstjeneste NSA eller andre af USA’s myndigheder adgang til at tappe oplysninger fra fiberkabler, der løber på, til eller fra dansk territorium, på betingelse af, at de amerikanske myndigheder ikke overvåger danske borgere ved hjælp af denne adgang til oplysningerne? I givet fald ønskes oplyst, med hvilken lovhjemmel det vil kunne tillades.

Svaret fra forsvarsministeren lyder:

*Omfanget og indholdet af det samarbejde, som FE har med udenlandske samarbejdspartnere, er klassificerede oplysninger. Oplysninger af den omhandlede karakter giver regeringen, såfremt det måtte være aktuelt, alene til Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne, der af et meget bredt flertal i Folketinget er nedsat ved lov nr. 378 af 6. juli 1988, og som senest blev styrket ved lov nr. 632 af 12. juni 2013.

Som det fremgår af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste, har FE hjemmel til at samarbejde med udenlandske efterretningstjenester, herunder videregive oplysninger til udenlandske samarbejdspartnere.*

Pernille Skipper er ikke tilfreds med svaret.

»Det kan ikke passe at det skal være pakket ind i kringlede formuleringer, når det eneste vi beder om, er en forklaring på, hvordan den danske lovgivning hænger sammen, og hvad FE må og ikke må,« siger hun.

Pernille Skipper opfatter svarene fra ministeriet som en bekræftelse på, at det er lovligt at give udenlandske efterretningstjenester adgang til at tappe fiberkabler i Danmark. Men hun føler sig ikke sikker på, hvad forsvarsministeren faktisk mener. Hverken i forhold til lovligheden af en sådan overvågning eller i forhold til Nicolai Wammens egen holdning til, hvilken form for overvågning, der er acceptabel i Danmark.

For at få svar på disse spørgsmål vil hun nu indkalde ministeren i samråd.

»Vi er kommet til at diskutere, hvordan man skal forstå svaret fra FE eller fra forsvarsministeren. Hvad betyder det egentlig, når de siger, at der ikke foregår ulovlig overvågning. Og det fortolker man så på den ene eller den anden måde. Det er i virkeligheden en fuldstændig irrelevant diskussion,« siger hun og tilføjer:

»Det der burde være diskussionen er: synes vi, det er i orden, hvis det foregår, eller synes vi ikke, det er i orden? Og det mangler Wammen altså at forholde sig til.«

Selv om man tit kan have lyst til det, er det faktisk ikke helt nemt at gemme sig under dynen. Man bliver røbet af bulerne.

Men måske skal man bare have en dyne, der er fremstillet af det nye metamateriale, som forskere fra det teknologiske institut i Karlsruhe i Tyskland har udviklet.

Det fungerer nemlig som en dyne, der fuldstændig skjuler, hvad der ligger under det. Materialet er en form for urørlighedskappe, om man vil.

Forskerne har forsøgt sig med at skjule en lille halv cylinder under metamaterialet, og når man mærker efter på overfladen af materialet, er det umuligt at føle sig frem til, at der skulle ligge noget nedenunder.

Metamaterialet består af en polymer med en særlig struktur, hvor nålespidse kegler i mikrometer-størrelse kun rører hinanden i spidserne.

Forskerne har brugt laserlitografi – en slags 3D-print – til at fremstille den tredimensionale struktur i en flydende, lysfølsom polymer, der kun hærder, hvor den rammes af en fokuseret laserstråle.

De fandt ud af, at det primært er størrelsen af kontaktfladen mellem keglerne, der afgør metamaterialets mekaniske egenskaber. Og med de helt rette dimensioner kan man altså skabe en elasto-mekanisk urørlighedskappe, idet trykket fra en finger eller et måleapparat så at sige forsvinder ind i materialet, så formen under det ikke kan mærkes.

Betegnelsen metamateriale benyttes om kunstigt skabte materialer med egenskaber, som ikke findes i naturen. Egenskaberne kommer i højere grad fra strukturen af materialet end fra den kemiske sammensætning.

Tidligere har forskerne skabt metamaterialer, som kan bruges til at skjule objekter for elektromagnetisk stråling med forskellige bølgelængder og for lydbølger. Der har populært været tale om usynligheds- og uhørlighedskapper. Nu var turen så kommet til at skjule genstand for tryk.

I en pressemeddelelse fra det teknologiske institut understreges det, at der er tale om ren grundforskning, så egentlig er det for tidligt at snakke om anvendelser.

Alligevel kan forskerne ikke lade være med at foreslå, at materialet måske kan bruges til et komfortabelt liggeunderlag til campingturen – en let og tynd madras, som man kan ligge godt på, idet sten og grene på jorden ikke kan mærkes.

Den videnskabelige artikel om det nye metamateriale er publiceret i online-magasinet Nature Communications.

Kilometer efter kilometer på en lang, lige landevej, kan få mange bilister til at kæmpe med tunge øjenlåg. Træthed blandt bilister bliver på den måde en del af en kedelig statistik, der relaterer sig til otte procent af alle trafikulykker i EU.

Men den tendens håber spanske ingeniører at stoppe inden længe, når deres opfindelse, som overvåger chaufførens træthed, er klar til at komme på landevejen. Det skriver avisen The Telegraph.

Ingeniørerne har opfundet et sensorsystem, der er indlejret i sædebetrækket på chaufførens sæde og i sikkerhedsselen. Sensorerne måler hjerterytme og respirationsrate, som kan indikere, om chaufføren er ved at blive døsig bag rattet.

Vejrtrækning og hjerterytme falder, jo mere søvnig man bliver. Systemet er designet til at kun at måle disse og ignorere rystelser fra bilen i øvrigt. På den måde vil systemet kunne give chaufføren besked, når det er tid til at finde en rasteplads og strække benene.

Projektet går under navnet Harken, og er finansieret af EU’s 7. rammeprogram. Systemet er udviklet i et samarbejde mellem industrien, universiteter og teknologicentre i konsortiet. Det er blevet testet på lukkede vejbaner, og er nu klar til at stå den endelige test i fuld trafik.

Jose Solaz fra Biomechanics Institute i Valencia håber, at opfindelsen snart kan bidrage til at spare tusindvis af menneskeliv. På EU-plan er træthed på landevejen skyld i hele 20-35 procent af de trafikulykker, som har dødelig udgang.

Det skyldes, at døsighed nedsætter chaufførens reaktionsevne og koncentration. Ifølge The Telegraph sker de fleste søvnrelaterede ulykker på lange ture på lige veje såsom motorveje, og oftest mellem klokken to om natten til seks om morgenen eller mellem klokken 14 og 16 om eftermiddagen.

Som vi skrev om for nyligt, har elektronikgiganten LG udviklet 18 tommer OLED-fladskærme, der kan rulles sammen. Fortsætter udviklingen, vil vi snart kunne tage store fladskærme med under armen og tapetsere med dem derhjemme.

Træt af at bruge briller dagen lang? Måske er der håb om, at du i fremtiden kan undvære dem, når de arbejder på computeren og ser fjernsyn.

Forskere på University of California, Berkeley, Massachusetts Institute of Technology (MIT) og Microsoft har opfundet en prototype på en ny skærmbilledeteknologi, der indstilles til en persons brillestyrke, hvilket kan gøre personen i stand til at se billeder på skærmen uden briller.

Teknologien bruger algoritmer, der modificerer billeder baseret på den enkelte persons brillestyrke. Det bliver kombineret med et tyndt filter, som sidder foran skærmen.

Algoritmerne ændrer lyset fra hver billedpixel, der derfra sendes gennem små huller i filteret, så der skabes lysstråler, der gør billederne skarpe på nethinden.

Ifølge Brian A. Barsky, professor i computer science og synsvidenskab ved University of California, Berkeley, virker teknikken som en annullering af den fejl i optikken, der sker i øjnene, når man ikke kan se ordentligt.

Canon-kamera og iPod som forsøgsudstyr

Forskningen bliver præsenteret med en videnskabelig artikel på den årlige International Conference and Exhibition on Computer Graphics and Interactive Techniques, også blot kaldet Siggraph, i Vancouver til august.

I forsøgene til udarbejdelsen af den videnskabelige artikel har forskerne brugt billeder af ting som en regnbuefarvet varmluftsballon og et Van Gogh-maleri. Algoritmerne har forvrænget billederne, så de er passet til forskellige øjestyrker. De blev simuleret mod optikken på et kamera, Canon DLR.

Billederne er blev vist på en iPod Touch, hvis display forskerne havde iklædt en plade af akryl, toppet med plastikfiltre med tusinder af bittesmå sirligt og nøjagtigt borede huller.

Dog skal teknologien videreudvikles yderligere for at blive til virkelig brugbar på eksempelvis et fjernsyn og ikke bare i et opstillet forskningseksperiment.

Eksempelvis giver den nuværende prototype ikke mulighed for, at to personer med forskellige syn kan kigge på skærmen samtidig. Det er dog heller ikke en umulighed, at udviklingen kan drives dertil, siger MIT-professor Ramesh Raskar, som er medforfatter til artiklen til MIT’s nyhedsbrev. Det kræver et display med tilstrækkeligt høj opløsning, hvilket er mere end dobbelt så mange pixels som iPod’ens 326 per tomme.